Spm. om Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse fulgte EU-udbudsreglerne i forbindelse med det i 2011 gennemførte begrænset nationalt udbud af vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer, til forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 128)
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/FOU/spm/128/1527335.pdf
Forsvarsudvalget Til: Forsvarsministeren Dato: 7. maj 2015 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: FOU alm. del Spørgsmål 128 Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (tidligere kaldet Forsvarets Materieltjeneste og i det følgende kaldet "FMT") har i en årrække haft en prak- sis om at undtage indkøb af vare- og tjenesteydelser fra de sædvanlige EU- udbudsregler og i stedet anskaffe varer og ydelser ved et såkaldt "begrænset nationalt udbud med forudgående annoncering." I 2011 gennemførte FMT et sådant begrænset nationalt udbud af vedligeholdelse af Marinehjemmevær- nets fartøjer. Det omhandlende udbud havde en økonomisk værdi, som væ- sentligt oversteg udbudsdirektivets tærskelværdier, ligesom ydelsen ikke kan siges at være knyttet til et bestemt geografisk udførelsessted eller til en ude- lukkende dansk branche, og at der ikke har været tale om en grænseoverskri- dende interesse. Den anvendte praksis er imidlertid på nuværende tidspunkt ophørt, og Forsvaret vil fremadrettet udbyde en stor del af skibsvedligeholdel- sen i EU-udbud under afvejning af såvel nationale sikkerhedshensyn, udbuds- retslige hensyn og kommercielle hensyn. Finder ministeren, at den gennem- førte administrative praksis er i overensstemmelse med EU's udbudsregler? I så fald bedes ministeren redegøre for, hvilken udbudsretligt hjemmel, der har fundet anvendelse. Såfremt FMT ikke havde hjemmel til at gennemføre et så- dant nationalt udbud, finder ministeren da, at FMT var forpligtet til at gennem- føre et udbud efter udbudsdirektivets regler? Hvis FMT var forpligtet til at gennemføre et EU udbud, finder ministeren da, at FMT har overtrådt udbudsreglerne og gennemført en ulovlig indkøbsproces? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Engel-Schmidt (V). Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Jakob.Engel-Schmidt@ft.dk og til udvalg@ft.dk. På udvalgets vegne Karsten Nonbo formand 1/1 Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del Spørgsmål 128 Offentligt