Notat om Kommissionens forordning (EU) nr. ../.. af xxx om tilpasning af Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 850/2004 om persistente organiske forurenere fsva. bilag 1 i forhold til kortkæde-de klorparaffiner (SCCP) - Komitésag, fra miljøministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: MIU alm. del (Bilag 295)
Aktører:
Oversendelsesbrev til MIU.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/MIU/bilag/295/1532912.pdf
Miljøministeriet•Børsgade 4•1215•København K Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•mim@mim.dk•www.mim.dk Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. Den 22. maj 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed notat om Kommissionens forordning (EU) nr. ../.. af xxx om tilpasning af Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 850/2004 om persistente organiske forurenere fsva. bilag 1 i forhold til kortkæde- de klorparaffiner (SCCP). Komitésag Kirsten Brosbøl / Henrik Hedeman Olsen ./. Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 295 Offentligt
Bilag 2 Notat til Folketinget - SCCP justering.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/MIU/bilag/295/1532913.pdf
NOTAT Kemikalier J.nr. MST-629-00169 Ref. rdh/ae Den 19. maj 2015 NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG og MILJØUDVALG Kommissionens forordning (EU) nr. ../.. af xxx om tilpasning af Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 850/2004 om per- sistente organiske forurenere fsva. bilag 1 i forhold til kortkædede klorparaffiner (SCCP). [ ](2015) xxx draft Komitésag 1. Resume Kommissionen har fremsat forslag til forordning nr. 850/2004 om persistente organiske forurenere (POP-forordningen) (komitésag). Kommissionens forslag ændrer de eksisterende regler for SCCP under POP forordningen, således at to eksisterende undtagelser for brugen af SCCP i transportbånd i mineindustrien og som brandhæmmende middel i fugemasser til dæmninger og diger, ophæves. Desuden fastsættes en grænseværdi for forekomsten i varer (artikler) på 0,15 %. Der skal stemmes om forslaget på komitémøde den 26. maj 2015. Forslaget vil hæve beskyttelsesniveauet. Regeringen er positiv over for forslaget, fordi det afskaffer to forældede undtagelsesmuligheder, og tydeliggør SCCP-reglerne for at sikre en mere ensartet håndhævelse af reglerne i EU. Regeringen agter at stemme for forslaget. 2. Baggrund Kommissionen sendte den 7. maj 2015 forslaget til medlemslandene med henblik på afstemning den 26. maj 2015. Forslaget har hjemmel i artikel 14, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte. For- ordningen har hjemmel i TEF artikel 114 (tidligere artikel 95). Forslaget er sat til skriftlig afstemning efter forskriftsprocedure med kontrol på et komitémøde den 26. maj 2015 Komitéen træffer afgørelse efter forskriftprocedure med kontrol som beskrevet i artikel 5a i henhold til forordning nr. 182/2011 artikel 12. Hvis der i komitéen er kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen direktivet/forordningen efter, at Europa-Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komitéen, forelægger Kommissionen sagen for Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 295 Offentligt 2 Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal, eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede direktivet/forordningen efter, at Europa- Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget. 3. Formål og indhold Forordning (EF) nr. 850/2004 (i det følgende kaldet POP-forordningen) gennem- fører de forpligtelser i EU-lovgivningen, der er indeholdt i den globale aftale om Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (POP) og den regio- nale aftale om POP-protokollen (region: UN-ECE) om grænseoverskridende luft- forurening over store afstande. Forordningen begrænser markedsføringen og sæt- ter betingelser for fremstilling, anvendelse og affaldshåndtering som beskrevet i forordningens bilag. Forordningens bilag 1 angiver reguleringen for de enkelte stoffer, hvor del A omfatter stoffer, som er omfattet af både Stockholmkonvention- en og POP-protokollen, mens del B omfatter stoffer, som alene er opført på proto- kollen. SCCP er opført på forordningens bilag 1 del B med forbud mod fremstilling, markedsføring og anvendelse med undtagelser for brug i transportbånd i mineindustrien og som brandhæmmende middel i fugemasser til dæmninger og diger. Desuden er der en undtagelse for brugen af SCCP i kemiske produkter i koncentrationer op til 1 %. Sidstnævnte skyldes, at der ved fremstilling af mellem- kædede klorparaffiner (MCCP), som regel vil ske en utilsigtet fremstilling af SCCP også således, at det færdige MCCP-produkt kan indeholde op til 1 % SCCP. Den tekniske udvikling har gjort, at der ikke længere er behov for de to undtagelser til brug i transportbånd og fugemasser. Industrien har udfaset brugen og substi- tueret til mindre problematiske alternativer. Kommissionens forslag ophæver derfor de to undtagelser for brugen af kortkædede klorparaffiner (SCCP). Brugen af SCCP er også forbudt i artikler. I henhold til POP-forordningen betyder dette, at SCCP alene må være til stede som utilsigtede sporforureninger. Fortolk- ningen af dette har varieret i medlemslandene, og derfor fastsættes der nu en grænseværdi på 0,15% for indholdet i artikler. Værdien er fastsat på baggrund af den viden, man har om utilsigtet SCCP-forurening ved MCCP-fremstilling og den mængde af MCCP, der typisk skal tilsættes artikler for at opnå den ønskede effekt. Samtidig sikres det, at SCCP ikke alene vil give en effekt ved den tilladte værdi. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. 5. Nærhedsprincippet Regeringen finder, at forslaget er fuldt ud i overensstemmelse med nærheds- princippet, idet det overordnede mål med POP-forordningen er beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. 6. Gældende dansk ret Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og forslaget vil derfor ikke medføre ændringer i gældende dansk lovgivning eller medføre nye regler i form af bekendtgørelser. 3 7. Konsekvenser Forslaget erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget vurderes ikke umiddelbart at indebære væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da SCCP ikke anvendes i Danmark. Samtidig fast- sættes fælles grænseværdi for indholdet i varer, som sikrer ens håndhævelse i alle EU lande. Statsfinansielle konsekvenser og samfundsmæssige konsekvenser Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for myndighederne. Forslaget vurderes heller ikke at have kommunale eller regionale konsekvenser. Beskyttelsesniveau Forslaget vurderes at have positiv på beskyttelsesniveauet i Danmark, om end det vil være i begrænset omfang, da industrien allerede i dag har udfaset brugen af SCCP. Fastsættelsen af grænseværdien i artikler sikrer en ens fortolkning og der- ved håndhævelse i EU af begrebet ”utilsigtet forurening” og kan dermed bidrage til forøgelse af beskyttelsesniveauet for forbrugeren. 8. Høring Forslaget, og et tilhørende rammenotat om det, har været i høring i Miljøspecial- udvalget 13. – 18. maj 2015. Der er ikke indkommet bemærkninger til sagen fra organisationerne. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Forslaget har været diskuteret på tidligere møder i Bruxelles og bygger på undersøgelser af substitutionen i branchen i EU. Der forventes opbakning til forslaget fra alle medlemslande. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen er positiv i forhold til forslaget. POP-stoffer, som SCCP, er blandt de mest skadelige kemikalier, der eksisterer; de nedbrydes ikke i naturen og ophobes i fødekæden, hvilket gør dem særligt skadelige for menneskers sundhed, og miljøet. Regeringen støtter forslaget, da det afskaffer to forældede undtagelsesmuligheder, og tydeliggør SCCP-reglerne for at sikre en ensartet håndhævelse af reglerne i EU. Regeringen vil derfor stemme for forslaget. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen forelægges Folketinget til orientering. Den har ikke tidligere været oversendt.