Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015

Redegørelse nr. R 18 (20/5 2015) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 20/5 15 om Danmarks digitale vækst 2015.
(Redegørelse nr. R 18).
Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen):
1. IT – EN KILDE TIL FORANDRING OG VÆKST
Digitalisering og anvendelse af data giver mulighed for at
styrke produktivitet, forretningsudvikling og konkurrence-
evne i dansk erhvervsliv. Det kan eksempelvis ske gennem
øget automatisering i produktionserhvervene, mere målrettet
anvendelse af e-handel samt introduktion af nye forretnings-
modeller. En veludviklet digital infrastruktur, adgang til til-
strækkelige digitale kompetencer og digital sikkerhed er vig-
tige forudsætninger for at realisere dette vækstpotentiale.
Regeringen har netop lanceret nye initiativer, som bl.a.
skal forbedre bredbånds- og mobildækningen i yder- og
landkommunerne. Regeringen vil ved de kommende fre-
kvensauktioner stille mere ambitiøse dækningskrav end tidli-
gere, så der sikres den bedst mulige dækning for borgere og
virksomheder i hele Danmark. Regeringen vil fra auktion til
auktion som minimum stille dækningskrav, der sikrer de 10
pct. dårligst dækkede områder en markant bedre dækning, så
antallet af mobil- og bredbåndshuller i Danmark nedbringes
markant.
Derudover har regeringen i februar 2015 indgået en aftale
med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om en vækstplan for digitalisering i Danmark. Målet med
vækstplanen er, at Danmark skal være blandt de bedste i
Europa til at udvikle og udnytte IT og data til at skabe vækst
og job.
Gode forudsætninger…
Internationalt set har vi et stærkt afsæt for at nå denne vision.
Flere undersøgelser peger på, at Danmark er blandt de føre-
nde lande på det digitale område. Danmark ligger på en sam-
let førsteplads i Europa-Kommissionens aktuelle benchmar-
king af den digitale status i de 28 medlemsstater.1
Tilsvarende
har Den Internationale Telekommunikations Union (ITU) i
sin seneste opgørelse fra 2014 placeret Danmark som nr. 1.2
… men også udfordringer
Der er også internationale målinger, som giver Danmark en
mindre god placering. World Economic Forum placerer os så-
ledes som nr. 15 på sin helt friske undersøgelse af IT-parathe-
den blandt 143 lande.3
Placeringen skyldes bl.a., at flere lande
er rykket betydeligt frem i forhold til sidste år, mens Dan-
mark samlede værdi på indekset er uændret.
Der er fortsat et uudnyttet potentiale for at styrke konkur-
renceevnen gennem digitalisering og anvendelse af data,
særligt blandt små og mellemstore virksomheder (SMV’er)4
.
Eksempelvis er mere end en tredjedel af danske SMV’er ka-
rakteriseret ved, at de kun anvender IT i begrænset omfang.
Det er stadig kun få virksomheder, som udnytter mulighe-
derne ved Big Data. Samtidig realiserer de danske virksom-
heder ikke til fulde potentialerne ved e-handel. Og på trods
af et modnet hjemmemarked anvender mange virksomheder
ikke i tilstrækkelig grad e-handel som springbræt til eksport.
Med vækstplan for digitalisering i Danmark sættes fokus
på at fremme digitaliseringen af dansk erhvervsliv og skabe
gode vækstvilkår for de digitale virksomheder, som bidrager
til beskæftigelsen og produktiviteten i dansk økonomi gen-
nem blandt andet udvikling af nye digitale løsninger og for-
retningsmodeller.
Fokus er på at skabe gode forudsætninger for, at erhvervs-
livet, herunder de digitale virksomheder, udnytter de digitale
muligheder. En god mobil- og bredbåndsdækning er et nødven-
digt fundament for, at danske virksomheder kan digitalisere
deres forretning. Virksomhederne skal kunne balancere inno-
vativ anvendelse af data med digital sikkerhed og privacy. Og
uden adgang til medarbejdere med de rette digitale kompeten-
cer kan virksomheder ikke høste det fulde vækstpotentiale
ved digitalisering.
Adgang til god mobil- og bredbåndsdækning
Danmark har internationalt set en veludbygget mobil- og
bredbåndsinfrastruktur med generel god dækning og lave
forbrugerpriser. Samtidig får stadig flere adgang til højhastig-
hedsbredbånd. Men der er fortsat områder af landet, hvor
borgere og virksomheder ikke har adgang til de bredbånds-
hastigheder og den mobildækning, de ønsker. Der vil også
fremover være behov for betydelige investeringer i den digi-
tale infrastruktur for at adressere den stigende datatrafik.
Højt niveau af IT-sikkerhed og databeskyttelse
Regeringen lægger vægt på, at digitalisering og udnyttelse af
data skal gå hånd i hånd med fokus på IT-sikkerhed og den
nødvendige beskyttelse af persondata og andre forretnings-
kritiske data. Spionage mod virksomheder via internettet ud-
gør en voksende trussel. Et stigende antal sager om læk og
misbrug af persondata medfører samtidig, at forbrugere er
stadig mere opmærksomme på, at deres data skal beskyttes
og håndteres ansvarligt af virksomhederne.
1
Europa-Kommissionen (2015), Digital Economy and Society Index
2015.
2
ITU (2014), ICT Development Index 2013.
3 World Economic Forum. INSEAD og Cornell University (2015),
The Global Information Technology Report 2015 – ICTs for Inclusive
Growth. Indekset bygger på data fra flere internationale institu-
tioner og undersøgelser kombineret med spørgeskemaundersø-
gelse blandt erhvervsledere i de 143 lande.
4
SMV’er dækker over små og mellemstore virksomheder med
under 250 ansatte.
2
Adgang til kvalificerede og relevante digitale kompetencer
Adgang til kvalificerede og relevante digitale kompetencer er
vigtigt for, at dansk erhvervsliv kan udnytte mulighederne i
IT og data. Det gælder særligt adgangen til specialiserede IT-
kompetencer, fx hos IT-udviklere og dataanalytikere. På trods
af en stigning i antallet af IT-uddannede er det fortsat en ud-
fordring for virksomhederne at få dækket deres digitale kom-
petencebehov. Endvidere er det centralt, at virksomhederne
har adgang til den nødvendige viden om de nye teknologier,
hvilket ikke mindst for SMV’ere er en udfordring.
Initiativer til at styrke digitalisering
Vækstplan for digitalisering i Danmark
Der igangsættes med Aftale om vækstplan for digitalisering i
Danmark en række initiativer, som skal bidrage til, at Dan-
mark udnytter mulighederne ved digitalisering og anvendel-
se af data, jf. boks 1.1. Aftalen følger op på anbefalingerne fra
Vækstteamet for IKT og digital vækst.
Boks 1.1: Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark
Nye vækstinitiativer
Desuden har regeringen netop lanceret en række nye væksti-
nitiativer, som bl.a. skal forbedre bredbånds- og mobildæk-
ningen i yder- og landkommunerne, jf. boks 1.2.
Boks 1.2: Bedre bredbånds- og mobildækning i yder- og landkommunerne
Offentlig digitalisering med et styrket erhvervsfokus
Senere i 2015 vil regeringen sammen med KL og Danske Re-
gioner præsentere den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
for 2016-2020. Regeringen vil i strategien sætte fokus på at
understøtte vækst og produktivitet i dansk erhvervsliv, bl.a.
ved at reducere virksomhedernes administrative byrder, un-
derstøtte bedre udnyttelse af teknologiske muligheder for
smartere deling af data og bidrage til udvikling af et konkur-
rencebaseret marked. For at sætte fokus på virksomhedernes
behov vil erhvervslivet blive inddraget i forberedelsen og ud-
møntningen af strategien.
Det digitale indre marked
Europa-Kommissionen har den 6. maj 2015 fremlagt en stra-
tegi, som sætter kursen for de kommende års initiativer og re-
former med det formål at fremme et digitalt indre marked i
God mobil og bredbåndsdækning i hele landet
– 700 MHz frigøres til mobilt bredbånd
– Dækningskrav i frekvensauktioner
– Færre gravearbejder og bedre udnyttelse af rør og kabler til bredbånd
– Styrket lokal mobil- og bredbåndsdækning
– Aftale om bedre mobildækning i yderområder
– Realkreditfinansiering af digital infrastruktur
– Styrket fusionskontrol
– Fremtidssikret regulering på teleområdet
Styrket anvendelse af IT og data i dansk erhvervsliv
– Partnerskab for digitalisering af detailhandlen og eksportrådgivning til e-handel
– Yderligere branchepartnerskab og tværgående indsats for at fremme digitaliseringen i dansk erhvervsliv
– Danmark som internationalt udviklings- og testcenter for Smart City-løsninger
– Fremme af eksport af digitale løsninger gennem fælles IT-standarder
Digital sikkerhed
– Etablering af Virksomhedsråd for IT-sikkerhed
– Sikkerhedstjek skal styrke IT-sikkerheden i danske virksomheder
– Lancering af privacy-kompas, der fremmer databeskyttelsen i danske virksomheder
Fremme af digitale kompetencer og læremidler
– Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer
– Virksomhedsrettet pulje til udvikling af innovative digitale læremidler
– Regeringen vil fra frekvensauktion til frekvensauktion som minimum stille dækningskrav, der sikrer de 10 pct. dårligst
dækkede områder en markant bedre dækning.
– I de kommende auktioner vil regeringen desuden målrette dækningskravene inden for de enkelte postnumre, så de mere
præcist kommer dem til gode, der rent faktisk oplever dårlig dækning i lokale områder.
– Regeringen vil i den kommende aftale om kommunerenes økonomi for 2016 søge at indgå aftale med KL om, at kommu-
nerne i højere grad skal benytte dækningskrav.
– Endelig vil regeringen ændre planloven, så kommunerne hurtigt og nemt kan justere i allerede vedtagne lokalplaner, når
der skal sættes mobilmaster op. I dag skal kommunalbestyrelsen i mange tilfælde vedtage en helt ny lokalplan, hvilket
nemt kan tage et helt år.
3
Europa. Strategien lægger bl.a. op til initiativer om ophavs-
ret, frekvenspolitik, teleregulering samt forbrugerforhold.
Endvidere er man langt fremme med nye fælles regler om da-
tabeskyttelse, der skal gælde i Europa. Regeringen støtter
dette fokus og arbejder for at gøre EU-lovgivningen digitali-
seringsklar, sikre en god digital infrastruktur, skabe bedre
muligheder for danske e-handelsvirksomheder på det euro-
pæiske marked samt klare regler for forbrugerne.
2. DIGITALISERING OG ANVENDELSE AF DATA I
ERHVERVSLIVET
Produktionserhvervene har en høj produktivitetsvækst og
står i dag for ca. 40 pct. af den samlede danske eksport. Sam-
tidig skaber de attraktive job, hvoraf relativt mange er place-
ret i de områder, der blev hårdest ramt af krisen. De job, der
skabes især inden for avanceret produktion, har et forholds-
vist højt løn- og kompetenceniveau.
Der er såvel herhjemme som i landene omkring os stort fo-
kus på de nye muligheder, som digitalisering og Big Data i
samspil med nye sensorteknologier og intelligente robotter
giver for at udvikle konkurrencedygtig produktion. I Tysk-
land tales der om den »4. industrielle revolution«, i Holland,
Storbritannien og Sverige om »smart production«, og OECD
karakteriserer det som »the next production revolution«.
Regeringen har i forbindelse med vækstpakken »Danmark
helt ud af krisen – virksomheder i vækst« fra 2014 fremlagt
sin strategi for, hvordan Danmark også om 10 år kan være et
attraktivt produktionsland, bl.a. ved at virksomhederne an-
vender ny teknologi knyttet til Big Data. Som led i vækstiniti-
ativerne for at skabe bedre vilkår for investeringer og iværk-
sættere har regeringen fulgt dette op med en tilkendegivelse
om at afsætte 100 mio. kr. til at styrke grundlaget for avance-
ret produktion.
Dansk erhvervsliv har et godt digitalt udgangspunkt…
På tværs af produktions- og serviceerhverv er danske virk-
somheder blandt de førende i EU til at integrere digitale tek-
nologier i forretningen. Det drejer sig bl.a. om virksomheder-
nes anvendelse af elektronisk fakturering, automatiseret ud-
veksling af data, internet og cloud computing samt SMV’ers
brug af online salg.5
… men en del virksomheder halter fortsat efter
Der er imidlertid potentiale for yderligere digitalisering i er-
hvervslivet. Mere end en tredjedel af danske SMV’er er ka-
rakteriseret ved, at de kun anvender IT i begrænset omfang.6
Produktionsvirksomhederne har potentiale for at styrke de-
res produktivitet, vækst og konkurrenceevne yderligere gen-
nem øget automatisering. Samtidig er der tegn på, at dansk
erhvervsliv kun i begrænset omfang udnytter mulighederne i
Big Data7
.
Andelen af danske virksomheder, der anvender digitale
løsninger, er steget på de fleste områder i perioden 2012-2014.
Samtidig er andelen betydeligt højere end EU-gennemsnittet,
jf. figur 2.1.
Figur 2.1: Virksomheder som anvender digitale løsninger, 2012-2014
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger på data fra Danmarks Statistik, It-anvendelse i virksomheder 2014 og 2012, samt Eurostat.
Note: Data dækker over virksomheder med over ti ansatte. *Nyeste data er for 2013, **Her er brugt 2013 tal i stedet for 2012 tal. ***EU28-gennem-
snit er for 2012, da et samlet tal for automatiseret datadeling (EDI) ikke laves i 2014 på EU-niveau.
5
Europa-Kommissionen (2015), The Digital Economy and Society
Index (DESI) 2015.
6
IRIS Group (2013), Digitalisering af dansk erhvervsliv.
7
Big Data handler om teknologi, der gør det muligt at samle, analy-
sere og udnytte store mængder af data fra mange forskellige data-
kilder. Definitionen af Big Data er internationalt ofte beskrevet
med afsæt i tre såkaldte V´er: Volume (mængde), Velocity (hastig-
hed) og Variety (mangfoldighed).
4
Digitalisering skaber værdi for virksomhederne både i for-
hold til at frigøre ressourcer og skabe større indtjening.8
Virk-
somheder, og i særdeleshed SMV’er, oplever dog en række
barrierer i forbindelse med deres digitalisering. Barriererne
varierer bl.a. i forhold til digitaliseringsniveau og branche,
men dækker typisk over, at prisen for IT-løsninger ofte ople-
ves for høj, samt at virksomhederne mangler ressourcer, sav-
ner kompetencer og er usikre på de potentielle gevinster ved
øget digitalisering.9
Øget automatisering
For produktionsvirksomheder giver udviklingen inden for
bl.a. automatisering, Big Data og avancerede produktionstek-
nologier nye vækstmuligheder – også for SMV’er. Billigere og
mere intelligente industrirobotter, digitaliseret produktion
mv. kan bidrage til udvikling af højværdiprodukter og en
mere omkostningseffektiv produktion. Markedsmodning i
form af test og tilpasning af nye produkter vil fremmer an-
vendelsen af ny teknologi i produktionsvirksomhederne. Ak-
tuelt anvendes ca. halvdelen af Markedsmodningsfondens
midler til produktionsvirksomheder. En væsentlig del af de
nye teknologier og produkter, som medfinansieres, har digi-
talt indhold som et innovativt og centralt element.
For at understøtte disse muligheder vil regeringen i forbin-
delse med udmøntningen af forskningsreserven for 2016 ud-
mønte 100 mio. kr. til at styrke grundlaget for avanceret pro-
duktion. Midlerne skal anvendes til strategisk forskning in-
den for produktionssystemer og strategiske vækstteknologi-
er, styrkelse af innovationsindsatsen i SMV’er samt at under-
støtte, at flere innovative produkter og services kommer ud
på markedet.
Der er herudover taget en række initiativer de seneste år,
som fremmer virksomhedernes digitalisering, senest med Af-
tale om vækstplan for digitalisering i Danmark, jf. boks 2.1.
Boks 2.1: Tiltag for øget digitalisering
Virksomhedernes anvendelse af Big Data
Dansk erhvervsliv kan styrke produktiviteten og sin interna-
tionale konkurrenceevne gennem større anvendelse af Big
Data. Virksomheder, der baserer sig på data fra fx sensorer,
offentlige datasæt og sociale medier, klarer sig generelt 5-6
pct. bedre målt på indtjening end andre virksomheder.10
Pro-
duktionsvirksomheder og særligt dem med komplekse pro-
duktionsprocesser vil kunne spare op til 50 pct. af deres ud-
viklingsomkostninger ved brug af data, der kan bidrage til
at reducere fejl i produktionen.11
Begrænset udnyttelse i dansk erhvervsliv
Dansk erhvervsliv udnytter kun i begrænset omfang mulig-
hederne i Big Data. På trods af, at flere danske virksomheder
er begyndt at arbejde strategisk med Big Data, viser en analy-
se, at kun en mindre del (12 pct.) af virksomhederne med
over 500 ansatte betragter Big Data som en prioritet for deres
virksomhed. Andelen af de mindre virksomheder må forven-
tes at være endnu lavere. Desuden ser en betydelig mindre
del af de store danske virksomheder Big Data som et priori-
tetsområde inden for de næste tre år i sammenligning med fx
tyske, spanske og franske virksomheder.12
Det kan bl.a. skyldes, at virksomhederne fortsat er usikre
på de potentielle gevinster. Samtidig kræver datadreven for-
retning ofte en betydelig omstilling i virksomhedernes strate-
gi, kompetencer og arbejdsgange.13
8
Danmarks Statistik (2014), It-anvendelse i virksomheder 2014.
9
Danmarks Statistik (2014), It-anvendelse i virksomheder 2014.
Styrke investeringsklimaet
Med Aftale om en vækstplan fra 2013 er investeringsklimaet styrket gennem en række tiltag, herunder nedsættelse af sel-
skabsskatten.
Produktionspanel
Som opfølgning på regeringens vækstudspil fra maj 2014, Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst, har regeringen
nedsat et produktionspanel, som skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmarks udvikling som attraktivt produktions-
land kan styrkes, bl.a. gennem øget anvendelse af digitalisering, Big Data mv. i produktionsprocesserne. Panelet afleverer sine
anbefalinger til regeringen i maj 2015.
Rådgivning om automatisering og digitalisering
Som led i Aftale om en vækstpakke fra 2014 udbydes et vækstprogram, hvor op til 1.000 små og mellemstore produktionsvirk-
somheder bl.a. kan få rådgivning om konkrete automatiserings- og digitaliseringstiltag.
Fremme digitalisering i små og mellemstore virksomheder
Som led i Aftale om vækstplanen for digitalisering i Danmark iværksættes en viden- og rådgivningsindsats på tværs af dansk
erhvervsliv for at fremme SMV’ers digitalisering. Indsatsen etableres i samarbejde med erhvervsorganisationer mv.
Regeringen arbejder endvidere på at indgå et digitaliseringspartnerskab, som skal fremme udnyttelsen af de digitale mu-
ligheder hos virksomheder inden for dansk vejtransport.
10 McAfee og Brynjolfsson (2012), Big Data: The Management Revolu-
tion, Harvard Business Review.
11 McKinsey (2011), Big Data: The next frontier for innovation, competi-
tion, and productivity.
12 Interxion (2013), Big Data – Beyond the Hype.
13 IRIS Group (2013), Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv.
5
Boks 2.2: Eksempler på virksomheder, som anvender Big Data
Regeringen har bl.a. som en del af Aftale om vækstplan for
digitalisering i Danmark igangsat en række initiativer, som
skal fremme virksomhedernes brug af Big Data, jf. boks 2.3.
Boks 2.3: Initiativer som skal fremme anvendelsen af Big Data i dansk erhvervsliv
Internet of Things og Smart City
Udviklingen og udnyttelse af data spiller også en væsentlig
rolle inden for de nye fremvoksende områder, Internet of
Things og Smart City.
Internet of Things
Der er store potentialer for danske virksomheder i Internet of
Things, hvor fysiske produkter gøres »intelligente« gennem
indlejret teknologi og kobles til internettet, så de kan rappor-
tere tilbage til producenten (eller ejeren) eller tale sammen
med andre produkter, jf. boks 2.4. Det kan fx være pumper,
som modtager information om vandbehovet, tilpasser pum-
peeffekten og automatisk rapporterer om vedligeholdelses-
behovet.
Udviklingen sker hastigt, og i dag er mere end ni milliar-
der ting forbundet til internettet – et tal, der forventes at vok-
se voldsomt de kommende år. Det økonomiske potentiale i
Internet of Things er på verdensplan estimeret til mellem 18
og 42 mia. kr. årligt frem mod 2025.14
Danmark er et af de lande, som vurderes at være mest pa-
rat til at udnytte mulighederne i Internet of Things, men pla-
ceres efter lande som USA, Finland, Sverige og Norge.15 Un-
dersøgelser viser også, at det fortsat kun er en begrænset del
af virksomhederne, som har konkrete planer for at anvende
de nye teknologier eller ved, hvordan de skal indarbejde de
nye teknologier, så de bidrager til indtjeningen.16
SAXO.com (internetboghandel) har brugt egne salgsdata i kombination med eksterne demografiske data til at udvikle en an-
befalingsalgoritme, der bruges til at anbefale en ny bog, når den første bog er lagt i indkøbskurven på virksomhedens hjem-
meside. Det har betydet en umiddelbar stigning i salget på 12 pct.
Migatronic har udviklet en intelligent svejsemaskine, der kan overvåge svejseprocessen med 50.000 rapporteringer i sekun-
det. Det giver indsigt i produktets og den enkelte svejsers performance. Data bruges til at rådgive kunder om bedre brug af
produktet og til hurtig registrering og opfølgning på eventuelle fejlmeldinger.
Dataproces har specialiseret sig i datasamkøring for kommuner (ved brug af kommunernes egne data), der bl.a. kan bruges
til at identificere fejl (fx for meget udbetalt løn), finde besparelsespotentialer og afsløre socialt bedrageri.
Erhvervspartnerskabet for datadreven forretningsudvikling
Markedsmodningsfonden har bevilget 12 mio. kr. til fremme af datadreven forretningsudvikling for særligt SMV’er. Fokus vil
være inden for sektorerne fødevarer, fremstilling og handel.
Danmarks Innovationsfond
Danmarks Innovationsfond har i 1. kvartal 2015 udbudt et Samfundspartnerskab med fokus på Big Data på baggrund af Afta-
le om en vækstpakke fra 2014. Partnerskabet skal styrke de danske myndigheder og virksomheder i deres innovative dataud-
nyttelse, så sparsomme ressourcer udnyttes mere effektivt i samfundet, og produktiviteten og produkt- og procesinnovation
øges i dansk erhvervsliv. Samfundspartnerskaberne skal bestå af virksomheder, myndigheder og universiteter, og Innovati-
onsfonden ønsker at investere op imod 60 mio. kr. i det projekt/projekter, som udvælges.
Tiltrækning af datacentre
Invest in Denmark har gennem de senere år arbejdet på at tiltrække datacentre til Danmark. Det har bl.a. medvirket til, at Ap-
ple har besluttet at placere et datacenter ved Viborg, hvor der kan tilbydes bæredygtig og stabil energiforsyning.
14
McKinsey Global Institute (2013), Disruptive technologies.
15
Accenture (2015), The Growth Game-Changer. USA estimeres at
have en IoT-parathedsscore på 64 ud af 100 point i undersøgelsen.
Danmark har en score på 58,8 efter Finland med 63,2, Sverige med
62,4 og Norge med 61,8.
16
Accenture (2015), From Productivity to Outcomes.
6
Boks 2.4: Teknologier til internet of things – RFID og M2M-simkort
Figur 2.2: Antal M2M-simkortabon-nementer pr 100 indbyggere
Kilde: OECD (2015), Digital Economy Outlook (forthcoming).
Smart City
Intelligente produkter og de stigende datamængder, som ge-
nereres af det offentlige, virksomheder og borgere, giver sam-
men med en veludbygget digital infrastruktur helt nye mu-
ligheder for at indrette moderne byer smartere og mere res-
sourceeffektivt, eksempelvis ved intelligent trafikstyring som
via data løbende sikrer bedst mulig trafikafvikling – det så-
kaldte Smart City-koncept.
Danmark er allerede langt fremme på Smart City-området
med flere projekter rundt om i landet, jf. boks 2.5.17 Vores vel-
udviklede digitale infrastruktur, den store mængde af offent-
lige data og den høje grad af digitalisering åbner nye forret-
ningsmuligheder for dansk erhvervsliv.
Produkter gøres ofte intelligente ved hjælp af indbyggede sensorer, RFID-teknologier (Radio Frequency Identification) og ind-
lejring af internetforbindelser (via Machine-to-Machine (M2M) abonnementer).
– Indbyggede sensorer. Kun 6 pct. af de danske virksomheder med mindst ti ansatte angiver, at de opsamler og anvender så-
kaldte sensordata. Anvendelse af sensordata er mest udbredt i de større virksomheder med over 100 ansatte (16 pct.) samt
inden for informations- og kommunikationsbranchen (11 pct.).a
– RFID er en teknologi, som anvendes til at identificere, genkende eller spore personer eller genstande. 11 pct. af de danske
virksomheder med ti eller flere ansatte angiver, at de anvender RFID. Andelen er størst inden for de større virksomheder
(27 pct.) og inden for informations- og kommunikationsvirksomhederne (19 pct.).b
– M2M-simkort muliggør automatisk informationsudveksling mellem maskiner via internettet. Kloakker med sensorer kan
eksempelvis automatisk sende information om rensningsbehovet. Danmark ligger med en stigning fra 12 M2M-simkor-
tabonnementer per 100 indbyggere i 2012 til 15 i 2014 og er dermed i toppen af OECD-landene, jf. figur 2.2.
a. Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på Danmarks Statistiks data It-anvendelse i virksomheder 2014. Informations- og kommunikationsbran-
chen dækker ikke over de samme brancher som de digitale erhverv beskrevet i kapitel 5, fx er IT-industri og IT-engroshandel ikke indeholdt i
informations- og kommunikationsbranchen, som omvendt indeholder en række udgivelsesbrancher og brancher inden for film, tv og radio
mv.
b. Danmarks Statistik (2014), It-anvendelse i virksomheder 2014.
17 Se EU ranking: http://www.smart-cities.eu/ranking.html. Ek-
sempelvis har DOLL i Albertslund modtaget international aner-
kendelse, som et af verdens førende teststeder. Med Copenhagen
Solutions Lab arbejder Københavns Kommune på implementerin-
gen af Copenhagen Connecting Planen, der i november 2014 blev
præmieret som det bedste Smart City Projekt i verden.
7
Boks 2.5: Initiativer om Smart Cities
E-Handel
Danske virksomheder er førende til e-handel…
Danske forbrugere har i høj grad taget e-handel til sig. I 2020
forventes op mod halvdelen af den samlede detailhandel at
foregå som e-handel.18
Det rummer store muligheder for
dansk detailhandel, hvis virksomhederne spiller med i denne
udvikling herunder at få digitaliseret og integreret de forskel-
lige salgskanaler, så den fysiske forretning spiller godt sam-
men med netbutikken.
Erhvervslivet har generelt formået at tage de digitale han-
delsmuligheder til sig. 72 pct. af de danske virksomheder
med mindst ti ansatte købte varer online hos andre virksom-
heder i 2014. Dette er en klar førsteplads blandt EU-lande-
ne.19
Samtidig solgte godt en fjerdedel af virksomhederne va-
rer online i 2014. Det er især de store virksomheder med
mindst 250 ansatte, som har taget onlinesalg til sig.20
… men eksporten halter
Samlet set handlede danskerne i 2013 for 17 mia. kr. i uden-
landske e-handelsbutikker, mens eksporten fra danske e-han-
delsvirksomheder udgjorde 2-3 mia. kr.21
De danske netbu-
tikker udnytter således ikke i tilstrækkelig grad det modne
hjemmemarked for e-handel som springbræt til eksport.
Med Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark og
de seneste vækstinitiativer igangsætter regeringen en indsats
for at styrke dansk e-handel, herunder på tværs af grænserne,
jf. boks 2.6.
Boks 2.6: Indsats for digitalisering af detailhandlen samt øget eksport via e-handel
Offentlig digitalisering
Danmark er et af de lande, der er længst fremme med digita-
lisering af den offentlige sektor. Borgere og virksomheder har
i høj grad taget digital kommunikation og digitale løsninger
til sig. Udviklingen har skabt et fundament for, at myndighe-
derne kan udvikle den offentlige service, så den i højere grad
Testcenter for Smart Cities
Med Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark igangsættes en målrettet investeringsfremmeindsats for at synliggøre
danske styrker på Smart City-området. Som led heri vil Invest in Denmark i tæt samarbejde med kommuner og videninstitu-
tioner gennemføre en række markedsføringsaktiviteter overfor førende internationale IT-virksomheder, som kan fremme
Danmark som internationalt udviklings- og testcenter for Smart City-løsninger. Samtidig skal hensynet til beskyttelse af per-
sonfølsomme data varetages med henblik på, at anonymisering af personoplysninger fortsat respekteres i udviklingen af
Smart City-løsninger.
Smart City-netværk
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter driver sammen med Aarhus Universitet et Smart City-netværk med deltagere fra
kommuner, organisationer og virksomheder med henblik på at dele erfaringer om konkrete Smart City-løsninger. Eksempel-
vis parkeringssystemer, der kan guide bilister på vej. Ministeriet har endvidere i februar 2015 nedsat en Smart City-tænketank,
som i 2015 skal give bud på, hvordan digitale teknologier kan understøtte udviklingen af gode byer for og med mennesker.a
a. Københavns Kommune, Region Hovedstanden og CLEAN etablerer i samspil med den japanske teknologivirksomhed Hitachi en platform,
som skal gøre data tilgængelige for kommunen og virksomheder link: https://www.kk.dk/nyheder/hitachi-skal-udvikle-big-data-platform-
hovedstaden
18
Beregninger fra Foreningen for Dansk Internet Handel:
http://www.fdih.dk/media/771488/skat_glemmer_9_mi-
a_i_gr_nsehandel.pdf
19
Danmarks Statistik (2014), It-anvendelse i virksomheder 2014 samt
Eurostat tabel: E-commerce, customer relation management (CRM)
and secure transaction s[isoc_bde15dec]
20
Europa-Kommissionen (2015), The Digital Economy and Society In-
dex (DESI) 2015.
21
Foreningen for Dansk Internet Handel (2014), Dansk e-handelsana-
lyse – Årsrapport 2013.
E-handelspartnerskab på detail- og engrosområdet
Regeringen har indgået et digitaliseringspartnerskab med Dansk Erhverv, DI Handel, DI ITEK, Foreningen for Dansk Internet
handel (FDIH) og IT-Branchen for at fremme forståelsen for og udnyttelsen af de digitale muligheder inden for dansk detail-
og engroshandel, herunder e-handel, integration af salgskanaler, Big Data og eksport via e-handel.
Skræddersyet rådgivning om e-handel i det indre marked
Danske virksomheders e-handel til resten af Europa hæmmes bl.a. af, at det kan være vanskeligt at få overblik over de forskel-
lige nationale regler, der skal overholdes ved e-handel. Regeringen vil tilbyde digitale virksomheder, og særligt e-handelsvirk-
somheder, rådgivning om, hvilke regler og krav der gælder ved eksport til andre EU-lande.
Handlingsplan for øget eksport
Regeringen lancerer medio 2015 en handlingsplan for øget eksport via e-handel. Der arbejdes bl.a. på at tilbyde danske virk-
somheder en ny serie af rådgivningstilbud gennem de relevante handelsrepræsentationer i udlandet.
Placering af internetbutikker
Som led i vækstinitiativerne for at skabe bedre vilkår for at driver virksomhed i yder- og landkommunerne vil regeringen ju-
stere de eksisterende regler vedrørende placering af internetbutikker, så det gøres muligt for internetbutikker med et begræn-
set salg til kunder i virksomhedens fysiske lokaler at placere sig uden for bymidter.
8
er tilpasset borgernes og virksomhedernes behov, understøt-
ter en mere effektiv digital offentlig opgaveløsning og skaber
større sammenhæng på tværs af myndigheder og faggrænser.
Rammerne for de kommende års digitaliseringsindsats
formuleres i den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi,
som vil blive præsenteret senere i 2015 og vil gælde for 2016-
2020. Strategien skal bidrage til at indfri regeringens målsæt-
ninger om dels at modernisere og effektivisere den offentlige
sektor, så der frem mod 2020 kan frigøres 12 mia. kr., dels at
lette de administrative og erhvervsøkonomiske byrder for er-
hvervslivet med 2 mia. kr. årligt i 2020.
Derudover er der i forvejen taget flere initiativer for at
styrke den virksomhedsrettede digitalisering i det offentlige,
jf. boks 2.7.
Boks 2.7: Fremme af offentlig digitalisering
Flere offentlige data frisættes og gøres tilgængelige
Offentlige data
Offentlige myndigheder producerer store mængder af data i
forbindelse med sagsbehandlingen af de mange offentlige
opgaver og via indberetninger fra virksomhederne. En del af
disse data kan bruges til at skabe innovation og vækst i virk-
somhederne.
Regeringen vil i forbindelse med den næste fællesoffentli-
ge digitaliseringsstrategi for 2016-2020, der præsenteres sene-
re i 2015, sætte fokus på at øge dansk erhvervslivs udnyttelse
af data til udvikling af nye produkter og tjenesteydelser, bl.a.
ved at undersøge muligheden for at stille flere offentlige data
til rådighed for virksomhederne. Desuden har regeringen
igangsat en række initiativer, som skal få flere offentlige data
ud at arbejde, jf. boks 2.8.
Anvendelse af privat NemID til erhvervsløsninger
Regeringen vil – som led i vækstinitiativerne for at skabe bedre vilkår for investeringer og iværksættere – bruge 6 mio. kr. på
at give virksomheder, hvor én person alene kan tegne virksomheden, mulighed for at anvende privat NemID til kontakten
med det offentlige. Initiativet vil primært være relevant for små og mellemstore virksomheder, hvor der kun er en enkelt ejer,
eller for virksomheder og foreninger, som kan tegnes af én person alene. Ejeren eller den tegningsberettigede vil kunne agere
på virksomhedens vegne med sit private NemID via en kobling til virksomhedens CVR-nr. Desuden vil virksomheden let
kunne udstede fuldmagter med privat NemID til eksterne 3. parter, fx revisorer eller advokater, som kan agere på virksomhe-
dens vegne.
Virk og CVR
Erhvervslivets indgang til offentlige selvbetjeningsløsninger, Virk.dk, blev relanceret i august 2014, bl.a. for at styrke bruger-
venligheden. Samtidig blev adgangen til CVR lagt ind under Virk Data for at give brugerne mulighed for hurtigt og nemt at
fremsøge den efterspurgte information.
Digitale indberetningsløsninger – Smart Government
Med Aftale om en vækstpakke fra 2014 har regeringen igangsat en analyse af mulighederne for markedsbaseret udvikling af
digitale regnskabsløsninger, hvor selskabernes digitale bogføringssystemer integreres med deres regnskabssystemer for at
automatisere opstillingen af udkast til årsregnskaber og skatteopgørelser.
Frem mod den næste digitaliseringsstrategi vil regeringen sammen med de øvrige fællesoffentlige parter undersøge mulig-
hederne for at indføre fuldt automatiserede indberetningsløsninger (Smart Government) i forhold til erhvervslivet.
Reguleringsmæssige barrierer for digital vækst skal fjernes
Regeringen har som del af Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark annonceret en indsats for at fjerne regulerings-
mæssige barrierer for den digitale udvikling.
9
Boks 2.8: Initiativer til frikøb af yderligere offentlige data
3. GOD MOBIL- OG BREDBÅNDSDÆKNING I HELE
LANDET
En veludviklet og tidssvarende digital infrastruktur er en væ-
sentlig forudsætning for, at borgere, virksomheder og offent-
lige myndigheder kan høste gevinsterne af de digitale mulig-
heder. Det gælder både i forhold til at anvende de mange of-
fentlige digitale løsninger, som bredes ud i disse år, imøde-
komme forbrugernes stigende anvendelse af streaming-tjene-
ster samt understøtte virksomhedernes muligheder for at til-
byde internetbaseret service, fx e-handel. Regeringen har en
målsætning om, at alle husstande og virksomheder senest i
2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med
mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, samt at
der skal være god adgang til mobiltelefoni i Danmark.
Danmark har internationalt set en veludbygget mobil- og
bredbåndsinfrastruktur med generel god dækning med bred-
bånd og mobiltelefoni. Den årlige bredbåndskortlægning vi-
ser samtidig, at der fortsat sker fremskridt i adgangen til hur-
tigt bredbånd.22
Der er dog fortsat områder af landet, hvor
borgere og virksomheder ikke har adgang til de bredbånds-
hastigheder og den mobildækning, som de ønsker.
Regeringen vil understøtte udrulningen af digital infra-
struktur i endnu højere grad end i dag, så flere har mulighed
for at få bedre bredbånds- og mobilløsninger. Dette skal ske
samtidig med, at udrulning af den digitale infrastruktur fort-
sat er baseret på principper om teknologineutralitet og mar-
kedsbaseret udrulning.
Regeringen har netop lanceret nye vækstinitiativer, som
bl.a. skal fremme bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele
landet. Der skal ikke mindst stilles mere ambitiøse dæknings-
krav end tidligere ved kommende frekvensauktioner, så an-
tallet af mobil- og bredbåndshuller i Danmark nedbringes
markant, jf. boks 3.1. Initiativet vil bidrage til, at borgere og
virksomheder i hele Danmark får den bedst mulige dækning.
Boks 3.1: Dækningskrav i frekvensauktioner
Derudover er det med Aftale om vækstplan for digitalisering
i Danmark besluttet at gennemføre en række initiativer, som
skal fremme god mobil- og bredbåndsdækning i hele landet.
Der tages samtidig initiativ til at øge kapaciteten i mobilnet-
tet, så den stigende brug af mobildata kan imødekommes.
Herudover skabes gode rammer for selskabernes fortsatte in-
vesteringer i digital infrastruktur. Initiativerne ligger i for-
længelse af det arbejde, som blev sat i gang med regeringens
udspil i 2013 »Bedre bredbånd og mobildækning i hele Dan-
mark«.
Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark
Flere har adgang til højhastighedsbredbånd
De seneste tal viser, at 83 pct. af alle boliger og virksomheder
medio 2014 havde adgang til mindst 100 Mbit/s download,
Frikøb af regnskabsdata
Danmark er et af de første lande i verden, som obligatorisk indsamler årsregnskaber digitalt. I 2015 afsluttes overgangen til di-
gital indberetning for alle virksomheder. Regeringen har siden den 1. januar 2015 stillet de frikøbte regnskabsdata gratis til rå-
dighed. Regnskabsdata kan have stor værdi for andre virksomheder. Det kan fx være i form af nye tjenester til automatisk
analyse af finansielle forhold hos kunder, som ejendomsmæglere, banker og m.fl. kan anvende, før der indgås en aftale. I april
2015 blev der lanceret en tjeneste, der gør det muligt at få let adgang til alle virksomheders årsrapporter i digital form.
Det fællesoffentlige grunddataprogram
Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2012 en aftale om et fælles grunddataprogram frem til 2016, der har til formål at
sikre en effektiv anvendelse af offentlige grunddata gennem forbedret kvalitet, fri adgang og fælles distribution af data. I 2013
er en række CVR- og selskabsdata blevet frikøbt og gjort offentligt tilgængelige. I 2015 og 2016 implementeres en række for-
bedringer af de frie offentlige grunddata i bl.a. Bygnings- og Boligregistret, Adresseregisteret og CVR til gavn for erhvervsli-
vet.
Virk Data og offentlige data
Virk Data blev lanceret i august 2014 og er erhvervslivets indgang til åbne offentlige datasæt fra statslige myndigheder og
kommuner. Der arrangeres desuden 5-6 hackathons i 2015 med henblik på at øge kendskabet til åbne offentlige data og stimu-
lere udviklingen af nye løsninger og virksomheder.
22 Erhvervsstyrelsen, Bredbåndsdækningen i Danmark 2014.
Dækningskrav er et vigtigt instrument til at fremme udrulning af digital infrastruktur i områder, hvor der fx er et spinkelt
kundegrundlag. Som led i de nye vækstinitiativer for at skabe bedre vilkår for at drive virksomhed i yder- og landkommuner-
ne vil regeringen ved de kommende frekvensauktioner i 2016 (1800 MHz), 2018 (900 MHz) og 2018/2019 (700 MHz) stille
mere ambitiøse dækningskrav end tidligere. Fra auktion til auktion vil regeringen som minimum stille dækningskrav, der sik-
rer de 10 pct. dårligst dækkede områder en markant bedre dækning. Samtidig skal dækningskravene målrettes, så de mere
præcist kommer dem til gode, der rent faktisk oplever dårlig dækning i lokale områder.
Dækningskravet i auktionen i 2012 over 800 MHz-frekvenserne indebærer et markant løft af dækningen med mobilt bred-
bånd i de 207 postnumre, hvor dækningskravet gælder. Dækningskravet medfører, at antallet af husstande og virksomheder i
de 207 postnumre med adgang til mobilt bredbånd med en hastighed på mindst 10 Mbit/s stiger fra ca. 75 pct. til 99,8 pct. in-
den udgangen af 2015. På landsplan svarer dette til, at bredbåndsdækningen med 10 Mbit/s bliver øget fra 92 pct. til 96 pct.
10
jf. tabel 3.1. De nye tal er ikke fuldt sammenlignelige med tal-
lene fra tidligere år bl.a. på grund af nye definitioner og op-
gørelse af dækningen på adresseniveau frem for postnum-
merniveau. Men de indikerer en fremgang i dækningen, som
blev opgjort til 70 pct. i 2013.23
Tabel 3.1: Bredbåndsdækning, 2014
Kilde: Erhvervsstyrelsen, Bredbåndsdækningen i Danmark 2014.
64 pct. af boliger og virksomheder har adgang til 30 Mbit/s
upload. Dette er på niveau med dækningen i 2013. 98 pct. af
alle boliger har adgang til en fastnet bredbåndsforbindelse på
mindst 2 Mbit/s download, jf. tabel 3.2.
Det er på den nye hjemmeside, Tjekditnet.dk, muligt at se
bredbåndsdækningen på adresseniveau, jf. boks 3.2.
Boks 3.2: Tjekditnet.dk
Der er geografiske forskelle i dækningen med højhastigheds-
bredbånd. Generelt set er der god dækning med højhastig-
hedsnet med 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload
(100/30 Mbit/s) i byområder over hele landet, hvor hoved-
parten af boligerne og virksomhederne er placeret. De steder,
som ikke har adgang til højhastighedsnet med 100/30
Mbit/s, er normalt mindre områder uden for byerne, hvor
der bor færre, og hvor færre driver virksomhed.
Regeringen har igangsat en række initiativer til at styrke
den lokale mobil- og bredbåndsdækning, jf. boks 3.3.
B
23
Erhvervsstyrelsen, Bredbåndsdækningen i Danmark 2014. Bred-
båndskortlægningen for 2014 bygger på en ny metode, hvor data
fra teleselskaberne er blevet matchet med BBR-data om, hvor der
er boliger, sommerhuse og erhvervsadresser.
Dækningen på boliger og virksomheder 2014 (pct.)
100 Mbit/s download 83
30 Mbit/s download 89
10 Mbit/s download 95
2 Mbit/s download 98
30 Mbit/s upload 64
10 Mbit/s upload 87
2 Mbit/s upload 91
0,5 Mbit/s upload 99
100/30 Mbit/s 63
30/5 Mbit/s 87
10/1 Mbit/s 95
2/0,5 Mbit/s 98
Erhvervs- og Vækstministeriet har i samarbejde med KL og Danske Regioner i marts 2015 lanceret Tjekditnet.dk, som giver
forbrugere, virksomheder og kommuner en internationalt set unik mulighed for at se bredbåndsdækningen på adresseniveau,
søge på udbydere og måle sin hastighed. Hjemmesiden øger gennemsigtigheden og gør det lettere for virksomheder og for-
brugere at spille en aktiv rolle ved at efterspørge god dækning i deres lokalområde samt for kommuner og regioner at tilrette-
lægge en målrettet lokal indsats, fx ved at stille dækningskrav ved indkøb. Tjekditnet.dk udvides i juni 2015, så det også bliver
muligt at se mobildækningen.
11
Boks 3.3: Styrket lokal mobil- og bredbåndsdækning
Stigende efterspørgsel efter hurtigt bredbånd, men kun få køber
bredbånd med 100/30Mbit/s
Medianhastigheden for abonnementer på bredbånd er støt
stigende for både borgere og virksomheder.24
Medianhastig-
heden for de købte fastnet bredbåndsabonnementer er steget
fra 20,5 Mbit/s til 23,2 Mbit/s fra 2013 til 2014. Medianhastig-
heden for upload er steget markant hurtigere, men fra et la-
vere niveau.25
Den konkrete efterspørgsel efter forskellige hastigheder er
afspejlet i figur 3.1.
Dækningskrav ved kommunale indkøb
Kommunerne har i 2014 fået klare rammer for at stille dækningskrav og etablere passiv infrastruktur i områder med dårlig
dækning, jf. vejledningen om digital infrastruktur og erhvervsfremmeloven. Med de seneste vækstinitiativer for at skabe bed-
re vilkår for at drive virksomhed i yder- og landkommunerne har regeringen tilkendegivet, at den i den kommende aftale om
kommunernes økonomi for 2016 vil søge at indgå aftale med KL om, at kommunerne i højere grad skal benytte sådanne dæk-
ningskrav.
Kommunal lånepulje til udbredelse af bredbånd og mobildækning
Der er afsat lånepuljer på i alt 150 mio. kr. i 2014-2016 til kommunernes anlægsudgifter ved udbredelse af bredbånd og mobil-
dækning i udkantsområder. Lånepuljerne giver kommunerne bedre mulighed for at gennemføre lokale projekter. Lånepuljen
for 2015-2016 udgør 100 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet fore-
løbigt givet otte kommuner mulighed for at låne knap 70 mio. kr. Såfremt det viser sig, at efterspørgslen i kommunerne over-
stiger de allerede afsatte lånepuljer, kan det inden udgangen af 2016 drøftes, hvorvidt der kan findes finansiering til yderligere
lånemidler til formålet.
Opsætning af telemaster
Med de seneste vækstinitiativer for at skabe bedre vilkår for at drive virksomhed i yder- og landkommunerne vil regeringen
fremme udbygningen af den digitale infrastruktur ved at gøre det muligt for kommunerne via tillæg til lokalplaner at sikre
opsætning af telemaster.
Wi-Fi til turister
Regeringen har fremsat lovforslag om at give kommunerne mulighed for at tilbyde én times gratis wifi til turismeformål. Lov-
forslaget forventes at træde i kraft sommeren 2015.
Kommunal startpakke
Kommunerne tilbydes i et samarbejde mellem Erhvervs-og Vækstministeriet og KL en kommunal startpakke med hjælp og
rådgivning, som skal understøtte deres indsats for at fremme den lokale mobil- og bredbåndsdækning.
Koordineret efterspørgsel i områder med dårlig dækning
Små sammenhængende områder (fx 30-80 husstande) kan få bedre dækning ved, at borgere og virksomheder går sammen og
indgår aftaler med et teleselskab. Sådanne områder skal derfor identificeres i samarbejde mellem lokale beboere, foreninger,
kommuner, teleselskaber og Erhvervsstyrelsen.
24
Medianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af de solgte
abonnementer enten har samme eller højere hastighed, og halvde-
len enten har samme eller lavere hastighed. Medianen giver på
den måde et estimeret billede af den typiske markedsførte hastig-
hed på de solgte abonnementer.
25
Erhvervsstyrelsen (2014), Telestatistik første halvår 2014.
12
Figur 3.1 Andel af husstande og virksomheder med adgang til udbudte bredbåndshastigheder samt antal solgte
abonnementer per 100 husstande og erhverv i første halvår 2014
Kilde: Erhvervsstyrelsen, Bredbåndsdækningen i Danmark 2014, samt Erhvervsstyrelsen (2014), Telestatistik første halvår 2014.
Andelen af solgte abonnementer med 100 Mbit/s download
er lavere end i de øvrige EU-medlemslande. Danmark ligger
som nummer 23 og betydeligt under EU-gennemsnittet. Kun
1,8 pct. af alle faste bredbåndsabonnementer har i 2014 en
forbindelse på mindst 100 Mbit/s download. EU-gennem-
snittet er 6,6 pct.26
Generel god mobildækning
Den seneste kortlægning af mobiltaledækningen fra 2013 vi-
ser, at 497 af Danmarks i alt 586 postnumre har en geografisk
udendørsdækning på mere end 99 pct. med en mobiltelefon
med god antennekvalitet.27
Dette er en fremgang i forhold til
året før, hvor det var 477 postnumre.
26
Europa-Kommissionen, Digital Agenda Scoreboard 2014.
27
Nye data afventer, at selskaberne har færdiggjort udviklingen af
en fælles model for beregning af dækning, som forventes klar til
sommer.
13
Figur 3.2 Mobiltaledækningen med henholdsvis en god og en mindre god telefon
Kilde: Erhvervsstyrelsen (2014), Mobilkortlægningen 2013.
Generelt er mobildækningen god i Danmark, men borgere og
virksomheder oplever, at deres mobilselskab har lokale huller
i dækningen, hvilket bl.a. skyldes, at der er forskel på, hvor
og hvor godt teleselskaberne dækker rundt om i landet.
Der er steder i landet, hvor den indendørs mobildækning
ikke er god nok til, at man kan anvende sin mobiltelefon. Pro-
blemet forstærkes af, at mobilsignalerne har svært ved at
trænge ind i bygninger. Det gælder særligt i mange nyere
bygninger, hvor moderne og energieffektive byggematerialer
dæmper eller helt afskærmer mobilsignalerne. Med Aftale
om vækstplan for digitalisering i Danmark igangsættes en
række initiativer, som skal være med til at forbedre mobil-
dækningen i Danmark, jf. boks 3.4.
Mobildata sætter pres på kapaciteten
Siden 2009 er den mobile datatrafik mere end fordoblet hvert
andet år, jf. figur 3.3. Den kraftigt stigende anvendelse af mo-
bildata medfører et behov for flere frekvenser til mobilt bred-
bånd. Med Aftale om vækstplan for digitalisering er det be-
sluttet at frigøre 700 MHz til mobilt bredbånd i 2020, jf. boks
3.4.
14
Figur 3.3 Total mobil datatrafik, mio. gigabyte, i perioden 2009-2014 i Danmark
Kilde: Erhvervsstyrelsen (2014), Telestatistik første halvår 2014.
Boks 3.4: Initiativer til bedre mobildækning
Investeringer i infrastruktur
Udgangspunktet for den danske telepolitik er, at udrulning af
digital infrastruktur skal være markedsdrevet. Det er derfor
vigtigt, at branchen har gode, stabile og forudsigelige ram-
mer for at investere i den fortsatte udbygning.
Telebranchens investeringer var i 2013 på ca. 5,9 mia. kr.
svarende til ca. 17 pct. af omsætningen, jf. figur 3.4. Der er
sket et fald siden 2008, hvor investeringerne var på et langt
højere niveau. Faldet skal ses i lyset af, at der også generelt
har været et fald i investeringsniveauet i dansk økonomi si-
den starten af den finansielle krise. I perioden 2008-2012 var
den danske telebranches investeringsgrad den tredjehøjeste i
Europa kun overgået af Belgien og Luxembourg.
700 MHz frigøres til mobilt bredbånd
700 MHz-frekvensbåndet frigøres i 2020 til mobilt bredbånd med henblik på at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen i hele
landet. Ved at anvende 700 MHz til mobilt bredbånd kan der opnås markant bedre dækning for borgere og virksomheder i
tyndt befolkede områder, ligesom den samlede kapacitet i mobilnettene vil blive øget.
Aftale om bedre mobildækning i yderområder
Regeringen vil indgå aftale med teleselskaberne om, hvilke løsninger der skal til, for at forbrugerne kan benytte deres mobilte-
lefon i yderområder, hvor kun ét selskab tilbyder dækning. Herunder at teleselskaberne på kommercielle vilkår og under iagt-
tagelse af konkurrenceloven indgår aftaler om, at selskaberne anvender hinandens net til at dække i områder, hvor de ikke
selv har dækning.
Indendørs mobildækning
Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder sammen med mobilselskaberne, Forbrugerrådet og Teleindustrien på at klarlægge,
hvilke tekniske løsninger, herunder signalforstærkere, wifi-calling og small cells (femtoceller m.v.), der kan forbedre mobil-
dækningen indendørs.
Regeringen har desuden nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra relevante brancheorganisationer, som skal udarbejde
initiativer til afhjælpning af dårlig indendørs mobildækning i bebyggelse. Det kan eksempelvis være en informationsindsats
over for byggebranchen om byggematerialers betydning for mobilsignaler. Der afrapporteres medio 2015.
God internet- og mobildækning til togpassagererne
Banedanmark, DSB, Arriva og teleoperatørerne har på baggrund af en ny analyse sat sig det fælles mål, at der inden for de
næste to-tre år skal være god internet- og mobildækning, inklusiv en WiFi-løsning i togene og på stationerne. Dermed kan
passagererne anvende toget som en funktionsdygtig arbejdsplads. Arbejdet er igangsat som følge af aftalen om TogfondenDK
af 14. januar 2014, som er indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Partierne bag
aftalen har reserveret 100 mio. kr. til at udbygge og opgradere masteinfrastrukturen.
15
Figur 3.4 Telebranchens investeringer sammenholdt med hele økonomien, 1984-2013
Kilde: Incentive og Erhvervsstyrelsen (2014), Økonomiske Nøgletal for Telebranchen for 2013. Investeringer er omregnet til 2013-priser. Databrud
mellem 2007 og 2008 på omsætning.
Telebranchens investeringer er afgørende for udbygningen af
den digitale infrastruktur og dermed for at indfri regeringens
målsætninger for bredbånds- og mobildækningen. Etablering
af fastnet bredbånd kræver betydelige investeringer, og de
største omkostninger ligger i gravearbejdet, jf. boks 3.5.
Boks 3.5: Gode rammer for investeringer i digital infrastruktur
Reguleringen på teleområdet skal konstant tilpasses nye ten-
denser og den rivende teknologiske udvikling, jf. boks 3.6.
Bedre muligheder for at koordinere nedgravning af kabler
For at gøre det nemmere og billigere for teleselskaberne at etablere digital infrastruktur er vejloven i 2014 ændret, så der stilles
krav om koordineret gravning for at minimere antallet af gange, vejene graves op. Ændringerne træder i kraft pr. 1. juli 2015.
Regeringen har endvidere fremsat forslag til ændring af graveloven, som vil skabe bedre muligheder for fælles udnyttelse
af eksisterende passiv fysisk infrastruktur på tværs af forsyningsområder. Derudover skal byggeriet i større omfang forbere-
des til højhastighedsbredbånd.
Lov om finansiel virksomhed
Regeringen har fremsat forslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, så forsikrings- og pensionsselskaberne fremover
kan opføre, eje og drive infrastruktur, herunder digital infrastruktur.
Realkreditfinansiering
Ifølge Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark skal der gives mulighed for, at teleselskaberne kan opnå realkreditfi-
nansiering af investeringer i digital infrastruktur. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. revideres, så digital in-
frastruktur kan tinglyses som virksomhedspant. Det vil give mulighed for realkreditbelåning af digital infrastruktur med real-
kreditobligationer uden at svække tilliden til det danske realkreditsystem.
Det forventes, at selskaberne kan opnå en betydelig besparelse i deres finansieringsomkostninger uden nævneværdige om-
stillingsomkostninger. Initiativet forventes at give branchen adgang til billigere og mere langfristet lånefinansiering til udbyg-
ningen af den digitale infrastruktur. Langfristede lån vil give en længere tilbagebetalingshorisont på investeringen, hvilket
kan gøre investeringer i bredbånd i fx tyndt befolkede områder mere rentable.
16
Boks 3.6: Regulering på teleområdet
4. SIKKERHED OG PRIVACY
For at potentialet i øget digitalisering og anvendelse af Big
Data kan indfris, skal den digitale tillid være på plads. Brud
på sikkerheden har store følgeomkostninger for virksomhe-
der i form af kopierede produkter, tyveri af forretningsplaner,
mistet forbrugertillid, kunder og omsætning. I takt med den
øgede digitalisering i danske virksomheder får IT-sikkerhed
og databeskyttelse større betydning for virksomhedernes
konkurrenceevne. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer,
at spionage mod statslige institutioner og danske virksomhe-
der via internettet udgør den alvorligste cybertrussel mod
Danmark. Virksomhederne kan ved løbende at overveje risi-
koen for cyberangreb rettet mod deres intellektuelle ejendom,
såsom patenteret viden, mod forskningsresultater og forret-
ningshemmeligheder, bedre træffe beslutning om at imple-
mentere fornødne sikkerhedstiltag.
Regeringen har taget en række tiltag, der skal styrke cyber-
og informationssikkerheden i Danmark, jf. boks 4.1.
Boks 4.1: Tiltag for at styrke cyber- og informations-sikkerhed
Få virksomheder frygter IT-kriminalitet
Der er tegn på, at dansk erhvervsliv ikke investerer tilstræk-
keligt i IT-sikkerhed. Undersøgelser tyder således på, at an-
delen af virksomheder, der rammes af IT-kriminalitet er stør-
re end andelen, der regner risikoen for at blive ramt af IT-kri-
minalitet for at være stor.28 Andre undersøgelser indikerer, at
relativt få virksomheder (17 pct.) har indarbejdet processer,
som kan opdage tab af data og benytter sikkerhedsstandar-
der (20 pct.), jf. figur 4.1.
Konkurrencen på bredbåndsmarkedet
Der er i 2014 gennemført en undersøgelse af forskellige aspekter, der har betydning for konkurrencen på bredbåndsmar-
kedet.
Det fremgår af konkurrenceanalysena
, at der er nogle strukturelle forhold på det danske bredbåndsmarked, der kan
udgøre en udfordring i forhold til at fremme velfungerende konkurrence på længere sigt. Samtidig konstateres det, at
forholdene på bredbåndsmarkedet ikke på nuværende tidspunkt ser ud til at have påvirket konkurrencen negativt, idet
dækningen med bredbånd generelt er god, og de priser, forbrugere og virksomheder skal betale for bredbånd, er for-
holdsvis lave i international sammenligning.
I undersøgelsen beskrives også tiltag, som eventuelt vil kunne afhjælpe de identificerede udfordringer. Et af tiltagene
vedrører en styrkelse af fusionskontrollen på teleområdet, så også sager under de gældende omsætningsgrænser kan
henvises til fusionskontrol hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Regeringen har på denne baggrund fremsat lovfor-
slag om at indføre sektorspecifik fusionskontrol på teleområdet.
Fremtidssikret regulering på teleområdet
Reguleringen af bredbåndsmarkedet skal fremadrettet tage højde for den rivende udvikling inden for nye globale inter-
netbaserede indholdstjenester (OTT-tjenester), fx Netflix, Skype og YouTube. Regeringen vil undersøge, hvilken indfly-
delse de internetbaserede indholdstjenester (OTT) vil få for udviklingen og konkurrencen i telesektoren i Danmark og
behov for ændringer af den fremadrettede regulering af teleområdet.
a. Erhvervs- og Vækstministeriet (2014), Konkurrencen på bredbåndsmarkedet.
Regeringens strategi for cyber- og informationssikkerhed
Regeringen lancerede i december 2014 en national strategi med 27 initiativer, som skal bidrage til at øge informationssik-
kerheden og styrke beskyttelsen mod cyberangreb, så det fortsat er sikkert at investere og anvende digitale tjenester og
data i Danmark.
Strategisk Samarbejdsforum for Cybersikkerhed
Center for Cybersikkerhed har i 2014 etableret et strategisk samarbejdsforum med deltagelse af brancheorganisationer
og store virksomheder, der beskæftiger sig med samfundsvigtige funktioner. Målet er at dele viden om trusler på områ-
det og styrke offentligt-privat samarbejde.
Nationalt Cyber Crime Center
IT-kriminalitet, såsom hackerangreb, internetsvindel, identitetstyveri, online seksuelt misbrug af børn og børneporno-
grafi, har i de seneste år udvist en markant vækst, ligesom en del af denne kriminalitet bliver stadig mere avanceret. Na-
tionalt Cyber Crime Center blev etableret i Rigspolitiet den 1. maj 2014. Centret skal – sammen med et kompetenceløft i
politikredsene og et styrket strategisk og teknologisk fokus – føre til en styrkelse af politiets og anklagemyndighedens
behandling af sager om IT-kriminalitet.
28
IT-Branchen & Dansk Erhverv (2014), IT-kriminalitet og danske virk-
somheder.
17
Figur 4.1 Virksomhedernes valg af standarder i informationssikkerhed
Kilde: DI ITEK og Neupart (2015), Informationssikkerhed blandt DI’s medlemmer.29
Forbrugerne er tilbageholdende med at afgive data
Der har den seneste tid været et stigende antal sager om læk
og misbrug af personfølsomme oplysninger som kontonum-
re, CPR-numre mv. Ansvarlig håndtering og anvendelse af
persondata hos virksomheder kommer derfor mere og mere i
fokus blandt borgerne.
Flere forbrugere afholder sig fra at udføre bestemte IT-ak-
tiviteter på grund af bekymringer for sikkerheden. 38 pct. af
forbrugerne har svaret, at de har holdt sig fra at afgive per-
sonlige oplysninger til sociale eller professionelle netværks-
tjenester, fx Facebook eller LinkedIn, da de ikke mente, at det
var sikkert. I 2012 var det 31 pct. af forbrugerne, jf. figur 4.2.
29
Baseret på data fra spørgeskema, hvor 126 af DI’s medlemmer har svaret på spørgsmålet: »Hvilken standard baserer I primært jeres
informationssikkerhed på i dag?«
18
Figur 4.2 Aktiviteter, som forbrugere på 16-89 år har afholdt sig fra at gøre grundet sikkerhedsbekymringer
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik, It-anvendelsen i befolkningen 2012 og 2014.
En international undersøgelse viser, at 63 pct. af de danske
forbrugere ønsker en bedre databeskyttelse. I de andre euro-
pæiske lande i undersøgelsen er det 66 pct. af forbrugerne.30
Regeringen har med Aftale om vækstplan for digitalise-
ring i Danmark besluttet at igangsætte initiativer, som i sam-
spil med branchen kan fremme danske virksomheders IT-sik-
kerhed og beskyttelse af persondata, jf. boks 4.2.
Boks 4.2: Tiltag for at styrke virksomhedernes it-sikkerhed og databeskyttelse
5. DE DIGITALE ERHVERV
De digitale erhverv31
er en vigtig del af den danske økonomi
og spiller en central rolle for digitalisering i det danske er-
hvervsliv. I takt med den øgede digitalisering kan flere og fle-
re virksomheder på tværs af brancher betegnes som digitale
virksomheder. Digitalisering har åbnet vejen for nye virk-
somheder, som udvikler løsninger og forretningsmodeller ba-
seret på teknologi og internettet. Flere digitale iværksætter-
virksomheder med udspring i Danmark har formået at blive
globale vækstvirksomheder.
De digitale erhverv fylder på flere områder mere og mere i
dansk erhvervsliv, men samtidig spores fald i erhvervenes
beskæftigelse og værditilvækst siden 2007. Eksporten har væ-
ret nogenlunde stabil. En af udfordringerne er – ligesom for
resten af erhvervslivet – at få dækket behovet for digitale
kompetencer.
30 Symantec (2015), State of Privacy Report 2015. Undersøgelsen er
foretaget i blandt 7.000 respondenter i Frankrig, Holland, Italien,
Storbritannien, Spanien, Tyskland og Danmark.
Virksomhedsråd for IT-sikkerhed
Som led i Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark nedsætter regeringen et Virksomhedsråd for IT-sikkerhed. Rådet
skal skabe løbende dialog og erfaringsudveksling mellem offentlige og private aktører og komme med anbefalinger til, hvor-
dan IT-sikkerheden i særligt de små og mellemstore virksomheder kan højnes. Rådet skal også deltage i udviklingen af et risi-
kobaseret sikkerhedstjek, som skal fremme virksomhedernes arbejde med IT-sikkerhed, særligt i SMV’er. Med tjekket vil virk-
somhederne kunne opnå et IT-sikkerhedsmærkat, som kan anvendes i markedsføring mv.
Privacy-kompas
Som led i Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark lanceres et frivilligt online privacy-kompas til virksomheder med
værktøjer og information om de lovgivningsmæssige rammer og god praksis inden for beskyttelse af persondata. Værktøjet
skal kunne generere en erklæring/code of conduct inden for privacy og forbrugerrelateret datasikkerhed, så virksomhederne
som minimum efterlever lovgivningen. Med værktøjet følger en såkaldt »Konsekvensvurdering for privatlivet«a, hvor virk-
somhederne løbende kan få identificeret, vurderet og reduceret risici for privatlivskrænkelser.
a. Fra det engelske »Privacy impact assesment«, som bl.a. benyttes som betegnelse på redskaber til at identificere og forhindre risici for privat-
livskrænkelser.
31
De digitale erhverv dækker over OECD’s klassificering af IKT-er-
hvervene: IKT-industri, IKT-service og -konsulenter mv., IKT-en-
groshandel og Telekommunikation. Ved at bruge denne afgræns-
ning medtages ikke IT-teknologiintensive virksomheder, eller
virksomheder, hvor deres produkter og tjenester i høj grad består
af IT. Det er dog ikke muligt at udtage alle disse i statistikken,
hvorfor det er valgt at anvende den traditionelle opdeling af IKT-
erhvervene, som anvendes af OECD, EU og Danmarks Statistik.
19
De digitale erhvervs bidrag til dansk økonomi
Omsætningen i de digitale erhverv er faldet fra 2007-2013.
Det er sket på trods af et stigende antal af virksomheder i
branchen, jf. tabel 5.1. De digitale erhverv bestod i 2013 af i alt
13.200 virksomheder, men en stigende andel er virksomheder
med under ti ansatte. De mange små virksomheder genererer
en langt mindre omsætning end tidligere, hvilket kan være
en del af forklaringen på den faldende omsætning fra 2007-
2013.32
Den faldende omsætning kan have haft betydning for
branchens faldende arbejdsproduktivitet, målt som værditil-
vækst per fuldtidsbeskæftigede, jf. tabel 5.1. På trods af dette
lå arbejdsproduktivitet i de digitale erhverv 180.000 kr. højere
end i det samlede erhvervsliv i 2012.
De digitale erhverv står for en større og større del af be-
skæftigelsen i dansk erhvervsliv. På trods af, at beskæftigel-
sen er faldet med 5 pct. til 81.900 ansatte i 2013, er branchens
andel af det samlede erhvervslivs beskæftigelse steget fra 6,3
pct. i 2007 til 7,6 pct. i 2013.33
Eksporten i de digitale erhverv har været svagt stigende
set over hele perioden. Efter et stort dyk frem mod 2010 er
eksporten efterfølgende steget med 4 mia. kr., jf. tabel 5.1
Tabel 5.1: De digitale erhverv i tal.
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger på data fra Danmarks Statistik. 2013-tal er foreløbige tal fra »Fremrykket foreløbige firmastatistik« fra
Danmarks Statistik. Databasen dækker private byerhverv og momsbelagte erhverv. Det vurderes, at der er fuld sammenlignelighed mel-
lem årene for de digitale erhverv.
Note: *Nyeste tal for værditilvækst er fra 2012.
Nye digitale vækstvirksomheder
Højt innovationsniveau
De digitale erhverv er den mest innovative branche i dansk
erhvervsliv. Således har 59 pct. af de digitale virksomheder
haft innovationsaktivitet i perioden 2011-2013, mens det til-
svarende tal for det samlede erhvervsliv er 46 pct.34 I 2013
stod branchen for 12 pct. af det samlede erhvervslivs udgifter
til forskning og udvikling (FoU). De digitale erhverv har dog
oplevet et fald i FoU-udgifter, mens erhvervslivet samlet set
har øget udgifterne fra 2007-2013.35
Digitale iværksættere – de nye væksteventyrer
Der er i de seneste år blevet opbygget et digitalt iværksætter-
miljø i Danmark, og en række virksomheder er brudt igen-
nem på de globale markeder, jf. boks 5.1.
Boks 5.1: Eksempler på miljøer for digitale iværksættere
Som indikation på væksten blandt digitale iværksættere ses
det, at andelen af vækstiværksættere36 i de digitale erhverv er
steget fra at ligge omkring de 30 pct. i perioden 2008-2011 til
en andel på 45 pct. i 2012, hvilket er markant højere end det
samlede erhvervsliv, hvor andelen lå på 24 pct. i 2012.37
32
De små virksomheder havde samlet set et fald i omsætningen på
38 pct., svarende til at de gennemsnitligt oplevede en halvering af
deres omsætning fra 2007-2013. 33
Erhvervsstyrelsens beregninger på data fra Danmarks Statistik.
2007 2010 2013
Udvikling
2007-2013
Antal virksomheder 11.000 11.700 13.200 30 %
Beskæftigelse 86.300 82.900 81.900 -5 %
Omsætning
(mio.kr., faste priser 2007)
207.400 173.400 164.700 -21 %
Arbejdsproduktivitet
(mio.kr., faste priser 2007)
813.000 811.000 789.000* -3 %
Eksport
(mio.kr., faste priser 2007) 38.200 34.700 39.000 2 %
34 Danmarks Statistik, http://www.dst.dk/da/Statistik/em-
ner/forskning-udvikling-og-innovation/innovati-
on.aspx?tab=dok
35 Danmarks Statistik, tabel FORSK01: Erhvervslivets udgifter til egen
FoU efter branche, størrelsesgruppe og region, http://www.statistik-
banken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680
København har et digitalt spirende iværksættermiljø koncentreret omkring bl.a. Startup Village på Islands Brygge. Det offent-
lige har givet et mindre tilskud til at opbygge iværksættermiljøet omkring Startup Village, men udviklingen trækkes primært
af private kræfter. Sideløbende hermed er det internationale initiativ, Rainmaking Loft, i gang med at opbygge et IT-iværksæt-
termiljø på Holmen. Og iværksætter-netværket #CPHFTW har formået at skabe opmærksomhed omkring det digitale iværk-
sættermiljø i København både nationalt og internationalt.
Også uden for København vokser digitale iværksættermiljøer frem. I Aarhus er iværksættermiljøet bl.a. understøttet af en
aktiv IT-klynge, Smart Aarhus-initiativet og festivalen Internet Week Denmark. Europas største vækstprogram, Next Step
Challenge, er etableret i Esbjerg. Og der er en række iværksætterinitiativer i gang i området omkring Danmarks Tekniske Uni-
versitet (DTU) i Lyngby.
20
Regeringen har fokus på at fremme iværksætteri ved at
støtte op om private initiativer, understøtte markedsmodnin-
gen, tiltrække udenlandske iværksættere og styrke rammerne
for investeringer, herunder også på det digitale område, jf.
boks 5.2.
Boks 5.2: Fremme af digital iværksætteri
Digitale kompetencer
Kompetenceniveau internationalt set
Danmark klarer sig generelt set godt, hvad angår befolknin-
gens basale digitale kompetencer.38
Men vi halter efter i for-
hold til specialiserede IT-kompetencer på trods af, at der al-
drig før har været uddannet så mange med en IT-uddannelse
i Danmark.39 Eksempelvis er andelen af den danske befolk-
ning, der kan skrive eller udvikle et computerprogram, kun
den 8. højeste i en europæisk sammenhæng. Hermed overha-
les vi af lande som Finland, Sverige, Norge og Storbritanni-
en.40
Adgang til tilstrækkelig digitale kompetencer
Efterspørgslen efter digitale specialistkompetencer er høj i
Danmark.41
Og danske virksomheder forventer at ansætte
flere medarbejdere med IT-kompetencer fremover.42
Danske
virksomheder oplever det imidlertid som en udfordring at re-
36
Vækstiværksættere dækker over nye virksomheder etableret fem
år forinden med ti ansatte to år efter, de blev etableret, og en
vækst i en treårig periode på 10 pct. Nævneren brugt til andelen
er nye virksomheder etableret fem år forinden med ti ansatte to år
efter, de blev etableret. Andelen viser altså, hvor mange af de virk-
somheder, som fem år forinden blev etableret og som havde ti an-
satte to år efter deres stiftelse, har opnået en vækst på 10 pct. i an-
tallet af ansatte.
37
Grunden til denne kraftige stigning til 45 pct. i 2012 skyldes i høj
grad, at nævneren er faldet markant, da langt færre virksomheder
etableret i 2006-2007 havde mere ti ansatte i 2008 (som er kravet
for nævneren i 2012) grundet krisen. Denne lavere nævner gælder
dog også for det samlede erhvervsliv. Data stammer fra Erhvervs-
styrelsens beregninger på data fra Danmark Statistik.
SCALEit
Innovation Centre Denmark har gennem de seneste to år opbygget SCALEit programmet i Silicon Valley. Programmet fokuse-
rer på at styrke IT-iværksættere og små og mellemstore IT-vækstvirksomheders kompetencer, indføre dem i Silicon Valleys
økosystem og give adgang til netværk. I 2014 deltog sammenlagt 15 små og mellemstore IT-virksomheder fordelt på to SCA-
LEit-ophold i Silicon Valley.
Interactive Denmark
Den digitale indholdsproduktion (fx computerspil eller animationsløsninger) har en markant markedsstørrelse globalt set og
en årlig vækst på 5 pct. I perioden 2014-2016 medfinansierer Markedsmodningsfonden med 9 mio. kr. Interactive Denmarks
arbejde for, at i alt 75 små danske indholdsproducenter får mulighed for at få del i det hastigt voksende globale marked. Dette
sker bl.a. gennem individuelle opkvalificeringsforløb med fokus på kommercielle kompetencer og markedsmodning.
Crowdfunding
Crowdfunding er en relativ ny finansieringsform, som er i hastig fremvækst i Danmark - bl.a. som alternativ måde for digitale
iværksættere at skaffe finansiering i opstartsfasen. Som led i vækstinitiativerne for at skabe bedre vilkår for investeringer og
iværksættere vil regeringen sikre, at kendskabet til crowdfunding udbredes yderligere gennem bedre information om reglerne
ved brugen heraf, herunder vedrørende skatteforhold. Derudover vil regeringen udvide vækstkautionsordningen til også at
omfatte crowdfunding-platforme. Derved kan andre iværksættere med gode ideer finde relevante investorer, hvilket vil øge
dynamikken blandt private virksomheder.
Markedsmodningsfonden har endvidere igangsat et pilotprojekt, hvor fonden kan matchfunde danske virksomheders så-
kaldte belønningsbaseret crowdfunding-kampagner (den type crowdfunding, hvor forbrugerne mod at støtte en idé får en
version af det endelige produkt).
Værdiansættelse af immaterielle rettigheder
Som led i regeringens Vækstplan for digitalisering i Danmark har Erhvervsstyrelsen indgået partnerskab med Big Innovation
Centre i London om udvikling og test af let anvendelige modeller for pengeinstitutters værdiansættelse af immaterielle rettig-
heder i SMV’er for at fremme finansieringen af digitale forretningsmodeller. Der indgås et samarbejde med relevante danske
aktører, herunder den finansielle sektor og Kulturministeriet, der skal afdække barrierer og muligheder for, at modellerne kan
overføres til en dansk kontekst.
Innovative digitale læremidler
Markedet for digitale læremidler er i hastig global vækst, hvilket giver nye muligheder for dansk erhvervsliv. For at sætte
yderligere skub i markedet for udvikling af innovative digitale læremidler tilføres ansvarlig udviklingskapital til området. Det
sker via en virksomhedsrettet udviklingspulje på 40 mio. kr., der udmøntes af Undervisningsministeriet.
38
Målt på grundlæggende digitale kompetencer såsom at installere
og forbinde nye enheder, eller installere et nyt eller opgradere et
gammelt styresystem, klarer den danske befolkning sig godt og
langt bedre end EU-gennemsnittet. Derudover anvender mange
danskere digitale løsninger oftere og til flere ting end resten af EU
(kilde: Danmarks Statistik (2015), It-anvendelse i befolkningen – EU-
sammenligninger 2014). Dette kommer også til udtryk i DESI-in-
dekset, hvor Danmark i underindekset human kapital ligger på en
tredjeplads blandt de europæiske lande (kilde: https://ec.euro-
pa.eu/digital-agenda/en/scoreboard/denmark#2-human-capi-
tal).
39 Erhvervsstyrelsen (2013), Ledigheden for IKT-uddannede.
40 Danmarks Statistik (2015), It-anvendelse i befolkningen– EU-sam-
menligninger 2014 samt Eurostat database, tabel: Individuals’ level of
computer skills [isoc_sk_cskl_i]
21
kruttere IT-specialister. I 2013 havde 41 pct. af de virksomhe-
der, som rekrutterede eller forsøgte at rekruttere IT-speciali-
ster, problemer hermed, hvilket er en stigning fra godt 33 pct.
i 2011.43
Derudover angiver 39 pct. af virksomhederne, at
manglende IT-brugerkompetencer udgør en barriere for digi-
talisering.44
Regeringen har fokus på at fremme de digitale kompeten-
cer hos medarbejdere, således at erhvervslivets behov imøde-
kommes, jf. boks 5.3.
Boks 5.3: Fremme af digitale kompetencer
Hermed slutter redegørelsen.
41 Over hver fjerde virksomhed i Danmark rekrutterede i 2014 IT-
specialister, hvorved Danmark er det tredje mest IT-specialistre-
krutterende land i EU. Kilde: Eurostat database, tabel: Enterprises
that employed ICT/IT sepcialist (NACE Rev. 2 acticity) [iso-
c_ske_itspen2]
42 Rambøll Management (2013), IT i praksis.
43 Danmarks Statistik (2014), It-anvendelse i virksomheder 2014 og
Danmarks Statistik (2012), It-anvendelse i virksomheder 2012.
44 Danmarks Statistik (2014), It-anvendelse i virksomheder 2014.
Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer
Med Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark igangsættes en kortlægning af virksomheders behov for digitale kom-
petencer for at imødekomme virksomhedernes nuværende og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft. Kortlægningen
skal skabe øget viden om dansk erhvervslivs nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft med digitale kompetencer, her-
under særligt efter specialiserede IT-kompetencer. Herudover skal kortlægningen vurdere matchet mellem udbud og efter-
spørgsel efter digitale kompetencer på tværs af de forskellige IT-uddannelsesområder.
Vurdering af faglærtes reelle IT-kompetencer
Regeringen vil forbedre faglærtes muligheder for at få papir på deres reelle IT-kompetencer i forbindelse med optag på vide-
regående efteruddannelser.
Nemmere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft
Regeringens reform af international rekruttering vil give certificerede virksomheder mulighed for at ansætte højtkvalificerede
medarbejdere fra udlandet med kort varsel og give fleksibilitet i forbindelse med korttidsophold og ind- og udrejse af Dan-
mark.
IT i folkeskolen
Som led i folkeskolereformen indtænkes IT som en integreret del i folkeskolens fag. Samtidig indgår programmering som en
obligatorisk del af undervisningen i fysik/kemi.