Akten for det indre marked II - tolv nye initiativer til at skabe vækst

Tilhører sager:

Aktører:


    Akten for det indre marked II.doc

    https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/EUU/eu-note/3/1165273.pdf

    1/8
    Europaudvalget, Energiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Transportud-
    valget, Kommunaludvalget og Erhvervsudvalget
    EU-konsulenten
    EU-note
    Til:
    Dato:
    Udvalgenes medlemmer
    10. oktober 2012
    Akten for det indre marked II - tolv nye initiativer til at skabe vækst
    Kommissionen har fremlagt forslag om tolv nye nøgleinitiativer i ”Akten for det
    indre marked II – sammen om fornyet vækst”
    1
    , som skal styrke det indre mar-
    ked og bidrage til at overvinde krisen ved at skabe vækst, beskæftigelse og
    tillid. De tolv nye initiativer er en opfølgning og viderebygning af Kommissio-
    nens første ”Akt for det indre marked” fra april 2011
    2
    , hvor der er blevet frem-
    sat forslag til alle tolv områder og flere af disse ventes færdigbehandlet inden
    udgangen af 2012.
    De tolv nye nøgleinitiativer, som indeholder både lovgivningsforslag og ikke-
    lovgivningsforslag, fordeles på fire større områder:
     Udviklingen af fuldt integrerede netværk i det indre marked, hvor
    borgere og virksomheder frit skal kunne vælge udbydere af transport
    og energi på tværs af grænser.
     Fremme af borgernes og virksomhedernes mobilitet på tværs af
    grænser, hvor Kommissionen arbejder på, at alle frit skal kunne be-
    væge sig på tværs af grænserne uden at støde på ubegrundede re-
    striktioner.
     Støtte til den digitale økonomi i Europa, da borgere og virksomheder
    uhindret bør kunne handle online på tværs af grænser.
    1
    KOM(2012)573 af 3. oktober 2012
    2
    Se EU-note E22 om Kommissionens første ”Akt for det indre marked” KOM(2011)206
    Europaudvalget 2012-13
    EUU Alm.del EU Note 3
    Offentligt
    2/8
     Styrkelse af socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugernes
    tillid skal sikre inklusiv vækst og åbne muligheder, som er baseret på
    fair og solide regler for borgere og virksomheder.
    De tolv nøgleinitiativer i ”Akten for det indre marked II” vedrører følgende em-
    ner:
    1. Jernbanetransport
    2. Søtransport
    3. Luftfart
    4. Energi
    5. Borgernes mobilitet
    6. Adgang til finansiering
    7. Virksomheder
    8. Tjenesteydelser
    9. Digitalt Indre Marked
    10. Elektronisk fakturering ved offentlige indkøb
    11. Forbrugere
    12. Social sammenhørighed og socialt iværksætteri
    Udviklingen af fuldt integrerede netværk for transport og energi
    Fire nøgleinitiativer skal styrke effektiviteten og integrationen af bæredygtig
    jernbanetransport, luftfart og søfart samt el- og gasforsyningen i det indre
    marked.
    1) Jernbanetransport
    Kommissionen foreslår, at der vedtages en fjerde jernbanepakke, som blandt
    andet vil indeholde forslag til lovgivning om at åbne indenrigstogpassagerser-
    vice for togoperatører fra andre EU-lande.
    I flere medlemslande er det i dag ikke tilladt togoperatører fra andre medlems-
    lande at transportere passagerer på indenrigsstrækninger. Samtidig kan of-
    fentlige tjenesteydelseskontrakter tildeles uden udbud. Erfaringer fra de med-
    lemslande som har åbnet for udenlandske togoperatører viser imidlertid, at
    den øgede konkurrence inden for jernbanetransport blandt andet har betydet
    effektivitetsforbedringer. En fjerde jernbanepakke vil give alle jernbaneopera-
    tører ret til frit at udbyde passagerbefordring i EU og ret til at afgive udbud på
    offentlige tjenesteydelseskontrakter.
    Forslag om en fjerde jernbanepakke ventes fremsat i 4. kvartal 2012.
    3/8
    2) Søtransport
    Kommissionen foreslår, at der vedtages EU-lovgivning, som sikrer at varer
    transporteret mellem havne i EU ikke underlægges de samme administrative
    formaliteter og toldbehandling, som gælder for varer fra tredjelande.
    Da 40 % af varer i det indre marked transporteres via skibsfart, er målet at
    etablere et indre marked for søtransport. Kommissionen vil derfor fremsætte
    en ”Blue Belt”-pakke med både lovgivnings- og ikke-lovgivnings initiativer,
    som skal reducere de administrative byrder på søtransport mellem EU-
    landene.
    For at øge tiltrækningskraften ved søtransport har Kommissionen også fokus
    på at øge effektiviteten og kvaliteten af havnetjenester.
    ”Blue Belt”-pakken ventes fremsat i 2. kvartal 2013.
    3. Luftfart
    Kommissionen foreslår, at der vedtages EU-lovgivning, som fremskynder
    gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum. På grund af den fortsatte
    vækst i luftfartstrafikken er de nuværende lufttrafikstyringssystemer ikke læn-
    gere bæredygtige, og i henhold til Kommissionen beløber omkostningerne sig
    til ca. 5 mia. euro årligt ved ikke at have et fælles europæisk luftrum.
    Gennem en ny pakke af forslag, herunder lovgivningsmæssige tiltag skal de
    nuværende hindringer fjernes, så et fælles europæisk luftrum kan oprettes.
    Dette vil ifølge Kommissionen forbedre sikkerheden, reducere transportom-
    kostninger for borgere og virksomheder samt sænke udledningen af drivhus-
    gasser.
    Handlingsplan for den endelige implementering af det fælles europæiske luft-
    rum ventes fremsat i 2. kvartal 2012.
    4. Energi
    Kommissionen foreslår, at der vedtages tiltag til at forbedre gennemførelsen
    og håndhævelsen af den tredje energipakke. For at opnå målsætningen om et
    fuldt integreret europæisk indre marked for energi i 2014 er det nødvendigt at
    de vedtagne regler bliver implementeret i medlemslandene.
    Kommissionen vil præsentere en meddelelse, som gør status over de frem-
    skridt, der er gjort i retning af et indre energimarked og forslå tiltag, der kan
    sikre gennemførelsen af den tredje energipakke.
    4/8
    Handlingsplan for implementeringen og håndhævelsen af den tredje energi-
    pakke ventes fremsat i 4. kvartal 2012.
    Fremme borgeres og virksomheders mobilitet på tværs af grænserne
    Under dette område fokuserer tre nøgleinitiativer på job rekruttering på tværs
    af grænserne, øget adgang til finansiering for virksomheder samt forbedring af
    erhvervsklimaet.
    5) Borgernes mobilitet
    Kommissionen foreslår, at den europæiske hjemmeside for jobsøgning og
    uddannelsesmuligheder, Eures portalen udvikles til et reelt europæisk ar-
    bejdsformidlings og rekrutteringsværktøj.
    Arbejdsløsheden er høj i mange medlemslande, men i henhold til Kommissio-
    nen er antallet af ubesatte stillinger steget siden 2009. Det er derfor vigtigt, at
    arbejdskraftudbud matches med efterspørgsel. På trods af at EU har gennem-
    ført vigtige tiltag til at styrke borgernes mobilitet i EU, mangler der stadig for-
    anstaltninger for at et europæisk arbejdsmarked kan eksistere. Kommissionen
    vil derfor foreslå, at Eures portalen ændres til at være et værktøj for rekrutte-
    ring ved at matche jobtilbud med jobsøgende på tværs af medlemslandene.
    Muligheden for at Eures også skal omfatte lærlingepladser og praktikpladser
    vil også bliver undersøgt.
    Forslaget ventes fremsat i 4. kvartal 2012.
    6) Adgang til finansiering
    Kommissionen foreslår, at virksomheders mulighed for langsigtet finansiering
    forbedres. Finanskrisen har betydet, at mange virksomheder i EU har fået
    svært ved at skaffe adgang til finansiering, især er finansieringsforholdene
    vanskelige for SMV’er, nyopstartede virksomheder og i de lande hvis økono-
    mier er blevet hårdest ramt af krisen.
    Kommissionen vil i en kommende grønbog vedr. finansieringen af langsigtede
    investeringer i EU’s økonomi vurdere konkrete politiske muligheder for at
    behandle denne problemstilling. Derudover vil der blive fremsat forslag til
    mulige typer af langsigtede investeringsfonde, da disse kan åbne muligheden
    for nye kilder til finansiering af langsigtede projekter og private virksomheder.
    5/8
    Som opfølgning på akten for det indre marked I vedr. fonde for risikovillig
    kapital vil Kommissionen i 2012 færdiggøre sin undersøgelse af eventuelle
    skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investering af risikovillig
    kapital og herefter fremlægge løsningsforslag i 2013.
    Forslaget ventes fremsat i 2. kvartal 2013.
    7) Virksomheder
    Kommissionen foreslår, at der vedtages EU-lovgivning, som moderniserer de
    nuværende EU-regler om konkurs. I henhold til Kommissionen har Europa
    brug for en moderne konkurslovgivning, som hjælper grundlæggende sunde
    virksomheder med at overleve, opfordrer iværksættere til at tage fornuftige
    risici og tillader kreditorer at låne på gunstigere vilkår. Kommissionen vil derfor
    indføre betingelser som sikre, at nationale konkurslove og ordninger for
    gældsafvikling anerkendes i hele EU.
    Kommissionen vil endvidere komme med en meddelelse, som blandt andet
    ser på hvordan stigmatisering forbundet med konkurs fjernes og reducere
    længden af gældsafviklingsperioder. Derudover foreslås det, at standardise-
    rede momserklæringer indføres, så virksomheder ikke behøver udfylde for-
    skellige momsformularer i hvert enkelt medlemsland.
    Forslag om modernisering af EU’s konkursregler ventes fremsat i 4. kvartal
    2012.
    Støtte til den digitale økonomi i Europa
    Med tre nøgleinitiativer vil Kommissionen arbejde for, at alle borgere og virk-
    somheder får mulighed for at deltage i den digitale økonomi, samtidig med at
    de beskyttes mod ulovlig handel.
    8) Tjenesteydelser
    Kommissionen foreslår en revidering af betalingstjenestedirektivet og at der
    vedtages EU-lovgivning om multilaterale interbankgebyrer ved kortbetaling.
    Ifølge Kommissionen handler 35 % af internetbrugere ikke på nettet fordi de
    tvivler på betalingssikkerheden. Utilstrækkelig harmonisering, ineffektiv kon-
    kurrence indenfor internetbetalinger og manglende incitament for teknisk
    standardisering bør derfor behandles.
    6/8
    En anden prioritet er effektive, pålidelige og økonomiske pakkeleveringstjene-
    ster for varer købt online, hvortil Kommissionen på baggrund af en høring vil
    træffe afgørelse om næste tiltag i 2013.
    Kommissionen gentager endvidere, at servicedirektivet skal nå dens fulde
    vækstpotentiale i 2015 og henviser til handlingsplanen fra juni 2012 vedr.
    gennemførelsen af servicedirektivet
    3
    . En afrapportering af fremskridt med
    implementeringen af servicedirektivet vil blive præsenteret i Kommissionens
    årlige vækstundersøgelse 2013.
    Forslag ventes fremsat i 2. kvartal 2013.
    9. Digitalt Indre Marked
    Kommissionen foreslår, at der vedtages fælles regler som reducerer omkost-
    ningerne og øger effektiviteten i forbindelse med udbredelsen af høj-
    hastighedsbredsbånd. I henhold til Kommissionen vil en 10 % stigning i bred-
    båndsdækningen kunne resultere i en 1-1,5 % stigning i BNP årligt og en
    1,5 % fortjeneste i arbejdsproduktiviteten.
    Unødvendigt høje anlægsomkostninger kan udgøre op til 80 % af de totale
    omkostninger, men disse vil kunne reduceres med op til en fjerdedel ved at
    anvende eksisterende forsyningsinfrastruktur. Kommissionen vil derfor foreslå
    fælles regler, som gør det muligt for operatører at opnå en omkostningsreduk-
    tion ved udbredelse af bredbånd.
    Derudover har Kommissionen planer om at tilpasse EU’s lovgivning for tele-
    kommunikation og ophavsret ved blandt andet at følge op på grønbogen om
    online-distribution af audiovisuelle værker og afslutte revisionen af direktivet
    om ophavsret fra 2001.
    Forslag ventes fremsat i 1. kvartal 2013.
    10. Elektronisk fakturering ved offentlige indkøb
    Kommissionen foreslår, at en papirløs offentlig administration, især i forbin-
    delse med grænseoverskridende aktiviteter, bliver en midtvejsmålsætning for
    EU og den elektronisk fakturering bør være den fortrukne form for fakturering i
    EU senest i 2020.
    3
    KOM(2012)261 af 8. juni 2012.
    7/8
    Kommissionen vil derfor stille forslag om konkrete handlinger for at undgå en
    yderligere fragmentering af det indre marked i form af forskellige nationale e-
    fakturerings systemer, som fungerer på basis af forskellige nationale standar-
    der.
    Overgangen til e-fakturering ved offentlige indkøb supplerer den igangværen-
    de modernisering af EU’s offentlige indkøbsregler, som blev igangsat med
    den første akt for det indre marked i 2011.
    Forslag til lovgivning om elektronisk fakturering ventes fremsat i 2. kvartal
    2013.
    Styrke socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugernes tillid
    Kommissionens vision er, at det indre marked bidrager til inklusiv vækst uden
    forskelsbehandling, fremmer økonomisk og social deltagelse og tilskynder til
    territorial samhørighed.
    11. Forbrugere
    Kommissionen foreslår, at der vedtages EU-lovgivning som forbedrer pro-
    duktsikkerheden i EU. Selvom der allerede eksisterer et netværk som sikre at
    produkterne overholder EU’s sikkerhedsregler kan sammenhængen og over-
    holdelsen af de eksisterende mekanismer forbedres.
    Kommissionen vil præsentere en pakke af både lovgivende og ikke – lovgi-
    vende foranstaltninger, som skal sikre at produkterne overholder sikkerheds-
    lovgivningen og bedre beskytter helbredet og miljøet. Derudover vil efterlevel-
    sesomkostningerne bliver sænket og gennem bedre koordinering af produkt-
    sikkerhedskontrol ved EU’s eksterne grænse vil konkurrence fra kriminelle
    erhvervsdrivende blive fjernet.
    Endvidere gentager Kommissionen sit løfte fra den første akt for det indre
    marked om at fremsætte en metode til beregningen af produkters miljømæs-
    sige belastning og hvordan denne beregning præsenteres til forbrugerne.
    Produktsikkerhedspakken ventes fremsat i 4. kvartal 2012.
    12. Social samhørighed og socialt iværksætteri
    For at blive fuldt integreret i det sociale og økonomiske samfund, er det i dag
    nødvendigt at have adgang til en bankkonto. I henhold til Kommissionen fin-
    8/8
    der diskriminering dog stadig sted og borgere afvises på grund af nationalitet
    eller et lavt niveau af ressourcer. Derudover er der vedholdende problemer
    vedr. klarheden om bankgebyrer, hvilket gør det svært for borgere at træffe
    informerede valg og de afholder sig derfor fra at skifte bank. Kommissionen
    foreslår, at der vedtages EU-lovgivning som behandler disse problemstillinger.
    Kommissionen vil i begyndelsen af 2014 gøre status over de fremskridt der er
    opnået i forbindelse med handlingsplanen for styrkelsen af sociale virksom-
    heder i det indre marked, som blev præsenteret i Kommissionens ”Social
    Business Initiative” fra oktober 2011
    4
    .
    Angående socialt iværksætteri, så mener Kommissionen, at det mest presse-
    rende emne er, at styrke tilliden i og synligheden af socialt iværksætteri. Hertil
    vil Kommissionen udvikle en metode til at måle de socioøkonomiske fordele
    som skabes af sociale virksomheder.
    Forslag ventes fremsat i 4. kvartal 2012.
    Med venlig hilsen
    Louise Juul (3641)
    4
    KOM(2011)682 af 25. oktober 2011.