Svar på spm. nr. S 1148: Når det – ifald ministeren deler visionen om at styrke lystfiskerturismen i Danmark – forudsætter fisk i de danske åer og fjorde, ikke mindst laks i Skjern Å, som har gennemgået et stort genopretningsforløb for at styrke laksens tilstedeværelse, er det så ministerens holdning, at den skarv i Ringkøbing Fjord og ved Skjern Ås udmunding, som æder store dele af laksesmolten, skal kraftigt reguleres, så laksesmolten overlever passagen fra Skjern Å til Vesterhavet via Ringkøbing Fjord?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Minister: miljøministeren
- Spørger: Esben Lunde Larsen
- Til: Kirsten Brosbøl (udpeget af S)
Svar på spm. S 1148.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1148/svar/1250502/1527412.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren J.nr. NST-301-00521 Den 7. maj 2015 Folketingsmedlem Esben Lunde Larsen (V) har den 28. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr. S 1148, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1148 Når det – ifald ministeren deler visionen om at styrke lystfiskerturismen i Danmark – forudsætter fisk i de danske åer og fjorde, ikke mindst laks i Skjern Å, som har gennemgået et stort genopretningsforløb for at styrke laksens tilstedeværelse, er det så ministerens holdning, at den skarv i Ringkøbing Fjord og ved Skjern Ås udmunding, som æder store dele af laksesmolten, skal kraftigt reguleres, så laksesmolten overlever passagen fra Skjern Å til Vesterhavet via Ringkøbing Fjord? Svar Jeg er enig i, at en udvikling af lystfiskerturismen naturligvis er afhængig af sunde fiskebestande i de danske åer og fjorde. Det er derfor positivt, at f.eks. laksebestandene i de vestjyske vandløb generelt er gået frem inden for de sidste ti år som følge af en række tiltag, blandt andet gennem vandløbsrestaureringer, der har forbedret levesteder og fjernet af spærringer i vandløbene og dermed forbedret fiskenes passagemuligheder til gyde- og opvækstområderne. Jeg er dog også bekendt med, at skarvernes fødesøgning kan have en negativ betydning for fiskebestande, heriblandt laksebestanden i Skjern Å. Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der endvidere oplyser følgende, jeg kan henholde mig til: ”Naturstyrelsen forvalter skarv ud fra rammerne i Forvaltningsplan for skarv. Planen anviser bl.a. områder, hvor antallet af skarv lokalt begrænses af hensyn til fiskebestande og fiskeri. Det omfatter blandt andet Ringkøbing Fjord og Skjern Å. Styrelsen drøfter yderligere reguleringsmuligheder med Skarvarbejdsgruppen i forbindelse med den igangværende revision af forvaltningsplanen. Skarvarbejdsgruppen rådgiver Naturstyrelsen i spørgsmål om skarv og består af organisationer, myndigheder og forskningsorganisationer. Ud over repræsentanter for forskellige fiskeriinteresser deltager f.eks. også Dansk Ornitologisk Forening og Dyrenes Beskyttelse.” 2014-15 S 1148 endeligt svar Offentligt 2 Jeg kan desuden henvise til besvarelse af spørgsmål S 1149 stillet den 28. april 2015 af samme spørger. Kirsten Brosbøl / Oluf Engberg