Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 6. maj 2015
Tilhører sager:
Aktører:
AX17513
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B170/20141_B170_som_fremsat.pdf
Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 6. maj 2015 Betænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for Folketinget (Fremsættelse uden for Tingets mødeperiode af forslag til love om udgiftslofter) Indledning Udvalget for Forretningsordenen har fra Præsidiet modta- get indstilling om, at der foretages en mindre ændring af for- retningsordenens bestemmelser om fremsættelse af lovfor- slag, med henblik på at de i budgetloven forudsatte årlige lovforslag om udgiftslofter for stat, kommuner og regioner kan fremsættes skriftligt uden for Folketingets mødeperiode uden indkaldelse af Tinget til møde svarende til det, der al- lerede gælder for regeringens forslag til finanslov. Gældende regler og praksis om fremsættelse af regeringens finanslovsforslag Folketingets forretningsorden foreskriver i § 10, stk. 1, 4.-6. pkt., følgende hovedregel om fremsættelse af lovfor- slag for Tinget: »Når et lovforslag ønskes fremsat for Folketinget, medde- ler vedkommende minister eller forslagsstillende medlem (medlemmer) dette til formanden, som anmelder lovforsla- get i Tinget ved at oplæse navn(e) på forslagsstiller(e) i kort form og forslagsnummer og i øvrigt henvise til offentliggø- relsen på en af Folketingets hjemmesider. Lovforslaget fremsættes derefter skriftligt, medmindre forslagsstilleren har begæret mundtlig fremsættelse. I sidstnævnte tilfælde kan fremsættelsen ske enten i samme møde eller i et senere møde.« Som undtagelse herfra foreskrives i § 10, stk. 2, at rege- ringens finanslovsforslag kan fremsættes skriftligt uden for Tingets mødeperiode uden indkaldelse af Tinget til møde, idet anmeldelsen og lovforslaget offentliggøres på en af Fol- ketingets hjemmesider. I så fald kan forslaget henvises af formanden til Finansudvalget. Den særlige regel om fremsættelse af regeringens finans- lovsforslag uden for Folketingets mødeperioder, uden at Tinget behøver indkaldes, er praktisk begrundet. Reglen skal ses i sammenhæng med grundlovens § 45, stk. 1, hvor- efter forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for Folketinget senest 4 måneder før finansårets begyndelse. Da den nuværende grundlov blev til, løb finansåret fra den 1. april til den 31. marts, og det tidspunkt, hvor finanslovs- forslaget senest kunne fremsættes, lå dermed i Folketingets almindelige mødeperiode. Siden 1979 har finansåret imid- lertid svaret til kalenderåret, og finanslovsforslaget skal der- med efter grundloven fremsættes senest ved udgangen af au- gust. Bestemmelsen i forretningsordenens § 10, stk. 2, gør det muligt at gøre dette på skriftligt grundlag, således at det ikke er nødvendigt at afholde et møde i Folketinget i den mødefri sommerperiode alene med henblik på fremsættelse af finanslovsforslaget. I praksis behandles finanslovforslaget således, at forslaget efter fremsættelsen sættes til 1. behandling i et særskilt mø- de i Folketinget i september. Forslaget bortfalder ved over- gangen til det nye folketingsår den første tirsdag i oktober og genfremsættes i det nye folketingsår, hvorefter det gen- nemgår tre nye behandlinger. Fremsættelse af forslag til lov om udgiftslofter Med budgetloven, lov nr. 547 af 18. juni 2012, er der ind- ført en ny ordning med lovbestemte udgiftslofter for staten, kommunerne og regionerne. Udgiftslofterne fastsættes, så de hele tiden omfatter en rullende 4-årig periode. Ordningen in- debærer på den baggrund, at finansministeren hvert år sam- tidig med regeringens forslag til finanslov fremsætter for- slag til lov om udgiftslofter for det fjerde af de efterfølgende finansår. Med henblik på at undgå at skulle afholde et møde i som- merperioden alene med henblik på fremsættelse af lovforsla- get om udgiftslofter for 2018 gav Folketinget i sit møde den 11. juni 2014 samtykke til fravigelse af forretningsordenens hovedregel om fremsættelse af lovforslag, således at lovfor- Beslutningsforslag nr. B 170 Folketinget 2014-15 AX017513 slaget i august 2014 ville kunne fremsættes på samme måde som finanslovsforslaget. Finansministeren fremsatte herefter lovforslaget den 26. august 2014 sammen med finanslovs- forslaget for 2015. Samtidig fremsattes endvidere et forslag til ændring af den allerede gældende lov om udgiftslofter for 2014-2017. Præsidiets og Udvalget for Forretningsordenens overvejel- ser Det vil efter Præsidiets og Udvalget for Forretningsorde- nens opfattelse være ønskeligt, at de i budgetloven forudsat- te årligt tilbagevendende forslag til lov om udgiftslofter kan fremsættes for Folketinget på samme måde som regeringens finanslovsforslag, uden at dette kræver fravigelse fra forret- ningsordenens regler i det enkelte tilfælde. Det foreslås derfor, at den særlige regel om fremsættelse af regeringens finanslovsforslag udvides til også at omfatte lovforslagene om udgiftslofter. Indstilling Herefter indstiller udvalget de i nedenstående forslag til folketingsbeslutning indeholdte ændringer af forretnings- ordenen til vedtagelse. Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Fremsættelse uden for Tingets mødeperiode af forslag til love om udgiftslofter) § 1 I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og ændret senest den 2. december 2014, foretages følgende ændring: 1. I § 10, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Det samme gælder for de i budgetloven forudsatte for- slag til love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommu- ner og regioner samt for eventuelle lovforslag om ændring af tidligere vedtagne love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, som regeringen ønsker at frem- sætte i samme forbindelse.« § 2 Folketingsbeslutningen træder i kraft dagen efter vedta- gelsen. Bemærkninger til forslaget Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det foreslås, at den særlige regel i forretningsordenens § 10, stk. 2, om skriftlig fremsættelse af regeringens finans- lovsforslag udvides til også at omfatte de forslag til love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, som er forudsat i budgetloven. I lighed med finanslovsfor- slaget vil disse lovforslag således fremover – uden at det kræver særskilt fravigelse af forretningsordenens almindeli- ge regler, jf. forretningsordenens § 42 – kunne fremsættes skriftligt af regeringen uden for Folketingets mødeperiode uden indkaldelse af Tinget til møde. Anmeldelsen og lovfor- slaget offentliggøres på en af Folketingets hjemmesider, og forslaget kan af formanden henvises til Finansudvalget. For fuldstændighedens skyld foreslås det udtrykkeligt be- stemt, at udvidelsen af reglen om skriftlig fremsættelse ikke kun omfatter de nye hovedlovforslag om udgiftslofter, men også eventuelle lovforslag om ændring af tidligere vedtagne love om fastsættelse af udgiftslofter, som regeringen måtte ønske at fremsætte i samme forbindelse. Til § 2 Det foreslås, at beslutningsforslaget træder i kraft dagen efter vedtagelsen. Mogens Lykketoft (S) fmd. Bertel Haarder (V) nfmd. Pia Kjærsgaard (DF) Lone Loklindt (RV) Per Clausen (EL) John Dyrby Paulsen (S) Karen J. Klint (S) Ole Hækkerup (S) Leif Lahn Jensen (S) Torben Hansen (S) Camilla Hersom (RV) Holger K. Nielsen (SF) Pernille Skipper (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Kristian Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Søren Espersen (DF) Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Brian Mikkelsen (KF) Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 2 Socialdemokratiet (S) 47 Dansk Folkeparti (DF) 22 Radikale Venstre (RV) 17 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Enhedslisten (EL) 12 Liberal Alliance (LA) 9 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 3