Svar på spm. nr. S 1176: Mener ministeren, at den geografiske placering af erhvervsskoler med plastmageruddannelsen kun beliggende i Jylland er rimelig og fornuftig?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: undervisningsministeren
- Minister: undervisningsministeren
- Spørger: Hans Andersen
- Til: Christine Antorini
§ 20 svar - svar på spm S 1176_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1176/svar/1251024/1528135.pdf
11-05-2015 Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Hans Andersen (V) på spørgsmål af 30. april 2015 (nr. S 1176) ”Mener ministeren, at den geografiske placering af erhvervsskoler med plastmageruddannelsen kun beliggende i Jylland er rimelig og fornuftig?” Svar: Den jydske Haandværkerskole i Hadsten er godkendt til at udbyde plastmageruddannelsen. Den jydske Haandværkerskole har herudover udlagt undervisning inden for uddannelsen til AMU SYD i Ribe, som derved udbyder uddannelsen på den Den jydske Haandværkerskoles godkendelse og ansvar. Jeg kan oplyse, at der som led i gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen vil blive gennemført en udbudsrunde, hvor alle gældende godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelsers grund- og hoved- forløb kaldes tilbage, og hvor nye godkendelser vil få virkning fra og med 1. august 2017. Formålet med udbudsrunden er at sikre, at der både er uddannelsesmiljøer af høj faglig kvalitet og at udbuddene samtidig er geografisk dækkende. I den forbindelse bliver alle relevante parter inddraget i udbudsprocessen, herunder erhvervsskolerne, faglige udvalg for erhvervsuddannelserne, regionerne og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Forberedelsen af udbudsrunden er allerede påbegyndt for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag. Undervisningsministeriet planlægger at udsende et orienteringsbrev i maj 2015. Her vil det fremgå, at erhvervsskoler og andre i oktober 2015 bliver anmodet om at ansøge om godkendelser med ansøg- ningsfrist i februar 2016, at godkendelser og afslag på ansøgninger vil blive givet i september 2016 samt at de nye godkendelser vil have virkning fra og med 1. august 2017. Jeg forventer, at alle parter går positivt ind i et samarbejde om den kommende ansøgningsrunde. Jeg vil derfor afvente resultaterne af denne proces, herunder afvente indstillinger fra regionerne og REU, in- den jeg går ind i konkrete forhold vedrørende udbud af erhvervsuddannelser lokalt, regionalt og natio- nalt. Christine Antorini 2014-15 S 1176 endeligt svar Offentligt