EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

1/10
Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
21. maj 2015
EU-Kommissionen vil sætte gang i den digitale økonomi i EU
Et velfungerende digitalt indre marked er ifølge Europa-Kommissionen et af
de vigtigste midler til at fremme vækst og beskæftigelse i EU. Udviklingen af
et digitalt indre marked bremses dog ifølge Kommissionen af en lang række
lovgivningsmæssige barrierer i EU-landene, som skal nedbrydes, hvis 28
opsplittede nationale markeder skal blive til ét fælles europæisk digitalt indre
marked. Ifølge Kommissionens beregninger kan skabelsen af et fælles digi-
talt indre marked årligt bidrage med yderligere 415 mia. euro til det samlede
europæiske BNP samt 3,8 mio. nye arbejdspladser.
Europa-Kommissionen fremlagde derfor den 6. maj en ny strategi for, hvordan
EU over de kommende 2 år skal udvikle et fælles digitalt indre marked1. Stra-
tegien omfatter i alt 16 forskellige initiativer, som vil blive sat i søen inden
udgangen af 20162.
Indhold
Kommissionen lancerer sin strategi under følgende tre hovedoverskrifter:
1. Bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og
virksomheder:
2. Gunstigere betingelser for og lige konkurrencevilkår for digitale net og
innovative tjenester
3. Bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpotentiale.
1
Kom(2015)192 af 6. maj 2015.
2
De 16 initiativer er opregnet i bilag I til denne EU-note.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
ERU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2/1
0
I. Bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbru-
gerne og virksomheder
Mere internethandel på tværs af landegrænserne i EU
Kommissionen vil gøre det lettere og mere sikkert for både borgere og virk-
somheder at handle varer og tjenesteydelser over internettet. Der er derfor
ifølge Kommissionen brug for mere ensartede EU-regler om aftaleret og for-
brugerbeskyttelse, da dette kan være med til at øge forbrugernes og virksom-
hedernes tillid til internethandel på tværs af landegrænserne3.
Begrundelser for ikke at købe varer eller tjenester over internettet i andre EU-lande
Kilde: Flash Eurobarometer 413, 2015.
Kommissionen vil derfor inden udgangen af 2015 fremlægge et revideret
forslag til den ”europæisk købelov”, som Juncker-Kommissionen i 2014
foreslog at trække tilbage, fordi der ikke kunne opnås enighed om det i Rå-
det4. Det nye forslag skal bl.a. harmonisere nogle af de vigtigste rettigheder
og forpligtelser for parterne i en købsaftale - herunder regler for køb over net-
tet af ”digitalt indhold”5. Forslaget skal f.eks. gøre det muligt for e-
handelsvirksomheder at basere onlinesalg af fysiske varer i andre EU-lande
på reglerne i sælgers hjemland.
Derudover foreslår Kommissionen en revision af EU’s forordning om sam-
arbejdet mellem de nationale forbrugerombudsmænd, som skal sikre
bedre håndhævelse af forbrugerreglerne ved køb over nettet. Kommissionen
3
ifølge en undersøgelse fra Kommissionen ville mere ensartede regler få 57 pct. af virksomhe-
derne til at begynde at sælge eller øge salget af varer over internettet i andre EU-lande.
4
Forslaget til en europæisk købelov fra oktober 2011 - var på Juncker-Kommissionens såkaldte
”dødsliste”, som indeholdt i alt 80 forslag, som skulle trækkes tilbage - Kom(2011)635.
5
Harmoniseringen vil ifølge Kommissionen navnlig omfatte bestemmelser om misligeholdelses-
beføjelser og lovfæstede garantiperioder.
0 10 20 30 40 50 60
Ved ikke hvilke regler der skal følges
For dyrt eller kompliceret med udenlandsk beskatning
For dyrt at håndtere klager og stridigheder
Garantier og tilbagelevering er for dyrt
For høje leveringsomkostninger
3/1
0
foreslår dog først at gennemføre en evaluering af den gældende forordning
om forbrugerbeskyttelsessamarbejde i løbet af 2016.
Ophavsrettigheder
Produktionen af ”digitalt indhold” er ifølge Kommissionen en af hoveddrivkræf-
terne bag væksten i den digitale økonomi i Europa. 56 pct. af europæerne
bruger internettet til kulturelle formål, og Kommissionen forventer at køb af
digital underholdning og digitale medieprodukter vil have en vækstrate på
omkring 12 pct. de kommende fem år.
Der er dog ifølge Kommissionen fortsat betydelige hindringer for grænseover-
skridende adgang til ophavsretligt beskyttede indholdstjenester, som lægger
en dæmper på væksten. F.eks. risikerer man som forbruger at få at vide, at
den video og tv-tjeneste man abonnerer på ikke er til rådighed, hvis man rej-
ser til et andet EU-land - eller at en digital tjeneste ikke kan tilgås fra ens eget
land, hvis man forsøger at købe ophavsretligt beskyttet indhold fra et andet
EU-land.
Kommissionen vil derfor i løbet af efteråret 2015 fremlægge et lovforslag,
som skal reducere forskellene mellem EU-landenes forskellige ophavsrets-
lovgivning samt give brugere mulighed for bedre internetadgang i hele EU til
lovligt anskaffede internettjenester. Forslaget vil bl.a. behandle følgende emner
1) Det skal være let at medbringe lovligt anskaffet online indhold (portabilitet), 2)
sikring af grænseoverskridende adgang til lovligt anskaffede online services, 3)
større juridisk klarhed om grænseoverskridende brug af indhold til specifikke
formål, f.eks. forskning, undervisning og tekst- og datamining, gennem harmoni-
serede undtagelsesbestemmelser, samt 4) præcisering af reglerne om formidle-
res6 aktiviteter i forhold til ophavsretligt beskyttet indhold på internettet. Kommis-
6
Formidlere er mellemmænd som på internettet, gør andres digitale materiale tilgængeligt - f.eks.
film eller musik.
Manglende tillid til nethandel på tværs af landegrænser
Ifølge en undersøgelse fra Kommissionen føler kun 38 pct. af forbrugerne i EU sig trygge
ved at købe varer eller tjenesteydelser over nettet fra en forhandler i et andet EU-land,
mens 61 pct. af forbrugerne er trygge ved at handle over internettet fra en forhandler i
deres hjemland. Hvis man ser på den faktiske internethandel ser det endda værre ud,
idet kun 15 pct. af forbrugerne i EU rent faktisk køber varer eller tjenesteydelser over
nettet fra et andet EU-land, mod at 44 pct. af forbrugerne køber varer eller tjenesteydel-
ser fra deres hjemland1
.
4/1
0
sionen oplyser dog ikke, hvordan den mere konkret forestiller sig at realisere
ovennævnte mål.
Endelig ønsker Kommissionen at styrke håndhævelsen af ophavsretsregler-
ne, så man bedre kan gribe ind over for overtrædelser af ophavsretten i kom-
merciel målestok. Kommissionen vil derfor i løbet af 2016 fremsætte et lov-
forslag om at modernisere håndhævelsen af intellektuelle ejendomsret-
tigheder generelt.
Forbud mod Geografisk blokering
Kommissionen vil gøre op med uberettiget geografisk blokering, som er en
diskriminerende praksis, der bruges af kommercielle årsager, når sælgere på
internettet enten nægter forbrugere adgang til et websted på grundlag af, hvor
de befinder sig, eller videresender forbrugerne til en lokal internetbutik med
andre priser. Den slags blokering betyder, at f.eks. biludlejningskunder i én
medlemsstat kan ende med at betale mere for leje af den samme bil på den
samme destination end en kunde i en anden medlemsstat. Kommissionen vil
derfor i første halvår af 2016 fremsætte et lovforslag for at forhindre geo-
grafisk blokering.
Revision af momsregler
Kommissionen ønsker at nedbringe de administrative byrder, som virksomhe-
derne står overfor pga. forskellige momsordninger. Kommissionen vil derfor i
2016 fremsætte et lovforslag, som skal udvide den eksisterende ordning
med one-stop-shop for momsangivelser ved køb af digitale tjenester til
også at omfatte internethandel med fysiske varer. Kommissionen vil derud-
over indføre en ensartet grænseværdi for, hvornår e-handlere skal svare
moms i et EU-land samt ophæve momsfritagelsen for indførelsen af ”småfor-
sendelser” fra leverandører i tredjelande7.
Billigere og hurtigere levering af pakker
Endelig vil Kommissionen i løbet af 2016 iværksætte tiltag, som kan for-
bedre prisgennemsigtigheden for forsendelser af pakker inden for EU samt
styrke myndighedernes tilsyn med pakkeleveringen. Ifølge Kommissionen er
det i dag for dyrt og langsommeligt at få leveret pakker på tværs af lande-
7
Under det nuværende system kan f.eks. varer der bestilles over internettet fra leverandører i
tredje lande, som en undtagelse indføres momsfrit i EU, hvis der er tale om småforsendelser til
privatkunder. Dette giver tredjelandsleverandører en konkurrencefordel frem for EU-
leverandører.
5/1
0
grænserne i EU. Billigere og hurtigere levering af pakker købt over internettet i
et andet EU-land skal være med til at øge forbrugernes tillid til onlinehandel
på tværs af landegrænserne En undersøgelse udført af Kommissionen viser,
at dette synspunkt støttes af virksomhederne i Europa. Hele 62 pct. af de
adspurgte virksomheder, vurderer, at omkostningerne til pakkelevering udgør
en forhindring for internetsalg på tværs af landegrænserne.
II. Gunstigere betingelser for og lige konkurrencevilkår for digi-
tale net og innovative tjenester
Investeringer i højhastighedsbredbånd
En anden vigtig forudsætning for udviklingen af et digitalt indre marked er
opbygningen af den nødvendige digitale infrastruktur i EU.
Der er derfor ifølge Kommissionen brug for en stærk og konkurrencedygtig
telesektor, som kan foretage de nødvendige investeringer i tidens vigtige in-
novative digitale tjenester som ”cloud computing”, ”bigdata-værktøjer” og
”Tingenes internet” (IoT). Billige og pålidelige højhastighedsnet er ifølge
Kommissionen en forudsætning for udviklingen af sådanne digitale produkter
og tjenester.
Kommissionen foreslår derfor en ambitiøs gennemgang af EU's telekommuni-
kationsregler i 2016, som skal være med til at øge virksomhedernes incita-
ment til at investere i højhastighedsbredbånd. Bl.a. foreslår Kommissionen, at
det skal ske gennem en revision af EU’s direktiv om ”forsyningspligt i forbin-
delse med elektroniske kommunikationsnet og – tjenester”, uden dog at
komme mere konkret ind på, hvordan revisionen skal fremme virksomheders
investeringslyst i højhastighedsbredbånd8.
8
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester som ændret ved direktiv
2009/136/EF af 25. november 2009.
”Cloud computing” dækker over levering af software, hardware og tjenesteydelser via inter-
nettet eller ”skyen”. Cloud computing handler helt enkelt om, at din server, dit styresystem,
din software og dine data lægges på eksterne computere, som du kommunikerer med over
internettet.
”Big data” er et begreb inden for datalogi, der bredt dækker over indsamling, opbevaring,
analyse, processering og fortolkning af enorme mængder af data. Tendensen i retning af at
arbejde med større datamængder giver mulighed for at finde sammenhænge, så man f.eks.
kan spotte forretningstrends, fastslå forsknings kvalitet, forebygge sygdomme, sammenholde
juridiske citater, bekæmpe kriminalitet og holde øje med trafikforhold i realtid.
”Tingenes internet” eller ”Internet of Things” (IoT) dækker over det forhold, at mange af de
ting og redskaber, vi omgiver os med, kommunikere med hinanden via nettet. Det klassiske
eksempel på ”IoT” er køleskabet, der via nettet kan fortælle dig, om mælken er sur og selv
sætte frisk mælk på din elektroniske indkøbsseddel. IoT kan være med til at lette vores ar-
bejde og gøre produktionen mere effektiv og dermed vores produkter mere konkurrencedyg-
tige.
6/1
0
Derudover foreslår Kommissionen yderligere harmonisering af tildelingen af
frekvensbånd gennem en fælles europæisk ramme, som de enkelte EU-lande
kan forvalte radiofrekvenser indenfor. Forvaltningen af radiofrekvenser, som
foregår nationalt, er helt afgørende for udrulningen af hurtige bredbåndstjene-
ster. Bl.a. vil Kommissionen fremsætte forslag om en samordnet frigivelse af
700 MHz-båndet9, da det ifølge Kommissionen i øjeblikket går for langsomt i
EU-landene med denne frigivelse. Ifølge Kommissionen er 700 MHz-båndet
særlig velegnet til levering af bredbåndstjenester i tyndt befolkede områder.
Folketingets partier indgik i februar aftale på it- og teleområdet, som bl.a. åb-
nede op for, at 700 Mhz-båndet kan bruges til at forbedre den mobile bred-
båndsdækning fra 202010.
Revision af direktiv om audiovisuelle tjenester
Kommissionen vil også undersøge om der er behov for en revision af EU’s
direktiv om audiovisuelle medietjenester11, som opstiller minimumsregler for
både traditionel tv-spredning og såkaldte on-demand medietjenester. Kom-
missionen vil bl.a. undersøge, om der er behov for nye tiltag for at bekæmpe
ulovligt indhold såsom terrorisme og børnepornografi på internettet. F.eks.
overvejer Kommissionen, om man skal indføre strengere procedurer for fjer-
nelse af ulovligt indhold, og skal formidlere af digitalt indhold (f.eks. tv eller
film) pålægges at udvise større ansvarlighed og omhu i forbindelse med for-
valtningen af deres net og systemer?
Undersøge søgemaskiner og sociale mediers rolle
Kommissionen vil i 2015 gennemføre en omfattende analyse af, hvilken rolle
søgemaskiner, sociale medier, app-butikker, mv. spiller på det indre marke-
det. Undersøgelsen skal bl.a. se på, om der er problemer med manglende
gennemsigtighed i søgeresultater og prissætningspolitik, hvordan søgemaski-
ner bruger de oplysninger, de indsamler, forholdene mellem de forskellige
”onlineplatforme” og udbydere, og om de fremmer deres egne tjenester til
ulempe for konkurrenterne.
Derudover lægger Kommissionen op til, at EU skal styrke sikkerheden mod
grænseoverskridende digitale trusler som identitetstyveri, tyveri af forret-
ningshemmeligheder, onlinebetalingssvig og ”aflytning” af data, da sådanne
9
700 MHz-båndet bliver i dag benyttet til udsendelse af antenne-tv, hvor tv-tilladelserne udløber i
april 2020.
10
Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark – 26. februar 2015. Kan ses på Erhvervs og
Vækstministeriets hjemmeside.
11
Se direktiv 2010/13/EU.
7/1
0
lovovertrædelser både krænker borgernes grundlæggende rettigheder og
giver betydelige økonomiske tab.
Endelig vil Kommissionen i 2016 gennemgå EU’s direktiv om databeskyttelse
for elektronisk kommunikation fra 2002, så snart EU har vedtaget de nye reg-
ler for persondatabeskyttelse, som i øjeblikket forhandles mellem Rådet og
Europa-Parlamentet.
III. Bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpo-
tentiale
Endelig skal de europæiske virksomheder blive bedre til at udnytte det vækst-
potentiale der er i den digitale økonomi.
Digitaliseringen af EU-landenes industri er ifølge Kommissionen helt afgøren-
de for europæiske virksomheders konkurrenceevne og dermed for den inno-
vation, som skal skabe vækst og beskæftigelse i Europa. Overgangen til et
digitalt indre marked drives bl.a. af digitale tjenester som ”cloud computing”,
”big data” og ”Tingenes internet”, hvor EU ifølge Kommissionen halter bagef-
ter. F.eks. bruger kun hver femte europæiske virksomhed cloud-baserede
digitale tjenester.
Europæisk initiativ om fri bevægelighed for data
Et af problemerne er ifølge Kommissionen, at det europæiske marked er op-
splittet bl.a. pga. nationale begrænsninger i mulighederne for at lagre og be-
handle data uden for hvert enkelt EU-lands territorium. Et opsplittet marked
giver ikke de nødvendige stordriftsfordele til, at de nye digitale tjenester kan
indfri deres fulde potentiale i Europa. For at kunne udnytte mulighederne i de
nye digitale teknologier fuldt ud er EU derfor nødt til at fjerne en række
tekniske og lovgivningsmæssige hindringer. Et andet problem er, at mange
virksomheder og borgere stadig ikke er trygge ved at benytte sig af eksem-
pelvis ”cloudtjenester”, fordi de er bekymrede over sikkerheden og databe-
skyttelse generelt.
Kommissionen vil derfor lancere et europæisk initiativ om ”free flow of
data" i løbet af 2016, som skal fremme datas fri bevægelighed i Den Euro-
pæiske Union. Kommissionen planlægger i forlængelse heraf at søsætte et
europæisk ”cloud computing-initiativ”, som bl.a. skal omfatte certificering af
cloudtjenester, muligheden for at skifte udbyder af cloudtjenester og en
"forskningscloud" til fremme af åben forskning.
Handlingsplan for e-forvaltning
8/1
0
Kommissionen foreslår derudover, at EU vedtager en ny EU-handlingsplan
for e-forvaltning senest i 2017. Planen skal bl.a. forbinde de nationale sel-
skabsregistrene i hele EU, så de mange forskellige systemer kan arbejde
sammen med hinanden.
Derudover skal planen lancerer et pilotprojekt, som indebærer, at virksomhe-
der og borgere kun skal indsende deres oplysninger til de offentlige myndig-
heder én gang, således at forvaltninger ikke længere skal sende flere anmod-
ninger om de samme oplysninger, når de kan bruge dem, de allerede har.
Hvordan Kommissionen mere konkret har tænkt sig, at dette skal gennemfø-
res, oplyser den intet om.
Kommissionen vurderer, at EU-landene samlet set vil kunne spare omkring 5
mia. euro om året fra 2017 ved at nedbringe bureaukratiet bl.a. gennem hurti-
gere udrulning af e-udbud og interoperable e-signaturer.
Nye IKT-standarder
Endelig foreslår Kommissionen, at EU får de europæiske
standardiseringsorganer til at udvikle IKT-standarder, der fremmer interopera-
biliteten mellem nye teknologier inden for eksempelvis e-sundhed, trafikplan-
lægning og energi (intelligent måling)12. EU ventes at vedtage en priorite-
ringsplan for fastsættelsen af sådanne IKT-standarder i 2015.
Ifølge Kommissionen vil en sådan standardisering bl.a. kunne medvirke til at
styre udviklingen af ny teknologi såsom trådløs 5G-kommunikation,
digitalisering af fremstillingsvirksomhed (Industry 4.0) og
konstruktionsprocesser, datadrevne tjenesteydelser, cloud-tjenester,
cybersikkerhed, e-sundhed, e-transport og mobilbetalinger.
IV. Hvad sker der nu?
Europa-Kommissionen har for alvor sat digitalisering på den europæiske poli-
tiske dagsorden med sin nye strategi for det digitale indre marked. Hele 16
digitale initiativer skal fremsættes i løbet af i år og 2016.
Regeringen får første mulighed for at drøfte strategien med de øvrige EU-
lande på det kommende Rådsmøde for konkurrenceevne allerede den 28.-29.
maj.
Der er dog fortsat stor usikkerhed om, hvad der vil være det konkrete indhold i
de lovede forslag, ligesom der utvivlsomt vil være en del udfordringer forbun-
12
Interoperabilitetsløsninger sikrer, at it-systemer og tjenester kan tale sammen.
9/1
0
det med at finde konkrete europæiske løsninger, som kan realisere strategi-
ens ambitiøse mål inden for politisk følsomme politikområder som ophavsret,
e-forvaltning, tildelingen af frekvensbånd, databeskyttelse, mv.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen (3695)
10/
10
Bilag I: Kommissionens 16 initiativer i 2015 og 2016 til gennemførelsen
af et digitalt indre marked
Tiltag Tidsplan
Bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder på tværs af
grænserne i Europa
1. Lovforslag om enkle og effektive grænseoverskridende aftaleretlige regler for
forbrugere og virksomheder
2015
2. Gennemgang af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde 2016
3. Foranstaltninger vedrørende pakkelevering 2016
4. En vidtrækkende undersøgelse med henblik på at udarbejde lovforslag for at
hindre uberettiget geografisk blokering
2015
5. Konkurrenceundersøgelse af e-handelssektoren, for så vidt angår
onlinehandel med varer og onlinelevering af tjenester
2015
6. Lovforslag om en reform af ophavsretsreglerne 2015
7. Gennemgang af satellit- og kabeldirektivet 2015/2016
8. Lovforslag med henblik på at nedbringe den administrative byrde, der påhviler
virksomhederne som følge af forskellige momsordninger
2016
De rette betingelser for digitale net og tjenester
9. Lovforslag om en reform af det eksisterende regelsæt for telekommunikation 2016
10. Gennemgang af direktivet om audiovisuelle medietjenester 2016
11. Omfattende analyse af platformes rolle på markedet, herunder ulovligt indhold
på internettet
2015
12. Gennemgang af e-databeskyttelsesdirektivet 2016
13. Oprettelse af et kontraktligt offentlig-private partnerskab om cybersikkerhed 2016
Bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpotentiale
14. Initiativer vedrørende ejerskab til data, frie datastrømme (f.eks. mellem
udbydere af cloud-tjenester) og om en "europæisk datasky"
2016
15. Vedtagelse af en prioriteringsplan for IKT-standarder og udvidelse af den
europæiske interoperabilitetsramme for offentlige tjenester
2015
16. Ny handlingsplan for e-forvaltning, herunder et initiativ vedrørende "kun én
gang"-princippet, og et initiativ om sammenkobling af selskabsregistre
2016