Notat om udviklingen i sikkerheden til søs i danske og grønlandske farvande samt sikkerheden på danske skibe og væsentlige initiativer i relation hertil, fra erhvervs- og vækstministeren

NOTAT
Statusnotat om sikkerhed til søs 2014
1. Indledning
Dette notat redegør for status på sikkerheden til søs i danske og grønland-
ske farvande samt sikkerheden på danske skibe.
Generelt og overordnet betragtet fastholdes sikkerhedsniveauet med få
hændelser og ulykker. Sejladsaktiviteten i de danske farvande i 2014 var
på niveau med aktiviteten de foregående år. Antallet af grundstødninger,
kollisioner og olieudslip har fortsat været relativt lavt, og en høj og rela-
tivt stabil andel af skibe har taget lods i overensstemmelse med IMO’s
lodsanbefaling. I de grønlandske farvande er sejladsaktiviteten steget
svagt i 2014, og antallet af søulykker var på niveau med foregående år.
Ulykkesfrekvensen om bord er fortsat relativt lav, omend der ses en stig-
ning i antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker i 2014, særligt på dan-
ske skibe hjemhørende i Grønland.
En række myndigheder har ansvar og opgaver i relation til sikkerheden til
søs i danske og grønlandske farvande, herunder Erhvervs- og Vækstmini-
steriet, Forsvarsministeriet, Transportministeriet, Miljøministeriet, Føde-
vareministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt Justitsmini-
steriet.
I medfør af kgl. resolution af 3. februar 2014 blev ressortansvaret for sa-
ger vedrørende lov om havne overført fra Kystdirektoratet til Trafikstyrel-
sen.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del - Bilag 233
Offentligt
2/10
2. Sikkerheden til søs i danske farvande
Sejladsaktivitet
Sejladstrafikken i danske farvande koncentrerer sig inden for veldefinere-
de hovedruter, jf. figur 1. Hovedparten af trafikken foregår fra Skagen til
øst for Anholt (Rute T), hvorefter den splittes op mod hhv. Storebælt (Ru-
te T) og Øresund (Rute D). Trafikken til og fra Østersøen sker gennem
Storebælt og Øresund, hvor sejladstætheden er høj, og sejlrenderne flere
steder er relativt smalle. Fra Kielerkanalen er der endvidere meget sej-
ladstrafik til og fra Østersøen.
Figur 1: Sejladsmønstre for alle skibe med AIS
Anm.: Jo mørkere og stærkere farver desto flere skibe har besejlet et givent
område. Hovedsejlruterne fremstår derved som velafgrænsede mørklilla linjer.
Kilde: Søfartsstyrelsen, 2014
Antallet af skibspassager igennem danske stræder har været relativt stabilt
i de seneste fem år, med en svagt faldende tendens i Storebælt og med
mindre variationer i de enkelte passagelinjer, jf. figur 2.
3/10
Figur 2: Udviklingen i antallet af skibspassager pr. år for ud-
valgte passagelinjer
Anm.: Tallene for 2013 er korrigeret i forhold til sidste års status.
Kilde: Søfartsstyrelsen.
Grundstødninger og kollisioner
I Storebælt og Øresund, hvor sejladstætheden er relativt høj, har det sam-
lede antal af skibe involveret i grundstødninger og kollisioner været no-
genlunde stabilt siden 2010. Der er dog ikke registreret grundstødninger
og kollisioner i Storebælt i 2014 i modsætning til de tidligere år, jf. figur
3. Det skal bemærkes, at tallene er små i forhold til antallet af årlige
skibspassager. I begge farvande overvåges og vejledes sejladstrafikken af
VTS (Vessel Traffic Service).
Figur 3: Antal skibe involveret i grundstødninger og kollisio-
ner i Øresund og Storebælt
Anm: Data dækker alle skibstyper undtagen fritidsfartøjer. Statistikken justeres
løbende på baggrund af bl.a. opklaringsarbejdet med de enkelte ulykker. Be-
mærk at der kan forekomme justeringer i data med tilbagevirkende kraft.
Kilde: Data er fra European Marine Casualty Information Platform (EMCIP) un-
der EMSA (European Maritime Safety Agency) og indeholder hændelser indrap-
porteret af Den Maritime Havarikommission. Data udtrukket d. 26/1-15.
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
70000
80000
2010 2011 2012 2013 2014
Bornholm (Nord og
Syd)
Skagen
Kielerkanalen
Øresund (Nord)
Storebælt (Nord)
0
2
4
6
8
10
2010 2011 2012 2013 2014
Øresund
Storebælt
4/10
Anvendelse af lods
Danmark kan efter Københavnertraktaten fra 1857 ikke fastsætte lodspligt
for skibe, som sejler igennem danske farvande uden at anløbe dansk havn.
Der findes i stedet en anbefaling fra FN’s søfartsorganisation (IMO) om,
at skibe med stor dybgang og skibe, der sejler med farlig last, bør benytte
lods ved gennemsejling af henholdsvis Storebælt og Øresund.
Der har fra 2010 til 2014 været en høj andel af skibe, som i overensstem-
melse med IMO’s anbefaling tog lods ved gennemsejling af Storebælt.
Anbefalingen blev således fulgt af 95,8 pct. af alle omfattede skibe på
strækningen Spodsbjerg-Grenå i 2014. Tankskibe udgør de største risici
og har haft en høj anvendelse af lods fra 2010 til 2014. Det var således
99,9 pct. af de tankskibe, der er omfattet af lodsanbefalingen, der tog lods
på ruten Spodsbjerg-Grenå i 2014, jf. figur 4. I 2014 sejlede der i alt ca.
21.000 skibe gennem Storebælt, hvoraf 2.812 skibe var omfattet af IMO’s
anbefaling.
Der er etableret et anråbsregime, så skibe, der ikke følger IMO’s lodsan-
befaling, kontaktes af Værnsfælles Forsvarskommando Joint Operations-
center Århus - Maritime Assistance Service, og Søfartsstyrelsen orienterer
efterfølgende rederiets flagstat.
Figur 4: Skibspassager o fattet af IMO’s lodsa befali g for
Storebælt (Rute T)
Årstal
Antal skibe,
der er om-
fattet af
IMO anbefa-
ling
Antal tank-
skibe, der er
omfattet af
IMO anbefa-
ling
Andel af skibe, der
følger IMO anbefaling
Andel af tankskibe,
der følger IMO anbefa-
ling
Gedser-
Skagen
Spodsbjerg-
Grenå
Gedser-
Skagen
Spodsbjerg-
Grenå
2010 2.375 1.603 87,5 % 94,2 % 92,5 % 98,7 %
2011 2.551 1.609 93,5 % 96,2 % 98,4 % 99,6 %
2012 2.647 1.674 94,1 % 96,3 % 99,3 % 99,9 %
2013 2.732 1.651 91,3 % 96,4 % 98,3 % 99,8 %
2014 2.812 1.634 87,7 % 95,8 % 97,4 % 99,9 %
Anm.: Tabelle viser a tal skibe o fattet af IMO’s lodsanbefaling, der har pas-
seret, og hvor stor andel af disse, der har fulgt anbefalingen.
Kilde: Søfartsstyrelsen og Værnsfælles Forsvarskommando (VTS Storebælt pas-
sagedata), januar 2015.
5/10
Olieudledninger fra skibe
Antallet af observerede olieudledninger fra skibe har, efter en faldende
tendens i nogle år, vist en lille stigning i 2014 til samme niveau som i
2012, jf. figur 5.
Figur 5: Olieforurening fra skibe i danske farvande
2010 2011 2012 2013 2014
Antal udledninger fra skibe 72 66 44 39 44
Antal bekæmpelsesoperationer 0 2 1 0 0
Kilde: Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben, januar 2015.
3. Sikkerhed til søs i grønlandske farvande
I det følgende redegøres for udviklingen i sejladsaktiviteten og søulykker
i de grønlandske farvande.
Sejladsaktivitet
Den generelle stigning i den registrerede sejladsaktivitet i de grønlandske
farvande frem til 2010 er, efter et jævnt fald frem til 2013, svagt stigende
i 2014. For krydstogtskibe har udviklingen dog været mere jævn, når der
ses bort fra 2010, hvor der blev registreret usædvanlig høj aktivitet, jf.
figur 6.
Figur 6: Registreringer af sejladsaktivitet, herunder kryds-
togtsejlads, i grønlandsk farvand
Anm.: Figuren viser det årlige antal registreringer i det obligatoriske meldesy-
stem for grønlandske farvande, GREENPOS. Bemærk at et enkelt skib kan op-
træde flere gange på en enkelt rejse, såfremt det passerer ind og ud af GREEN-
POS systemet. Figuren er derfor udtryk for sejladsaktivitet, og ikke et absolut
antal skibe. Tabellen omfatter grønlandsk farvand ud til den såkaldte eksklusi-
ve økonomiske zone (EEZ), som er op til 200 sømil fra kysten.
Kilde: Arktisk Kommando, januar 2015.
0
200
400
600
800
1000
Alle skibe
Krydstogtskibe
6/10
De større krydstogtskibe (med kapacitet til flere end 250 passagerer) be-
sejler hovedsagligt strækningen fra Sydgrønland til Diskobugten. Der er
lejlighedsvis også skibe, der sejler op til de nordligste dele af vestkysten
samt på østkysten, herunder fjordsystemerne i Nordøstgrønland, jf. figur
7a. Den generelle sejladstrafik er størst ved Sydvestgrønland. De øvrige
områder med høj sejladsaktivitet knytter sig primært til fiskeri, jf. figur
7b.
Figur 7: Sejllinjer for passagerskibe i grønlandsk farvand
samt generelt sejlmønster
Anm.: Sejllinjerne (a) er dannet på baggrund af AIS-signaler fra passa-
gerskibe med kapacitet til flere end 250 passagerer, som er modtaget via
satellit, i 2014. Sejladsmønstret (b) viser den samlede sejlads for alle
skibe i grønlandsk farvand i 2014 – jo mørkere farve desto flere skibe har
besejlet området.
Kilde: Søfartsstyrelsen på baggrund af AIS data fra ExactEarth m.fl.
7/10
Søulykker
Der har de seneste fem år været registreret 2 til 8 søulykker pr. år i grøn-
landsk farvand, jf. figur 8.
Figur 8: Antal skibe involveret i søulykker i grønlandsk far-
vand
Anm.: Data omfatter indberettede søulykker for alle uheldskategorier og skibs-
typer, undtagen fritidsfartøjer, inden for den grønlandske EEZ (økonomisk eks-
klusive zone). Bemærk at der kan forekomme justeringer i data med tilbagevir-
kende kraft.
Kilde: Data er fra European Marine Casualty Information Platform (EMCIP)
under EMSA (European Maritime Safety Agency). Data udtrukket d. 26/1-15.
4. Sikkerheden på danske skibe
Arbejdsulykker på danske skibe
Ulykkesfrekvensen om bord på danske skibe er generelt lav. Indsatsen for
at reducere antallet af alvorlige arbejdsulykker sker løbende bla. ved at
fremme sikkerhedskulturen på skibene og i rederierne samt ved at øge
tilsynet med skibene og rette kontrolsyn mod de skibe, der udgør en sær-
lig risiko.
Den lave ulykkesfrekvens gør, at få ulykker kan skabe en procentvis stor
stigning. Uanset dette, er der opmærksomhed på den stigning, der er sket
i 2014, jf. figur 9.
0
5
10
2010 2011 2012 2013 2014
8/10
Figur 9: Antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker på
danske skibe
Anm.: Alvorlige arbejdsulykker er her defineret som ulykker, der har medført
skade i form af åbne og/eller lukkede knoglebrud, mistede legemsdele (amputa-
tioner) og/eller skader på omfattende dele af legemet. Bemærk at der kan fore-
komme justeringer i data med tilbagevirkende kraft. Tabellen omfatter ikke dan-
ske skibe hjemhørende i Grønland i modsætning til sidste års status, jf. neden-
for.
Kilde: Søfartsstyrelsen. Data udtrukket d. 15/4-15.
Arbejdsulykker på danske skibe hjemhørende i Grønland
Der har de senere år været sat ind på at øge rapporteringen af alvorlige
arbejdsulykker i Grønland. Tallene tyder på, at resultatet begynder at teg-
ne sig i form af øget rapportering af arbejdsulykker på skibe hjemhørende
i Grønland, jf. figur 10.
Figur 10: Antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker på
danske skibe hjemhørende i Grønland
Anm.: Alvorlige arbejdsulykker er her defineret som ulykker, der har medført
skade i form af åbne og/eller lukkede knoglebrud, mistede legemsdele (amputa-
tioner) og/eller skader på omfattende dele af legemet. Bemærk at der kan fore-
komme justeringer i data med tilbagevirkende kraft.
Kilde: Søfartsstyrelsen. Data udtrukket d. 15/4-15.
0
20
40
60
80
2010 2011 2012 2013 2014
Alvorlige arbejdsulykker
0
5
10
15
2010 2011 2012 2013 2014
Alvorlige arbejdsulykker
9/10
5. Nye tiltag
5.1 Ny regulering
Der er i 2014 gennemført følgende ny lovgivning og regulering med hen-
blik på at styrke sikkerheden til søs i danske og grønlandske farvande:
Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav ved Grønland
I 2013 vedtog Folketinget lov nr. 618 af 12. juni, der bl.a. skal styrke sej-
ladssikkerheden i Grønland. Loven gør det muligt at fastsætte skærpede
krav til passagerskibe med flere end 250 passagerer ved sejlads i grøn-
landske farvande. De skærpede krav vil bl.a. omfatte lodspligt og fastsæt-
tes i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Udstedelsen og ikrafttræden
er blevet udskudt, senest som følge af udskrivelsen af valg i Grønland i
2014. Sagen behandles på forårssamlingen i Grønlands Landsting, og de
skærpede krav forventes at kunne træde i kraft forud for krydstogtssæso-
nen 2016.
Modernisering af lodsmarkedet
Ved lov nr. 725 af 25. juni 2014 ophæves Danpilots monopol på gennem-
sejlingslodsninger pr. 1. januar 2016, og gennemsejlingslodsninger kon-
kurrenceudsættes gradvist fra 2016 frem mod fuld konkurrence i 2020.
Formålet er at få flere skibe til at tage lods på længere strækninger.
Skærpelse af straf for forvoldelse af søulykker mv.
Ved lov nr. 724 af 25. juni 2014 blev strafniveauet ved forvoldelse af sø-
ulykker eller sejlads i strid med godt sømandskab m.v. skærpet. Samtidig
fik Den Maritime Havarikommission mulighed for at undersøge ulykker,
som opstår i forbindelse med dykkerarbejde.
Regulering af STS-operationer til søs
Den 1. oktober 2014 blev reglerne om overførsel af flydende laster til søs,
de såkaldte STS-operationer, udvidet til at omfatte overførsler af kemika-
lie- og gasprodukter som følge af en øget maritim interesse for disse pro-
dukter. De nye regler blev desuden udvidet til at omfatte STS-operationer
på grønlandsk søterritorium. Reglerne blev indført ved bekendtgørelse nr.
570 af 4. juni 2014.
5.2 Andre tiltag
Der er i 2014 taget følgende initiativer, der kan bidrage til at styrke sik-
kerheden til søs i danske og grønlandske farvande:
10/10
Søopmåling og søkortlægning
I 2014 blev søopmålingen i Grønland koncentreret om ruterne mellem
byerne samt ruterne ind i og ud af fjorde på vestkysten. Der er endvidere
foretaget søopmåling i en række fjorde, der har betydning for sejladssik-
kerheden i forbindelse med minedrift og krydstogtsejlads. Ved udgangen
af 2014 er der produceret 24 nye søkort over Grønland, med hovedparten
af disse dækkende et område på ca. 500 km omkring Nuuk. Kortene er
udgivet i internationalt datum, så det er muligt at besejle disse dele af
Grønland ved brug af GPS navigation. Endvidere blev der i 2014 foreta-
get søopmåling i Østersøen, Nordsøen samt mellem Skagen og Hirtshals.
Havnelodspublikation for Grønland
Der er i 2014 etableret en ny havnelodspublikation over Grønland
(www.gronlandskehavnelods.dk). Publikationen indeholder information
om 31 byer og bygder på Grønland, herunder havneanlæg i alle større
byer, hvormed der er adgang til en række relevante oplysninger til brug
for anløb af havnen. Publikationen vil i løbet af 2015 omfatte samtlige ca.
90 havneanlæg i Grønland.
Udvidet datagrundlag særligt for de grønlandske farvande
I 2014 opsendte Det Europæiske Rumagentur, ESA, den første såkaldte
SAR-satellit, der giver et vejruafhængigt billede af is, isbjerge, olie, vind
og objekter på havoverfladen. Data stilles gratis til rådighed for offentlig-
heden via bl.a. Danmarks Meteorologiske Institut og øger dermed mæng-
den af tilgængelige data for specielt de grønlandske farvande.


Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. maj 2015
Vedlagt fremsender jeg til orientering notat om udviklingen i sikkerheden
til søs i danske og grønlandske farvande samt sikkerheden på danske ski-
be og væsentlige initiativer i relation hertil.
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
evm@evm.dk
www.evm.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del - Bilag 233
Offentligt