Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. maj 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17644

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L187/20141_L187_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. maj 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af adoptionsloven
    (Et nyt adoptionssystem m.v.)
    [af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)]
    1. Ændringsforslag
    Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
    forhold har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 15. april 2015 og var til 1.
    behandling den 24. april 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Socialudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for børn, ligestilling, integrati-
    on og sociale forhold sendte den 14. januar 2015 dette ud-
    kast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 87. Den 15. april
    2015 sendte ministeren for børn, ligestilling, integration og
    sociale forhold de indkomne høringssvar og et notat herom
    til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 5 spørgsmål til ministeren for børn,
    ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besva-
    relse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
    stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
    forslag.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
    kastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede
    ændringsforslag.
    4. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
    slaget. Der har været gennemført en helhedsanalyse af det
    danske adoptionssystem med særligt fokus på internationale
    fremmedadoptioner. Kammeradvokaten har også gennem-
    ført en undersøgelse af tilsynet med de adoptionsformidlen-
    de organisationer, der har indgået i helhedsanalysen. Kam-
    meradvokaten har peget på en række tiltag, som efter hans
    opfattelse netop skulle overvejes i forhold til et nyt adopti-
    onssystem, bl.a. anbefalinger om præciseringer i grundlaget
    for tilsynet, ligesom der peges på et behov for tydeliggørelse
    af indholdet af tilsyn, og hvem der fører tilsyn med adopti-
    onsbureauerne.
    Dansk Folkeparti har indgået en aftale med størsteparten
    af folketingets partier. Det overordnede formål med aftalen
    er at skabe et nyt adoptionssystem, at fremtidssikre den in-
    ternationale adoptionsformidling til Danmark og at under-
    støtte den nødvendige stabilitet i adoptionssystemet, samti-
    dig med at sikkerheden i forhold til de adoptioner, der gen-
    nemføres, øges. Forslaget skal dermed også være med til at
    understøtte gode vilkår for de børn, der kommer til Dan-
    mark.
    Dansk Folkeparti vil følge området og anmode om at få
    en status over, om loven lever op til intentionerne.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at de
    seneste års skandaler på adoptionsområdet har vist et stort
    behov for en grundlæggende oprydning. Fejl i sagerne, rod i
    økonomien og mistanker om såkaldte børnehøstere kalder
    på ansvarlige politiske beslutninger. Men de øvrige partier
    har ikke vist sig villige til at gøre det, der skal til, så vi kan
    være sikre på, at børn, der kommer til Danmark, altid gør
    det på et etisk og juridisk korrekt grundlag.
    Enhedslisten er bekymrede for, at systemet heller ikke
    fremover vil være gearet til at sikre, at adoptioner til Dan-
    mark sker, uden at biologiske forældre er direkte eller indi-
    rekte presset til at bortadoptere. Tilsynet i afgiverlandene er
    ikke tilfredsstillende, og de økonomiske incitamenter er de-
    sværre ikke elimineret. Der vil ikke være et egentlig tilsyn i
    de lande, hvor børnene kommer fra, og hvor der er fare for,
    Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2014-15
    AX017644
    at biologiske forældre presses eller snydes til at opgive deres
    børn, ligesom man ikke vil adskille hjælpearbejde, dvs. øko-
    nomiske donationer, og adoptioner, og der eksisterer derfor
    fortsat økonomisk incitament til at fortsætte strømmen af
    adoptioner. Enhedslisten mener, at man burde stille krav om
    en fuldstændig adskillelse af hjælpearbejde og adoptioner,
    og at der bør sikres et uafhængigt tilsyn med de danske
    adoptioners grundlag direkte i afgiverlandene, hvor der er
    størst risiko for fejl, pres og decideret handel med børn.
    De adopterede selv får desuden ikke de særlige rettighe-
    der, som et tidssvarende børnesyn burde føre til. De burde
    blive sikret reelle rettigheder, herunder retten til egne papi-
    rer, retten til en relation til biologiske forældre og familie,
    retten til at blive understøttet i en relation til oprindelseslan-
    det og retten til rådgivning og støtte (såkaldt PAS-rådgiv-
    ning) uden adoptivfamiliens tilstedeværelse, fordi de adop-
    terede kommer med en historie og en fortid, og de er selv-
    stændige individer, som skal respekteres som sådan.
    Lovforslaget betyder desuden, at de samme skandaleram-
    te private formidlende organisationer får lov til at fortsætte.
    Der kommer lidt ekstra krav til den fremtidige private orga-
    nisation, men dette står efter Enhedslistens mening på ingen
    måde mål med de mange fejl, der er begået, og den usikker-
    hed, der historisk er om de private formidlende organisatio-
    ner. Det er Enhedslistens holdning, at det ansvarlige ville
    have været en statslig formidling.
    Det er desuden Enhedslistens holdning, at det danske
    samarbejde bør begrænses til lande, der har underskrevet
    Haagerkonventionen, som beskytter børnenes grundlæggen-
    de rettigheder i adoptioner. Regeringen og de øvrige aftale-
    partier afviste dette krav under henvisning til, at det ville fø-
    re til færre adoptioner samlet set, hvilket muligvis er sandt.
    Det er dog Enhedslistens holdning, at antallet af gennemfør-
    te adoptioner må være sekundært til ønsket om juridisk og
    etisk korrekte adoptioner.
    Enhedslisten mener, at denne reform af adoptionssyste-
    met var en historisk chance, som skulle have været udnyttet
    til at lave et tidssvarende system, der sætter de adopterede i
    centrum. Systemet bør indrettes med det primære formål at
    sikre barnets tarv før, under og efter en eventuel adoption,
    og hensynet til adoptivforældre bør være sekundært. Dette
    er først og fremmest af hensyn til børnene, men også af hen-
    syn til de adoptivfamilier, som lider, hvis der kan sås tvivl
    om grundlaget for en adoption. Enhedslisten mener ikke, at
    det er lykkedes med dette lovforslag, men at man tværtimod
    har forsøgt at stoppe kritik af et grundlæggende skævt sy-
    stem med kosmetiske ændringer, og Enhedslisten kan derfor
    ikke støtte lovforslaget.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
    rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
    gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
    get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
    linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
    forhold, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) I indledningen indsættes efter »27. december 2014«:
    »og § 1 i lov nr. 530 af 29. april 2015«.
    [Konsekvensændring]
    2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
    »01. § 9, stk. 3 og 4, affattes således:
    »Stk. 3. Adoption kan meddeles efter stk. 2, hvis betingel-
    serne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk.
    1, nr. 1 eller 2, i lov om social service er opfyldt og det er
    sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til
    at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til
    kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst
    for barnet.
    Stk. 4. Når barnet er anbragt uden for hjemmet i en pleje-
    familie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service, og
    betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i §
    58, stk. 1, i lov om social service er opfyldt, kan adoption
    efter stk. 2 meddeles plejeforældrene, hvis barnets tilknyt-
    ning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil
    være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig
    under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets op-
    vækst og til barnets relation til sine forældre.««
    [Konsekvensændring]
    3) Nr. 4 affattes således:
    »4. I § 25, nr. 3, ændres »§§ 6 og 8, og« til: »§§ 6 og 8,«, og
    i nr. 4 ændres », jf. § 9.« til: », jf. § 9, og«.«
    [Lovteknisk ændring]
    4) Efter nr. 9 indsættes som nye numre:
    »02. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »efter § 30, stk. 2,« til: »i en
    tilladelse efter § 30, stk. 1, eller tilsidesætter regler fastsat i
    medfør af § 30 c,«.
    03. I § 34, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 31-33« til: »§ 31, § 32
    eller § 33«.
    04. I § 34, stk. 3, ændres »§ 30, stk. 2« til: »§ 30 c«.«
    [Konsekvensændringer]
    Ny paragraf
    5) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    »§ 01
    I lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring af
    adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven
    2
    og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
    område (Lempelse af betingelserne for adoption uden
    samtykke m.v.) foretages følgende ændring:
    1. § 1, nr. 2, ophæves.«
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Adoptionsloven er efter lovforslagets fremsættelse blevet
    ændret ved § 1 i lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring af
    adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven
    og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
    område (Lempelse af betingelserne for adoption uden sam-
    tykke m.v.). I indledningen til § 1 indsættes en henvisning
    til denne ændringslov.
    Til nr. 2 og 5
    Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 530 af 29. april 2015 ændres
    adoptionslovens regler om adoption uden samtykke i § 9,
    stk. 3 og 4. Efter den nye bestemmelse i stk. 3 er det en be-
    tingelse for adoption uden samtykke, at adoptionen vil være
    til gavn for barnet.
    Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at den generelle
    betingelse for adoption i lovens § 2 ændres fra »til gavn for
    barnet« til »bedst for barnet«. Det foreslås, at en tilsvarende
    sproglig modernisering foretages i lovens § 9, stk. 3. Af lov-
    tekniske grunde er det således nødvendigt at nyaffatte § 9,
    stk. 3 og 4, i lovforslaget og samtidig ophæve § 1, nr. 2, i
    lov nr. 530 af 29. april 2015.
    Til nr. 3
    Formålet med ændringen er at præcisere, hvilket af de to
    forekomster af ordet »og« i adoptionslovens § 25, nr. 3, der
    skal udgå.
    Til nr. 4
    Den gældende § 34 i adoptionsloven indeholder straffe-
    bestemmelser, der henviser til lovens § 30, stk. 2, og §§
    31-33. Imidlertid foreslås § 30, stk. 2, ændret, og der fore-
    slås indsat en række bestemmelser mellem § 31 og § 32. Det
    er derfor nødvendigt at ændre henvisningerne i § 34.
    § 34, stk. 1, nr. 1, vedrører straf for tilsidesættelse af vil-
    kår for at yde adoptionshjælp, der er fastsat efter den gæl-
    dende bestemmelse i § 30, stk. 2, i forbindelse med en tilla-
    delse til at yde adoptionshjælp efter § 30, stk. 1. Efter lov-
    forslaget kan der efter den foreslåede bemyndigelsesbestem-
    melse i § 30 c fastsættes generelle regler for at yde adopti-
    onshjælp, og disse regler skal delvis træde i stedet for de vil-
    kår, der i dag fastsættes efter § 30, stk. 2. Adgangen til at
    knytte vilkår til en tilladelse til at yde adoptionshjælp vide-
    reføres i det foreslåede § 30, stk. 1. Derved svarer de fore-
    slåede bestemmelser i § 30, stk. 1, og § 30 c om vilkår for
    og regler om ydelse af adoptionshjælp til den gældende be-
    stemmelse i § 30, stk. 2. § 34, stk. 1, nr. 1, ændres derfor,
    således at den henviser til disse to bestemmelser.
    Tilsvarende ændres henvisningen i § 34, stk. 3, fra § 30,
    stk. 2, til § 30 c.
    Indsættelsen af de foreslåede nye bestemmelser i §§ 31
    a-31 j betyder på grund af henvisningen i § 34, stk. 1, nr. 2,
    til §§ 31-33, at overtrædelse af disse bestemmelser vil være
    strafbart, hvilket ikke er tilsigtet. Henvisningen til §§ 31-33
    omformuleres derfor, således at den ikke omfatter overtræ-
    delse af §§ 31 a-31 j.
    Orla Hav (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)
    Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Mach (SF)
    Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Hans Andersen (V)
    Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Tina Nedergaard (V) Finn Thranum (V) Sophie Løhde (V) Fatma Øktem (V)
    Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Tom Behnke (KF)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    3
    Liberal Alliance (LA) 9
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 187
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, inte-
    gration og sociale forhold
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Ændringsforslag, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og
    sociale forhold
    5 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 187
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om risikoen for gentagelse af de seneste års skandalesager om-
    kring det danske adoptionssystem vil mindskes med vedtagelsen af
    dette lovforslag, til ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
    ciale forhold, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om, hvorfor man har valgt at fortsætte privat adoptionsformid-
    ling frem for at lade staten overtage, til ministeren for børn, ligestil-
    ling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvorfor man har valgt ikke at lade sig inspirere af det ameri-
    kanske system, for så vidt angår tilsyn i afgiverlande, til ministeren for
    børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
    herpå
    4 Spm. om at redegøre for Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
    tions bestemmelse om ret til familieliv i forhold til adopterede børns
    ret til at have kontakt med sin biologiske familie, til ministeren for
    børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
    herpå
    5 Spm. om, hvorfor man ikke begrænser dansk samarbejde til afgiver-
    lande, der har ratificeret Haagerkonventionen, til ministeren for børn,
    ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
    5