L 184 - svar på spm. 4 om, hvorvidt ligestillingslovens regler i dag finder anvendelse på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Charlotte Dyremose
Svar på BEU spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L184/spm/4/svar/1250853/1527910.pdf
Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 01 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 8.Maj 2015 J.nr. 2015-1113 Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 184), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Dy- remose (KF). Spørgsmål nr. 4: ”Kan ministeren bekræfte, at ligestillingslovens regler i dag finder anvendelse på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse?” Endeligt svar: Ligestillingsloven hører under ligestillingsministerens ressort. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har oplyst følgende: ”Ligestillingsloven finder anvendelse for enhver arbejdsgiver, myndighed og orga- nisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed jf. ligestillingsloven § 1a. I ligestillingslovens kapitel 4 er oplistet reglerne for kønssammensætningen i bestyrelser og repræsentantskaber i institutioner og selskaber inden for den statslige forvaltning mv. Det fremgår således af ligestillingsloven § 11, at bestemmelsen omfatter institutio- ner og virksomheder inden for den statslige forvaltning. Hvilke institutioner, der er omfattet af bestemmelsen er nærmere defineret i bekendtgørelse om måltal i besty- relser mv. og politik for de øvrige ledelsesniveauer i statslige institutioner og virk- somheder for at fremme en ligelig kønsmæssig sammensætning. Ifølge bekendtgø- relsens § 1 gælder dette for: 1) Institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning. 2) Institutioner og virksomheder, som ikke er omfattet af den statslige forvaltning, men hvis udgifter overvejende (dvs. mindst 60-70 pct.) dækkes af statslige midler. 3) Institutioner og virksomheder, som ikke er omfattet af den statslige forvaltning, men som staten ejer den overvejende andel (dvs. mindst 60-70 pct.) af. Til uddybning af afgrænsningen af hvilke institutioner, der er omfattet af begrebet statslig kan jeg henvise til bemærkningerne til ændringen af ligestillingsloven, hvor begrebet er beskrevet: Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 184 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2 ”Ved »institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning« forstås så- danne institutioner og virksomheder, der i henhold til offentlighedsloven og for- valtningsloven kan henregnes til den statslige forvaltning. I overensstemmelse med offentlighedsloven skal der ved fastlæggelsen af, hvilke institutioner og virksomheder der skal henregnes til »den statslige forvaltning«, lægges vægt på en bedømmelse af institutionernes organisatoriske placering og kun i tilfælde, hvor denne kan give anledning til tvivl tillige på, hvilke funktioner insti- tutionen udøver. […] For så vidt angår selvstændige offentlige virksomheder oprettet ved lov, vil fast- læggelsen af, om de kan henregnes til den statslige forvaltning, i høj grad bero på, hvorledes lovgiver konkret har forholdt sig hertil i loven. I bemærkningerne til lov- forslaget, hvorved den selvstændige offentlige virksomheder Energinet Danmark blev etableret, fremgår det, at den i kraft af sin status som selvstændig offentlig virksomhed oprettet ved lov er del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand. Energinet.dk er herefter omfattet af stk. 1. Som eksempel på andre institutioner og virksomheder inden for den statslige for- valtning, der er omfattet af stk. 1, kan nævnes Arbejdsmarkedets Tillægspension, Danmarks Nationalbank, Danmarks Radio, Visitdenmark, universiteter etableret i henhold til universitetsloven, gymnasier m.v. omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.. Det bemærkes dog, at kravet om en ligelig sammensætning er fraveget ved lov i § 25 i lov om Ar- bejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter der kun stilles krav om en »afbalanceret« kønssammensætning.”” Jeg kan henholde mig til det af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold oplyste. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ligesom Arbejdsmarke- dets Tillægspension institutioner inden for den statslige forvaltning, og ligestil- lingslovens regler finder således i dag anvendelse på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse. Venlig hilsen Henrik Dam Kristensen