Miljøministerens talepapir fra samrådet den 22. maj 2015 om støj og vindhastigheder, jf. MIU alm. del - samrådsspm. L, fra miljøministeren

Miljøministeriet•Børsgade 4•1215•København K
Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•mim@mim.dk•www.mim.dk
./.
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-2834
Den 22. maj 2015
I forlængelse af samrådet den 22. maj 2015 om vindmøller fremsendes hermed
talenotits vedrørende spørgsmål L.
Kirsten Brosbøl / Pia Holm Nielsen
Miljøudvalget 2014-15
MIU Alm.del Bilag 297
Offentligt


J.nr.
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. L stillet af Folketingets Miljøudvalg
Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for, hvorfor man ifølge
Bekendtgørelse for støj fra vindmøller ikke
fastsætter støjgrænser ved alle vindhastigheder?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Svar
Det er også et spørgsmål der er besvaret
tidligere, endda flere gange, i denne
regeringsperiode:
 Alm. del 17 og 18 fra den 3. november 2011
 Alm. del 648 og 655 til sundhedsministeren
fra den 25. juni 2012
 Samråd V-Æ den 28. juni 2013
 Alm. del 250 fra den 9. april 2014
Miljøudvalget 2014-15
MIU Alm.del Bilag 297
Offentligt
2
Helt kort er svaret på spørgsmålet, at for de
moderne, store vindmøller, der stilles op i dag,
svarer 8 m/s nogenlunde til fuld drift. Efter
Miljøstyrelsens oplysninger, bliver støjen, inkl.
den lavfrekvente støj, fra vindmøller kraftigere
jo mere det blæser, indtil møllen er oppe på fuld
drift. Herefter bliver støjen ikke væsentligt
kraftigere, selv om vinden tiltager.
Vindmøllebekendtgørelsen har også en
støjgrænse ved 6 m/s. Grænseværdien ved 6 m/s
blev i sin tid, det var i 2006, fastsat for at sikre
naboerne mod at blive generet af støj ved
svagere vind, hvor det havde vist sig, at støjen
kunne opleves som mere generende.
De valgte vindhastigheder forekommer så tilpas
hyppigt, at det er muligt i praksis at kontrollere
støjen fra vindmøller inden for en rimelig tid.
Hvis man i stedet satte grænser for støjen ved
alle mulige vindhastigheder, ville det medføre et
meget omfattende og tidskrævende arbejde ved
hver eneste kontrolmåling af vindmøller og
3
deraf følgende store udgifter og lang
sagsbehandlingstid ved behandling af klager.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at vi ikke får
en bedre beskyttelse af miljøet eller af naboerne
af den grund.
Men vi skal selvfølgelig være åbne over for, at
forholdene kan ændre sig. Og hvis der kommer
ny viden om, hvordan vindmøller støjer, skal vi
naturligvis tage
stilling til, om der er behov for at revidere de
nuværende regler.
I Østerild-forligskredsen drøfter vi i øvrigt,
hvorvidt de nuværende støjgrænser for
vindmøller ligger rigtigt. I fællesskab har vi, som
jeg også tidligere har været inde på, sat en række
analyser i gang, der skal gøre os klogere. Så jeg
kan kun opfordre til, at hvis nogen har ønsker til
støjreglerne, så bringes de ind i forligskredsens
arbejde.