Svar på spm. nr. S 1263: Er det ministerens opfattelse, at medarbejdere fra Naturstyrelsen har lovhjemmel til at kunne trænge ind på privat grund uden at have givet et forvarsel og uden at give sig til kende over for beboerne på stedet?

Tilhører sager:

Aktører:


    Svar på § 20 spm nr S 1263.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1263/svar/1254739/1533268.pdf

    Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
    Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
    Folketingets Lovsekretariat
    Christiansborg
    1240 København K
    J.nr. 001-13093
    Den 22. maj 2015
    Folketingsmedlem Jacob Jensen (V) har den 13. maj 2015 stillet følgende spørgsmål
    nr. S 1263, som hermed besvares.
    Spørgsmål nr. S 1263
    Er det ministerens opfattelse, at medarbejdere fra Naturstyrelsen har lovhjemmel til
    at kunne trænge ind på privat grund uden at have givet et forvarsel og uden at give
    sig til kende over for beboerne på stedet?
    Svar
    Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg henholder
    mig til:
    ”Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvilken lovgivning inden for Naturstyrelsens
    kompetenceområder, det retter sig til. Der findes ingen generelle forvaltningsretlige regler,
    der indeholder bestemmelser om emnet, idet spørgsmålet er nærmere reguleret i
    sektorlovgivningen.
    I eksempelvis naturbeskyttelseslovens § 76, stk. 1, og planlovens § 57, stk. 1, findes der regler
    om, at tilsynsmyndigheden har ret til at skaffe sig adgang til en ejendom uden retskendelse.
    Tilsynsmyndigheden skal som udgangspunkt varsle ejer/bruger af pågældende ejendom om
    en udendørs besigtigelse for at sikre, at vedkommende har mulighed for at overvære
    besigtigelsen. I nogle tilfælde vil der imidlertid være en risiko for, at formålet med besigtigelse
    vil gå tabt ved at varsle. I så fald bør besigtigelsen gennemføres uvarslet. Det kan eksempelvis
    være i sager, hvor der er risiko for alvorlig skade på de interesser, lovgivningen tilsigter at
    beskytte. Hvis f.eks. ejer/bruger er i færd med at pløje en hede, eller hvis ejer/bruger er i gang
    med at nedrive en bygning omfattet af bevaringsbestemmelser i en lokalplan, vil det ikke være
    nødvendigt at varsle en besigtigelse. Medarbejdere, der deltager i en besigtigelse, skal altid
    medbringe legitimationskort, da legitimation skal forevises efter anmodning, jf.
    naturbeskyttelsesloven § 76, stk. 1, og planlovens § 57, stk. 2. Legitimationskortet skal oplyse,
    hvilken myndighed medarbejderen repræsenterer og indeholde oplysninger om den
    pågældendes identitet.
    Spørgeren har også stillet spørgsmål nr. S 1269 og S 1270 om en konkret sag om en
    børneinstitution inden for strandbeskyttelseslinjen på øen Munkholm, hvor såvel
    Naturstyrelsen som Natur- og Miljøklagenævnet har givet afslag til opførelse af en bålhytte.
    Naturstyrelsen kan oplyse, at der i dette tilfælde ikke var tale om en planlagt besigtigelse,
    ligesom der ikke var tale om, at medarbejdere fra styrelsen trængte ind på privat område.
    2014-15
    S 1263 endeligt svar
    Offentligt
    2
    Styrelsens medarbejdere var på vej til en planlagt og varslet besigtigelse i en anden sag i
    nærheden af børneinstitutionen og kunne på vej dertil ikke undgå at konstatere, at der var
    opført en bålhytte, som Natur- og Miljøklagenævnet ugen forinden havde givet afslag på at
    opføre. Bålhytten ligger inden for børneinstitutionens hegn, mens Naturstyrelsens
    medarbejdere befandt sig på den sti, der løber uden for hegnet, og som fører til den lokalitet i
    nærheden, der skulle besigtiges.
    Det var således ikke en uvarslet besigtigelse, men derimod et tilfælde der førte til, at
    styrelsens medarbejdere så den ulovligt opførte bålhytte. Medarbejderne valgte bevidst ikke
    at gå ind på institutionens område eller henvende sig til nogen, da det i den givne situation
    ville være i strid med den såkaldte selvinkriminerings-grundsætning. Den går ud på, at en
    person, der potentielt er anklaget for et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig om den
    påståede forbrydelse og til ikke at blive tvunget til at medvirke til at opklare det påståede
    strafbare forhold. Naturstyrelsen sendte i stedet efterfølgende en skriftlig partshøring med et
    varsel om et kommende påbud om at fjerne bålhytten.”
    Kirsten Brosbøl / Oluf Engberg