B 130 - svar på spm. 1 om hvorfor regeringen ikke længere vil lave en præcisering af udlandsbekendtgørelsen, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Side af
Folketingets Socialudvalg
Dato: 26. maj 2015
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ikke længere vil lave en præ-
cisering af udlandsbekendtgørelsen, jf. SOU alm. del - svar på spm. 296 (folke-
tingsåret 2012-13), hvor Karen Hækkerup udtaler, at det ikke har været hensig-
ten med bekendtgørelsen at den skulle udelukke § 95, og derfor vil se på en
præcisering.”
Hverken jeg eller tidligere minister, Karen Hækkerup, har sagt, at det har været
hensigten, at servicelovens § 95 skulle medtages i udlandsbekendtgørelsen.
Tværtimod er der fx ved besvarelsen af spørgsmål nr. S 1509 fra folketingssam-
lingen 2013-14 redegjort for, at årsagen til den manglende medtagelse er, at
hjælp efter servicelovens § 95 træder i stedet for personlig og praktisk hjælp i
hjemmet m.v. efter § 83 (hjemmehjælp), som efter sit formål gives til borgeren i
dennes hjem.
Det, som der gives udtryk for i svaret på spørgsmål 296 fra folketingssamlingen
2012-13, er, at den retstilstand, der kan udledes af Ankestyrelsens principafgø-
relse nr. 178-12, efter ministeriets opfattelse ikke var i overensstemmelse med
hensigten med reglerne.
Ministeriet havde således forud for, at Ankestyrelsen traf ovenstående afgørelse,
vejledt om, at der var hjemmel til at dække ekstra omkostninger forbundet med
ferie efter bekendtgørelsens § 5, uanset om borgeren modtog en af ydelserne
nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, eller ej.
Socialudvalget 2014-15
B 130 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Principafgørelse nr. 178-12 fastslår omvendt, at borgere, der ikke modtager én
af de typer hjælp, der er nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og som derfor
ikke kan medtage deres hjælp under et midlertidigt udlandsophold, heller ikke
vil kunne modtage hjælp til ekstra omkostninger under et kortvarigt ferieophold,
jf. § 5 i bekendtgørelsen.
Ministeriets tilkendegivelse om at ville se på mulighederne for en præcisering
skal ses på denne baggrund og vedrører således alene bekendtgørelsens § 5.
En sådan præcisering ville i givet fald medføre, at alle borgere med funktions-
nedsættelse ville kunne søge om tilskud til ekstra omkostninger forbundet med
ferier. Præciseringen ville derimod ikke bestå i at medtage servicelovens § 95 i
bekendtgørelsens § 1, stk. 2, da dette vil stride mod formålet om, at denne type
hjælp gives i borgerens hjem.
I forlængelse af ministeriets tilkendegivelse om at ville se på mulighederne for
en præcisering, er der foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser
herved. Denne vurdering viste, at en ændring af reglen ikke kunne gennemføres
inden for de nuværende ressourcer.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen