Udkast til Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om varig nedsættelse af ministervederlag.

Tilhører sager:

Aktører:


    B 75 udkast til betænkning.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/beslutningsforslag/B75/bilag/1/1529123.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 6. maj 2015
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om varig nedsættelse af ministervederlag
    [af Pernille Skipper (EL) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. februar 2015
    og var til 1. behandling den 24. april 2015. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud-
    valget for Forretningsordenen.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller for-
    slaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling. Flertallet
    henviser til, at Vederlagskommissionen, der er nedsat på
    baggrund af beslutningsforslag nr. B 96, folketingsåret
    2013-14 om udmøntning af politisk aftale om en mere tids-
    svarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere, end-
    nu ikke er kommet med sine anbefalinger. Flertallet vil af-
    vente Vederlagskommissionens anbefalinger, inden der tag-
    es stilling til spørgsmål om ministres og folketingsmedlem-
    mers fremtidige vederlag og pensionsforhold.
    Et mindretal i udvalget (DF, EL og LA) indstiller forsla-
    get til vedtagelse uændret.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at
    beslutningsforslaget handler om en varig nedsættelse af mi-
    nistervederlag på 5 pct. Dansk Folkeparti har tidligere stemt
    for reduktionen på 5 pct. Dansk Folkeparti er også positive
    over for det foreliggende beslutningsforslag – særligt når
    man tænker på den ulige skattereform, regeringen vedtog
    med en række andre partier, hvor man fastfrøs overførsels-
    indkomsterne og ramte dem, der har mindst.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at ministres
    og politikeres pensions- og lønforhold er alt for lukrative i
    forhold til almindelige menneskers pensionsforhold. Det er
    urimeligt, når samme politikere på tværs af partier mener, at
    almindelige lønmodtagere skal blive længere på arbejdsmar-
    kedet eller i øvrigt skal holde for. Samtidig kan det betyde,
    at politikere mister fornemmelsen af, hvordan den alminde-
    lige hverdag for en gennemsnitlig borger hænger sammen.
    Enhedslisten har forstået, at SF, Socialdemokraterne, De Ra-
    dikale, Venstre og Konservative ikke ønsker at tage stilling
    til dette spørgsmål, men henviser til en lønkommission, som
    arbejder på spørgsmålet. I den forbindelse ønsker Enhedsli-
    sten at påpege, at man i den politiske aftale vedrørende ned-
    sættelse af denne kommission har aftalt, at man vil stemme
    for kommissionens konkrete forslag, uanset indholdet. Dette
    er en nyskabelse i dansk politik, og Enhedslisten mener, at
    det er at løbe fra ansvaret som folkevalgt.
    Liberal Alliances medlem af udvalget støtter forslaget om
    varig nedsættelse af ministervederlag. Liberal Alliance note-
    rer, at der er lavet en midlertidig reduktion af vederlaget,
    som efterfølgende er parkeret i en kommission. Liberal Alli-
    ance så hellere, at Folketingets medlemmer tog ansvar for
    vederlagsstørrelsen og besluttede en varig sænkelse indtil
    man eventuelt måtte tage ansvar for en anden beslutning.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
    rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
    gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
    get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
    linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2014-15
    Journalnummer
    DokumentId
    Udvalget for Forretningsordenen 2014-15
    B 75 Bilag 1
    Offentligt
    Mogens Lykketoft (S) fmd. Bertel Haarder (V) nfmd. Pia Kjærsgaard (DF) Lone Loklindt (RV) Per Clausen (EL)
    John Dyrby Paulsen (S) Karen J. Klint (S) Ole Hækkerup (S) Leif Lahn Jensen (S) Torben Hansen (S)
    Camilla Hersom (RV) Holger K. Nielsen (SF) Pernille Skipper (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Kristian Jensen (V)
    Flemming Damgaard Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Søren Espersen (DF) Peter Skaarup (DF)
    Simon Emil Ammitzbøll (LA) Brian Mikkelsen (KF)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2