Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL)

Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige
Folketinget pålægger regeringen:
a) At sikre, at der i alle statslige, regionale og kommunale
kontrakter/aftaler om indkøb af varer og tjenesteydelser
eller om investeringer indskrives etiske krav om sam-
fundsansvar i kontraktvilkårene, der sikrer, at leveran-
dører og underleverandører/entreprenører og underen-
treprenører respekterer og lever op til grundlæggende
arbejdstager- og menneskerettigheder, grundlæggende
miljøhensyn og international folkeret. De etiske krav
skal indskrives i alle nye kontrakter vedrørende offent-
lige indkøb. I allerede indgåede kontrakter skal de eti-
ske krav indskrives i forbindelse med fornyelse af kon-
trakterne, og så vidt muligt inden der er gået 5 år. Kon-
trakterne skal endvidere indeholde en klausul om, at
man som leverandør er indforstået med at fremlægge
relevante oplysninger om hele værdikæden, at det of-
fentlige kan foretage kontrolbesøg hos leverandøren og
dennes underleverandører, og at en fortsat overtrædelse
af de etiske krav kan føre til opsigelse af kontrakten
uden erstatningsansvar for det offentlige.
b) At sikre, at der føres tilsyn med og kontrol af, at de
virksomheder, der leverer til det offentlige, herunder
disses leverandørkæder, overholder de i kontrakten
fastsatte vilkår om etiske krav. Til dette formål skal der
etableres en særlig kontrolenhed, der skal følge op på
og kontrollere, at det offentliges indkøb af varer og tje-
nesteydelser sker i overensstemmelse med de i kontrak-
ten fastsatte vilkår om etiske krav. Kontrolenheden skal
foretage stikprøvekontrol samt foretage egentlige kon-
trolbesøg i de lande og på de fabrikker, hvor produkter
til det offentlige produceres, og hvor menneskerettighe-
der og ILO-konventioner kan forventes at være under
pres i produktionen. Kontrolenheden skal fungere på
tværs af stat, regioner og kommuner og skal endvidere
samle ressourcer og viden til at foretage en kvalificeret
opfølgning samt sikre videns- og informationsdeling
om risikosektorer og leverandørers efterlevelse af de
etiske krav, som det offentlige stiller. Udarbejdelse af
regler om indberetning og tilsyn, nedsættelse af kon-
trolenheden og vurdering af, om kravene overholdes,
skal ske ved inddragelse af relevante fagforbund og
ngo’er m.fl.
c) At arbejde for at etablere et nordisk samarbejde om
kontrol af og vidensdeling om leverandører til det of-
fentlige.
d) At sikre, at ordningen grundlæggende bliver statsligt fi-
nansieret, men med bidrag fra de regioner og kommu-
ner, der bruger ordningen.
Beslutningsforslag nr. B 172 Folketinget 2014-15
AX017595
Bemærkninger til forslaget
Forslagets formål og baggrund
Forslaget har til formål at sikre, at der i alle statslige, regi-
onale og kommunale kontrakter og aftaler om indkøb af va-
rer eller tjenesteydelser indskrives etiske krav om samfunds-
ansvar i kontraktvilkårene, der forpligter leverandører og
underleverandører til at respektere og leve op til grundlæg-
gende arbejdstager- og menneskerettigheder og international
folkeret.
I forlængelse heraf skal der indføres regler om virksomhe-
dernes fremlæggelse af relevante oplysninger, og der skal
nedsættes en kontrolenhed, som har til formål at følge op på
og undersøge, at virksomheder, der leverer til det offentlige,
herunder disses underleverandører, rent faktisk også efterle-
ver de etiske krav i kontrakterne.
Staten, kommunerne og regionerne i Danmark er storind-
købere og udgør tilsammen en væsentlig markedsaktør. På
trods af dette er der i dag ikke ensartede regler for offentlige
indkøb. Offentlige indkøbere skal som hovedregel vælge
den billigste leverandør til en given kvalitet ved selve pro-
duktet eller ydelsen. Der er ikke nogen forpligtelse til at stil-
le sociale og etiske krav til arbejdsforhold. I de tilfælde,
hvor der stilles krav, er der ofte meget lidt opfølgning på,
om disse krav overholdes. Borgerne har således ingen ga-
ranti for, at deres skattekroner ikke anvendes til at understøt-
te produktion, hvor arbejderne bliver udsat for umenneskeli-
ge forhold og krænkelse af deres grundlæggende rettigheder.
Tværtimod betyder fraværet af sociale og etiske krav, at
virksomheder, der tager deres samfundsansvar alvorligt og
derfor har højere produktionsomkostninger, stilles dårligere
i konkurrencen om offentlige udbud. Dette er inkonsekvent,
eftersom der samtidig stilles lovkrav til Danmarks 1.000
største virksomheder om at redegøre for deres samfundsan-
svar.
Det medfører en uretfærdig konkurrence for samfundsan-
svarlige virksomheder, der investerer tid, penge og andre
ressourcer i arbejdet med at sikre en etisk produktion, at det
offentlige ikke følger op på, om etiske krav efterleves. Den
manglende opfølgning og kontrol betyder, at det for mange
virksomheder ikke bliver vigtigt at leve op til disse krav.
Forslagets indhold
Etiske krav i kontrakter og aftaler samt oplysningskrav
Det foreslås, at etiske krav skal indskrives i alle nye kon-
trakter/aftaler vedrørende offentlige indkøb. I allerede ind-
gåede kontrakter skal de etiske krav indskrives i forbindelse
med fornyelse af kontrakterne, og så vidt muligt inden der er
gået 5 år. Kontrakterne skal endvidere indeholde en klausul
om, at man som leverandør er indforstået med at fremlægge
relevante oplysninger, herunder om produktionsfaciliteter og
leverandørkæder, samt ændringer heri, og at det offentlige
kan foretage kontrolbesøg hos leverandøren og dennes un-
derleverandør for at se, om de i kontrakten fastsatte vilkår
om etiske krav overholdes.
De kriterier, der skal indgå i kontraktvilkårene, bør løben-
de udvikles. Kriterierne skal dog som minimum omfatte, at
varen er produceret med respekt for folkeretten, herunder
Genève-konventionerne, FN’s Verdenserklæring om Men-
neskerettighederne, FN’s konvention om borgerlige og poli-
tiske rettigheder, FN’s konvention om økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder og FN’s retningslinjer for menne-
skerettigheder og erhverv (UNGP).
Kriterierne skal som minimum omfatte, at varen er produ-
ceret med respekt for følgende centrale arbejdstagerrettighe-
der baseret på ILO-konventionerne:
– Ansættelse sker frivilligt (ILO-konvention nr. 29 og
105).
– Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155).
– Ingen anvendelse af børnearbejde (ILO-konvention nr.
138 og 182).
– Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger
(ILO-konvention nr. 87, 98 og 135).
– Ingen overdrevne arbejdstider (ILO-konvention nr. 1).
– Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr.
100 og 111).
– Løn, der sikrer en tilstrækkelig levestandard (ILO-kon-
vention nr. 26, 95.
– Arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (ILO nr. 94).
Reglerne skal også gælde leverandører til de offentlige ak-
tieselskaber.
Endvidere skal der indføres krav, der sikrer, at investerin-
ger foretaget af offentlige myndigheder og institutionelle in-
vestorer som ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ligele-
des sker i respekt for miljø, arbejdstagerrettigheder og men-
neskerettigheder og ikke i firmaer, der er engageret i våben-
produktion eller handel med miner, klyngebomber og lign.
Tilsyn og vurdering af, om kravene overholdes, bør ske i
samarbejde med relevante aktører, bl.a. fagforbund og
ngo’er samt fagforbund og myndigheder i produktionslan-
det.
Kontrolenheden
Kontrolenheden skal foretage stikprøvekontrol samt fore-
tage egentlige kontrolbesøg i de lande og på de fabrikker,
hvor produkter til det offentlige produceres, og hvor menne-
skerettigheder og ILO-konventioner kan forventes at være
under pres i produktionen. Kontrolenheden skal fungere på
tværs af stat, regioner og kommuner og skal endvidere sam-
le ressourcer og viden til at foretage en kvalificeret opfølg-
ning samt sikre videns- og informationsdeling om risikosek-
torer og leverandørers efterlevelse af de etiske krav, som det
offentlige stiller. Udarbejdelse af regler om og nedsættelse
af kontrolenheden samt vurdering af, om kravene overhol-
des, skal ske bl.a. ved inddragelse af relevante fagforbund
og ngo’er og i samarbejde med fagforbund og myndigheder
i produktionslandet.
2
I dag har den enkelte kommune, region eller staten hver-
ken ekspertise eller ressourcer afsat til at følge op på, at
menneskerettighederne og ILO-konventionerne efterleves i
forbindelse med offentlige indkøb. Med etablering af en
tværoffentlig national kontrolenhed får man et samlet organ,
der kan sikre en kvalificeret opfølgning og kontrol.
Kontrolenhedens nærmere opgaver og organisering skal
tilrettelægges efter inspiration fra Sverige, der siden 2010
har haft et opfølgningsteam, der kontrollerer landstingenes
og regionernes indkøb, og som også har mulighed for at
kontrollere forholdene i produktionslandet. Det svenske op-
følgningsteams auditeringsrapporter og resultaterne deles
mellem regionerne og er offentligt tilgængelige.
I Norge har sygehusvæsenet et organ/rejsehold, der sikrer,
at hospitalsbeklædning og hospitalsudstyr er produceret an-
svarligt.
Både det norske og svenske organ foretager risikovurde-
ringer af offentlige indkøb og målretter arbejdet med at sikre
ansvarlig produktion ved at fokusere på de sektorer eller
produkter, som er kendetegnet ved dårlige arbejdsforhold,
tvungen overarbejde, børnearbejde m.v.
Ved etablering af en dansk kontrolenhed bør der også ud-
peges risikosektorer, der skal have særlig bevågenhed i kon-
trol- og opfølgningsarbejdet.
Overtrædelse af de etiske krav og klagemuligheder
Overtrædes de fastsatte etiske krav om samfundsansvar,
skal leverandøren fremlægge en plan for hurtigt at leve op til
kravene. Ellers skal kontrakten kunne opsiges uden erstat-
ning. Denne konsekvens af en overtrædelse af de etiske krav
skal også fremgå af kontrakten.
Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksom-
hedsadfærd behandler sager om overtrædelse af OECDs ret-
ningslinjer for multinationale virksomheder. Det er derfor
oplagt at undersøge, om sager vedrørende overtrædelser af
etisk indkøbs- og investeringspolitik ikke med fordel ligele-
des vil kunne behandles af mæglings- og klageinstitutionen
for ansvarlig virksomhedsadfærd, OECDs kontaktpunkt i
Danmark.
Etablering af nordisk samarbejde
Leverandører til det offentlige i Danmark er også leveran-
dører til bl.a. andre skandinaviske lande. Viden fra kontrol-
besøg hos underleverandører til det offentlige i Danmark,
Sverige og Norge, der som nævnt allerede har kontrolord-
ninger, vil dermed med fordel kunne deles mellem landene,
der modtager produkter fra samme leverandører, så der bl.a.
ikke foretages unødig dobbeltkontrol. Regeringen skal der-
for arbejde for at etablere et nordisk samarbejde om kontrol
af og vidensdeling om leverandører til det offentlige.
Finansiering
Ordningen skal grundlæggende være statsligt finansieret,
men med bidrag fra de regioner og kommuner, der bruger
ordningen.
3
Skriftlig fremsættelse
Finn Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og
investeringspolitik for det offentlige.
(Beslutningsforslag nr. B 172)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4