Svar på spm. nr. S 1200: Mener ministeren, at det er rimeligt, at lovgivningen i dag er sådan, at mennesker med diabetes kan få økonomisk hjælp til nåle til at måle blodsukkeret, men har man en anden sygdom med for lavt blodsukker, der er livstruende, og man derfor jævnligt skal måle blodsukker, er der ingen økonomisk hjælp?

Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 6. maj 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1200 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 1200:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at lovgivningen i dag er sådan, at menne-
sker med diabetes kan få økonomisk hjælp til nåle til at måle blodsukkeret,
men har man en anden sygdom med for lavt blodsukker, der er livstruende, og
man derfor jævnligt skal måle blodsukker, er der ingen økonomisk hjælp?”
Svar:
Støtte til udstyr til måling af blodsukkeret kan efter omstændighederne bevil-
ges efter bestemmelser i sundhedsloven eller lov om social service (servicelo-
ven).
Der skelnes ikke efter sundhedslovens bestemmelser mellem patienter, der
har brug for måling af blodsukker på grund af diabetes, og patienter, der har
brug for måling af blodsukker som følge af andre sygdomme.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at andre sygdomme end diabetes, som medfø-
rer for lavt blodsukker, og som giver behov for måling af blodsukker, er meget
sjældne. Samlet er der i Danmark tale om ca. 150 børn og ca. 130 voksne,
som har disse sjældne sygdomme. Behandlingen af patienterne varetages af
specialiserede afdelinger på grund af sygdommenes sjældenhed. Diabetes og
kroniske sygdomme med behov for blodsukkermonitorering håndteres hjemme
hos patienten, og blodsukkermålingen varetages af patienten selv eller pårø-
rende. I sjældne tilfælde udføres blodsukkermålingen af hjemmesygeplejerske.
Hvorvidt en patient er omfattet af bestemmelserne om hjælpemidler og be-
handlingsredskaber efter sundhedsloven afhænger af en konkret vurdering.
Kriterierne for, hvornår et hjælpemiddel eller behandlingsredskab skal bevilges
efter sundhedsloven, fremgår af Cirkulære nr. 9079 af 22. februar 2013 om
afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehus-
væsenet (afgrænsningscirkulæret).
Hvad angår støttemulighederne efter serviceloven har Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold oplyst følgende:
”Indledningsvist bemærkes, at hjælp efter den sociale lovgivning, herunder
også servicelovens hjælpemiddelbestemmelser, er subsidiær i forhold til an-
den lovgivning. En ansøgning om støtte til nåle til at måle blodsukkeret skal
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 13. maj 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sags nr.: 1502865
Dok nr.: 1706728
Folketingets Lovsekretariat
2014-15
S 1200 endeligt svar
Offentligt
Side 2
således først vurderes efter sundhedslovgivningen eller anden relevant lovgiv-
ning, før det vurderes, hvorvidt der kan ydes støtte efter servicelovens hjæl-
pemiddelregler.
Generelt kan det om servicelovens § 112 om støtte til hjælpemidler oplyses, at
kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Betingelserne for at få tildelt et hjæl-
pemiddel beror på en konkret og individuel vurdering af, om hjælpemidlet i
væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i
væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt
for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af
hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (hjælpemiddelbekendtgørel-
sen) fastsætter de nærmere betingelser for, hvornår der kan ydes støtte til
visse hjælpemidler.
Det fremgår af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 9, at der kan ydes støtte til
bl.a. injektions- og testmaterialer til insulinkrævende diabetikere og til diabeti-
kere, som er i kombinationsbehandling med insulin og tabletter eller andet
godkendt injektionspræparat.
Det er således en betingelse for at få bevilget de i bekendtgørelsens § 9
nævnte hjælpemidler, at borgeren har insulinkrævende diabetes eller er i
kombinationsbehandling. I alle andre tilfælde foretages vurderingen efter de
generelle betingelser for støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112,
stk. 1.
Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, er der således ikke i serviceloven noget
til hinder for, at en borger med en sygdom med for lavt blodsukker får støtte til
hjælpemidler til brug ved måling af blodsukker, selv om borgeren ikke har insu-
linkrævende diabetes eller er i kombinationsbehandling.”
Såfremt der ønskes en uddybning i forhold til støttemulighederne efter lov om
social service, skal jeg henvise til ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Jens Bjerg Johansen