Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2015
Tilhører sager:
Aktører:
AX17568
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L185/20141_L185_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2015 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ferie (Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.) § 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1488 af 23. december 2014 og senest ved lov nr. 394 af 14. april 2015, foretages følgende ændringer: 1. I § 9 h indsættes efter stk. 9 som nye stykker: »Stk. 10. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse efter § 21 a, skal værtspersonen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 805 kr. For indgivelse af klage over en af- gørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring efter § 21 a skal klageren senest samtidig med indgivel- sen af klagen betale et gebyr på 805 kr. For indgivelse af an- søgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgnin- gen om genoptagelse betale et gebyr på 805 kr. Stk. 11. Gebyr efter stk. 10, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 10, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr efter stk. 10, 3. pkt., tilbage- betales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Stk. 12. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betin- gelsen i stk. 10, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 3. pkt., ikke er opfyldt.« Stk. 10-12 bliver herefter stk. 13-15. 2. I § 9 h, stk. 10, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., ændres »det beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt.« til: »de beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10«. 3. I § 9 h, stk. 11, der bliver stk. 14, indsættes efter »og stk. 5, jf. stk. 2 og 3,«: »og stk. 10,«, og efter »og stk. 8« indsæt- tes: »og 11«. 4. I § 9 j indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet venter barn, medmindre udlændingen på ansøgningstidspunktet allerede opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse efter stk. 1. Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen ikke har stiftet familie. Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever betaler et beløb på 5.000 kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Re- kruttering. Beløbet reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9. 5. I § 9 j indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 9, som nyt stykke: »Stk. 10. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.« Stk. 7 bliver herefter stk. 11. 6. I § 19, stk. 1, indsættes som nr. 14: »14) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen ikke har stiftet familie, jf. § 9 j, stk. 5, og udlændingen har stiftet familie.« 7. I § 21 a, nr. 2, udgår »eller«. 8. I § 21 a, nr. 3, ændres »au pair-person.« til: »au pair-per- son,«. 9. I § 21 a indsættes som nr. 4-6: »4) en au pair-person ved au pair-opholdets begyndelse rej- ser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet og hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-/EØS- Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2014-15 Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-7255 AX017568 land eller Schweiz og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen, 5) en au pair-person efter au pair-opholdets afslutning rej- ser tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland og hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-/EØS- land eller Schweiz og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen eller 6) værtsfamilien ikke har tegnet en arbejdsskadeforsik- ring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller ulyk- ke.« 10. I § 44 a, stk. 9, 1. pkt., ændres »Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og statsfor- valtningen kan til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens« til: »Udlændingestyrelsen og statsforvaltningen kan til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings«. 11. I § 44 a, stk. 9, 2. pkt., udgår », Styrelsen for Arbejds- marked og Rekruttering«. 12. I § 52 b, stk. 2, indsættes som nr. 7: »7) Afgørelser om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, jf. § 21 a.« § 2 I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret senest ved § 29 i lov nr. 174 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer: 1. I § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 47« til: »§ 47, stk. 1,«. 2. I § 2 a indsættes efter stk. 7 som nye stykker: »Stk. 8. Au pair-personer med opholdstilladelse efter ud- lændingelovens § 9 j kan holde ferie med løn, efterhånden som ferien optjenes, jf. stk. 9. Ved løn forstås de lommepen- ge, som au pair-personen har krav på fra værtsfamilien, og værdien af kost. Ferien skal aftales skriftligt med værtsfami- lien. Stk. 9. Au pair-personer med opholdstilladelse efter ud- lændingelovens § 9 j, som udfører huslige opgaver 6 dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver må- neds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien. Au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, der udfører huslige opgaver 5 dage om ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien. Au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j er omfattet af stk. 3 og 6, § 12, stk. 3, og § 13. Au pair-personens værtsfa- milie er omfattet af § 47, stk. 5.« Stk. 8 bliver herefter stk. 10. 3. I § 2 a, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 47« til: »§ 47, stk. 1-3,«. 4. I § 47 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. En au pair-persons værtsfamilie, jf. § 2 a, stk. 8 og 9, kan pålægges bøde efter stk. 1.« § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015. Stk. 2. Denne lovs § 1, nr. 4, og § 2, nr. 2, finder ikke an- vendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlæn- dinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse på forhold, der er indtruffet efter lovens ikrafttræden, i sager, hvor den pågældende au pair-person har indgivet ansøgning om op- holdstilladelse den 1. juli 2015 eller derefter. Stk. 4. Denne lovs § 2, nr. 4, finder anvendelse for værts- familier, som har en au pair-person, der har indgivet ansøg- ning om opholdstilladelse den 1. juli 2015 eller derefter. § 4 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Folketinget, den 19. maj 2015 BERTEL HAARDER / Bent Bøgsted 2