Svar på spm. nr. S 1325: Mener ministeren, at der er tale om en rimelig og fleksibel administration af reglerne for opstilling af skilte i det åbne land, når Vejdirektoratet forbyder tidsbegrænset opstilling af skilte i forbindelse med lokale begivenheder såsom byfesten i Nr. Felding i Vestjylland som omtalt i Dagbladet Holstebro den 23. maj 2015?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transportministeren
- Spørger: Kristian Pihl Lorentzen
- Minister: transportministeren
- Til: Magnus Heunicke
Svar på § 20 S 1325 om opstilling af skilte i forbindelse med lokale begivenheder.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1325/svar/1255264/1534112.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Lovsekretariatet Folketinget 27. maj 2015 Folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen (V) har den 26. maj 2015 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 1325: Mener ministeren, at der er tale om en rimelig og fleksibel administration af reglerne for opstilling af skilte i det åbne land, når Vejdirektoratet forbyder tidsbegrænset opstilling af skilte i forbindelse med lokale begivenheder såsom byfesten i Nr. Felding i Vestjylland som omtalt i Dagbladet Holstebro den 23. maj 2015? Svar: Det er min opfattelse, at besvarelsen af § 20 spørgsmål nr. S 1325 vil falde uden for rammerne af et § 20 spørgsmål, idet disse i henhold til Folketingets forret- ningsorden alene omfatter oplysninger om ”en ministers holdning til eller op- fattelse af et offentligt anliggende på grundlag af information, der er umiddel- bart tilgængeligt for ministeren”. Til besvarelsen af spørgsmålet er der behov for at få sagen belyst af Vejdirekto- ratet, og jeg skal derfor henstille spørgeren til at fremsætte spørgsmålet som et udvalgsspørgsmål. Med venlig hilsen Magnus Heunicke 2014-15 S 1325 endeligt svar Offentligt