Svar på spm. nr. S 1189: Synes ministeren, at virksomheder, som ansætter udenlandske studerende, har tilstrækkelig mulighed for at tjekke, om disse studerende kun må arbejde et begrænset antal timer?
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af S 1189.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1189/svar/1251779/1529157.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 13. maj 2015 J.nr. 2015 - 0004400 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V) har den 5. maj 2015 stillet følgende spørgsmål nr. S 1189, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1189: ” Synes ministeren, at virksomheder, som ansætter udenlandske studerende, har til- strækkelig mulighed for at tjekke, om disse studerende kun må arbejde et begræn- set antal timer?” Endeligt svar: Jeg vil gerne understrege, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre sig, at en uden- landsk medarbejder har den fornødne tilladelse til at arbejde i Danmark, herunder også om tilladelsen er begrænset til et bestemt antal timer. Det fremgår af den udenlandske studerendes opholdskort, om den studerende må arbejde samt det tilladte antal timer. En arbejdsgiver kan således ved et kig på bag- siden af opholdskortet se om - og i hvilket omfang - den pågældende må arbejde. Opholdskortet udstedes i forbindelse med opholdstilladelsen, og den studerende har pligt til at bære opholdskortet på sig under opholdet i Danmark. Regeringen har fokus på problemstillingen og har med aftalen om en reform af in- ternational rekruttering taget initiativ til at hjælpe virksomhederne, så de ikke ufor- varende overtræder udlændingeloven ved at ansætte personer, der ikke har ret til at arbejde i landet. Regeringen har således nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der er ved at undersøge mulige løsningsmodeller. Som det fremgår af den politiske aftale, vil en model blive fremlagt for aftalepartierne medio 2015. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vejleder desuden generelt om reglerne for opholds-og arbejdstilladelse på hjemmesiden www.nyidanmark.dk. På hjemmesiden er også en særskilt side med vejledning til arbejdsgivere og et link til pjecen: ”Information til arbejdsgivere som beskæftiger udenlandsk arbejdskraft – Hvordan ser en dansk opholds- og arbejdstilladelse ud”. Pjecen er et redskab til en arbejdsgiver, der skal finde ud af, om en udenlandsk arbejdstager, som arbejds- giveren er ved at ansætte, har ret til at arbejde i Danmark. Venlig hilsen Henrik Dam Kristensen 2014-15 S 1189 endeligt svar Offentligt