GRU alm. del - svar på spm. 86 om det er muligt - inden for nuværende lovgivning - at etablere et ”Menighedsråd uden tilknytning til et konkret sogn” for de herboende grønlændere, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 86)
Aktører:
53655-15_v1_Svar på GRU alm. del spm. 86.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/GRU/spm/86/svar/1253617/1531766.pdf
Grønlandsudvalget har ved brev af 12. maj 2015 (GRU alm. del – spørgsmål 86) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt - inden for nuværende lovgiv- ning - at etablere et ”Menighedsråd uden tilknytning til et konkret sogn” for de herboende grønlændere, på trods af at de er bosat spredt i Danmark, og derfor betaler et medlemsbidrag / kirkeskat i de forskellige sogne de bor i?” Svar: Jeg kan oplyse, at kirkeministeren i henhold til § 5 i lov om menighedsråd efter forhandling med biskoppen kan bestemme, at der oprettes menighedsråd for grupper af personer, der udgør en særlig menighed. Det er således muligt i henhold til denne bestemmelse at oprette et eller flere menighedsråd for herboende grønlændere, der er medlemmer af folkekirken, og som betaler kirkeskat i deres bopælssogn. Jeg ser umiddelbart velvilligt på etablering af menighedsråd for den (eller de) grønlandske menigheder i Danmark. Inden en sådan proces kan iværksættes, mener jeg dog, at det er vigtigt, at mulighederne for den gejstlige betjening af- dækkes. Antallet af grønlandske præster har således betydning for, hvor mange menighedsråd der evt. skal oprettes, idet det vil være logisk at have et menig- hedsråd omkring hver præst. Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af 6. maj 2015 på KIU alm. del spm. 31. Marianne Jelved / Christina Hyldgaard Jacobsen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr.: 53655/15 Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 20. maj 2015 Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Doris.Jakobsen@ft.dk udvalg@ft.dk Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 86 Offentligt