Om familiepolitik.
Tilhører sager:
Aktører:
V 55
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/forslag/V55/20141_V55.pdf
Til forespørgsel nr. F 25 Forslag til vedtagelse nr. V 55 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. maj 2015 Forslag til vedtagelse Af Trine Mach (SF) og Rosa Lund (EL): Folketinget anerkender, at mange danske børnefamilier oplever udfordringer med at få familie- og ar- bejdsliv til at hænge sammen, og at der er behov for at finde politiske løsninger – løsninger, der sikrer et familieliv med balance mellem arbejde og fritid samt familie, børns trivsel og udvikling samt et velfunge- rende og stærkt arbejdsmarked, der er effektivt uden at fremkalde stress og tager særligt hensyn til kønsli- ge uligheder. Folketinget opfordrer derfor regeringen til i næste folketingssamling at indkalde Folketingets partier til drøftelse af løsningsmodeller. Heri skal indgå en drøftelse af, hvilke af anbefalingerne fra Familie- og Ar- bejdslivskommissionen (2007) der kan være relevante og gangbare i 2015 – f.eks. tidsbank, bedre fleksi- bilitet i forhold til omsorgsdage, bedre muligheder for deltid og orlovsordninger. Der skal indhentes inspi- ration og erfaringer fra relevante lande. Og fagbevægelsen og arbejdsgiverne skal inddrages i en dialog om løsninger, der vedrører arbejdsmarkedet.