Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FLF alm. del (Bilag 245)
Aktører:
FLF, FVM 406 - FEU skriftlig forelæggelse af rådsmødet land fisk 16. juni 2015.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/FLF/bilag/245/1535486.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. juni 2015 Sagsnr.: 99 ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering skriftlig forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015. Med venlig hilsen Jesper Wulff Pedersen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 245 Offentligt 1 SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 16. JUNI 2015 (TIL ORIENTERING) Der afholdes rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015. Der henvises til samlenotatet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. juni 2015. Alle sager forelægges til orien- tering. 1. Forslag til en ny økologiforordning Formandskabet lægger op til at opnå opbakning til en generel indstilling om økologiforslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015. Formandskabet har den 4. juni 2015 fremlagt et yderligere kompromisforslag, hvor formuleringen om kontrol af detailhandlen ændres tilbage til en mulighed for undtagelse for alle detailvirksomheder fra kontrol, da der ikke var opbakning til formandskabets kompromisforslag på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015 om kun at give mulighed for at undtage mikrovirksomheder fra kontrol. Tilsvarende foreslår formandska- bet nu i kompromisforslaget, at der ikke indføres grænseværdier for pesticidrester efter pres fra en række medlemsstater herunder Danmark. Medlemsstater med grænseværdier på nationalt ni- veau gives dog i en overgangsperiode mulighed for at fastholde disse. I forhold til fysisk kontrol fastholdes tilgangen med minimum hvert tredje år. Endelig foreslår formandskabet, at Kommissi- onen skal fremsætte en evalueringsrapport den 31. december 2020 om overgangen til det nye importsystem. Regeringen henholder sig til det for Folketingets Europaudvalgs forelagte forhandlingsoplæg af 8. maj 2015. I den forbindelse kan det fremhæves, at regeringen i henhold til de ovennævnte punk- ter støtter et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet økologien både skal udvikles og udbre- des. Regeringen lægger afgørende vægt på udbredelse af økologi, da det tjener til at udbygge det økologisk dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre miljøet og øge afsætningen af højværdi- produkter. Regeringen kan ikke støtte, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester i økologiske produkter, som stammer fra en utilsigtet forurening, herunder pesticidrester, der for eksempel overføres med vinden. Regeringen finder, at reguleringen af kontrolkravene bør fastholdes i økologiforordningen dels for bedst at sikre en procesbaseret kontrol. Regeringen finder, at det skal fastholdes, at medlemssta- terne skal gennemføre en årlig fysisk kontrol, men er positiv overfor en øget mulighed for en risi- kobaseret tilgang med hensyn til indholdet af kontrollen. Regeringen finder, at det samlede kon- troltryk ikke bør stige og vil arbejde for at sikre, at økologikontrollen med fødevarevirksomhe- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Sags. nr. 30609 Den 8. juni 2015 FVM 406 2 derne fortsat kan gennemføres som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol. Regerin- gen finder endvidere, at kontrolomfanget af detailleddet samt distributionsleddet (transportører) ikke bør øges. Regeringen finder, at de langsigtede implikationer af et ændret importsystem ikke må begrænse markedsadgangen for økologiske produkter fra tredjelande til EU på et urimeligt grundlag, herun- der særligt for udviklingslande. 2. Meddelelse om fiskerimuligheder 2016 Formandskabet lægger op til en udveksling af synspunkter om meddelelsen om fiskerimuligheder for 2016 på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015. Regeringen er positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af fiskerimuligheder, herunder det overord- nede mål om maksimalt bæredygtigt udbytte for bestandene (MSY-mål) i overensstemmelse med grundforordningen for den fælles fiskeripolitik. Regeringen understreger vigtigheden af, at fiskeri- mulighederne tilpasses, når en ny forvaltningsmodel med udsmidsforbuddet indføres. Regeringen vil arbejde for, at Rådet i en overgangsperiode kan fastsætte en fuld kvotetilskrivning, der passer til fiskerimønsteret, indtil den videnskabelige rådgivning er på plads. Regeringen vil arbejde for, at den gradvise implementering af landingsforpligtelsen bliver så ambitiøs som mulig, herunder at der bliver mulighed for en førtidig implementering (tilvalgsordning). 3. Forslag om tilpasning af fiskerimuligheder for 2015 (havbars og lodde) Kommissionen har fremlagt forslag om tilpasning af fiskerimulighederne for 2015 i forhold til hav- bars. Kommissionen har efterfølgende fremlagt et non-paper om fastlæggelse af fiskerimulighe- der for lodde mv., hvor Danmark tildeles en kvote på 2.635 tons lodde. Regeringen forholder sig generelt positivt til forslaget. Regeringen støtter, at der indføres hensigtsmæssige beskyttelses- foranstaltninger for havbars for at genoprette bestanden. Regeringen støtter, at kvoten for lodde fastsættes i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES (Det Internationale Havundersøgelses- råd) og tilbuddet fra Grønland, idet man med respekt for princippet om kun at fiske på et over- skud vil arbejde for at EU tilbydes størst mulige fiskerimuligheder efter lodde ved Grønland. Rege- ringen lægger stor vægt på, at kvoten for lodde fastsættes hurtigst muligt, så fiskeriet kan påbe- gyndes 20. juni 2015. Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.