Svar på spørgsmål vedr. sagen om kidnapning af de 31 hazaraere i det sydlige Afghanistan

Tilhører sager:

Aktører:


Oversendelsesskrivelse URU 158.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/UPN/bilag/209/1528694.pdf

Udenrigsministeriet
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 24595 / 558381 ALO 07-05-2015
Vedlagt fremsendes svar på URU alm. del spørgsmål 158 af 13. april
2015 til udenrigsministeren stillet efter ønske fra Nikolaj Willumsen.
Martin Lidegaard
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15
UPN Alm.del Bilag 209
Offentligt


URU 158.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/UPN/bilag/209/1528695.pdf

Udenrigsministeriet
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget
til udenrigsministeren af 13. april
2015. URU alm. del – spørgsmål
158 stillet af Nikolaj Willumsen
(EL).
Spørgsmål 158
”Vil ministeren kontakte den afghanske regering og bede om en forklaring på, hvorfor den
afghanske regering i mere end en måned intet har foretaget sig i sagen om 31 hazaraere, der
er blevet kidnappet i det sydlige Afghanistan?”
Svar:
Kidnapningen af de 31 hazaraere i det sydlige Afghanistan den 23. februar er meget
bekymrende. Det er en sag, som Udenrigsministeriet følger, blandt andet gennem vores
ambassade i Kabul.
Det er vores forståelse, at den afghanske regering og andre aktører har taget flere initiativer
for at få gidslerne frigivet. Der har løbende været gjort flere forsøg på mægling mellem
lokale ældre og gidseltagerne. Derudover gennemførte afghanske sikkerhedsstyrker den 3.
marts en større militær operation i det sydlige Afghanistan, hvor blandt andet den
formodede leder for gidseltagerne angiveligt blev arresteret, og et større antal
gidseltagere/oprørere menes nedkæmpet. Den 5. maj lancerede de afghanske
sikkerhedsstyrker endnu en operation for at befri gidslerne. Efter vores oplysninger pågår
denne stadig. Desværre har hverken mægling eller de militære operationer hidtil resulteret i
gidslernes frigivelse.
Præsident Ghani og Chief Executive Abdullah har understreget, at sagen har meget høj
prioritet for den afghanske regering, og de har begge aflagt besøg i teltlejren, som de
pårørende har etableret i Kabul for at fastholde opmærksomheden omkring de kidnappede
hazaraer. De pårørende er, på regeringens initiativ, blevet briefet om situationen på et
møde i regeringens Nationale Sikkerhedsråd.
På baggrund af ovenstående ses der ikke på nuværende tidspunkt behov for at rejse emnet
bilateralt over for den afghanske regering, men vi vil naturligvis fortsat følge udviklingen i
sagen.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15
UPN Alm.del Bilag 209
Offentligt