Om fremtidige energipolitiske initiativer.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 58

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/forslag/V58/20141_V58.pdf

    Til forespørgsel nr. F 39
    Forslag til vedtagelse nr. V 58
    Folketinget 2014-15
    Fremsat den 22. maj 2015
    Forslag til vedtagelse
    Af Villum Christensen (LA) og Mikkel Dencker (DF):
    Folketinget tager den energipolitiske redegørelse til efterretning og opfordrer regeringen til at adressere
    de energipolitiske udfordringer, som knytter sig til det omfangsrige tilskuds- og afgiftssystem, hvorved
    der ikke skabes sikkerhed for udvikling af de mest effektive energiløsninger, og hvorved der risikeres be-
    tydelige fejlinvesteringer, som modarbejder en konkurrencedygtig sammensætning af energiforsyningen.
    Det valgte tilskuds- og afgiftsregime ses ikke at være velegnet til at opfange de hurtige ændringer i tek-
    nologiudvikling og prissætning på markedet, hvorved vi i Danmark kommer til at binde os til bestemte
    teknologier i mange år frem – og med unødige meromkostninger til følge, når markedet ændrer sig.
    Folketinget lægger vægt på, at der arbejdes hen imod en gennemsigtig og teknologineutral støttestruk-
    tur, således at der kan opnås en reel konkurrence på området til sikring af billigst mulig energi for borgere
    og erhvervsliv.