Henvendelse af 12/5-15 fra Verdens Skove

Tilhører sager:

Aktører:


    Om økonomi i omlægning til urørt skov.doc

    https://www.ft.dk/samling/20141/beslutningsforslag/B144/bilag/4/1529957.pdf

    Om økonomi i at omlægge 25 000 ha statsskov fra tømmerproduktion til urørt skov.
    Som svar på henvendelse til Miljøudvalget fra tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen Anders Billeschou vil
    Verdens Skove gerne påpege følgende:
    1. Det er ikke meningen at det urørte skovareal på 25 000 ha skal bestå udelukkende af gammelt løvtræ, men
    derimod være større, sammenhængende skove med en rimelig andel af løvskov af forskellige aldre. F.eks. anses
    Gribskov for at være meget vigtig at udpege til urørt skov, og den rummer 56 % løvskov af forskellige aldre mod
    et landsgennemsnit for Naturstyrelsen på 48% løvskov. Merprisen for højere indhold af løvskov vil derfor i praksis
    være meget begrænset.
    2. Billeschou anvender et ældre skøn på DKK 104 millioner for 39 000 ha løvskov fra Vismandsrapporten fra
    2012, men Naturstyrelsen skønnede selv i 2015 at den tjener DKK 50 millioner på tømmer fra alle dens 112 000
    ha samlet. Billeschou anvender endda selv de 50 millioner i to af hans punkter. Der er stillet alvorlige
    spørgsmålstegn ved om Naturstyrelsen’s eget skøn er for højt, men vi synes det er rimeligt at anvende
    Naturstyrelsen’s skøn som et kompromis for imødegå forstfolkene og som det seneste offentliggjorte tal.
    3. Vismandsrapporten fra 2012 siger også meget klart, at der vil være betydelige indtægter i forbindelse med
    fjernelse af eksoter og udtynding af løvtræer, der udgør en vigtig del af naturgenopretningen ved omlægning til
    urørt skov.
    4. Hverken tallene fra Billeschou eller Naturstyrelsen medregner merindtægter fra turisme og jagt til både
    Naturstyrelsen og den bredere nationaløkonomi. Det er imidlertid velkendt at natur-turisme kan være en
    arealanvendelse, der i indtægter ligger på linie med intensivt landbrug og langt overgår Naturstyrelsen årlige
    tømmerindtægter på blot DKK 450 per hektar. Desuden vil forøgelse og genudsætning af store planteædere som
    krondyr, bison og elg give helt nye muligheder for jagt, der også overstiger DKK 450 per hektar. Typisk jagtleje i
    Danmark koster DKK 300-1250 per ha, men jagt på større vildt forøger disse talt meget markant.
    5. Som konklusion på punkt 1-4 er det rimeligt at konkludere at de tabte indtægter fra tømmer udgør i
    størrelsesordenen DKK 10-15 millioner per år eller DKK 450-675 per ha. Det er tab, der fuldt ud vil kunne opvejes
    af øget turisme og jagt på mellem til lang sigt, og af udtynding af løvskov på kort sigt. Fremskrivninger af tab i
    milliardklassen udgør ren skræmmekampagne fra den tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen.
    5. Vismandsrapporten beskriver udtrykkeligt urørt skov som den mest omkostningseffektive metode til at sikre
    biodiversitet, hvilket både er et ønske i befolkningen og et politisk mål Danmark har forpligtiget sig til.
    6. Iøvrigt er det interessant at Billeschou mener at de ældste 25 000 ha skov skulle give Naturstyrelsen alle dens
    indtægter på 50 millioner. Det vil sige at man kan omlægge alle de øvrige 87 000 ha til urørt skov uden at det
    koster en øre!
    Miljøudvalget 2014-15
    B 144 Bilag 4
    Offentligt