Oprettelse af et europæisk asylstøttekontor

DA DA
DA
Offentligt
KOM (2009) 0066 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2009
DA DA
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 18.2.2009
KOM(2009) 66 endelig
2009/0027 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor
{SEK(2009) 153}
{SEK(2009) 154}
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1) Baggrunden for forslaget
• Begrundelse og formål
Dette forslag indgår i EU's bestræbelser for at udvikle en samlet asylpolitik. Arbejdet med
oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem begyndte straks efter Amsterdamtraktatens
ikrafttræden i maj 1999 på grundlag af de retningslinjer, Det Europæiske Råd havde afstukket
på sit møde i Tammerfors i oktober 1999.
I 2004 blev det i Haagprogrammet, der er et flerårigt program, der har til formål at styrke
frihed, sikkerhed og retfærdighed, bl.a. anført, at der burde oprettes et fælles asylområde ved
at indføre en effektiv, harmoniseret procedure, der er i overensstemmelse med EU's værdier
og humanitære tradition. I Haagprogrammet blev det i den forbindelse og med henblik på at
støtte indsatsen på lovgivningsområdet planlagt at oprette et europæisk kontor, der skulle yde
støtte til alle former for samarbejde mellem de medlemsstater, der er omfattet af det fælles
europæiske asylsystem (efter indførelsen af en fælles asylprocedure og på grundlag af en
evaluering). Rådet (retlige og indre anliggender) opfordrede i sine konklusioner af mødet i
april 2008 udtrykkeligt Kommissionen til at fremsætte forslag herom. Kommissionen anførte i
sin strategiske plan på asylområdet, der blev vedtaget i juni 2008 (KOM(2008) 360), at den
havde til hensigt at fremsætte et forslag til retsakt om oprettelse af kontoret. I slutningen af
september 2008 vedtog Det Europæiske Råd den europæiske pagt om indvandring og asyl, og
der blev udtrykkelig enighed om, at der i 2009 skulle oprettes et europæisk støttekontor, der
skulle have til opgave at lette udvekslingen af oplysninger, analyser og erfaringer mellem
medlemsstaterne og udvikle konkrete samarbejdsformer mellem de forvaltninger, der står for
behandlingen af asylansøgninger.
Dette forslag har til formål at efterkomme ovennævnte opfordringer fra Rådet og Det
Europæiske Råd inden for rammerne af den strategiske plan på asylområdet, som
Kommissionen vedtog i juni 2008. Kommissionen foreslår, at der oprettes et europæisk
asylstøttekontor, som institutionelt har form af et reguleringsagentur, der har til opgave at lette
og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet samt bidrage til
en bedre gennemførelse af det fælles asylsystem. At der eventuelt skulle oprettes et
reguleringsagentur på asylområdet, kom udtrykkeligt til udtryk i Kommissionens meddelelse
om reguleringsagenturer fra marts 2008 (KOM(2008) 135), der indeholder et moratorium for
oprettelse af nye reguleringsagenturer, men moratoriet omfattede ikke den eventuelle
oprettelse af et agentur på asylområdet.
• Generel baggrund
I den strategiske plan på asylområdet, som Kommissionen vedtog i juni 2008, er det fastsat, at
de eksisterende retsakter inden for rammerne af det fælles europæiske asylsystem skal
suppleres. Det er imidlertid nødvendigt at understøtte denne ambitiøse foranstaltning på det
retlige område ved at styrke det praktiske samarbejde på asylområdet. De store forskelle i de
27 medlemsstaters beslutningsprocesser, hvad angår ansøgninger om international
beskyttelse, skyldes ikke kun behovet for yderligere retlige harmonisering. De skyldes også
andre ikke-retlige faktorer, bl.a. forskelligartede traditioner og praksis i de forskellige
medlemsstater samt navnlig forskellene i oplysningerne om hjemlandene for ansøgere om
international beskyttelse. Det er derfor, det er så vigtigt at styrke det praktiske samarbejde
DA 3 DA
mellem medlemsstaterne på asylområdet for derved at sikre ensartethed mellem
medlemsstaterne med hensyn til behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse.
Der er blevet foretaget en detaljeret analyse af disse problemer med henblik på udarbejdelsen
af dette forslag til forordning inden for rammerne af den konsekvensanalyse, Kommissionens
tjenestegrene har foretaget for at indkredse og evaluere de forskellige løsningsmodeller samt
den foretrukne løsningsmodel.
• Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører
Dette forslag til forordning indgår som en del af fællesskabsretten vedrørende det fælles
europæiske asylsystem.
• Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Dette forslag indgår fuldt ud i den strategiske plan på asylområdet, som Kommissionen
vedtog i juni 2008, og som sigter mod dels at styrke lovgivningen på asylområdet for at nå
frem til at skabe et effektivt og retfærdigt fælles europæisk asylsystem for personer, der
ansøger om international beskyttelse, dels at støtte denne lovgivningsmæssige indsats ved at
styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet i alle dets mange
aspekter.
2) Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse
• Høring af interesserede parter
Den strategiske plan på asylområdet, som Kommissionen vedtog i juni 2008, og hvori det er
fastsat, at Kommissionen vedtager et forslag til retsakt om oprettelse af et støttekontor, blev
udarbejdet på grundlag af en grønbog, Kommissionen fremlagde i juni 2007, og som havde til
formål at indkredse de mulige løsningsmodeller for anden fase af det fælles europæiske
asylsystem. Grønbogen rejste en række specifikke spørgsmål vedrørende en eventuel
oprettelse af et asylstøttekontor. Som reaktion på den offentlige høring indkom der 89 bidrag
fra en bred vifte af aktører på asylområdet, bl.a. 20 medlemsstater, regionale og lokale
myndigheder, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, UNHCR,
universitetsfolk, politiske partier og en lang række ikke-statslige organisationer. Reaktionerne
på grønbogen viser, at der hos de berørte parter er bred støtte til at styrke det praktiske
samarbejde på asylområdet og oprette en støttestruktur til sådanne aktiviteter. Den valgte
løsningsmodel i handlingsplanen på asylområdet omfatter udtrykkeligt oprettelsen af et
europæisk asylstøttekontor.
Kommissionen fik i 2008 gennemført en ekstern feasibility-undersøgelse vedrørende
oprettelsen af en struktur, der skal støtte det praktiske samarbejde på asylområdet.
Undersøgelsen omfattede en bred høring af de berørte parter, idet der blev gennemført 10 case
studies og samtaler med flere end 50 berørte parter. I april 2008 og juni 2008 blev der afholdt
to arbejdsmøder, således at de berørte parter kunne give deres bidrag, hvad angår de opgaver,
asylstøttestrukturen skulle varetage samt dens organisation rent institutionelt. Undersøgelsen
blev afsluttet i slutningen af 2008. Kommissionens tjenestegrene har foretaget en
konsekvensanalyse af dette forslag. Den er vedlagt som bilag til dette forslag.
DA 4 DA
3) Forslagets retlige aspekter
• Resumé af forslaget
Det fastsættes i forslaget, at der skal oprettes et asylstøttekontor i form af et
reguleringsagentur, en selvstændig retlig enhed, der oprettes af lovgiveren for at deltage i
reguleringen af en sektor på europæisk plan og gennemføre en fællesskabspolitik.
Asylstøttekontoret bidrager gennem sine opgaver til at forbedre den måde, hvorpå
Fællesskabets bestemmelser vedrørende asyl gennemføres og anvendes i hele EU.
Asylstøttekontoret kommer ikke til at træffe beslutninger, men derimod til at yde støtte af
vejledende art til det praktiske samarbejde på asylområdet, f.eks. henstillinger, inddragelse af
videnskabelig rådgivning, oprettelse af net og tilnærmelse til god praksis, evaluering af
anvendelsen og gennemførelsen af reglerne m.m.
Asylstøttekontorets mandat kommer til at omfatte tre store opgaver: støtte til det praktiske
samarbejde på asylområdet, støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres, og bidrag til
gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.
Et særligt kapitel vedrører asylstøttekontorets koordinering af asylstøtteteam bestående af
eksperter på asylområdet for at yde operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for stort
pres på deres asylsystemer.
Som følge af den ekspertise eksterne aktører på asylområdet kan yde, er det vigtigt at etablere
et tæt samarbejde mellem asylstøttekontoret og disse aktører, navnlig UNHCR, der fuldt ud
vil blive inddraget i asylstøttekontorets arbejde.
Beslutningen om asylstøttekontorets hjemsted bør træffes af stats- og regeringslederne1
.
Asylstøttekontoret ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og
Kommissionen samt et forretningsudvalg. Den daglige forvaltning af asylstøttekontoret
varetages af den administrerende direktør for asylstøttekontoret, der udnævnes af bestyrelsen
på forslag af Kommissionen. 0
• Retsgrundlag
Asylstøttekontoret bidrager til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem ved at
udvikle det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne indbyrdes på asylområde, sikre
ekspertise på højt niveau og at koordinere de foranstaltninger, der er nødvendige for at bistå
lande, der er udsat for særligt pres i forbindelse med behandlingen af asylansøgninger.
Hjemlen hertil er artikel 63, stk. 1, artikel 63, stk. 2, og artikel 66 i traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab.
• Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke hører ind under Fællesskabets
enekompetence. Medlemsstaterne kan ikke hver for sig i tilstrækkelig grad nå forslagets mål,
som bedre kan nås ved en indsats på fællesskabsplan af en række grunde. Hvis
medlemsstaterne handler alene, er der bl.a. risiko for, at forskelsbehandlingen af personer, der
anmoder om international beskyttelse, vil fortsætte i de forskellige medlemsstater. Da
1
Se Rådets konklusioner af juni 2008 (11018/1/08, REV 1), hvori der henvises til konklusionerne truffet
af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet på stats- og regeringschefniveau i
Bruxelles den 13. december 2003 (EUT L 29 af 3.2.2004).
DA 5 DA
spørgsmålene i forbindelse med international beskyttelse er af tværnational art, kan
asylstøttekontoret gennem bl.a. udveksling af god praksis og tilrettelæggelse af relevante
uddannelseskurser bidrage til at mindske forskellene i forbindelse med gennemførelsen af
lovgivningen på asylområdet, som i lyset af det nuværende praktiske samarbejde ikke i
væsentlig grad og på effektiv vis har kunnet mindskes alene ved en indsats på national plan.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget overholder proportionalitetsprincippet, for så vidt som asylstøttekontoret bliver et
agentur uden beslutningsbeføjelser, hvis mandat er begrænset til støtte til det praktiske
samarbejde og en bedre gennemførelse af asyllovgivningen.
• Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået middel/form: Forordning
Alle andre midler ville være uhensigtsmæssige, idet et reguleringsagentur altid oprettes på
grundlag af en forordning, hvori dets mandat og organisation fastsættes.
4) Budgetmæssige konsekvenser
Oprettelsen af asylstøttekontoret har budgetmæssige konsekvenser. De finansielle
bestemmelser for asylstøttekontoret er baseret på Kommissionens forordning (EF, Euratom)
nr. 2343/20022
af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er
omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/20023
om
finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
Asylstøttekontoret bliver finansieret over en budgetpost på fællesskabsbudgettet. Der er
vedlagt en finansieringsoversigt til denne forordning.
Med henblik på at rationalisere udgifterne til støtte til det praktiske samarbejde på
asylområdet, og for så vidt som asylstøttekontoret vil få en række opgaver, der på nuværende
tidspunkt finansieres via Den Europæiske Flygtningefond4
, forekommer det nødvendigt at
overføre en del af de budgetmidler, der på nuværende tidspunkt bevilges til flygtningefonden
til fællesskabsforanstaltninger til asylstøttekontoret for derved at undgå, at det i forskellige
retsakter parallelt fastsættes, at der skal finansieres aktiviteter på asylområdet, der ligner
hinanden.
For at skabe sammenhæng mellem de forskellige retsakter på asylområdet vil Kommissionen
ligeledes overveje mulighederne for at ændre Rådets beslutning af 14. maj 2008 om oprettelse
af et europæisk migrationsnetværk5
.
2
EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
3
EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
4
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den
Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet
og forvaltning af migrationsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (EUT L 144
af 6.6.2007, s. 1).
5
EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7.
DA 6 DA
5) Yderligere oplysninger
• Redegørelse for forslaget
Kapitel I - OPRETTELSE AF ET EUROPÆISK ASYLSTØTTEKONTOR OG DETS
FUNKTION
Artikel 1 og 2
I dette kapitel fastsættes det generelle formål med forordningen, idet asylstøttekontoret
oprettes, og dets funktioner fastsættes nærmere.
Kapitel II - DET EUROPÆISKE ASYLSTØTTEKONTORS OPGAVER
Asylstøttekontorets opgaver fordeler sig på tre områder: støtte til det praktiske samarbejde på
asylområdet, støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres, og bidrag til
gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.
Afsnit 1 (artikel 3-7): Støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet
I disse artikler fastsættes asylstøttekontorets funktioner, hvad angår udveksling af god praksis,
oplysninger om hjemland, støtte til samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for rammerne
af Dublinforordningen, støtte til overførsel til et andet EU-land, støtte til oversættelse og
tolkning, støtte til uddannelse, teknisk støtte og støtte i forbindelse med relationerne med
tredjelande.
Afsnit 2 (artikel 8-10): Støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres
I disse artikler defineres begrebet særligt pres, og der fastsættes bestemmelser om indsamling
og analyse af oplysninger samt støtteforanstaltninger til medlemsstater, der er udsat for pres
(bl.a. et system til tidlig varsling, en første analyse af asylansøgninger, hurtig etablering af
hensigtsmæssige modtagelsesfaciliteter i medlemsstater, der er udsat for pres, koordinering af
asylstøtteteamene, hvis funktionsmåde er fastsat i kapitel 3 i denne forordning).
Afsnit 3 (artikel 11 og 12): Bidrag til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem
I disse artikler fastsættes asylstøttekontorets funktioner, hvad angår indsamling og udveksling
af oplysninger samt asylstøttekontorets rapporter og andre dokumenter (årsrapporten om
situationen på asylområdet i EU og generelle dokumenter vedrørende gennemførelsen af
fællesskabsretsakter på asylområdet, såsom bl.a. retningslinjer eller operationelle manualer).
Kapitel III - ASYLSTØTTETEAM
Artikel 13-21
Asylstøttekontoret kan tilrettelægge den operationelle og tekniske støtte, der er nødvendig for
den eller de medlemsstater, der er udsat for særligt pres, og som anmoder herom, og i et
passende tidsrum koordinere udsendelsen af et eller flere asylteam i et begrænset tidsrum på
den pågældende medlemsstats område.
Asylstøtteteamene skal navnlig anvende deres ekspertise inden for tolkning, kendskab til
oplysninger vedrørende hjemlandet og til behandling og forvaltning af asylsager.
DA 7 DA
Kapitel IV - ASYLSTØTTEKONTORETS STRUKTUR
Artikel 22-32
I disse artikler fastsættes bestemmelser om asylstøttekontorets institutionelle struktur, dets
organer og funktionsmåde. Asylstøttekontorets ledelses- og forvaltningsstruktur består af en
bestyrelse, en administrerende direktør og dennes personale, et forretningsudvalg og et
rådgivende forum.
UNHCR bliver fuldt ud inddraget i asylstøttekontorets arbejde gennem deltagelse i forskellige
beslutnings- og arbejdsorganer i asylstøttekontoret.
Medlemsstaterne og Kommissionen er medlemmer af bestyrelsen. Hver medlemsstat har én
stemme. Kommissionen har to stemmer.
Kapitel V - FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 33-37
Disse artikler indeholder de nærmere finansielle og budgetmæssige bestemmelser for
asylstøttekontoret. Der er tale om standardbestemmelser på området i forbindelse med en
retsakt om oprettelse af et reguleringsagentur.
Kapitel VI - BESTEMMELSER VEDRØRENDE PERSONALE
Artikel 38 og 39
Disse artikler indeholder de nærmere bestemmelser om asylstøttekontorets personale. Der er
tale om standardbestemmelser på området i forbindelse med en retsakt om oprettelse af et
reguleringsagentur.
KAPITEL VII - GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 40-52
Disse artikler indeholder de nærmere generelle bestemmelser for asylstøttekontoret. Der er
tale om standardbestemmelser på området i forbindelse med en retsakt om oprettelse af et
reguleringsagentur.
• Evaluering
I forordningens artikel 45 fastsættes der bestemmelse om evaluering af asylstøttekontoret; det
skal ske senest fem år efter forordningens ikrafttræden. Evalueringen vedrører
asylstøttekontorets indvirkning på det praktiske samarbejde på asylområdet og det fælles
europæiske asylsystem. Der ses i evalueringen bl.a. nærmere på, om der er behov for at ændre
eller udvide asylstøttekontorets opgaver, og herunder de finansielle følger af en sådan
eventuel ændring eller udvidelse. Evalueringen omfatter endvidere en undersøgelse af,
hvorvidt forvaltningsstrukturen er hensigtsmæssig for udførelsen af asylstøttekontorets
opgaver. I evalueringen tages der hensyn til de berørte parters synspunkter, både på
fællesskabsplan og på nationalt plan.
DA 8 DA
2009/0027 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63,
nr. 1, artikel 63, nr. 2, og artikel 66,
under henvisning til forslag fra Kommissionen6
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg7
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget8
,
efter proceduren i traktatens artikel 251, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Formålet med Fællesskabets politik vedrørende et fælles europæisk asylsystem er
ifølge Haagprogrammet at oprette et fælles asylområde ved at indføre en effektiv
harmoniseret procedure baseret på EU’s værdier og humanitære tradition.
(2) Takket være indførelsen af fælles minimumsstandarder er der de senere år gjort store
fremskridt med henblik på indførelsen af det fælles europæiske asylsystem. Der er
imidlertid fortsat store forskelle mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om
indrømmelse af international beskyttelse og de former, denne beskyttelse antager.
(3) Kommissionen meddelte i sin strategiske plan på asylområdet9
, der blev vedtaget i juni
2008, at den dels ville arbejde for at udvikle det fælles europæiske asylsystem ved at
foreslå en revision af de eksisterende retlige instrumenter for at sikre en større
harmonisering af de gældende standarder, dels øge støtten til det praktiske samarbejde
mellem medlemsstaterne, bl.a. ved at fremlægge et lovgivningsforslag om oprettelse af
et europæisk asylstøttekontor, der skal give mulighed for at øge samordningen af det
operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og sikre en effektiv gennemførelse
af de fælles regler.
6
EUT C af , s. .
7
EUT C af , s. .
8
EUT C af , s. .
9
KOM(2008) 360 endelig.
DA 9 DA
(4) Det Europæiske Råd mindede ved vedtagelsen i september 2008 af den europæiske
pagt om indvandring og asyl10
højtideligt om, at enhver udlænding, der er udsat for
forfølgelse, har ret til at få hjælp og beskyttelse på Den Europæiske Unions område i
medfør af Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, ændret ved
New Yorkprotokollen af 31. januar 1967 og andre tilknyttede traktater. Der er desuden
i Det Europæiske Råd udtrykkeligt opnået enighed om, at der i 2009 skal oprettes et
europæisk asylstøttekontor, der skal have til formål at lette udvekslingen af
oplysninger, analyser og erfaringer mellem medlemsstaterne og udvikle det konkrete
samarbejde mellem de administrationer, der har til opgave at behandle
asylansøgninger.
(5) Formålet med det praktiske samarbejde på asylområdet er inden for de europæiske
retlige rammer at forbedre konvergensen i medlemsstaternes beslutningsprocedurer på
dette område. Der er i de senere år allerede blevet iværksat et betydeligt praktisk
samarbejde, navnlig en fælles tilgang for så vidt angår oplysninger om hjemland og
indførelse af et fælles europæisk uddannelsesprogram på asylområdet.
(6) I forbindelse med medlemsstater, hvis nationale asylsystem er udsat for et særligt og
uforholdsmæssigt stort pres navnlig som følge af disse landes geografiske placering
eller befolkningsmæssige situation, støtter asylstøttekontoret gennemførelsen af
solidaritetsmekanismer med henblik på frivilligt og samordnet grundlag at fremme en
bedre fordeling af de personer, der får international beskyttelse, mellem disse
medlemsstater og andre medlemsstater, samtidig med at det holder øje med, at
asylstøttesystemerne ikke misbruges.
(7) For at fremme og udvikle disse foranstaltninger er det nødvendigt at oprette et
specifikt organ i form af et europæisk asylstøttekontor (herefter benævnt
asylstøttekontoret), der har til opgave at støtte og koordinere foranstaltningerne.
(8) Asylstøttekontoret bør for at kunne opfylde sit mandat på bedst mulig vis være
uafhængigt rent teknisk og have juridisk, administrativ og økonomisk selvstændighed.
Med henblik herpå bør asylstøttekontoret være et fællesskabsorgan, der har status som
juridisk person, og som udøver de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges det ved
denne forordning.
(9) For at nyde godt af ekspertise og støtte fra FN's Flygtningehøjkommissariat (herefter
benævnt "UNHCR") bør asylstøttekontoret handle i tæt samarbejde med det. Med
henblik herpå bør UNHCR's rolle fuldt ud anerkendes, og UNHCR bør fuldt ud
inddrages i asylstøttekontorets arbejde. Asylstøttekontoret bør desuden handle i tæt
samarbejde med medlemsstaternes kompetente instanser, som udfører opgaver på
asylområdet, med nationale indvandrings- og asylmyndigheder eller andre
forvaltningsorganer og anvende disse tjenesters kapacitet og ekspertise samt med
Kommissionen. Medlemsstaterne bør samarbejde med asylstøttekontoret, for at det
kan opfylde sin funktion.
(10) Asylstøttekontoret bør være et europæisk ekspertisecenter på asylområdet og have til
opgave at lette, koordinere og styrke de mange aspekter af det praktiske samarbejde
mellem medlemsstaterne på asylområdet. Asylstøttekontorets mandat bør omfatte tre
10
Rådets dokument 13440/08 af 24.9.2008.
DA 10 DA
store opgaver, nemlig støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet, støtte til
medlemsstater, der er udsat for særligt pres, og bidrag til gennemførelsen af det fælles
europæiske asylsystem.
(11) Asylstøttekontoret bør ikke have direkte eller indirekte beføjelser i forbindelse med de
beslutninger, medlemsstaternes myndigheder træffer, om individuelle ansøgninger om
international beskyttelse.
(12) For at yde hurtig og effektiv operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for stort
pres på deres asylsystemer, bør asylstøttekontoret koordinere udsendelsen af
asylstøtteteam bestående af eksperter på området til medlemsstater, der anmoder om
det. Asylstøtteteamene bør navnlig yde ekspertise inden for tolkning, kendskab til
oplysninger vedrørende hjemlande og til behandling og forvaltning af asylsager.
Asylstøtteteamordningen bør være omfattet af denne forordning for at sikre, at
teamene indsættes, hvor det er effektivt.
(13) Asylstøttekontoret bør udføre sin funktion på en sådan måde, at det kan tjene som
referencegrundlag i kraft af sin uafhængighed, den videnskabelige og tekniske kvalitet
af den støtte, det yder, og de oplysninger, det videregiver, som følge af den åbenhed,
til medlemsstater, der anmoder om det, der er forbundet med dets procedurer og
virkemåde, og i kraft af dets omhu ved udførelsen af de opgaver, det er pålagt.
(14) Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i bestyrelsen, så de kan
føre effektiv kontrol med asylstøttekontorets virksomhed. Bestyrelsen bør om muligt
bestå af de operative chefer for de nationale myndigheder, der har ansvaret for
asylpolitikken, eller deres repræsentanter. Den bør have de nødvendige beføjelser til at
fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle
bestemmelser, fastlægge gennemsigtige procedurer for asylstøttekontorets
beslutningstagning og udpege den administrerende direktør. For fuldt ud at inddrage
UNHCR i asylstøttekontorets arbejde og i lyset af organisationens ekspertise på
asylområdet bør UNHCR være medlem af bestyrelsen uden stemmeret.
(15) For at sikre en hurtig og effektiv forvaltning af asylstøttekontoret bør det bistås af et
forretningsudvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter, som har til opgave at
rådgive asylstøttekontorets administrerende direktør og afgive udtalelser til
bestyrelsen.
(16) For at sikre asylstøttekontoret fuld selvstændighed og uafhængighed bør det råde over
et selvstændigt budget, hvor indtægterne hovedsagelig kommer fra et fællesskabs-
bidrag. Fællesskabets budgetprocedure bør gælde for så vidt angår Fællesskabets
bidrag og enhver støtte, der ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget.
Revisionen af regnskaberne bør foretages af Den Europæiske Revisionsret.
(17) For at asylstøttekontoret kan opfylde sin funktion, og for så vidt det er nødvendigt for
at udføre dets opgaver, bør det samarbejde med andre fællesskabsorganer, navnlig Det
Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-
medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), der blev oprettet ved forordning (EF)
nr. 2007/200411
og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,
11
EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.
DA 11 DA
der blev oprettet ved forordning (EF) nr. 168/200712
. Det bør desuden samarbejde med
de kompetente myndigheder i tredjelande, internationale organisationer, der er
kompetente på de områder, der er omfattet af denne forordning, og tredjelande inden
for rammerne af arbejdsaftaler, der er indgået i overensstemmelse med de relevante
bestemmelser i traktaten.
(18) For at asylstøttekontoret kan opfylde sin funktion, bør det være åbent for deltagelse af
lande, som har indgået aftaler med Det Europæiske Fællesskab, i henhold til hvilke de
har indført og anvender fællesskabsretten på de områder, der er omfattet af denne
forordning, såsom Danmark, Norge, Island og Schweiz. Asylstøttekontoret kan
desuden efter aftale med Kommissionen i overensstemmelse med traktatens
bestemmelser indgå samarbejdsaftaler med andre tredjelande end dem, der har indgået
aftaler med Det Europæiske Fællesskab, i henhold til hvilke de har indført og anvender
fællesskabsretten. Asylstøttekontoret bør dog under ingen omstændigheder udvikle en
selvstændig udenrigspolitik.
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF)13
, bør finde ubegrænset anvendelse på asylstøttekontoret, som bør tiltræde
den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for
Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de
interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF)14
.
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om
aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter15
bør finde
anvendelse på asylstøttekontoret.
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i
fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger16
, bør finde anvendelse på asylstøttekontorets behandling af
personoplysninger.
(22) De nødvendige bestemmelser vedrørende asylstøttekontorets lokaler og faciliteter i
værtsmedlemsstaten samt de særlige regler, der skal finde anvendelse på kontorets
samlede personale og deres familiemedlemmer, bør fastsættes i en hjemstedsaftale.
Endvidere bør værtsmedlemsstaten sikre de bedst mulige vilkår for, at
asylstøttekontoret kan fungere efter hensigten, herunder med hensyn til børnenes
skolegang og transport, så kontoret kan tiltrække højt kvalificeret personale fra så stort
et geografisk område som muligt.
(23) Målene for denne forordning, nemlig at lette og styrke det praktiske samarbejde
mellem medlemsstaterne på asylområdet samt bidrage til en bedre gennemførelse af
det fælles europæiske asylsystem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
12
EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.
13
EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
14
EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
15
EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
16
EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
DA 12 DA
medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet
kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf.
traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går nærværende forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse
mål.
(24) I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag
til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen
er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.
(25) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og principperne i bl.a.
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og forordningen bør
anvendes i overensstemmelse med artikel 18 vedrørende retten til asyl -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL 1
OPRETTELSE AF ET EUROPÆISK ASYLSTØTTEKONTOR OG DETS
FUNKTION
Artikel 1
Oprettelse af et europæisk asylstøttekontor
Der oprettes et europæisk asylstøttekontor (herefter benævnt "asylstøttekontoret") for
derved at bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og styrke
det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet.
Artikel 2
Det Europæiske Asylstøttekontors funktioner
1. Asylstøttekontoret letter, koordinerer og styrker de mange aspekter af det praktiske
samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet for derved at bidrage til en
bedre gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder de aspekter, der
vedrører forbindelserne med tredjelande.
2. Asylstøttekontoret yder operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for stort pres
på deres asylsystemer, bl.a. ved at koordinere asylstøtteteam bestående af eksperter
på asylområdet.
3. Asylstøttekontoret yder videnskabelig og teknisk bistand til Fællesskabets politik og
lovgivning på alle de områder, der har direkte eller indirekte indflydelse på
asylspørgsmål, for derved fuldt ud at kunne støtte det praktiske samarbejde på
DA 13 DA
asylområdet og udføre sine opgaver på bedste vis. Det udgør en uafhængig
informationskilde, hvad angår spørgsmål, der vedrører disse områder.
4. Asylstøttekontoret udfører sin funktion på en sådan måde, at det kan tjene som
referencegrundlag i kraft af sin uafhængighed, den videnskabelige og tekniske
kvalitet af den bistand, det yder, og de oplysninger, det videregiver, som følge af den
åbenhed, der er forbundet med dets procedurer og virkemåde, og i kraft af dets omhu
ved udførelsen af de opgaver, det er pålagt, og ved hjælp af de databærere, der er
nødvendige for opfyldelsen af dets mandat.
5. Asylstøttekontoret udfører sine opgaver, uden at det har indflydelse på de opgaver,
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder er pålagt, og
arbejder tæt sammen med agenturet og med UNHCR.
KAPITEL 2
DET EUROPÆISKE ASYLSTØTTEKONTORS OPGAVER
Afsnit 1
Støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet
Artikel 3
Udveksling af oplysninger og god praksis
Asylstøttekontoret tilrettelægger, fremmer og koordinerer alle foranstaltninger, der
gør det muligt at udveksle oplysninger og indkredse og udveksle god praksis mellem
medlemsstaterne på asylområdet.
Artikel 4
Oplysninger om hjemlande
Asylstøttekontoret tilrettelægger, fremmer og koordinerer foranstaltninger
vedrørende oplysninger om hjemlande, navnlig følgende:
a) indsamling ved brug af alle relevante informationskilder, både statslige og
ikke-statslige, af oplysninger om hjemlande for asylansøgerne og de personer,
der ansøger om international beskyttelse
b) forvaltning og udvikling af en portal til indsamling af oplysninger om
hjemlande og vedligeholdelsen heraf
DA 14 DA
c) udarbejdelse af et fælles format og en fælles metode til præsentation, kontrol
og anvendelse af oplysningerne vedrørende hjemlande
d) analyse af oplysningerne om hjemlande og udarbejdelse af rapporter om disse
lande.
Artikel 5
Støtte til overførsel inden for Fællesskabet af personer, der har fået international beskyttelse
I forbindelse med medlemsstater, hvis nationale asylsystem er udsat for et særligt og
uforholdsmæssigt stort pres navnlig som følge af disse landes geografiske placering
eller befolkningsmæssige situation, koordinerer asylstøttekontoret udvekslingen af
oplysninger og alle andre foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af
instrumenter og mekanismer til overførsel inden for Fællesskabet af personer, der har
fået international beskyttelse i EU, på frivillig basis.
Artikel 6
Støtte til uddannelse
1. Asylstøttekontoret fastlægger og udvikler uddannelser for medlemmerne af alle
nationale administrationer og retsinstanser samt nationale forvaltningsorganer af
enhver art i medlemsstaterne, der er kompetente på asylområdet.
2. Asylstøttekontoret forvalter og udvikler et europæisk asylcurriculum.
3. De uddannelser, asylstøttekontoret tilbyder, kan være generelle, men også specifikke
eller temabaserede.
4. De specifikke uddannelser skal bl.a. omfatte:
a) spørgsmål vedrørende behandlingen af asylansøgninger fra mindreårige,
udsatte personer og personer med særlige behov
b) genkendelse af tegn og symptomer på tortur
c) samtaleteknikker
d) anvendelse af lægerapporter og juridiske ekspertudtalelser i asylprocedurer
e) spørgsmål i forbindelse med fremskaffelse og anvendelse af oplysninger om
hjemlandene
f) specifikke juridiske spørgsmål eller spørgsmål vedrørende retspraksis.
5. Uddannelserne skal bl.a. have til formål at sikre en høj kvalitet af de berørte aktørers
uddannelse og fastlægge en række nøgleprincipper og god praksis, der kan tjene som
DA 15 DA
eksempel til efterfølgelse, for derved at bidrage til at skabe større ensartethed i
praksis, de administrative metoder og retspraksis i medlemsstaterne.
6. Asylstøttekontoret giver de eksperter, som er en del af asylindsatsholdet, jf.
artikel 15, stk. 3, de specialuddannelser, der er relevante for deres opgaver og
beføjelser, og afholder regelmæssige øvelser med de pågældende eksperter i
overensstemmelse med den tidsplan for specialuddannelser og øvelser, som er
fastlagt i asylstøttekontorets årlige arbejdsprogram.
7. Asylstøttekontoret kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med
medlemsstaterne på disse områder.
Artikel 7
Støtte til de eksterne aspekter af asylpolitikken
Hvad angår forbindelserne til tredjelande, koordinerer asylstøttekontoret efter aftale
med Kommissionen udvekslingen af oplysninger og alle andre foranstaltninger i
forbindelse med spørgsmål i tilknytning til gennemførelsen af instrumenter og
mekanismer vedrørende den eksterne dimension af det fælles europæiske asylsystem.
Asylstøttekontoret koordinerer udvekslingen af oplysninger og alle andre
foranstaltninger i forbindelse med genbosættelse af flygtninge inden for EU.
Asylstøttekontoret kan inden for rammerne af sit mandat og i overensstemmelse med
artikel 47 fastlægge en række samarbejdsformer med tredjelande om tekniske
aspekter, bl.a. med hensyn til at styrke tredjelandes kapacitet i forbindelse med
programmer for regional beskyttelse.
Afsnit 2
Støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres
Artikel 8
Særligt pres
Asylstøttekontoret koordinerer og støtter alle fælles foranstaltninger til fordel for
medlemsstater, der er udsat for særligt pres, bl.a. som følge af deres geografiske
placering eller befolkningsmæssige situation, eller i situationer, hvor der pludselig
ankommer et meget stort antal tredjelandsstatsborgere, som kan have behov for
international beskyttelse.
DA 16 DA
Artikel 9
Indsamling og analyse af oplysninger
1. For at kunne evaluere behovene i de medlemsstater, der er udsat for særligt pres,
indsamler asylstøttekontoret på grundlag af bl.a. oplysninger, medlemsstaterne og
UNHCR har sendt det, alle oplysninger, der er nyttige i forbindelse med
indkredsningen, forberedelsen og fastlæggelsen af nødforanstaltninger med henblik
på at klare det særlige pres, bl.a. inden for rammerne af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (…/…) om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs
i en af medlemsstaterne17
.
2. På grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne sender, opgør asylstøttekontoret og
foretager en systematisk analyse af de til rådighed stående strukturer og
personaleressourcer, bl.a. hvad angår oversættelse og tolkning, samt kapaciteten til at
modtage asylansøgere i medlemsstaterne for derved at fremme en gensidig, hurtig og
pålidelig informering af de forskellige nationale myndigheder, der er ansvarlige på
asylområdet.
Artikel 10
Foranstaltninger til støtte af medlemsstaterne
Asylstøttekontoret koordinerer foranstaltninger til at støtte medlemsstater, der er
udsat for særligt pres, bl.a. følgende:
a) det etablerer et system til tidlig varsling med henblik på at gøre
medlemsstaterne opmærksom på, hvis der vil komme mange personer, der vil
ansøge om international beskyttelse
b) det koordinerer alle foranstaltninger til fordel for medlemsstater, der er udsat
for pres, for derved at lette den første gennemgang af asylansøgningerne, der
behandles af de kompetente nationale myndigheder
c) det koordinerer alle foranstaltninger, der gør det muligt for den medlemsstat,
der er udsat for pres, hurtigt at etablere passende modtagelsesfaciliteter,
navnlig nødindlogering, transportmidler og lægelig bistand
d) det koordinerer asylstøtteteamene, der fungerer som fastsat i kapitel 3 i denne
forordning.
17
KOM(2008) 820.
DA 17 DA
Afsnit 3
Bidrag til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem
Artikel 11
Indsamling og udveksling af oplysninger
1. Asylstøttekontoret tilrettelægger, koordinerer og fremmer udvekslingen af
oplysninger mellem de nationale asylmyndigheder indbyrdes og mellem
Kommissionen og de nationale asylmyndigheder om gennemførelsen af alle
retsakter, der henhører under de fællesskabsretlige regler på asylområdet. Det kan
med henblik herpå oprette databaser, der bygger på faktuelle og retlige oplysninger
samt oplysninger om retspraksis vedrørende retsakter om asyl på nationalt,
europæisk og internationalt plan.
2. Asylstøttekontoret indsamler navnlig følgende oplysninger:
a) oplysninger om nationale administrationers og myndigheders behandling af
ansøgninger om international beskyttelse
b) oplysninger om de nationale lovgivninger på asylområdet og udviklingen heraf,
herunder retspraksis.
Artikel 12
Asylstøttekontorets rapporter og andre dokumenter
1. Asylstøttekontoret udarbejder hvert år en rapport om situationen på asylområdet i
EU. I rapporten evaluerer asylstøttekontoret bl.a. resultaterne af de foranstaltninger,
der er gennemført i henhold til denne forordning og foretager en samlet
sammenlignende analyse for derved at sikre medlemsstaterne et bedre kendskab til
gældende god praksis og forbedre kvaliteten og effektiviteten af og sammenhængen i
det fælles europæiske asylsystem.
2. Asylstøttekontoret kan på anmodning af Kommissionen, efter udtalelse af det
forretningsudvalg, der er omhandlet i artikel 30, og i tæt samarbejde med sine
arbejdsgrupper og Kommissionen udarbejde tekniske dokumenter om
gennemførelsen af fællesskabsretsakter på asylområdet, såsom retningslinjer og
operationelle manualer.
DA 18 DA
KAPITEL 3
Asylstøtteteam
Artikel 13
Koordinering
Asylstøttekontoret kan tilrettelægge den nødvendige operationelle og tekniske
bistand til den eller de medlemsstater, der er udsat for særligt pres, og som anmoder
herom, og i et passende tidsrum koordinere indsættelsen af et eller flere
asylstøtteteam i et begrænset tidsrum på den pågældende medlemsstats område.
Asylstøttekontoret kan navnlig:
a) bistå med samordning mellem to eller flere medlemsstater for at løse de
problemer, der opstår
b) indsætte eksperter til at bistå de kompetente nationale myndigheder i den eller
de berørte medlemsstater i det nødvendige tidsrum.
Artikel 14
Teknisk assistance.
Asylstøtteteamene yder navnlig ekspertise, hvad angår tolketjenester, kendskab til
oplysninger om hjemlandene og kendskab til behandlingen og forvaltningen af
asylsager inden for rammerne af de støtteforanstaltninger, asylstøttekontoret gennem-
fører i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 10.
Artikel 15
Asylindsatsreserve
1. Asylstøttekontorets forretningsudvalg træffer på forslag af dets administrerende
direktør og med tre fjerdedeles flertal blandt medlemmerne afgørelse om profilerne
for og det samlede antal af eksperter, der skal stilles til rådighed til at indgå i
asylstøtteteamene (herefter benævnt "asylindsatsreserven"). Samme procedure
anvendes ved alle senere ændringer af profilen for og det samlede antal af eksperter i
asylindsatsreserven.
2. Medlemsstaterne bidrager til asylindsatsreserven gennem udnævnelse af eksperter,
der svarer til de ønskede profiler, fra en national ekspertpulje etableret i
overensstemmelse med de forskellige profiler, der er defineret.
DA 19 DA
Artikel 16
Udsendelse af asylstøtteteam
1. Medlemsstaterne meddeler på anmodning af asylstøttekontoret straks antallet af,
navnene på og profilerne for de eksperter fra deres nationale pulje, som de kan stille
til rådighed inden for fem dage til oprettelse af et asylstøtteteam. Medlemsstaterne
stiller på anmodning af asylstøttekontoret eksperter til rådighed, medmindre de står i
en usædvanlig situation, der i alvorlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver.
Oprindelsesmedlemsstatens autonomi med hensyn til udvælgelse af personale og
varigheden af deres indsættelse berøres ikke.
2. Når asylstøttekontorets administrerende direktør fastlægger sammensætningen af et
asylstøtteteam med henblik på udsendelse, tager han hensyn til den specifikke
situation, som den medlemsstat, der har anmodet om bistand, står i. Asylstøtteteamet
sammensættes i overensstemmelse med den operative plan, der er omhandlet i
artikel 18.
Artikel 17
Proceduren for beslutning om udsendelse af asylstøtteteam
1. En anmodning om udsendelse af asylstøtteteam, jf. artikel 16, stk. 1, skal indeholde
en beskrivelse af situationen, eventuelle mål og forventede behov i forbindelse med
udsendelsen. Om nødvendigt kan den administrerende direktør udsende eksperter fra
asylstøttekontoret for at vurdere situationen i den medlemsstat, der anmoder om
bistand.
2. Den administrerende direktør informerer straks forretningsudvalget om udsendelsen
af asylstøtteteam.
3. Den administrerende direktør træffer beslutning om anmodningen om udsendelse af
asylstøtteteam hurtigst muligt og senest fem arbejdsdage fra datoen for modtagelsen
af anmodningen. Den administrerende direktør underretter samtidig skriftligt den
medlemsstat, der har anmodet om bistand, og forretningsudvalget om beslutningen.
Han anfører i beslutningen de vigtigste grunde for den.
4. Hvis den administrerende direktør beslutter at udsende et eller flere asylstøtteteam,
udarbejder asylstøttekontoret og den medlemsstat, der har anmodet om bistand,
straks en operativ plan i henhold til artikel 18.
5. Så snart den operative plan er godkendt, underretter den administrerende direktør de
medlemsstater, hvis eksperter skal sættes ind i asylstøtteteamene, om det nødvendige
antal og de ønskede profiler. Disse oplysninger skal sendes skriftligt til de nationale
kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 19, og skal angive den dato, hvor
udsendelsen skal finde sted. Der fremsendes også en kopi af den operative plan.
DA 20 DA
6. Hvis den administrerende direktør er fraværende eller forhindret, træffes
beslutningerne om udsendelse af asylstøtteteamene af den stedfortrædende
kontorchef.
Artikel 18
Operativ plan
1. Den administrerende direktør og den medlemsstat, der har anmodet om bistand,
fastlægger en operativ plan, hvori de præcise betingelser for udsendelsen af
asylstøtteteamene fastsættes. Den operative plan skal indeholde følgende:
a) en beskrivelse af situationen med angivelse af fremgangsmåde og formål med
udsendelsen, herunder det operative mål
b) den forventede varighed af udsendelsen af asylstøtteteamene
c) det geografiske ansvarsområde på de steder, hvor asylstøtteteamene vil blive
sat ind, i den medlemsstat, der har anmodet om bistand
d) en beskrivelse af opgaver og særlige instrukser, herunder om de databaser,
medlemmerne af asylstøtteteamene kan foretage søgninger i, og det udstyr, de
kan anvende i værtsmedlemsstaten
e) asylstøtteteamenes sammensætning.
2. Alle ændringer og tilpasninger af den operative plan skal godkendes af både den
administrerende direktør og medlemsstat, der anmoder om bistand.
Asylstøttekontoret sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede operative
plan til de deltagende medlemsstater.
Artikel 19
Nationale kontaktpunkter
Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt med henblik på kommunikation
med asylstøttekontoret om alle spørgsmål vedrørende asylstøtteteamene. Det
nationale kontaktpunkt skal kunne kontaktes til enhver tid.
Artikel 20
Kontaktpunkt på fællesskabsplan
1. Den administrerende direktør udpeger en eller flere af asylstøttekontorets eksperter,
der skal fungere som kontaktpunkt på fællesskabsplan med ansvar for
koordineringen. Den administrerende direktør underretter værtsmedlemsstaten om
udpegelsen.
DA 21 DA
2. Kontaktpunktet på fællesskabsplan tager sig på vegne af asylstøttekontoret af alle
spørgsmål vedrørende udsendelsen af asylstøtteteam. Det er bl.a. ansvarligt for:
a) at fungere som forbindelsesled mellem asylstøttekontoret og
værtsmedlemsstaten
b) at fungere som forbindelsesled mellem asylstøttekontoret og medlemmerne af
asylstøtteteamene og yde bistand på vegne af asylstøttekontoret i alle
spørgsmål vedrørende betingelserne for udsendelsen af asylstøtteteam
c) at overvåge, at den operative plan gennemføres korrekt
d) at rapportere til asylstøttekontoret om alle spørgsmål vedrørende udsendelsen
af asylstøtteteam.
3. Asylstøttekontorets administrerende direktør kan give kontaktpunktet tilladelse til at
bidrage til bilæggelsen af uenigheder vedrørende gennemførelsen af den operative
plan og udsendelsen af asylstøtteteam.
4. Kontaktpunktet på fællesskabsplan tager ved varetagelsen af sine opgaver kun imod
instrukser fra asylstøttekontoret.
Artikel 21
Udgifter
Asylstøttekontoret dækker alle nedenstående udgifter, som medlemsstaterne
afholder, når de stiller deres eksperter til rådighed med henblik på udsendelse af
asylstøtteteam:
a) rejseudgifter fra oprindelsesmedlemsstaten til værtsmedlemsstaten og fra
værtsmedlemsstaten til oprindelsesmedlemsstaten
b) udgifter til vaccinationer
c) udgifter som følge af særlige forsikringsbehov
d) udgifter til sundhedsydelser
e) dagpenge, herunder til dækning af udgifter til indkvartering
f) udgifter i forbindelse med asylstøttekontorets tekniske udstyr.
DA 22 DA
KAPITEL 4
ASYLSTØTTEKONTORETS STRUKTUR
Artikel 22
Asylstøttekontorets organer
Asylstøttekontorets ledelses- og forvaltningsstruktur består af:
a) en bestyrelse
b) en administrerende direktør og dennes personale
c) et forretningsudvalg
d) et rådgivende forum.
Artikel 23
Bestyrelsens sammensætning
1. Bestyrelsen består af et medlem udpeget af hver enkelt medlemsstat og to
medlemmer udpeget af Kommissionen.
2. En suppleant kan repræsentere eller ledsage hvert bestyrelsesmedlem; når
suppleanten ledsager et medlem, deltager den pågældende uden at have stemmeret.
3. Medlemmerne af bestyrelsen udpeges på grundlag af deres erfaring og kompetence
på højt niveau på asylområdet.
4. UNHCR er automatisk medlem af bestyrelsen uden stemmeret.
5. Bestyrelsens medlemmer udnævnes for tre år. Mandatet kan forlænges. Ved udløbet
af deres mandat og ved udtræden fortsætter medlemmerne deres hverv, indtil der er
truffet foranstaltning til genudnævnelse eller afløsning.
Artikel 24
Bestyrelsens formandskab
1. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.
Næstformanden afløser formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.
2. Formanden og næstformanden vælges for tre år, og mandatet kan forlænges én gang.
Hvis en formand eller næstformand ophører med at være medlem af bestyrelsen
DA 23 DA
under deres mandatperiode som formand eller næstformand, ophører mandatperioden
dog automatisk samtidig.
Artikel 25
Bestyrelsesmøder
1. Bestyrelsen indkaldes til møde af formanden. Asylstøttekontorets administrerende
direktør deltager i drøftelserne.
2. Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Den træder desuden sammen
på formandens initiativ og efter anmodning fra en tredjedel af medlemmerne.
Formanden indkalder til yderligere møder efter anmodning fra mindst en tredjedel af
medlemmerne af bestyrelsen.
3. Bestyrelsen kan indkalde enhver, hvis udtalelser kan være af interesse, til at deltage i
dens møder som observatør.
4. Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser
bistås af rådgivere eller eksperter.
5. Bestyrelsens sekretariat varetages af asylstøttekontoret.
Artikel 26
Afstemningsregler
1. Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal af de stemmeberettigede
medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et medlem ikke er
til stede, har suppleanten stemmeret.
2. Asylstøttekontorets administrerende direktør deltager ikke i afstemningen.
3. Formanden deltager i afstemningen.
4. Medlemsstater, der ikke fuldt ud deltager i de fællesskabsretlige regler på
asylområdet, deltager ikke i afstemningen, når bestyrelsen skal træffe afgørelse inden
for rammerne af sine beføjelser til forvaltning af asylstøttekontoret, jf. artikel 27, på
grundlag af fællesskabsretsakter, disse medlemsstater ikke deltager i.
5. I bestyrelsens forretningsorden fastlægges afstemningsreglerne, herunder reglerne
for, at et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt om nødvendigt
reglerne om beslutningsdygtighed.
DA 24 DA
Artikel 27
Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsen sikrer, at asylstøttekontoret udfører de opgaver, det har fået overdraget. Den er
asylstøttekontorets planlægnings- og overvågningsorgan. Den har bl.a. til opgave:
a) at fastsætte sin forretningsorden
b) at udnævne den administrerende direktør på de betingelser, der er fastsat i
artikel 28; at udøve disciplinærmyndighed over den administrerende direktør
og om nødvendigt suspendere eller afskedige den pågældende
c) at vedtage den almindelige årsberetning om asylstøttekontorets virksomhed og
sende den senest den 15. juni i det følgende år til Europa-Parlamentet, Rådet,
Kommissionen, og Den Europæiske Revisionsret; beretningen offentliggøres
d) hvert år inden den 30. september på grundlag af et forslag fra
asylstøttekontorets administrerende direktør og efter udtalelse fra
Kommissionen, med et flertal på tre fjerdedele af sine stemmeberettigede
medlemmer, at vedtage asylstøttekontorets arbejdsprogram for det kommende
år og sende det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;
arbejdsprogrammet vedtages i overensstemmelse med Fællesskabets årlige
budgetprocedure og lovgivningsprogram inden for det område, der er relevant
for asylspørgsmål
e) at udøve sine funktioner i tilknytning til asylstøttekontorets budget, jf. kapitel 5
f) at vedtage de praktiske foranstaltninger til gennemførelsen af forordning (EF)
nr. 1049/2001, jf. artikel 42 i nærværende forordning.
g) at fastsætte asylstøttekontorets sprogordning, jf. artikel 41 i denne forordning
h) at fastsætte asylstøttekontorets organisatoriske struktur og vedtage dets
personalepolitik under overholdelse af bestemmelserne i artikel 38
i) efter at have anmodet om en udtalelse fra Kommissionen at vedtage en flerårig
plan for personalepolitikken
j) at træffe alle beslutninger med henblik på gennemførelsen af
asylstøttekontorets mandat som defineret i denne forordning
k) at træffe alle beslutninger vedrørende indførelsen og om nødvendigt
udviklingen af de informationssystemer, der er fastsat i denne forordning, bl.a.
den informationsportal, der er omhandlet i artikel 4, litra b).
l) at træffe alle beslutninger vedrørende etableringen og om nødvendigt
udviklingen af asylstøttekontorets interne arbejdsstrukturer.
m) at udøve disciplinærmyndighed over for den administrerende direktør
DA 25 DA
n) at vedtage forretningsordenen på grundlag af et udkast, der er forelagt af den
administrerende direktør, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse herom.
Artikel 28
Udnævnelse af den administrerende direktør
1. Asylstøttekontorets administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen for en periode
på fem år på grundlag af en liste over kandidater foreslået af Kommissionen. Den
kandidat, bestyrelsen vælger, bliver inden sin udnævnelse indkaldt i Europa-
Parlamentets kompetente udvalg for at afgive en erklæring og besvare spørgsmål fra
udvalgsmedlemmerne.
I de sidste ni måneder af denne femårsperiode foretager Kommissionen en evaluering
af navnlig:
- den administrerende direktørs resultater
- asylstøttekontorets opgaver og behov i de kommende år
2. Bestyrelsen kan på forslag af Kommissionen under hensyntagen til
evalueringsrapporten forlænge den administrerende direktørs mandat én gang med
højst tre år, men kun i de tilfælde, hvor det kan begrundes i asylstøttekontorets
opgaver og behov.
3. Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den
administrerende direktørs mandat. Inden for en måned inden forlængelsen af
mandatet kan den administrerende direktør opfordres til at afgive en erklæring over
for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra
udvalgsmedlemmerne.
Artikel 29
Den administrerende direktørs funktioner
1. Asylstøttekontoret ledes af den administrerende direktør, som varetager sit hverv i
uafhængighed. Den administrerende direktør aflægger referat om sine aktiviteter til
bestyrelsen.
2. Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens beføjelser må den administrerende
direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget
andet organ.
3. Europa-Parlamentet og Rådet kan opfordre den administrerende direktør til at
aflægge rapport om udførelsen af sine opgaver.
4. Den administrerende direktør er asylstøttekontorets befuldmægtigede.
DA 26 DA
5. Den administrerende direktør kan bistås af en eller flere kontorchefer. Hvis den
administrerende direktør er fraværende eller forhindret, træder en af kontorcheferne i
hans sted.
6. Den administrerende direktør er ansvarlig for:
a) at sikre den daglige ledelse af asylstøttekontoret
b) at udarbejde forslag til asylstøttekontorets arbejdsprogrammer, efter at
Kommissionen har afgivet udtalelse
c) at gennemføre arbejdsprogrammerne og de beslutninger, der træffes af
bestyrelsen
d) at udarbejde de rapporter om hjemlande, der er nævnt i artikel 4, litra d)
e) at udarbejde et udkast til de finansielle bestemmelser for asylstøttekontoret, der
vedtages af bestyrelsen, jf. artikel 37, samt gennemførelsesbestemmelser hertil
f) at udarbejde et udkast til overslag over asylstøttekontorets indtægter og
udgifter samt gennemførelse af dets budget
g) at udøve de i artikel 38 nævnte beføjelser over for asylstøttekontorets personale
h) alle personalespørgsmål; at træffe alle beslutninger vedrørende forvaltningen af
de informationssystemer, der er fastsat i denne forordning, bl.a. den
informationsportal, der er omhandlet i artikel 4, litra b)
i) at træffe alle beslutninger vedrørende forvaltningen af asylstøttekontorets
interne administrative strukturer.
Artikel 30
Forretningsudvalget
1. Asylstøttekontoret opretter for at kunne arbejde effektivt og hurtigt et
forretningsudvalg bestående af otte medlemmer udpeget blandt medlemmerne af
bestyrelsen.
2. Kommissionen er medlem af forretningsudvalget. Asylstøttekontorets bestyrelse
fastsætter reglerne for udnævnelsen af de øvrige medlemmer af forretningsudvalget.
3. Forretningsudvalget mødes regelmæssigt efter indkaldelse fra den administrerende
direktør eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af dets medlemmer mindst fire
gange om året. Procedurerne for dets virksomhed fastsættes i asylstøttekontorets
forretningsorden og offentliggøres.
4. Varigheden af mandatet for forretningsudvalgets medlemmer er den samme som for
medlemmerne af bestyrelsen.
5. Forretningsudvalget holder om nødvendigt møder om særlige emner.
DA 27 DA
6. Forretningsudvalget har til opgave at rådgive asylstøttekontorets administrerende
direktør og afgive udtalelser til bestyrelsen, enten på dennes anmodning eller på eget
initiativ, om asylstøttekontorets arbejdsprogram og alle dets aktiviteter og i alle de
situationer, hvor asylstøttekontoret bør træffe hurtige beslutninger, navnlig i
forbindelse med kapitel 3 om udsendelse af asylstøtteteam i medlemsstater, der er
udsat for særligt pres.
7. Asylstøttekontoret yder forretningsudvalget den nødvendige tekniske og logistiske
bistand og varetager sekretariatsfunktionen i forbindelse med møderne.
8. Repræsentanter fra UNHCR kan deltage i forretningsudvalgets møder uden
stemmeret efter anmodning fra forretningsudvalget.
9. Forretningsudvalget kan indbyde enhver, hvis udtalelser kan være af interesse, til at
deltage i dets møder.
Artikel 31
Arbejdsgrupper
1. Asylstøttekontoret kan inden for rammerne af sit mandat, således som det er fastsat i
denne forordning, nedsætte arbejdsgrupper bestående af eksperter fra de kompetente
instanser i medlemsstaterne, der er aktive på asylområde, herunder specialiserede
dommere. Suppleanter, som udpeges samtidig med eksperterne, kan træde i stedet for
disse.
2. Kommissionen deltager altid i arbejdsgrupperne. UNHCR's repræsentanter kan helt
eller delvis deltage i møderne i asylstøttekontorets arbejdsgrupper afhængig af arten
af, hvilke spørgsmål der behandles.
3. Arbejdsgrupperne kan indkalde alle, hvis udtalelser kan være af interesse, til at
deltage i møderne, bl.a. repræsentanter for ikke-statslige organisationer, der er aktive
på asylområdet.
Artikel 32
Det rådgivende forum
1. Asylstøttekontoret arbejder tæt sammen med ikke-statslige organisationer og
institutioner i civilsamfundet, der er aktive inden for asylpolitik på nationalt,
europæisk eller internationalt plan og opretter med henblik herpå et rådgivende
forum.
2. Det rådgivende forum udgør et middel til udveksling af oplysninger og samling af
viden. Det sikrer et tæt samarbejde mellem asylstøttekontoret og de berørte parter og
yder ekspertise og rådgivning på asylområdet.
DA 28 DA
3. Det rådgivende forum er åbent for alle berørte kompetente parter, jf. stk. 1. UNHCR
er altid medlem af det rådgivende forum.
4. Det rådgivende forum har navnlig til opgave:
a) at fremsætte forslag til bestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram, der
skal vedtages i henhold til artikel 27, litra d)
b) at sikre, at oplysninger kommer tilbage til bestyrelsen, og foreslå denne
opfølgningsforanstaltninger vedrørende den årsberetning, der er omhandlet i
artikel 27, litra c), samt årsrapporten om situationen på asylområdet i EU, der
er omhandlet i artikel 12, stk. 1
c) at meddele den administrerende direktør og forretningsudvalget resultaterne af
og anbefalingerne fra konferencer, seminarer og møder, der vedrører
asylstøttekontorets arbejde.
5. Den administrerende direktør har beføjelse til at koordinere det rådgivende forums
arbejde.
6. Det rådgivende forum holder møde mindst to gange om året.
KAPITEL 5
FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 33
Budget
1. Der udarbejdes for hvert budgetår, der svarer til kalenderåret, overslag over alle
asylstøttekontorets indtægter og udgifter, som opføres på asylstøttekontorets budget.
2. Der skal være ligevægt mellem indtægter og udgifter på budgettet.
3. Med forbehold af andre indtægter omfatter asylstøttekontorets indtægter:
a) et bidrag fra Fællesskabet, der opføres på Den Europæiske Unions almindelige
budget
b) eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne
c) beløb, der opkræves for publikationer, uddannelse og andre ydelser leveret af
asylstøttekontoret
4. Asylstøttekontorets udgifter omfatter bl.a. aflønning af personalet, udgifter til
administration og infrastruktur, driftsudgifter og udgifter i tilknytning til de aftaler
eller kontrakter, asylstøttekontoret indgår.
DA 29 DA
Artikel 34
Opstilling af budgettet
1. Hvert år opstiller den administrerende direktør et udkast til overslag over
asylstøttekontorets indtægter og udgifter for det følgende år, der omfatter
stillingsfortegnelsen, og sender det til bestyrelsen.
2. Bestyrelsen opstiller på grundlag af udkastet et overslag over asylstøttekontorets
indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår.
3. Udkastet til overslaget over asylstøttekontorets indtægter og udgifter sendes senest
den 10. februar til Kommissionen. Bestyrelsen sender senest den 31. marts det
endelige overslag, der bl.a. omfatter en foreløbig stillingsfortegnelse, til
Kommissionen.
4. Kommissionen fremsender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (herefter
kaldet "budgetmyndigheden") sammen med det foreløbige forslag til Den
Europæiske Unions almindelige budget.
5. På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de beløb, som den anser for
nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der ydes over det
almindelige budget i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige
budget, som forelægges for budgetmyndigheden i overensstemmelse med traktatens
artikel 272.
6. Budgetmyndigheden godkender bevillingerne i form af tilskud til asylstøttekontoret.
7. Budgetmyndigheden vedtager asylstøttekontorets stillingsfortegnelse.
8. Budgettet vedtages af asylstøttekontorets bestyrelse. Det bliver endeligt efter den
endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Om nødvendigt
tilpasses det i overensstemmelse hermed.
9. Bestyrelsen underretter snarest muligt budgetmyndigheden om eventuelle projekter,
som den har til hensigt at gennemføre, og som kan få væsentlige finansielle følger for
finansieringen af budgettet, navnlig projekter, som vedrører fast ejendom, såsom leje
eller køb af bygninger. Den underretter desuden Kommissionen herom.
10. Hvis en af budgetmyndighedens parter meddeler, at den agter at afgive udtalelse om
et projekt, videresender den denne til bestyrelsen inden seks uger fra underretningen
om det pågældende projekt.
Artikel 35
Gennemførelse af budgettet
1. Den administrerende direktør gennemfører asylstøttekontorets budget.
DA 30 DA
2. Den administrerende direktør forelægger hvert år budgetmyndigheden alle relevante
oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.
Artikel 36
Regnskabsaflæggelse og decharge
1. Asylstøttekontorets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede
regnskabsår det foreløbige årsregnskab ledsaget af en beretning om
budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til
Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de
foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i henhold
til artikel 128 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om
finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget18
.
2. Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens
regnskabsfører asylstøttekontorets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om
den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten.
Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning sendes tillige til
Europa-Parlamentet og Rådet.
3. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger til asylstøttekontorets foreløbige
årsregnskab opstiller den administrerende direktør, i henhold til artikel 129 i
forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, på eget ansvar asylstøttekontorets endelige
årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.
4. Bestyrelsen afgiver udtalelse om asylstøttekontorets endelige årsregnskab.
5. Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede
regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-
Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.
6. Det endelige årsregnskab offentliggøres.
7. Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar
på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.
8. Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger den administrerende direktør
det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det
pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 146, stk. 3, i
forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
9. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler
Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n + 2 den administrerende direktør
decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.
18
EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
DA 31 DA
Artikel 37
Finansielle bestemmelser
De finansielle bestemmelser for asylstøttekontoret vedtages af bestyrelsen efter
høring af Kommissionen. De må kun afvige fra Kommissionens forordning (EF,
Euratom) nr. 2343/200219
af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de
organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom)
nr. 1605/200220
om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers
almindelige budget, hvis det er nødvendigt på grund af de særlige forhold, der
karakteriserer asylstøttekontorets drift, og Kommissionen på forhånd giver sit
samtykke.
KAPITEL 6
BESTEMMELSER VEDRØRENDE PERSONALE
Artikel 38
Personale
1. Vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber, ansættelsesvilkårene
for de øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber og de regler, som De
Europæiske Fællesskabers institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af
denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på asylstøttekontorets
personale, herunder den administrerende direktør.
2. Bestyrelsen vedtager i samråd med Kommissionen de nødvendige
gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 110 i vedtægten for
tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige
ansatte i De Europæiske Fællesskaber.
3. Asylstøttekontoret udøver over for sine ansatte de beføjelser, som vedtægten
tillægger ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som ansættelsesvilkårene for
øvrige ansatte tillægger den myndighed, der er beføjet til at indgå kontrakter.
4. Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale
eksperter, som medlemsstaterne udsender til asylstøttekontoret.
19
Forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72), som ændret ved forordning
(EF, Euratom) nr. 652/2008 (EUT L 181 af 10.7.2008, s. 23).
20
EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
DA 32 DA
Artikel 39
Privilegier og immuniteter
Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter
gælder for asylstøttekontoret.
KAPITEL 7
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 40
Retlig status
1. Asylstøttekontoret er et fællesskabsorgan. Det har status som juridisk person.
2. Asylstøttekontoret nyder i hver medlemsstat den mest vidtgående retsevne som
national ret tillægger juridiske personer. Det kan herunder erhverve og afhænde fast
ejendom og løsøre og kan optræde som part i retssager.
3. Asylstøttekontoret repræsenteres af sin administrerende direktør.
4. Asylstøttekontoret har hjemsted i […].
Artikel 41
Sprogordning
1. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der gælder for
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område21
, finder
anvendelse på asylstøttekontoret.
2. Medmindre der træffes bestemmelse om andet i henhold til traktatens artikel 290,
skal den almindelige årsberetning om asylstøttekontorets virksomhed og kontorets
årlige arbejdsprogram, jf. artikel 27, litra c) og d), udarbejdes på alle Fællesskabets
officielle sprog.
3. De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med asylstøttekontorets
virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.
4. Bestyrelsen fastsætter de praktiske foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af
sprogordningen.
21
EFT 17 af 6.10.1958, s. 385.
DA 33 DA
Artikel 42
Aktindsigt
1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om
aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter22
finder
anvendelse på asylstøttekontorets dokumenter.
2. Bestyrelsen vedtager de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af forordning
(EF) nr. 1049/2001 senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
3. Der kan klages til ombudsmanden over de beslutninger, som asylstøttekontoret
træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, eller de kan indbringes
for Domstolen for De Europæiske Fællesskaber på de i traktatens artikel 195 og 230
fastsatte betingelser.
4. Asylstøttekontorets behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i
fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger23
.
Artikel 43
Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og ikke-klassificerede følsomme
oplysninger
1. Asylstøttekontoret anvender principperne for sikkerhed i Kommissionens afgørelse
2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens
forretningsorden. Dette omfatter blandt andet bestemmelser om udveksling,
behandling og opbevaring af klassificerede oplysninger.
2. Asylstøttekontoret anvender desuden sikkerhedsprincipperne for behandling af ikke-
klassificerede følsomme oplysninger, således som Europa-Kommissionen har
vedtaget og gennemført dem.
Artikel 44
Ansvarsordning
1. Asylstøttekontorets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der
finder anvendelse på den pågældende kontrakt.
22
EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
23
EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
DA 34 DA
2. Domstolen for De Europæiske Fællesskaber har kompetence til at træffe afgørelse i
henhold til voldgiftsklausuler i de aftaler, asylstøttekontoret indgår.
3. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal asylstøttekontoret i
overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for
medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets tjenestegrene eller af
dets ansatte under udførelsen af deres hverv.
4. De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at afgøre tvister
vedrørende de i stk. 3 omhandlede skadeserstatninger.
5. De ansattes personlige ansvar over for asylstøttekontoret fastsættes i den vedtægt
eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.
Artikel 45
Evaluering og revision
1. Senest tre år efter datoen i artikel 51 lader asylstøttekontoret foretage en uafhængig
ekstern evaluering af sine resultater på grundlag af det mandat, bestyrelsen har givet
det efter samråd med Kommissionen. Evalueringen vedrører asylstøttekontorets
indvirkning på det praktiske samarbejde på asylområdet og det fælles europæiske
asylsystem. Der ses i evalueringen bl.a. nærmere på, om der er et behov for at ændre
eller udvide asylstøttekontorets opgaver, herunder på de finansielle følger af en sådan
eventuel ændring eller udvidelse. Evalueringen omfatter endvidere en undersøgelse
af, hvorvidt forvaltningsstrukturen er hensigtsmæssig for udførelsen af
asylstøttekontorets opgaver. I evalueringen tages der hensyn til de berørte parters
synspunkter, både på fællesskabsplan og på nationalt plan.
2. Bestyrelsen træffer efter samråd med Kommissionen afgørelse om tidsplanen for
fremtidige evalueringer under hensyntagen til den evaluering, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 46
Administrativ kontrol
Asylstøttekontorets virke er underlagt ombudsmandens tilsyn i overensstemmelse
med traktatens artikel 195.
Artikel 47
Samarbejde med associerede tredjelande
1. Lande, som har indgået aftaler med Fællesskabet, der indebærer, at de har indført og
anvender fællesskabsretten på de områder, der er omfattet af denne forordning, kan
deltage i asylstøttekontorets arbejde. I overensstemmelse med de relevante
bestemmelser i sådanne aftaler træffes der foranstaltninger til nærmere fastsættelse af
DA 35 DA
bl.a. arten og omfanget af og betingelserne for disse landes deltagelse i
asylstøttekontorets arbejde. Dette omfatter bl.a. bestemmelser om deltagelse i
initiativer, der iværksættes af asylstøttekontoret, og om finansielle bidrag og
personale. Hvad angår personaleanliggender, skal disse aftaler under alle
omstændigheder være i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd ved De
Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved De
Europæiske Fællesskaber.
2. Hvad angår spørgsmål, der henhører under asylstøttekontorets aktiviteter, fremmer
asylstøttekontoret, for så vidt det er nødvendigt for udførelsen af dets opgaver og
efter samråd med Kommissionen, det operationelle samarbejde mellem
medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af EU’s politik for forbindelser
med tredjelande og kan tillige i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i
traktaten samarbejde om tekniske aspekter med de kompetente myndigheder i
tredjelande på de områder, der er omfattet af denne forordning inden for rammerne af
arbejdsaftaler indgået med disse myndigheder.
Artikel 48
Asylstøttekontorets samarbejde med UNHCR
Asylstøttekontoret samarbejder med UNHCR på de områder, der er omfattet af
denne forordning, inden for rammerne af de arbejdsaftaler, der indgås med UNHCR.
Asylstøttekontoret kan yde tilskud til UNHCR. Disse tilskud skal have til formål at
finansiere foranstaltninger med henblik på, at asylstøttekontoret drager nytte af
UNHCR’s ekspertise på asylområdet på et stabilt og bæredygtigt grundlag.
Foranstaltningerne skal indgå i de privilegerede samarbejdsrelationer mellem
asylstøttekontoret og UNHCR som fastsat i denne artikel og i artikel 2, stk. 5,
artikel 9, stk. 1, artikel 23, stk. 4, artikel 30, stk. 8, artikel 31, stk. 2, og artikel 32,
stk. 3. I medfør af artikel 75 i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 finder de
relevante bestemmelser i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 samt
gennemførelsesbestemmelserne hertil anvendelse.
Artikel 49
Samarbejde med Frontex, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
og andre fællesskabsorganer samt internationale organisationer
Asylstøttekontoret samarbejder med fællesskabsorganer, hvis virksomhed er knyttet
til dets aktivitetsområde, navnlig Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det
Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) og Den
Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder samt internationale
organisationer på de områder, der er omfattet af denne forordning, inden for
rammerne af arbejdskontrakter, der indgås med disse organer i overensstemmelse
med EF-traktatens bestemmelser og bestemmelserne vedrørende disse organers
kompetence.
DA 36 DA
Samarbejdet skal gøre det muligt at skabe synergi mellem de berørte organer og
undgå overlapninger af det arbejde, der udføres i henhold til disse forskellige
organers mandater.
Artikel 50
Hjemstedsaftale og vilkår
De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til
rådighed for asylstøttekontoret i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i
værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på asylstøttekontorets administrerende
direktør, bestyrelsesmedlemmerne, asylstøttekontorets personale og deres
familiemedlemmer fastsættes i en hjemstedsaftale mellem asylstøttekontoret og
værtsmedlemsstaten, der indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den.
Asylstøttekontorets værtsmedlemsstat sikrer de bedst mulige vilkår for, at
asylstøttekontoret kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om skoleundervisning
på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.
Artikel 51
Påbegyndelse af asylstøttekontorets virksomhed
Asylstøttekontoret skal senest være operationelt et år efter denne forordnings
ikrafttræden.
Kommissionen har ansvaret for asylstøttekontorets oprettelse og indledende drift,
indtil det har operationel kapacitet til at gennemføre sit eget budget.
Med henblik herpå:
- kan en tjenestemand i Kommissionen fungere som midlertidig direktør og varetage
asylstøttekontorets administrerende direktørs funktioner, indtil den administrerende
direktør indtræder i sit embede, efter at bestyrelsen har udnævnt den pågældende i
henhold til i artikel 28
- kan Kommissionens tjenestemænd under den midlertidige direktørs eller den
administrerende direktørs ansvar udføre de opgaver, der er pålagt asylstøttekontoret.
Den midlertidige administrerende direktør kan anvise alle betalinger, der er omfattet
af asylstøttekontorets bevillinger, når bestyrelsen har godkendt dem, og kan indgå
kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, når asylstøttekontorets stillings-
fortegnelse er vedtaget.
DA 37 DA
Artikel 52
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
DA 38 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1. FORSLAGETS BETEGNELSE
Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor
2. ABM-/ABB-RAMME
Politikområde: Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (afsnit 18)
Dermed forbundne aktiviteter: Migrationsstrømme — fælles indvandrings- og
asylpolitik (kapitel 18 03)
3. BUDGETPOSTER
3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster
vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)):
Finansiel ramme 2007-2013: Udgiftsområde 3 A
Under kapitel 18 03 Migrationsstrømme — fælles indvandrings- og asylpolitik:
- oprettelse af post 18 03 XX - benævnt "Det Europæiske Asylstøttekontor"
- oprettelse af post 18 03 XX XX - benævnt "Det Europæiske Asylstøttekontor" –
støtte i medfør af afsnit 1 og 2
- oprettelse af post 18 03 XX XX XX - benævnt "Det Europæiske Asylstøttekontor"
– støtte i medfør af afsnit 3
Valget af artikel- og kontonumre under kapitel 18 03 vil blive truffet under
budgetproceduren for 2010.
3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:
Det er planlagt at oprette asylstøttekontoret i budgetåret 2010.
Det forberedende arbejde med at oprette asylstøttekontoret vil blive udført i
Kommissionen og finansieret på grundlag af de eksisterende finansielle instrumenter.
DA 39 DA
3.3. Budgetoplysninger:
Budget-
post
Udgifternes art Nye EFTA-bidrag
Bidrag fra
ansøgerlandene
Udgifts-
område i de
finansielle
overslag
Se punkt
3.1
Ikke-oblig. Opdelte24
/ JA NEJ NEJ 3A
4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE
4.1. Finansielle ressourcer
4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)
i mio. EUR (3 decimaler)
Udgiftstype
Punkt 2010 2011 2012 2013 n +
4
n + 5
og ff.
I alt
Driftsudgifter25
Forpligtelsesbevillinger
(FB)
8.1. a
5,25 8 12 15 40,25
Betalingsbevillinger (BB) b 5,25 8 12 15 40,25
Administrative udgifter inden for referencebeløbet26
Teknisk og administrativ
bistand (IOB)
8.2.4. c
SAMLET REFERENCEBELØB
Forpligtelsesbevillinger a+c 5,25 8 12 15 40,25
Betalingsbevillinger b+c 5,25 8 12 15 40,25
Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet27
Personaleressourcer og dermed
forbundne udgifter (IOB)
8.2.5. d 0,976 0,976 0,976 0,610 3,538
24
Opdelte bevillinger.
25
Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.
26
Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.
27
Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.
DA 40 DA
Administrative udgifter,
undtagen udgifter til
personaleressourcer og dermed
forbundne udgifter, ikke
medtaget i referencebeløbet
(IOB)
8.2.6. e
0,010 0,025 0,025 0,025 0,085
Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen
FB I ALT, inkl. udgifter til
personaleressourcer
a +
c +
d +
e
6,236 9,001 13,001 15,635 43,873
BB I ALT, inkl. udgifter til
personaleressourcer
b +
c +
d +
e
6,236 9,001 13,001 15,635 43,873
Samfinansiering
Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre
organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne
samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering
med flere organer):
i mio. EUR (3 decimaler)
Samfinansierende organ
År n n + 1 n + 2 n + 3 n + 4
n+5
og ff.
I alt
…………………… f
FB I ALT, inkl.
samfinansiering
a + c
+ d
+ e +
f
4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering
⌧ Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.
Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de
finansielle overslag.
Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle
aftale28
(dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).
4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden
⌧ Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne
28
Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.
DA 41 DA
Finansielle virkninger for budgettets indtægtsside.
i mio. EUR (1 decimal)
Efter foranstaltningens iværksættelse
Budgetpost Indtægter
Forud
for
foran-
staltnin-
gen
[År n-1]
[År
n]
[n +
1]
[n +
2]
[n +
3]
[n +
4]
[n +
5]29
a) Indtægter i absolutte tal
b) Ændringer i indtægterne ∆
4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd, midlertidigt
ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.
Årlige behov 2010 2011 2012 2013
og ff.
Personaleressourcer i
alt
8 8 8 5
5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL
5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt
Asylstøttekontoret vil få til opgave at fremme, koordinere og styrke de mange
aspekter af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem
medlemsstaterne og Kommissionen og bidrage til en bedre gennemførelse af det
fælles europæiske asylsystem, herunder de aspekter, der vedrører forbindelserne med
tredjelande.
I lyset af Det Europæiske Råds udtrykkelige anmodning i september 2008 bør
asylstøttekontoret være operationelt i 2010, efter at lovgiveren har vedtaget retsakten
om dets oprettelse i 2009.
5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med
andre finansielle instrumenter og eventuel synergi
Den strategiske plan på asylområdet, som Kommissionen vedtog i juni 2008, sigter
mod dels at styrke lovgivningen på asylområdet for at nå frem til at skabe et effektivt
og retfærdigt fælles europæisk asylsystem for personer, der ansøger om international
beskyttelse, dels at støtte denne lovgivningsmæssige indsats ved at styrke det
praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet.
29
Indsæt flere kolonner, hvis foranstaltningen varer længere end 6 år.
DA 42 DA
Oprettelsen af asylstøttekontoret er med til at nå det andet mål og gøre det muligt at
bidrage med den støtte, der er nødvendig for det praktiske samarbejde på
asylområdet.
5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med
ABM-rammen
Formålet med forslaget er at oprette et reguleringsagentur, der skal yde den støtte,
der er nødvendig for det praktiske samarbejde på asylområdet i alle dets mange
aspekter.
Asylstøttekontoret bidrager gennem sine opgaver til at forbedre den måde, hvorpå
Fællesskabets bestemmelser vedrørende asyl gennemføres og anvendes i hele EU.
Asylstøttekontoret kommer ikke til at træffe beslutninger, men derimod til at yde
støtte af vejledende art til det praktiske samarbejde på asylområdet, f.eks.
henstillinger, inddragelse af videnskabelige udtalelser, oprettelse af net og
tilnærmelse af god praksis, evaluering af anvendelsen og gennemførelsen af
bestemmelserne m.m.
Asylstøttekontorets mandat kommer til at omfatte tre store opgaver: støtte til det
praktiske samarbejde på asylområdet, støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt
pres, og bidrag til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.
Et særligt kapitel i forordningen vedrører asylstøttekontorets koordinering af
asylstøtteteam bestående af eksperter på asylområdet for at yde operationel støtte til
medlemsstater, der er udsat for stort pres på deres asylsystemer, og som anmoder
asylstøttekontoret om støtte.
5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)
⌧ Central forvaltning
Direkte af Kommissionen
Indirekte ved delegation til:
Forvaltningsorganer
⌧ Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i
finansforordningen
Nationale offentlige organer eller public service-organer
Fælles eller decentral forvaltning
med medlemsstaterne ‫ٱ‬
med tredjelande
Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)
DA 43 DA
6. OVERVÅGNING OG EVALUERING
6.1. Overvågningssystem
Asylstøttekontoret vil være underlagt standardkontrolprocedurerne for
reguleringsagenturer.
Asylstøttekontoret ledes af den administrerende direktør, som varetager sit hverv i
uafhængighed og som skal sikre den løbende administration af asylstøttekontoret.
Asylstøttekontoret har forskellige forpligtelser, der gør det muligt hvert år at evaluere
dets resultater:
- det offentliggør en almindelig årsberetning om dets virksomhed
- det udarbejder hvert år en rapport om situationen på asylområdet i EU. I rapporten
evaluerer asylstøttekontoret bl.a. resultaterne af de foranstaltninger, der er
gennemført som følge af denne forordning og foretager en samlet sammenlignende
analyse for derved at sikre medlemsstaterne et bedre kendskab til gældende god
praksis og forbedre kvaliteten og effektiviteten af og ensartetheden i det fælles
europæiske asylsystem.
Asylstøttekontoret er omfattet af følgende kontrol: budgetkontrollen, den interne
revision, Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger, den årlige decharge for
gennemførelsen af EF-budgettet og OLAF's undersøgelser, hvilket gør det muligt
bl.a. at sikre, at de ressourcer, der er tildelt agenturerne, anvendes korrekt.
Asylstøttekontorets virke er underlagt ombudsmandens tilsyn i overensstemmelse
med traktatens artikel 195. Den administrative kontrol giver en vis proceduremæssig
garanti for, at der tages hensyn til de berørte parters interesser og outputkvaliteten.
6.2. Evaluering
6.2.1. Forudgående evaluering
Den forudgående evaluering blev gennemført i forbindelse med konsekvens-
analyserapporten.
6.2.2. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed
Senest tre år efter datoen i artikel 45 lader asylstøttekontoret foretage en uafhængig
ekstern evaluering af sine resultater på grundlag af det mandat, bestyrelsen har givet
det efter aftale med Kommissionen. Evalueringen vedrører asylstøttekontorets
indvirkning på det praktiske samarbejde på asylområdet og det fælles europæiske
asylsystem. Der ses i evalueringen bl.a. nærmere på et eventuelt behov for at ændre
eller udvide asylstøttekontorets opgaver, herunder de finansielle følger af en sådan
eventuel ændring eller udvidelse. Evalueringen omfatter endvidere en undersøgelse
af, hvorvidt forvaltningsstrukturen er hensigtsmæssig for udførelsen af asylstøtte-
kontorets opgaver. I evalueringen tages der hensyn til de berørte parters synspunkter,
både på fællesskabsplan og på nationalt plan. Bestyrelsen træffer efter aftale med
Kommissionen afgørelse om tidspunktet for fremtidige evalueringer under
hensyntagen til resultaterne af denne første evaluering.
DA 44 DA
7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1073/1999 finder ubegrænset anvendelse i
forbindelse med bekæmpelsen af svig, korruption og andre retsstridige handlinger.
Asylstøttekontoret tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 og indfører
straks passende bestemmelser, som finder anvendelse på hele asylstøttekontorets
personale.
I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til
gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Den Europæiske Revisionsret og
OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagere af midler fra
asylstøttekontoret og de organer, der fordeler dem.
DA 45 DA
8. RESSOURCER
8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
2010 2011 2012 2013 År n + 4 År n + 5 og ff. I ALT
Beskrivelse af mål, foranstaltninger og
output
T
y
p
e
o
u
t
p
u
t
Gen.
snit.
om-
kost-
nin-
ger
Antal
output
Sam-
lede
om-
kost-
ninger
Antal
output
Sam-
lede
om-
kost-
nin-
ger
Antal
output
Sam-
lede
omkost-
ninger
Antal
output
Sam-
lede
om-
kost-
ninger
Antal
output
Sam-
lede
om-
kost-
nin-
ger
Antal
output
Sam-
lede
omkost-
ninger
Antal
output
Sam-
lede
om-
kost-
nin-
ger
OPERATIONELT MÅL NR. 130
Yde den støtte, der er nødvendig for det
praktiske samarbejde på asylområdet i alle
dets mange aspekter
Foranstaltning 1
Udstyr 0,050 0,025 0,050 0,050 0,175
Infrastruktur 0,050 0,400 0,600 0,800 1,85
Foranstaltning 231
0,500 0,500 0,700 0,900 2,6
Foranstaltning 332
0,250 0,250 0,300 0,400 1,2
Foranstaltning 433
0,150 0,150 0,200 0,500 1
30
Som beskrevet under punkt 5.3.
31
Informationsteknologier/overførsel af data.
32
Risikoanalyser/behovsvurderinger.
33
Direkte bistand.
DA 46 DA
Foranstaltning 534
0,450 0,450 0,700 0,900 2,5
Foranstaltning 635
0,450 0,450 0,700 0,900 2,5
Foranstaltning 736
0,050 0,050 0,100 0,100 0,3
Foranstaltning 837
0,080 0,085 0,200 0,300 0,665
Subtotal mål 1 2,030 2,360 3,550 4,850 12,79
OPERATIONELT MÅL nr. 2
Sikre en effektiv administration
Foranstaltning 138
1,010 1,010 1,200 1,300 4,52
Foranstaltning 239
2,200 4,600 7,200 8,800 22,8
Foranstaltning 340
0,010 0,030 0,050 0,050 0,14
Subtotal mål 2 3,220 5,640 8,450 10,150 27,46
SAMLEDE OMKOSTNINGER 5,250 8,000 12,000 15,000 40,25
34
Styrkelse af kapaciteten (kapacitetsopbygning).
35
Planlægning og forskning.
36
Forbindelser med tredjelande.
37
Oplysninger og kommunikation.
38
Begivenheder, møder m.m.
39
Asystøttekontorets menneskelige ressourcer.
40
Uddannelse af personalet.
DA 47 DA
8.2. Administrative udgifter
8.2.1. Personaleressourcer – antal og type
Stillingstyper
Personale til forvaltning af foranstaltningen ved brug af eksisterende og/eller
yderligere ressourcer (antal stillinger/fuldtidsækvivalenter)
2010 2011 2012 2013 År n + 4 År n + 5
A*/
AD
4,5 4,5 4,5 3,5
Tjenestemænd
eller
midlertidigt
ansatte41
(XX 01 01) B*,
C*/
AST
3,5 3,5 3,5 1,5
Personale, der
finansieres42
over art.
XX 01 02
Andet personale, der
finansieres43
over art.
XX 01 04/05
I ALT 8 8 8 5
8.2.2. Opgavebeskrivelse
AD-tjenestemænd får i de første år af asylstøttekontorets levetid til opgave at støtte
dets etablering samt deltage i dets bestyrelse, forretningsudvalg og arbejdsgrupper,
hvis det er nødvendigt.
AST-tjenestemænd yder administrativ støtte, f.eks. støtte i forbindelse med
tjenesterejser og generel administrativ støtte.
8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)
X Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal
erstattes eller forlænges
Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for
2010
X Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-
procedure
X Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer
inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)
41
Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.
42
Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.
43
Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.
DA 48 DA
Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren
for det pågældende år
Asylstøttekontorets personaleressourcers størrelse (opstart og operationel fase)
Nedenstående oplysninger er vejledende. De tager udgangspunkt i elementerne i den
forudgående analyse, der udgør en del af konsekvensanalysen med henblik på
oprettelsen af asylstøttekontoret. Det skal understreges, at der i tallene i nedenstående
finansieringsoversigt er taget hensyn til de højeste tal i den forudgående analyse. Det
er derfor muligt, at de reelle tal bliver lavere end tallene nedenfor.
Personale- og administrationsbehovene dækkes inden for den bevilling, der kan
tildeles det forvaltende generaldirektorat i forbindelse med den årlige
budgetfordeling på baggrund af de nuværende ressourcemæssige begrænsninger.
År Menneskelige ressourcer, der gradvis skal rekrutteres
2010 24 (midlertidigt ansatte)
2011 36 (18 midlertidigt ansatte, 18 kontraktansatte)
2012 20 (10 midlertidigt ansatte, 10 kontraktansatte)
2013 14 (10 midlertidigt ansatte, 4 kontraktansatte)
I ALT 94 (62 midlertidigt ansatte, 32 kontraktansatte)
Asylstøttekontoret vil forvalte den eksterne rekruttering. Fordelingen mellem
midlertidigt ansatte og kontraktansatte er vejledende.
Asylstøttekontorets personale kommer til at bestå af driftspersonale og administrativt
personale, i alt højst 94 personer. Der er tale om et skøn. Det er nødvendigt at
præcisere disse oplysninger, når asylstøttekontorets endelige opgaver og behov med
hensyn til menneskelige og administrative ressourcer er kendt, efter at der er
forhandlet om forordningen om dets oprettelse. Et første skøn over behovene giver
dog følgende tal, der gør det muligt at evaluere det fremtidige asylstøttekontors
personale fordelt på de forskellige opgaver, som asylstøttekontoret skal varetage på
grundlag af forordningen om dets oprettelse.
DA 49 DA
Evaluering af asylstøttekontorets personalebehov
Minimumspersonale (fra 2011 – agentur, der fungerer fuldt ud)
Opgaver AD-personale AST-personale
Ledende og almindeligt personale 7 6
Udveksling af god praksis44
7 4
Lovgivningsmæssig støtte45
4 2
Pulje af eksperter46
2 1
Overførsel inden for EU47
1
Regionale beskyttelsesprogrammer48
1
Genbosættelse49
1
2
Oplysninger om hjemlandene50
9 5
Uddannelse51
5 3
Samlet driftspersonale 30 17
Samlet driftspersonale og almindeligt personale 37 23
Samlede AD- + AST-personaleressourcer 60
44
Udveksling af oplysninger, indkredsning og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne på
asylområdet.
45
Bidrag til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.
46
Støtte til asylstøtteteam oprettet inden for rammerne af forordningen for at yde operativ støtte til
medlemsstater, der er udsat for stort pres på deres asylsystem.
47
Støtte til overførsel inden for Fællesskabet af personer, der har fået international beskyttelse
48
Samarbejde med tredjelande, bl.a. om styrkelse af tredjelandes kapacitet inden for rammerne af
programmerne for regional beskyttelse.
49
Foranstaltninger med henblik på at genbosætte flygtninge inden for EU.
50
Oplysninger om de lande, som asylansøgere og personer, der ansøger om international beskyttelse,
stammer fra.
51
Udvikling og tilrettelæggelse af uddannelseskurser for medlemmerne af nationale administrationer og
domstole samt nationale tjenester i medlemsstaterne, der er kompetente på asylområdet.
DA 50 DA
Maksimumspersonale
Opgaver AD-personale AST-personale
Ledende og almindeligt personale 8 7
Udveksling af god praksis 12 7
Lovgivningsmæssig støtte 6 3
Pulje af eksperter 5 3
Overførsel inden for EU 1
Regionale beskyttelsesprogrammer 2
Genbosættelse 2
3
Oplysninger om hjemlandene 11 7
Uddannelse 11 7
Samlet driftspersonale 50 29
Samlet driftspersonale og almindeligt personale 58 36
Samlede AD- + AST-personaleressourcer 94
Det vil være nødvendigt med 30-60 personer til den operationelle forvaltning af det praktiske
samarbejde på asylområdet, mens andre personaleressourcer varetager asylstøttekontorets
administrative opgaver.
Beregning: Asylstøttekontorets personale
24 personer = 2,2 mio. EUR (2010)
60 personer = 4,6 mio. EUR (2011)
80 personer = 7,2 mio. EUR (2012)
94 personer = 8,8 mio. EUR (2013)
Disse beløb er beregnet på grundlag af 122 000 EUR pr. år for midlertidigt ansatte og
64 000 EUR for kontraktansatte. Det personale, der skal ansættes det første år, er beregnet
over 6 måneder med undtagelse af det første år, hvor beregningen er baseret på 9 måneder.
DA 51 DA
8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 –
udgifter til administrativ forvaltning)
IKKE RELEVANT
i mio. EUR (3 decimaler)
Budgetpost
(nummer og betegnelse)
År n År n +
1
År n +
2
År n +
3
År n +
4
År n + 5
og ff.
I ALT
1. Teknisk og administrativ
bistand (herunder
personaleudgifter)
Forvaltningsorganer52
Anden teknisk og
administrativ bistand
- intern
- ekstern
Teknisk og administrativ
bistand i alt
8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget
i referencebeløbet
Beregningen foretages på grundlag af punkt 8.2.1.
i mio. EUR (3 decimaler)
Arten af personaleressourcer
2010 2011 2012 2013 År n + 4 År n + 5
og ff.
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
(18 01 01)
0,976 0,976 0,976 0,610 3,538
Personale finansieret over artikel
XX.01.02 (hjælpeansatte, nationale
eksperter, kontraktansatte osv.)
(oplys budgetpost)
Samlede udgifter til
personaleressourcer og dermed
forbundne udgifter (IKKE
medtaget i referencebeløbet)
0,976 0,976 0,976 0,610 3,538
52
Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltnings-
organer.
DA 52 DA
Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte
AD/AST – 122 000 EUR pr. år X 8 personer = 976 000 EUR (2010, 2011 og 2012)
AD/AST – 122 000 EUR pr. år X 5 personer = 610 000 EUR (2013)
Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02
Ikke relevant
8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet
Der er tale om administrative udgifter til Kommissionens personale, jf. ovenfor, dvs.
det skal drøftes, inden beløbene kan fastsættes.
i mio. EUR (3 decimaler)
År
2010
2011 2012 2013 År n + 4 År n + 5
og ff.
I ALT
XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser 0,010 0,025 0,025 0,025 0,085
XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer
XX 01 02 11 03 - Udvalg53
XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer
XX 01 02 11 05 - Informationssystemer
2. Andre forvaltningsudgifter i alt (XX
01 02 11)
3. Andre udgifter af administrativ
karakter (angiv hvilke, herunder
budgetpost)
Administrative udgifter i alt, undtagen
udgifter til personaleressourcer og
dermed forbundne udgifter (IKKE
medtaget i referencebeløbet)
0,010 0,025 0,025 0,025 0,085
53
Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.
DA 53 DA
Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet
Tjenesterejser til tjenestemænd for at deltage i bestyrelsens og/eller forretningsudvalgets
møder (den reelle udgift afhænger af, hvor asylstøttekontoret får hjemsted). Skøn: 10
tjenesterejser i 2010 og 25 i de efterfølgende år.