Svar på spm. nr. S 1153: Vil ministeren på baggrund af Finanstilsynets direktørs overgang til at blive direktør for Finansrådet overveje at indføre en konkurrenceklausul for offentlige chefer, eventuelt i stil med de karensregler, der gælder for ansatte i Europa-Kommissionen f.eks. i forhold til et skifte til et indholdsmæssigt beslægtet job i en lobbyorganisation?
Tilhører sager:
Aktører:
S 1153.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1153/svar/1251185/1528405.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Finansministeren Folketingets Lovsekretariat 11. maj 2015 Svar på spørgsmål S 1153 af 29. april 2015 stillet af Frank Aaen (EL) Spørgsmål ”Vil ministeren på baggrund af Finanstilsynets direktørs overgang til at blive di- rektør for Finansrådet overveje at indføre en konkurrenceklausul for offentlige chefer, eventuelt i stil med de karensregler, der gælder for ansatte i Europa- Kommissionen f.eks. i forhold til et skifte til et indholdsmæssigt beslægtet job i en lobbyorganisation?” Svar En høj mobilitet og videnspredning er til gavn for væksten og produktiviteten på det danske arbejdsmarked. Det gælder også i de situationer, hvor mobiliteten sker på tværs af det private og offentlige område, fx hvis en offentligt ansat chef over- går til en chefstilling på det private område. Efter forvaltningsloven er offentligt ansatte chefer som andre offentligt ansatte omfattet af en tavshedspligt i forhold til at videregive oplysninger, som de har fået kendskab til i forbindelse med deres tjeneste. Tavshedspligten bortfalder ikke med ansættelsens ophør. En tidligere offentligt ansat chef er således også efter sin fratræden bundet af tavshedspligten og kan dermed ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som den pågældende har fået kendskab til i forbindelse med sin tidligere tjeneste. Der er ikke noget til hinder for, at en statslig ansættelsesmyndighed i en konkret situation vælger at aftale en konkurrenceklausul. Det er således den enkelte statsli- ge arbejdsgiver, der vurderer, om der i forbindelse med en ansættelse måtte være behov for en konkurrenceklausul. Jeg er ikke bekendt med eksempler på anven- delse af konkurrenceklausuler i staten. Med venlig hilsen Bjarne Corydon 2014-15 S 1153 endeligt svar Offentligt