2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den [27. maj 2015]
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.
(Indførelse af krav om retlig interesse, formandsafgørelser samt mulighed for, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks
Nationale Menneskerettighedsinstitution kan indbringe visse sager for Ligebehandlingsnævnet m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Liberal
Alliance har stillet ændringsforslag nr. 1 til lovforslaget og
V og KF har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2015 og var til 1.
behandling den 8. maj 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 16.
marts 2015 dette udkast til udvalget, jf. LIU alm. del – bilag
30. Den 29. april 2015 sendte beskæftigelsesministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget mener, at Ligebehandlingsnævnet fortsat har sin
eksistensberettigelse. Venstre og Det Konservative Folke-
parti finder, at det er vigtigt, at Danmark går forrest i lige-
stillingsdebatten og viser, at der ikke skal accepteres nogen
former for diskrimination i det danske samfund. Desværre
har der, siden Ligebehandlingsnævnet blev oprettet i 2009,
vist sig en tendens til, at Nævnet behandler sager, hvor man
kan diskutere, om der er tale om reel diskrimination – ek-
sempelvis i forhold til sagerne om Bella Sky, frisørpriser,
entrépriser til strikkefestivaler osv. Mange af disse sager
handler om forskel i priser på baggrund af køn. Derfor skal
der indføres nogle nye retningslinjer for Ligebehandlings-
nævnet. Målet er, at Ligebehandlingsnævnets arbejde igen
kan fokuseres på vigtige og reelle diskriminationssager.
Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at indførelse
af et gebyr for indbringelse af sager ved Ligebehandlings-
nævnet vil medvirke hertil, og derfor har de to partier frem-
sat ændringsforslag herom. Gebyret bør ligge på 500 kr., der
findes at være et rimeligt niveau, der ikke vil afholde klage-
re fra at indbringe sager med reelt indhold for Ligebehand-
lingsnævnet, og det er samtidig et niveau, der minder om ni-
veauet for gebyret for indbringelse af klager for Forbruger-
klagenævnet, som dette vil være efter 1. oktober 2015, hvor
lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbruger-
klager træder i kraft. Hvis klager får medhold i sin klage, el-
ler klagen afvises fra behandling ved Ligebehandlingsnæv-
net, skal klager have gebyret tilbagebetalt, og et eventuelt
overskydende provenu fra gebyrindbetalingerne skal gå til
generelle skattelettelser.
Liberal Alliances medlem af udvalget bemærker følgen-
de: Den 2. marts 2015 blev der indgået en bred politisk afta-
le med henblik på at »målrette Ligebehandlingsnævnets ar-
bejde«. Det blev herved understreget, at det for aftaleparter-
ne var vigtigt, at Ligebehandlingsnævnet fokuserede på »re-
elle ligestillingsmæssige problemstillinger frem for sager af
mere bagatelagtig eller kuriøs karakter«.
Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2014-15
Journalnummer
DokumentId
Ligestillingsudvalget 2014-15
L 197 Bilag 4
Offentligt
På baggrund af ovenstående aftale fremsatte regeringen
den 29. april 2015 dette lovforslag. Lovforslaget lægger op
til indførelse at et krav om, at klager skal have »retlig inte-
resse«, førend den pågældendes sag kan indbringes for Lige-
behandlingsnævnet. I praksis vil lovforslaget eksempelvis
medføre, at man selv skal udsættes for forskelsbehandlingen
og ikke længere kan sidde hjemmefra og klage over et di-
skoteks kønsbestemte prisdifferentiering.
Lovforslaget vil dog ikke løse det af aftaleparterne adres-
serede problem, eftersom kravet om retlig interesse alene re-
laterer sig til hvem, der kan indbringe en sag og ikke hvilke
sager, der kan indbringes. Således vurderer tænketanken Ju-
stitia, at ca. halvdelen af de 142 sager, der hidtil har været
indbragt vedrørende kønsbaseret prisdifferentiering, fortsat
vil kunne indbringes for Ligebehandlingsnævnet, hvis lov-
forslaget bliver vedtaget.
Liberal Alliance er af den klare holdning, at ulovlig for-
skelsbehandling er uacceptabelt og bør bekæmpes. De sene-
ste års mange bagatelagtige sager har dog været med til at
forvrænge »diskriminationsbegrebet« i en sådan grad, at Li-
gebehandlingsnævnets fokus fjernes fra de reelle diskrimi-
nationssager.
Liberal Alliance har på denne baggrund stillet ændrings-
forslag om, at der indføres en betingelse om, at klageren har
lidt væsentlig ulempe, før sagen kan indbringes for Ligebe-
handlingsnævnet. Med ændringsforslaget vil de mest baga-
telagtige sager blive afskåret fra behandling ved nævnet,
hvorved fokus bliver bragt tilbage til den oprindelige hensigt
med nævnet, nemlig at udgøre et værn mod ulovlig forskels-
behandling. Med ændringsforslaget sendes desuden et klart
signal om, at forskelsbehandling af saglige og objektive
grunde, og herunder særligt i sager om kønsdiskrimination
på området for varer- og tjenesteydelser, og hvor forskelsbe-
handlingen ikke er begrundet i eller medfører risiko for at
udelukke det ene køn, ikke skal kunne belaste ressourcerne i
Ligebehandlingsnævnet.
Af bemærkningerne til § 2 i lov om ligestilling fremgår
det, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke gælder, hvis
forskelsbehandlingen er begrundet i saglige og objektive
forhold, der ikke er begrundet i køn. Bestemmelsen er såle-
des ikke til hinder for, at der opkræves forskellig betaling
for erhvervsmæssig betjening mv. af kvinder og mænd, hvis
dette er begrundet i en forskel i omkostningerne. Princippet
om ligebehandling er defineret i direktivet om gennemførel-
se af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med adgang til og levering af varer- og tjeneste-
ydelser. Direktivet indebærer et forbud mod direkte såvel
som indirekte forskelsbehandling, men fastslår også, at prin-
cippet om ligebehandling ikke kræver, at der altid skal leve-
res faciliteter til mænd og kvinder på et fælles grundlag, så
længe de ikke leveres på gunstigere betingelser til medlem-
mer af det ene køn. Et væsentlighedskrav som det Liberal
Alliance foreslår, harmonerer endvidere med betingelserne i
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 35,
stk. 3, som ændret ved tillægsprotokol 14, art. 12, som også
opererer med et krav om væsentlig ulempe, før en sag kan
blive realitetsbehandlet ved den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol.
En indførelse af en bagatelgrænse som forslået i æn-
dringsforslaget vil derfor være i overensstemmelse med hen-
sigten bag den danske ligestillingslov, ligesom det umiddel-
bart vil følge Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Såfremt der indføres en bagatelgrænse som foreslået, vil
det forventeligt ikke længere være nødvendigt med for-
mandsafgørelser eller en særlig adgang for Institut for Men-
neskerettigheder til at indbringe principielle sager, da alle de
sager, der vil blive behandlet, vil have mere principiel ka-
rakter end mange af de sager, som Ligebehandlingsnævnet
behandler i dag. Derfor kan det også på sigt overvejes at op-
hæve bestemmelserne herom, såfremt de viser sig at være
overflødige.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (LA), tiltrådt af <>:
1) I § 1 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8 En klage kan alene indbringes for Ligebehand-
lingsnævnet, hvis det skønnes, at den krænkede har været
udsat for væsentlig ulempe.«
[Indførelse af krav om væsentlig ulempe ved indbringelse af
sager for Ligebehandlingsnævnet]
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af <>:
2) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 13 indsættes:
»Regler om gebyr
§ 01 Klageren skal betale et gebyr for behandling af en
klage ved Ligebehandlingsnævnet.
Stk. 2. Gebyret i stk. 1 tilbagetales til klageren, hvis kla-
geren får medhold i sagen, eller hvis sagen afvises fra be-
handling ved Ligebehandlingsnævnet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om størrelsen og betalingen af det i stk. 1 nævnte ge-
byr.««
[Indførelse af gebyr for indbringelse af sager for Ligebe-
handlingsnævnet]
2
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at skærpe kravene for, at en sag kan indbrin-
ges for Ligebehandlingsnævnet sådan, at en sag alene kan
indbringes for nævnet, såfremt den krænkede har været ud-
sat for væsentlig ulempe. Ved vurderingen af »væsentlig
ulempe« bør der skelnes mellem forskellige typer af for-
skelsbehandling, og det bemærkes herved, at der således er
forskel på beskyttelsesinteressen i forhold til forskelsbe-
handling eksempelvis på arbejdsmarkedet og på området for
varer- og tjenesteydelser. Med ændringsforslaget sikres det,
at de mest bagatelagtige sager afskæres fra behandling ved
Ligebehandlingsnævnet.
Til nr. 2
Med stk. 1 foreslås det, at en klager – som det også er til-
fældet på andre områder, eksempelvis ved klager til Forbru-
gerklagenævnet – skal betale et gebyr for at indgive en klage
til Ligebehandlingsnævnet. Hermed søges det sikret, at kla-
ger der indbringes for Ligebehandlingsnævnet – i højere
grad, end det er tilfældet i dag – har et reelt indhold. Det
foreslåede stk. 2 sikrer, at klageren får klagegebyret tilbage-
betalt, hvis klageren får medhold i sin klage, eller hvis sagen
afvises fra behandling ved Ligebehandlingsnævnet. Med stk.
3 foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om størrelsen af gebyret, samt be-
talingen heraf. Det er hensigten, at gebyret fastsættes til 500
kr. På denne måde kommer gebyret til at ligge på et rimeligt
niveau, der ikke vurderes at ville afholde klagere fra at ind-
bringe sager for Ligebehandlingsnævnet, og det er samtidig
et niveau, der minder om gebyret for indbringelse af klager
til Forbrugerklagenævnet, som dette vil være efter 1. okto-
ber 2015, hvor lov om alternativ tvistløsning i forbindelse
med forbrugerklager træder i kraft.
Yildiz Akdogan (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Prehn (S) Karin Gaardsted (S) Troels Ravn (S) Astrid Krag (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Liv Holm Andersen (RV) nfmd. Zenia Stampe (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Stine Brix (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Louise Schack Elholm (V) Karen Ellemann (V) Jane Heitmann (V) Jakob Engel-Schmidt (V)
Finn Thranum (V) Mads Rørvig (V) Inger Støjberg (V) Fatma Øktem (V) Pia Adelsteen (DF) Liselott Blixt (DF)
Martin Henriksen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Merete Riisager (LA) fmd. Charlotte Dyremose (KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 197
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 197
Spm.nr. Titel
1 Spm. om ministeren kan bekræfte, at sager vedrørende kønsbaseret
prisdifferentiering som eksempelvis »Galopbane-sagen«, der blev af-
gjort af Ligebehandlingsnævnet den 11. maj 2015, fortsat vil kunne
indbringes for Ligebehandlingsnævnet, hvis lovforslaget bliver vedta-
get, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvorvidt andre EU-lande, herunder Tyskland, fortolker for-
buddet mod kønsbaseret diskrimination ligeså vidtgående som Ligebe-
handlingsnævnet i sager om eksempelvis prisforskelle på barer og nat-
klubber, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om, hvorvidt Ligebehandlingsnævnets fortolkning af forbuddet
mod kønsbaseret diskrimination stemmer overens med retspraksis fra
EU-domstolen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
4