Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 7. maj 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17497

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L162/20141_L162_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 7. maj 2015
    Forslag
    til
    Jernbanelov1)
    Kapitel 1
    Formål
    § 1. Lovens formål er at fastlægge rammerne for skinne-
    båren trafik, herunder at sikre, at jernbanetransport tilrette-
    lægges og gennemføres under hensyn til sikkerhed, frem-
    kommelighed og god samfundsøkonomi. Lovens rammer
    supplerer og udmønter retsakter fastsat af Den Europæiske
    Union, således at den danske jernbane sikres optimale vilkår
    for fortsat udvikling samt vækst i gods- og passagertrans-
    port.
    Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de formål, der
    er nævnt i stk. 1, særlig skabe klare rammer for jernbanens
    forskellige aktører og for passagerernes adgang til jernba-
    nen, fremme anlæg og fornyelse af jernbaner, sikre en effek-
    tiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkur-
    rence på markedet.
    Kapitel 2
    Anvendelsesområde og definitioner
    § 2. Loven gælder for jernbaner, herunder bybaner, jf.
    dog stk. 2-6.
    Stk. 2. For veteranbaner gælder alene kapitel 8.
    Stk. 3. Bybaner er ikke omfattet af kapitel 3, §§ 10, 17 og
    18 og § 53, stk. 3.
    Stk. 4. Ud over de bestemmelser, der er angivet i stk. 3, er
    metro og letbaner ikke omfattet af §§ 20-22 og 66-68.
    Stk. 5. Privatbaner er ikke omfattet af kapitel 3 og § 17.
    Transportministeren kan dog bestemme, at kapitel 3 og § 17
    helt eller delvis skal gælde for privatbaner.
    Stk. 6. Loven gælder ikke for privatejet jernbaneinfra-
    struktur og køretøjer, der udelukkende bruges på denne in-
    frastruktur til ejerens egen godstransport.
    § 3. I denne lov forstås ved:
    1) Anlægsmyndighed: Bygherren på et jernbaneanlægs-
    projekt.
    2) Ansøger: Enhver fysisk eller juridisk person, herunder
    jernbanevirksomheder, som har en almennyttig eller
    forretningsmæssig interesse i at købe eller reservere in-
    frastrukturkapacitet.
    3) Bybane: Metro, letbaner og S-baner, som udfører trans-
    port i byer og forstæder.
    4) Infrastrukturforvalter: Ethvert organ eller enhver virk-
    somhed, der er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og
    forvaltning, herunder trafikstyring, af jernbaneinfra-
    struktur.
    5) Jernbaneinfrastruktur: Infrastrukturelementer som defi-
    neret i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde,
    som hører til hoved- og sidesporene med undtagelse af
    spor inden for reparationsværksteder eller lokomotivre-
    miser eller private sportilslutninger.
    6) Jernbanevirksomhed: En virksomhed, hvis hovedakti-
    vitet består i godstransport eller passagertransport på
    jernbane, og som er forpligtet til at sørge for trækkraf-
    ten, eller en virksomhed, der kun leverer trækkraft.
    7) Veteranbane: Jernbanedrift, der gennem en begrænset
    personbefordring fortrinsvis drives for at tilgodese jern-
    banehistoriske og turistmæssige formål, og som ikke
    primært tilsigter at dække et trafikalt behov.
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i
    EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af
    jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet), EF-
    Tidende 2004, nr. L 164, side 44, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/88/EU af 9. juli 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og
    Rådets direktiv 2004/49/EF for så vidt angår fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af omkostningerne ved ulykker og dele af
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, EU-Tidende 2012, nr. L
    343, side 32.
    Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2014-15
    Transportmin., j.nr. 2010-4523 og 2015-1211
    AX017497
    Kapitel 3
    Markedsadgang
    Adgang til jernbaneinfrastrukturen
    § 4. Ansøgere har lige adgang til på ikkediskriminerende
    vilkår at søge om at købe eller reservere infrastrukturkapaci-
    tet på statens jernbaneinfrastruktur, jernbaneinfrastruktur
    ejet af A/S Storebælt eller A/S Øresund og anden jernbane-
    infrastruktur beliggende på den danske del af det transeuro-
    pæiske transportnet (TEN-T-nettet) samt adgang til statio-
    ner, kombiterminaler, rangerfaciliteter og jernbanerelaterede
    serviceydelser i tilknytning hertil.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om be-
    grænsning af retten til at medtage passagerer fra én station
    til en anden, hvor udøvelsen af denne ret vil skabe ubalance
    i den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjene-
    ste.
    Adgang til stationer, kombiterminaler og jernbanerelaterede
    servicefaciliteter
    § 5. Forvaltere af stationer tildeler uden forskelsbehand-
    ling jernbanevirksomheder betjeningskapacitet på stationer
    og tilhørende faciliteter, der ligger på de baneafsnit, som
    jernbanevirksomheden befærder.
    Stk. 2. Forvaltere af kombiterminaler tildeler uden for-
    skelsbehandling og mod betaling jernbanevirksomheder be-
    tjeningskapacitet på kombiterminaler. Tildeling sker i sam-
    arbejde med den infrastrukturforvalter, der forvalter det ba-
    neafsnit, hvorved kombiterminalerne er beliggende.
    Stk. 3. Forvaltere af jernbanerelaterede servicefaciliteter
    tildeler uden forskelsbehandling og mod betaling jernbane-
    virksomheder betjeningskapacitet til de pågældende facilite-
    ter og deri leverede ydelser.
    Stk. 4. Forvaltere som angivet i stk. 1-3 og 5 reserverer
    uden forskelsbehandling betjeningskapacitet i tilknytning til
    tildelt jernbaneinfrastruktur til ansøgere, der ikke er jernba-
    nevirksomheder.
    Stk. 5. I havne, hvortil der er knyttet jernbaneaktiviteter
    og dertil hørende faciliteter til omladning, gælder tilsvaren-
    de bestemmelser for betjeningskapacitet som angivet i stk.
    1-3.
    Stk. 6. Transportministeren fastsætter regler om betaling
    for tildeling af betjeningskapacitet på stationer, jf. stk. 1, på
    statens jernbaneinfrastruktur og jernbaneinfrastruktur ejet af
    A/S Storebælt eller A/S Øresund, herunder om betaling for
    at stille billetsalgsudstyr til rådighed. På stationer på jernba-
    neinfrastruktur, der ikke ejes af staten, kan forvaltere af sta-
    tioner fastsætte krav om, at tildeling af betjeningskapacitet
    sker mod betaling.
    Stk. 7. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    forvaltning af og adgang til stationer, kombiterminaler og
    jernbanerelaterede servicefaciliteter og heri leverede ydel-
    ser.
    § 6. Hvis forvaltere af de faciliteter, der er nævnt i § 5,
    stk. 1-3 og 5, samtidig kontrolleres direkte eller indirekte af
    en jernbanevirksomhed, der har en dominerende stilling på
    jernbanetransportmarkedet, hvor faciliteten benyttes, skal
    tildelingen efter § 5 forvaltes uafhængigt af den pågældende
    virksomhed.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om forhold efter stk. 1, herunder regler om særskilte regn-
    skaber.
    § 7. Såfremt en servicefacilitet, der er omfattet af § 5, ik-
    ke har været benyttet i mindst 2 år i træk og en jernbanevirk-
    somhed over for ejeren eller forvalteren af faciliteten på
    grundlag af et påvist behov har tilkendegivet interesse for
    adgang hertil, skal ejeren offentliggøre, at faciliteten kan
    leases eller lejes helt eller delvis som jernbanefacilitet. Dette
    gælder dog ikke, såfremt ejeren eller forvalteren af service-
    faciliteten kan godtgøre, at en igangværende omstillingspro-
    ces forhindrer jernbanevirksomheder i at benytte den.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om leasing- eller lejeforhold efter stk. 1.
    Regnskaber
    § 8. Jernbanevirksomheder skal føre og offentliggøre sær-
    skilte driftsregnskaber og balancer for aktiviteter i forbindel-
    se med jernbanegodstransport og for aktiviteter i forbindelse
    med passagertransport. Offentlige midler, der udbetales til
    aktiviteter i forbindelse med transporttjenester som led i of-
    fentlig tjeneste, skal figurere særskilt i de relevante regnska-
    ber, og de må ikke overføres til aktiviteter i forbindelse med
    andre transporttjenester eller anden form for aktivitet.
    Stk. 2. Regnskaberne vedrørende de forskellige aktivitets-
    områder, der henvises til i stk. 1, skal føres således, at det er
    muligt at overvåge forbuddet mod overførsel af offentlige
    midler, der er betalt til ét aktivitetsområde, til et andet og at
    overvåge anvendelsen af overskud fra andre forretningsakti-
    viteter.
    Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om virksomhedernes pligt til at føre og offentliggøre sær-
    skilte regnskaber, jf. stk. 1 og 2.
    Kapitel 4
    Krav til virksomheder på jernbaneområdet
    § 9. Drift af jernbanevirksomhed i Danmark kræver tilla-
    delse, der udstedes af Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen kan
    suspendere, ændre eller tilbagekalde tilladelser, der er ud-
    stedt til jernbanevirksomhederne.
    Stk. 2. Trafikstyrelsen underretter Det Europæiske Jernba-
    neagentur ved udstedelse, suspension, ændring eller tilbage-
    kaldelse af tilladelser til jernbanevirksomheder.
    Stk. 3. Tilladelser udstedt af andre medlemsstater i Den
    Europæiske Union i medfør af EU-regler gælder i Danmark.
    Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    krav til at opnå en tilladelse til at drive jernbanevirksomhed
    efter stk. 1, herunder krav om hæderlighed, finansiel kapaci-
    tet, faglige kompetencer og forsikring til dækning af erstat-
    ningsansvar.
    Stk. 5. Transportministeren fastsætter endvidere regler om
    udstedelse, fornyet vurdering, suspension, vilkår, ændring,
    tidsbegrænsning eller tilbagekaldelse af tilladelser efter stk.
    1.
    2
    § 10. Ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, skal
    have en godkendelse af infrastrukturforvalteren for at kunne
    reservere jernbaneinfrastrukturkapacitet på et givet tids-
    punkt på infrastrukturforvalterens baneafsnit.
    Stk. 2. Banedanmark fastsætter nærmere regler om vilkår
    for godkendelse af ansøgere, jf. stk. 1.
    Stk. 3. Infrastrukturforvaltere, der stiller jernbaneinfra-
    struktur til rådighed for andre, kan ligeledes fastsætte vilkår
    for godkendelse af ansøgere, jf. stk. 1.
    § 11. Transportministeren kan fastsætte regler om sikker-
    hedscertificering af virksomheder og personer, som udfører
    opgaver for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvalte-
    re, herunder regler om forsikring for disse virksomheder og
    personer.
    § 12. Transportministeren kan bestemme, at de virksom-
    heder, der udsteder certifikater til ihændehavere af køretøjer,
    vedligeholdelsesenheder eller værksteder m.v. i henhold til
    EU-regler, skal være omfattet af en akkrediteret ordning.
    Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    akkrediteringsordningen efter stk. 1, herunder om krav til
    certificering og underretning om akkreditering.
    Forretningsbetingelser, kontrolafgifter og færdselsregler
    § 13. Jernbanevirksomheder skal udarbejde forretningsbe-
    tingelser om virksomhedernes regler vedrørende befordring,
    herunder erstatningsansvar over for passagerer ved skader
    på bagage. Forretningsbetingelserne skal endvidere gengive
    reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
    jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser og reglerne
    om erstatning i forbindelse med national godstransport. For-
    retningsbetingelserne skal anmeldes til Trafikstyrelsen.
    Stk. 2. Jernbanevirksomheders forretningsbetingelser skal
    være offentligt tilgængelige.
    § 14. Jernbanevirksomheder kan opkræve kontrolafgift og
    ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig
    rejsehjemmel.
    Stk. 2. Kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer som nævnt
    i stk. 1 inddrives efter lov om inddrivelse af gæld til det of-
    fentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive
    skyldige beløb ved modregning i overskydende skat.
    Stk. 3. Passagerer, der ikke er i besiddelse af gyldig rejse-
    hjemmel, har pligt til på forlangende at forevise legitimation
    for jernbanevirksomhedens personale med henblik på at
    fastslå passagerens identitet.
    Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    jernbanevirksomhedens adgang til at opkræve kontrolafgift
    og ekspeditionsgebyr, jf. stk. 1.
    § 15. Jernbanevirksomhederne skal overholde infrastruk-
    turforvalterens krav til færdsel, jf. § 19, stk. 1.
    Kapitel 5
    Infrastruktur og infrastrukturforvaltning
    Banedanmark
    § 16. Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruk-
    tur.
    Stk. 2. Banedanmark er bortset fra opgaver vedrørende
    vedligeholdelse og reinvestering infrastrukturforvalter for
    jernbanedelen på den faste forbindelse over Storebælt og på
    de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse
    over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen).
    Stk. 3. Banedanmark varetager kapacitetstildeling og tra-
    fikstyring på jernbaneinfrastruktur ejet af A/S Femern Land-
    anlæg.
    Stk. 4. Banedanmark kan endvidere varetage kapacitetstil-
    deling på jernbaneinfrastruktur ejet af Femern A/S.
    Stk. 5. Banedanmark kan forvalte anden jernbaneinfra-
    struktur i henhold til aftale med infrastrukturejeren.
    Kapacitetstildeling
    § 17. Infrastrukturforvalteren tildeler infrastrukturkapaci-
    tet på baneafsnit, som denne forvalter.
    Stk. 2. I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende øn-
    sker om infrastrukturkapacitet på et baneafsnit, fordeler in-
    frastrukturforvalteren kapaciteten efter nærmere regler fast-
    sat af transportministeren, jf. stk. 5.
    Stk. 3. Der gives fortrinsret til godstrafik i internationale
    godstogskorridorer i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
    dets forordning om et europæisk banenet med henblik på
    konkurrencebaseret godstransport og derefter til trafik udført
    som offentlig tjeneste.
    Stk. 4. Kapacitet, som ikke er fordelt i henhold til stk. 3,
    fordeles til ansøgende jernbanevirksomheder således, at
    1) der tages hensyn til virksomhedernes hidtidige kapaci-
    tetsrettigheder,
    2) der inden for nærmere fastsatte rammer stilles kapacitet
    til rådighed for jernbanevirksomheder, som for første
    gang ansøger om rettigheder til baneafsnittet, og
    3) jernbaneinfrastrukturen i øvrigt udnyttes på den sam-
    fundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde.
    Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    fordeling af infrastrukturkapacitet, jf. stk. 2-4.
    Oplysninger om infrastrukturen og adgang hertil
    § 18. Infrastrukturforvaltere udarbejder og offentliggør
    årligt en netredegørelse, der beskriver karakteren af den
    jernbaneinfrastruktur, der er til rådighed for jernbanevirk-
    somhederne og ansøgerne, og beskriver vilkårene for jernba-
    nevirksomhedernes og ansøgernes adgang til jernbaneinfra-
    strukturen, herunder om afgifter og jernbanevirksomheder-
    nes betaling for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen, jf. §
    21.
    Stk. 2. Netredegørelsen indeholder ligeledes oplysninger
    om vilkårene for jernbanevirksomhedernes og ansøgernes
    adgang til servicefaciliteter, der er omfattet af § 5, og oplys-
    ninger om levering af ydelser i disse faciliteter eller henviser
    til en hjemmeside, hvor oplysningerne fremgår.
    Stk. 3. Vilkår for godkendelse af ansøgere, som Banedan-
    mark og infrastrukturforvaltere fastsætter efter § 10, stk. 2
    og 3, gengives i netredegørelsen.
    Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    netredegørelsen, der er nævnt i stk. 1 og 2, herunder om
    tidspunkt for offentliggørelse og retningslinjer for netrede-
    gørelsen.
    3
    § 19. Infrastrukturforvalteren offentliggør sine krav til
    færdsel på baneafsnit, som denne forvalter.
    Stk. 2. Infrastrukturforvalteren skal stille de tekniske for-
    skrifter, der er nødvendige for kørslen på et baneafsnit, til
    rådighed for jernbanevirksomhederne.
    Stk. 3. Transportministeren kan pålægge infrastrukturfor-
    valteren at afgive tekniske og statistiske oplysninger om den
    jernbaneinfrastruktur, som vedkommende forvalter, herun-
    der oplysninger om jernbanevirksomhedernes trafik på jern-
    baneinfrastrukturen. Transportministeren bestemmer den
    form, hvori oplysningerne skal afgives.
    § 20. I forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet
    indgår infrastrukturforvalteren kontrakt med jernbanevirk-
    somheden om samarbejdsrelationer og betingelser for benyt-
    telse af jernbaneinfrastrukturen. Kontrakten skal indeholde
    en præstationsordning, der kan omfatte bestemmelser om
    bonus og om bod for togforsinkelser og for manglende over-
    holdelse af aftalens bestemmelser.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om betingelser for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen, jf.
    stk. 1.
    § 21. Transportministeren fastsætter regler om jernbane-
    virksomhedernes betaling for at benytte statens jernbanein-
    frastruktur.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om en
    kompensationsordning, der kan understøtte konkurrence-
    mæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre for-
    mer for godstransport.
    Stk. 3. Transportministeren kan bestemme, at jernbane-
    virksomheder mod særskilt betaling kan købe særlige ydel-
    ser af infrastrukturforvalteren, der ikke er omfattet af beta-
    ling i stk. 1, herunder forvarmning af passagertog.
    § 22. Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Bane-
    danmarks elforsyningsaktiviteter.
    Stk. 2. Banedanmark forsyner jernbanevirksomhederne
    med kørestrøm. Transportministeren fastsætter nærmere reg-
    ler herfor.
    Drift og trafikstyring
    § 23. Infrastrukturforvalteren har ansvaret for en sikker
    trafikstyring på den del af jernbaneinfrastrukturen, som den-
    ne forvalter.
    Stk. 2. Ønsker en infrastrukturforvalter, at ansvaret for
    trafikstyringen skal varetages af en anden virksomhed, skal
    Trafikstyrelsen godkende dette. Trafikstyrelsen kan fastsæt-
    te vilkår herfor.
    Sikring af baneafsnittet og driften på sporene
    § 24. Der kan ikke uden tilladelse fra infrastrukturforval-
    teren
    1) foretages udgravninger eller opfyldninger eller anbrin-
    ges materiel eller materialer i en sådan nærhed af infra-
    strukturforvalterens område, at der derved kan opstå fa-
    re for driften,
    2) føres ledninger over, under eller langs med banen,
    3) ledes vand til banen eller dennes grøfter, herunder ved
    opstemning, eller
    4) foretages arbejder i niveauoverkørsler.
    § 25. Infrastrukturforvalteren kan kræve træer og anden
    beplantning på, over og ved baneareal fjernet, nedskåret, op-
    stammet eller studset, når banens vedligehold eller hensynet
    til togdriften gør det nødvendigt. Efterkommes infrastruktur-
    forvalterens krav ikke inden for en fastsat frist, kan infra-
    strukturforvalteren lade arbejdet udføre på ejerens bekost-
    ning.
    § 26. Inden for nærmere angivne afstande, der fastsættes
    af transportministeren, jf. stk. 3, skal rummet over og på
    begge sider af alle spor, der ligger på havneområde uden at
    være bestemt afgrænset fra dette, samt alle spor, der ligger i
    vej, gade eller plads, der er åben for almindelig færdsel, hol-
    des fri for faste og løse genstande.
    Stk. 2. § 24 gælder tilsvarende for de spor, der er nævnt i
    stk. 1.
    Stk. 3. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    de forhold, der er nævnt i stk. 1, og om forhold, der i øvrigt
    måtte findes fornødne til sikring af driften på sporene.
    § 27. Infrastrukturforvalteren etablerer, vedligeholder og
    nedtager egne hegn, herunder fastsætter hegnstyper, på ba-
    neafsnit, der forvaltes af den pågældende.
    § 28. Hævd kan ikke vindes over arealer, der i matriklen
    er registreret som jernbanearealer.
    Infrastrukturens ensartethed og sikkerhed
    § 29. Transportministeren kan fastsætte regler om anlæg,
    vedligeholdelse, drift og nedlæggelse af jernbaneinfrastruk-
    tur, herunder om jernbaneinfrastrukturens forhold til omgi-
    velserne, om entreprisebetingelser og om sådanne forhold,
    som i øvrigt er af betydning for jernbaneinfrastrukturens
    ensartethed og sikkerhed.
    Kapitel 6
    Ekspropriation og anlæg af baner
    Ekspropriation m.v.
    § 30. Transportministeren kan til statslige anlæg, når det
    er nødvendigt af hensyn til almenvellet, iværksætte eller, for
    så vidt angår ikkestatslige anlæg, tillade, at anlægsmyndig-
    heden iværksætter ekspropriation til de formål, der er nævnt
    i stk. 2.
    Stk. 2. Ekspropriation i henhold til stk. 1 kan ske til
    1) nyanlæg af jernbaner,
    2) udvidelse eller ændring af eksisterende jernbaneanlæg,
    3) nyanlæg, udvidelse eller ændring af veje i forbindelse
    med anlæg efter nr. 1 og 2,
    4) sikring og regulering af færdslen ved krydsninger mel-
    lem veje og jernbaner,
    5) vedligehold af jernbaneanlæg, nødvendige supplerende
    foranstaltninger og fyldtagning,
    6) foranstaltninger af hensyn til udnyttelse, betjening, sik-
    ring, synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af de
    anlæg, der er nævnt i nr. 1-5, herunder til etablering af
    4
    fornødne adgangsveje, arbejdsarealer, garager, værk-
    steder, administrationsbygninger, signaler, kørestrøms-
    anlæg og sikringsanlæg, eller
    7) klimarelaterede afværgeforanstaltninger, herunder ved
    etablering af regnvandsbassiner, kontrollerede over-
    svømmelser og etablering og vedligeholdelse af dræn-
    og afvandingsanlæg samt sikring af grundvand.
    Stk. 3. Transportministeren kan ved ekspropriation efter
    stk. 1 pålægge ejendomme servitutter, herunder om eldrift,
    med heraf følgende rådighedsindskrænkninger.
    Stk. 4. Ekspropriation efter stk. 1-3 sker efter reglerne i
    lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
    ejendom.
    Stk. 5. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder §
    103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
    § 31. En ekspropriationskommission, der er nedsat i hen-
    hold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-
    rende fast ejendom, kan træffe beslutning om lukning af ni-
    veauoverkørsler eller lukning af adgang til jernbanestræk-
    ninger, selv om der ikke i forbindelse hermed foretages eks-
    propriation med henblik på en afløsningsforanstaltning.
    Eventuelle erstatningsspørgsmål afgøres efter lov om frem-
    gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
    § 32. Infrastrukturforvalteren kan til forebyggelse af sne-
    driver på jernbaner lade opstille flyttelige sneskærme eller
    træffe lignende midlertidige foranstaltninger. Skader, der
    herved forvoldes på de pågældende ejendomme, hvorpå for-
    anstaltningerne iværksættes, eller andre ejendomme, erstat-
    tes. Erstatning fastsættes ved taksation efter reglerne i lov
    om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
    ejendom, hvis der ikke kan indgås aftale med ejeren herom.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om fremgangsmåden i henhold til stk. 1.
    § 33. Transportministeren kan efter anmodning fra ejeren
    i særlige tilfælde overtage en ejendom, der berøres særlig
    indgribende af en projekterings- eller anlægsaktivitet i for-
    bindelse med projekteringen eller anlægget af nye statslige
    baneanlæg eller ændring af eksisterende statslige banean-
    læg, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, hvis
    ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår. Ikke-
    statslige anlægsmyndigheder kan på samme betingelser som
    i 1. pkt. overtage en ejendom, idet anlægsmyndigheden af-
    holder alle omkostningerne hertil.
    Stk. 2. Hvis transportministeren afslår ejerens anmodning
    efter stk. 1, eller hvis der ikke kan opnås enighed om prisen
    for ejendommens overtagelse, henvises sagen til ekspropria-
    tions- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om
    fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
    dom.
    Stk. 3. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder §
    103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
    Byggelinjer og forbud
    § 34. Transportministeren kan pålægge byggelinjer, når
    det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af nye statsli-
    ge eller ikkestatslige baneanlæg eller ændringer af eksiste-
    rende statslige eller ikkestatslige baneanlæg.
    Stk. 2. Byggelinjer efter stk. 1 kan pålægges for en perio-
    de af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan én gang ved et nyt
    pålæg forlænges med indtil 10 år.
    Stk. 3. På ejendomme, der ligger inden for byggelinjen,
    må der ikke uden tilladelse fra transportministeren opføres
    ny bebyggelse eller tilbygning til eksisterende bebyggelse,
    foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse,
    genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller eta-
    bleres andre anlæg og indretninger af blivende art.
    § 35. Transportministeren skal offentliggøre byggelinje-
    pålæg efter § 34. Transportministeren skal endvidere sende
    meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte
    berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
    Stk. 2. Byggelinjepålægget skal tinglyses med angivelse
    af hjemmel, når klagefristen, der fastsættes efter § 113, er
    udløbet eller afgørelse af eventuel klagesag er truffet.
    Stk. 3. Klage over en afgørelse om byggelinjepålæg frita-
    ger ikke klageren for at efterkomme pålægget. Klagemyn-
    digheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende
    virkning.
    Stk. 4. Pålagte byggelinjepålæg skal respekteres af enhver
    fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår ret-
    tighederne er erhvervet.
    Stk. 5. Inden byggearbejder iværksættes på en ejendom,
    hvorpå der er pålagt byggelinjer i henhold til § 34, skal byg-
    herren indhente oplysning hos transportministeren om, hvor-
    vidt arbejdets udførelse vil komme i strid med byggelinjepå-
    lægget.
    § 36. Transportministeren kan nedlægge forbud mod, at
    der på en ejendom, der berøres af planlægningen af de an-
    læg, der er nævnt i § 34, stk. 1, foretages de foranstaltninger,
    der er nævnt i § 34, stk. 2, inden der eventuelt pålægges
    byggelinjer efter § 34, stk. 1.
    Stk. 2. Et forbud efter stk. 1 kan kun nedlægges for en pe-
    riode af 1 år og kan ikke nedlægges mere end én gang.
    Stk. 3. Inden en kommunalbestyrelse giver tilladelse til
    byggeri eller andre retlige eller fysiske foranstaltninger, som
    må forventes at komme i strid med byggelinjen for anlæg-
    get, som er under planlægning eller er planlagt, men endnu
    ikke er sikret ved et byggelinjepålæg, skal kommunalbesty-
    relsen give transportministeren oplysning herom. Hvis trans-
    portministeren ikke inden 2 måneder efter at have modtaget
    en sådan oplysning nedlægger forbud efter stk. 1, kan tilla-
    delsen gives.
    Stk. 4. Transportministeren skal offentliggøre forbud efter
    stk. 1. Transportministeren skal endvidere sende meddelelse
    til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af
    forbuddet, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
    Stk. 5. Et forbud efter stk. 1 skal respekteres af enhver fra
    datoen for forbuddets offentliggørelse, uanset hvornår deres
    rettigheder er erhvervet.
    Stk. 6. Klage over en afgørelse om forbud fritager ikke
    klageren for at efterkomme forbuddet. Klagemyndigheden
    kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
    5
    § 37. Transportministeren kan efter anmodning fra ejeren
    overtage en ejendom mod erstatning, hvis ejendommen er
    pålagt byggelinjer efter § 34 og ejeren afskæres fra en ud-
    nyttelse af ejendommen, der er økonomisk rimelig og for-
    svarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed og øvri-
    ge beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder
    sted af andre tilgrænsende eller omliggende ejendomme. Ik-
    kestatslige anlægsmyndigheder kan på samme betingelser
    som i 1. pkt. overtage en ejendom, idet anlægsmyndigheden
    afholder alle omkostningerne hertil.
    Stk. 2. Ejeren af en ejendom, der i ikke uvæsentligt om-
    fang er pålagt byggelinjer efter § 34, kan på ethvert tids-
    punkt desuden kræve, at transportministeren overtager ejen-
    dommen mod erstatning, når byggelinjerne hindrer afhæn-
    delse af ejendommen på normale vilkår og ejeren af særlige
    personlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tids-
    punkt, hvor der kan foretages ekspropriation. Ikkestatslige
    anlægsmyndigheder kan på samme betingelser som i 1. pkt.
    overtage en ejendom, idet anlægsmyndigheden afholder alle
    omkostningerne hertil.
    Stk. 3. Udgør det areal, der er pålagt byggelinjer efter §
    34, kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejen-
    dommen overtaget, hvis den tilbageværende del af ejendom-
    men bliver så lille eller af en sådan beskaffenhed, at ejen-
    dommen ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares
    som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde.
    Tilsvarende gælder, hvis byggelinjepålægget hindrer afhæn-
    delse af hele ejendommen på normale vilkår i de situationer,
    der er nævnt i stk. 2.
    Stk. 4. Hvis transportministeren afslår ejerens anmodning
    efter stk. 1, eller hvis der ikke kan opnås enighed om prisen
    for ejendommens overtagelse, henvises sagen til ekspropria-
    tions- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om
    fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
    dom.
    Stk. 5. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder §
    103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
    Forundersøgelser
    § 38. Transportministeren har, hvis det skønnes nødven-
    digt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden rets-
    kendelse adgang til en privat ejendom med henblik på at
    foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger
    og andre undersøgelser af udendørsarealer for at foretage
    undersøgelser og projektering af nye baneanlæg eller æn-
    dringer af eksisterende baneanlæg samt klimarelaterede af-
    værgeforanstaltninger.
    Stk. 2. Transportministeren skal mindst 14 dage før gen-
    nemførelsen af forberedende undersøgelser efter stk. 1 give
    skriftligt besked til de berørte grundejere eller brugere. Hvis
    dette ikke er muligt, skal oplysning om de forberedende un-
    dersøgelser offentliggøres i lokale medier el.lign.
    Stk. 3. Transportministeren kan under samme betingelser
    som nævnt i stk. 1 lade foretage arkæologiske forundersø-
    gelser.
    Stk. 4. Transportministeren skal mindst 28 dage før gen-
    nemførelsen af arkæologiske forundersøgelser efter stk. 3
    give skriftlig besked til de berørte grundejere eller brugere.
    Hvis dette ikke er muligt, skal oplysning om de arkæologi-
    ske forundersøgelser offentliggøres i lokale medier el.lign.
    Stk. 5. Erstatning for skader og ulempe, som påføres ved
    undersøgelser efter stk. 1 og 3, fastsættes efter almindelige
    erstatningsregler. I tilfælde af uenighed mellem skadelidte
    og transportministeren fastsættes erstatningen efter reglerne
    i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
    fast ejendom. Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov
    om offentlige veje m.v. anvendelse.
    Kapitel 7
    Bybaner
    § 39. Transportministeren kan fastsætte særlige regler om
    bybaner, herunder beløbsstørrelser for ansvarsforsikring,
    indberetning, kørestrøm, drifts- og trafikstyringsregler, tek-
    niske krav og helbreds- og kompetencekrav for bybaneføre-
    re.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om særli-
    ge forhold for letbaner, der er skinnebåren trafik, som både
    kan køre i vej efter færdselslovens regler og i eget tracé. Så-
    danne regler fastsættes efter forhandling med justitsministe-
    ren, hvis de regulerer forhold af betydning for kørsel på om-
    råder omfattet af færdselslovens § 1.
    Kapitel 8
    Veteranbaner
    § 40. Drift af veteranbaner samt udførelse af veterantogs-
    kørsel kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen.
    Stk. 2. Trafikstyrelsen udsteder tilladelse, jf. stk. 1, og fø-
    rer tilsyn med drift af veteranbaner og med udførelse af ve-
    terantogskørsel, jf. dog stk. 6.
    Stk. 3. Trafikstyrelsen kan stille krav om, at der for vete-
    ranbanens regning udføres eller kræves udført afprøvninger,
    målinger og kontrol. Trafikstyrelsen kan endvidere forlange
    udtalelser fra veteranbanens ledelse og medarbejdere og
    kræve nødvendig dokumentation udleveret.
    Stk. 4. §§ 48, 62 og 63 gælder tilsvarende for niveauover-
    kørsler på veteranbanerne.
    Stk. 5. § 81 gælder tilsvarende i det tilfælde, hvor der ud-
    føres veterantogskørsel på det åbne jernbanenet.
    Stk. 6. Transportministeren kan udpege sagkyndige priva-
    te virksomheder eller personer til at føre tilsyn med drift af
    veteranbanerne og med udførelse af veterantogskørsel.
    Stk. 7. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om drift af veteranbaner, godkendelse af køretøjer og jern-
    baneinfrastruktur og udførelse af veterantogskørsel, herun-
    der om kriterier for udstedelse af tilladelser, sikkerhedsmæs-
    sige forhold, forsikringsmæssige forhold, helbreds- og kom-
    petencekrav, indberetninger, undersøgelser af ulykker, kla-
    geadgang og påbud og forbud.
    Stk. 8. Transportministeren kan fastsætte særlige regler i
    det tilfælde, hvor der udføres veterantogskørsel på det åbne
    jernbanenet, herunder om godkendelse af veterantogskøretø-
    jer samt krav til helbred og uddannelse af fører af veteran-
    tog.
    6
    Kapitel 9
    Ordensbestemmelser
    Ophold m.v. på infrastrukturforvalterens og
    jernbanevirksomhedens område
    § 41. Infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens
    område omfatter stationsområder, banelinjer med tilhørende
    skråninger, banketter og grøfter, broer, tunneler, højbaner,
    arbejdspladser og andre anlæg, tog og andre køretøjer og
    forpladser og adgangsveje til stationer og jernbanefærgeste-
    der, hvor disse ejes af jernbanevirksomheden eller ejes eller
    forvaltes af infrastrukturforvalteren.
    § 42. Enhver, der søger adgang til eller opholder sig på de
    områder, der er nævnt i § 41, og som er åbne for offentlighe-
    den, skal rette sig efter de forskrifter til opretholdelse af or-
    den og sikkerhed, der meddeles af virksomhedens personale,
    eller som ved opslag eller på anden hensigtsmæssig måde er
    bekendtgjort af virksomheden.
    Stk. 2. Politiet skal efter anmodning bistå jernbanevirk-
    somheden eller infrastrukturforvalteren med håndhævelsen
    af de ordens- og sikkerhedsbestemmelser, der gælder på om-
    råder nævnt i § 41.
    § 43. Uden den pågældende jernbanevirksomheds eller in-
    frastrukturforvalters tilladelse må ingen tage ophold i er-
    hvervsøjemed, optage film eller fotografere i erhvervsøje-
    med eller til undervisningsbrug, foretage indsamlinger, om-
    dele tryksager el.lign. på de områder, der er nævnt i § 41.
    § 44. Reklamer og andre indretninger må ikke være an-
    bragt således, at de er til ulempe for opfattelsen af signaler
    på banearealet.
    § 45. Det er forbudt at stige på tog, når dørene er under
    lukning, og at hindre den automatiske dørlukning i tog.
    Stk. 2. Der må ikke kastes affald eller andre genstande ud
    fra tog.
    Stk. 3. Nødbremsen i tog og nødstop på perron må kun
    benyttes i nødstilfælde.
    § 46. Ingen må færdes eller lade dyr færdes på de områ-
    der, der er nævnt i § 41, og som ikke er åbne for offentlighe-
    den, uden infrastrukturforvalterens eller jernbanevirksomhe-
    dens tilladelse.
    § 47. Enhver, der overtræder bestemmelserne i § 42, stk.
    1, og §§ 43, 45 og 46, kan af virksomhedens personale bort-
    vises og om fornødent fjernes fra virksomhedens område.
    Krydsende trafik i niveauoverkørsler, der ikke er åbne for
    almindelig færdsel
    § 48. Ved passage af niveauoverkørsler, der ikke er åbne
    for almindelig færdsel, skal der udvises særlig forsigtighed.
    Stk. 2. Uvedkommende må ikke benytte niveauoverkørs-
    ler, der ikke er åbne for almindelig færdsel.
    Stk. 3. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    passage og benyttelse af niveauoverkørsler, der ikke er åbne
    for almindelig færdsel.
    Kapitel 10
    Erstatning, forsikring og farligt gods
    § 49. Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på passa-
    gerer og tab af forsørger ved dødsfald, hvis skaden eller
    dødsfaldet er en følge af en begivenhed i forbindelse med
    jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller un-
    der dennes ind- eller udstigning, jf. dog § 50, stk. 1.
    Stk. 2. Jernbanevirksomheden skal endvidere erstatte ska-
    der på og tab af genstande, som passageren medfører som
    håndbagage, hvis skaden er en følge af en begivenhed i for-
    bindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i
    tog eller under dennes ind- eller udstigning, jf. dog § 50, stk.
    2.
    Stk. 3. Erstatning i medfør af stk. 2 kan ikke overstige
    15.900 kr. for hver passager. Erstatningsbeløbet reguleres
    hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten
    for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
    cent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste
    kronebeløb, der kan deles med 100. Transportministeren be-
    kendtgør hvert år de regulerede beløb.
    Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om, at jernbanevirksomhedernes erstatningsansvar efter stk.
    1 som følge af terrorvirksomhed el.lign. begrænses til et be-
    stemt beløb.
    § 50. Erstatning for personskade eller tab af forsørger, jf.
    § 49, stk. 1, kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte el-
    ler afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatning
    kan endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis
    skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket
    til skaden.
    Stk. 2. Erstatning for tingskade, jf. § 49, stk. 2, kan ned-
    sættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller uagt-
    somt har medvirket til skaden.
    § 51. Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på ejen-
    dom eller personer, der ikke befordres med jernbanevirk-
    somheden, som foranlediges ved påkørsel. Ved sådanne ska-
    der finder §§ 50 og 52 tilsvarende anvendelse. Påkørsel af
    løsgående dyr er ikke omfattet af erstatningspligten.
    § 52. Jernbanevirksomheden kan gøre regres mod infra-
    strukturforvalteren, i det omfang en skade er forvoldt ved
    fejl eller uagtsomhed fra infrastrukturforvalterens side.
    § 53. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere
    skal tegne ansvarsforsikring, der dækker krav om erstatning
    for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed eller ska-
    der, som er forvoldt af infrastrukturforvaltere, medmindre
    kravene er omfattet af statens selvforsikringsprincip.
    Stk. 2. Ophører forsikringen med at gælde, hæfter forsik-
    ringsselskabet dog over for tredjemand for skaden efter poli-
    cens pålydende, endnu i 2 måneder efter at forsikringssel-
    skabet over for Trafikstyrelsen har anmeldt forsikringens
    ophør, medmindre kravene er dækket af anden forsikring el-
    ler kravene er omfattet af statens selvforsikringsprincip.
    Stk. 3. Erstatningsansvaret ved befordring af gods i natio-
    nal trafik følger de fælles regler for kontrakter om interna-
    tional befordring af gods med jernbane (CIM). For stykgods
    7
    gælder dog den maksimale erstatning, der er fastsat i kon-
    vention om fragtaftaler ved international godstransport ad
    landevej (CMR).
    Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    forhold efter stk. 1, herunder om oversættelse af udenland-
    ske forsikringspolicer og minimumsforsikringsbeløb og re-
    gulering heraf m.v.
    § 54. Transportministeren kan fastsætte regler om trans-
    port af farligt gods på jernbaneområdet, herunder om virk-
    somhedernes indberetninger om forhold vedrørende farligt
    gods. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om
    afsenders erstatningsansvar over for jernbanevirksomheden,
    såfremt der ved indlevering af gods afgives urigtig, unøjag-
    tig eller ufuldstændig betegnelse eller der sker overtrædelse
    af gældende sikkerhedsforskrifter.
    Kapitel 11
    Jernbanesikkerhed og interoperabilitet
    § 55. Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndighed på jernba-
    neområdet. I forhold vedrørende jernbanesikkerhed er Tra-
    fikstyrelsen uafhængig og ikke undergivet transportministe-
    rens instruktionsbeføjelse.
    § 56. Transportministeren kan fastsætte regler om sikker-
    hed og interoperabilitet på jernbaneområdet.
    § 57. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere er
    ansvarlige for sikkerheden på deres respektive del af jernba-
    nesystemet.
    Stk. 2. Infrastrukturforvalteren er ansvarlig for jernbane-
    sikkerheden i niveauoverkørsler med de anlæg, der er nød-
    vendige til sikring af vejtrafikken.
    Sikkerhedscertifikater og -godkendelser
    § 58. Jernbanevirksomheder skal have et sikkerhedscerti-
    fikat, der udstedes af Trafikstyrelsen.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om krave-
    ne for at opnå sikkerhedscertifikater, herunder regler om
    sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode, dispensa-
    tion og ændringer af godkendelser og certifikater samt tilba-
    gekaldelse.
    § 59. Infrastrukturforvaltere skal have en sikkerhedsgod-
    kendelse, der udstedes af Trafikstyrelsen.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om kravene for at opnå sikkerhedsgodkendelse, herunder
    regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
    dispensation, ændringer af godkendelser og certifikater samt
    tilbagekaldelse.
    § 60. Det kræver godkendelse fra Trafikstyrelsen at tage
    jernbaneinfrastruktur, læsseenheder eller køretøjer på det
    danske jernbanenet i brug.
    Stk. 2. Trafikstyrelsen godkender jernbaneinfrastruktur,
    læsseenheder og køretøjer, jf. stk. 1. Trafikstyrelsen kan her-
    udover udstede typegodkendelse til køretøjer.
    Stk. 3. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om godkendel-
    se af køretøjer, jernbaneinfrastruktur og læsseenheder, her-
    under om, at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
    Sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler
    § 61. Trafikstyrelsen godkender de sikkerhedsregler, som
    infrastrukturforvalteren udarbejder, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Infrastrukturforvalteren kan udarbejde og ændre
    egne sikkerhedsregler i henhold til virksomhedens sikker-
    hedsledelsessystem uden Trafikstyrelsens godkendelse, hvis
    de krav, der er fastsat i medfør af stk. 3, er opfyldt.
    Stk. 3. Trafikstyrelsen fastsætter, hvilke krav sikkerheds-
    ledelsessystemet skal opfylde, for at infrastrukturforvaltere
    kan udarbejde og ændre sikkerhedsregler i henhold til deres
    sikkerhedsledelsessystem.
    Stk. 4. Trafikstyrelsen godkender jernbanevirksomhedens
    og infrastrukturforvalterens trafikale sikkerhedsregler.
    Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens trafik-
    ale sikkerhedsregler, jf. stk. 4.
    Niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel
    § 62. Udgifter til drift og vedligeholdelse af anlæg til sik-
    ring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, der er åbne for al-
    mindelig færdsel, afholdes af infrastrukturforvalteren.
    Stk. 2. Når anlægsarbejder på vejnettet medfører behov
    for etablering af nye eller omfattende ændring af eksisteren-
    de anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsel, af-
    holdes udgifterne hertil af vedkommende vejmyndighed.
    Udgifterne afholdes af infrastrukturforvalteren, hvis etable-
    ring af eller ændring i sikkerhedsforanstaltningerne skyldes
    anlægsarbejder på banenettet.
    Stk. 3. Transportministeren kan efter høring af den rele-
    vante infrastrukturforvalter og vejmyndighed pålægge infra-
    strukturforvalteren eller vejmyndigheden at anlægge eller
    udbygge viadukter til sikring af vejtrafikken i niveauover-
    kørsler, der er åbne for almindelig færdsel. Udgifter efter 1.
    pkt. afholdes af staten. Medfører anlæg eller udbygning af
    en viadukt fremtidige lettelser i infrastrukturforvalterens år-
    lige udgifter, afholder infrastrukturforvalteren et beløb, der
    svarer til den kapitaliserede værdi af udgiftsbesparelsen og
    andre indvundne fordele. Transportministeren fastsætter be-
    løbets størrelse, såfremt der ikke er enighed herom.
    Stk. 4. Transportministeren fastsætter efter forhandling
    med justitsministeren regler om anlæg til sikring af vejtra-
    fikken i niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færd-
    sel.
    Niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel
    § 63. Anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørs-
    ler, der ikke er åbne for almindelig færdsel, etableres og
    vedligeholdes af infrastrukturforvalteren for det pågældende
    baneafsnit.
    Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om sikkerhed
    i niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel,
    herunder om anlæg til sikring af vejtrafikken.
    Uafhængig tredjeparts vurdering og sagkyndig bistand
    § 64. Trafikstyrelsen kan kræve, at jernbanevirksomheder
    eller infrastrukturforvaltere, der ansøger om godkendelse af
    køretøjer, jernbaneinfrastruktur eller sikkerhedsregler, jf. §§
    8
    60 og 61, skal bruge en uafhængig tredjeparts vurdering i
    forbindelse med ansøgning om godkendelsen.
    Stk. 2. Trafikstyrelsen godkender uafhængige tredjeparter
    og fører tilsyn med disse.
    Stk. 3. Trafikstyrelsen kan stille krav om, at der for jern-
    banevirksomhedens eller infrastrukturforvalterens regning
    kan anvendes sagkyndig bistand i forbindelse med tilsyn ef-
    ter § 70.
    Stk. 4. Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af
    og krav til en uafhængig tredjeparts vurderinger, jf. stk. 1 og
    2, herunder om uafhængighed og kompetence.
    Krav til sikkerhedsklassificerede funktioner
    § 65. Den, som udfører sikkerhedsklassificerede funktio-
    ner på jernbaneområdet, skal have
    1) opnået nødvendige faglige kvalifikationer via en ud-
    dannelse, der er godkendt af Trafikstyrelsen, jf. § 66,
    og
    2) en helbredsgodkendelse, jf. § 68.
    Stk. 2. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler og træffe afgø-
    relse om, hvorvidt en funktion anses for at være en sikker-
    hedsklassificeret funktion.
    § 66. Trafikstyrelsen godkender uddannelser til udførelse
    af sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet.
    Stk. 2. Transportministeren godkender uddannelsessteder
    for lokomotivførere i henhold til krav, der er fastsat i retsak-
    ter fra Den Europæiske Union.
    Stk. 3. Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de
    uddannelser, der er nævnt i stk. 1, herunder regler om certi-
    ficering, uddannelsernes indhold og krav til lærere.
    Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om godkendelse af og tilsyn med uddannelsessteder for lo-
    komotivførere, jf. stk. 2, herunder bemyndige andre statslige
    myndigheder eller offentlige institutioner til at udføre dette
    tilsyn.
    § 67. Transportministeren kan pålægge jernbanevirksom-
    heder og infrastrukturforvaltere mod betaling og på lige og
    ikkediskriminerende vilkår at uddanne lokomotivførere, tog-
    førere og andet personale på jernbaneområdet, herunder at
    stille praktikpladser til rådighed.
    Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    uddannelse og praktikpladser efter stk. 1.
    Stk. 3. Transportministeren fastsætter regler om, at jernba-
    nevirksomheder, der udfører passagertrafik omfattet af kon-
    trakt om offentlig tjeneste, skal indgå i en betalingsordning i
    forbindelse med den praktiske del af lokomotivføreruddan-
    nelsen.
    § 68. Transportministeren kan fastsætte regler om udsted-
    else af helbredsgodkendelser og krav til helbred for perso-
    ner, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jern-
    baneområdet, herunder om udtagning af blod-, sved- og
    urinprøver i forbindelse med helbredsundersøgelser.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om ud-
    pegning af læger og psykologer i forbindelse med udstedelse
    af helbredsgodkendelser m.v.
    Stk. 3. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at de aftaler, der
    indgås med læger og psykologer, jf. stk. 2, overholdes.
    Alkohol og andre bevidsthedspåvirkende stoffer m.v.
    § 69. En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre el-
    ler forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner,
    når den pågældende
    1) har indtaget spiritus i et sådant omfang, at den pågæl-
    dende er ude af stand til at udføre sikkerhedsklassifice-
    rede funktioner på fuldt betryggende måde,
    2) har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille
    eller derover,
    3) har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer i et sådant
    omfang, at den pågældende er ude af stand til at udføre
    sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggen-
    de måde,
    4) har blod, der under eller efter udførelsen af den sikker-
    hedsklassificerede funktion indeholder bevidsthedspå-
    virkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsmini-
    steren er klassificeret som farlige for færdselssikkerhe-
    den, jf. færdselslovens § 54, stk. 1, og som ikke er ind-
    taget i henhold til en lovlig recept,
    5) har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer i henhold til
    en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overens-
    stemmelse med recepten og den pågældende er ude af
    stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner
    på fuldt betryggende måde, eller
    6) på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse eller
    mangel på søvn eller af lignende årsager befinder sig i
    en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til
    at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt
    betryggende måde.
    Stk. 2. En arbejdsgiver eller anden foresat må ikke lade
    nogen udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i forbin-
    delse med driften af jernbanevirksomhed eller infrastruktur-
    forvaltning, når den pågældende befinder sig i en tilstand
    som nævnt i stk. 1.
    Stk. 3. Har en arbejdsgiver eller en anden foresat formod-
    ning om, at en person udfører eller forsøger at udføre sikker-
    hedsklassificerede funktioner i en sådan tilstand som nævnt i
    stk. 1, skal arbejdsgiveren eller den foresatte sørge for, at
    den pågældende fritages for de sikkerhedsklassificerede
    funktioner.
    Stk. 4. Politiet kan med henblik på at konstatere en even-
    tuel overtrædelse af stk. 1 til enhver tid forlange, at den sik-
    kerhedsklassificerede person afgiver udåndings-, spyt- eller
    svedprøve eller lader sine øjne besigtige.
    Stk. 5. Politiet kan fremstille en person til udtagelse af
    blod- eller urinprøve, hvis der er grund til at antage, at den
    pågældende har overtrådt stk. 1 og en udåndings-, spyt- eller
    svedprøve ikke er tilstrækkelig eller den pågældende nægter
    eller er ude af stand til at foretage en udåndings-, spyt- eller
    svedprøve. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan
    politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse
    hos en læge.
    Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på personer,
    der udfører kørsel med letbanekøretøjer på områder omfattet
    af færdselslovens § 1.
    9
    Stk. 7. Transportministeren fastsætter efter forhandling
    med justitsministeren regler om prøver og undersøgelser,
    der er nævnt i stk. 4 og 5.
    Tilsyn
    § 70. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at indehaveren af et
    sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en sikkerhedsgodkendel-
    se, jf. § 59, overholder betingelserne herfor.
    Stk. 2. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at indehaveren af
    et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse over-
    holder gældende lovgivning på jernbaneområdet vedrørende
    interoperabilitet, beredskab, jernbanesikring og jernbanesik-
    kerhed, herunder farligt gods, helbredskrav, uddannelses-
    krav, anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler,
    godkendelse af jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur
    m.v. Trafikstyrelsen kan ligeledes føre tilsyn med sikker-
    hedsmæssige ydelser, som udføres af andre virksomheder
    for indehaveren af et sikkerhedscertifikat eller en sikker-
    hedsgodkendelse.
    Stk. 3. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at personer, der
    udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, jf. § 65, besid-
    der de nødvendige helbredsmæssige og faglige kvalifikatio-
    ner.
    § 71. Trafikstyrelsen eller personer, der af Trafikstyrelsen
    er bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legiti-
    mation adgang til køretøjer, jernbaneinfrastruktur, forret-
    ningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbe-
    vares i elektronisk form, uanset om disse befinder sig på
    områder, der hører til infrastrukturforvaltere og jernbane-
    virksomheder eller private, med henblik på at føre tilsyn i
    henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.
    Stk. 2. Trafikstyrelsen kan for de pågældende infrastruk-
    turforvalteres og jernbanevirksomheders regning udføre el-
    ler kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange
    udtalelser fra infrastrukturforvalternes og jernbanevirksom-
    hedernes ledelse og medarbejdere og kræve al dokumentati-
    on af betydning for tilsynet udleveret.
    Stk. 3. Trafikstyrelsen kan kræve al dokumentation vedrø-
    rende de sikkerhedsmæssige ydelser udleveret fra de virk-
    somheder, der er nævnt i § 70, stk. 2, 2. pkt.
    Påbud og forbud
    § 72. Opfylder indehaveren af et sikkerhedscertifikat, jf. §
    58, eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, ikke vilkår og
    betingelser fastsat i sikkerhedscertifikatet eller sikkerheds-
    godkendelsen eller en i godkendelse, jf. § 60, stk. 2, kan
    Trafikstyrelsen udstede påbud om, at denne straks eller in-
    den for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de nød-
    vendige foranstaltninger for at opfylde disse vilkår og betin-
    gelser.
    § 73. Trafikstyrelsen kan udstede påbud til indehaveren af
    et sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en sikkerhedsgodken-
    delse, jf. § 59, om, at denne straks eller inden for en nærme-
    re angivet tidsfrist skal foretage de foranstaltninger, der er
    nødvendige for at udbedre de forhold, der er konstateret ved
    et tilsyn efter § 70, stk. 2.
    Stk. 2. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen om
    nødvendigt lade disse foranstaltninger udføre for indehave-
    rens, jf. stk. 1, regning. Er de sikkerhedsmæssige forhold
    uforsvarlige, kan det i et påbud fastsættes, at driften skal
    indstilles eller begrænses, indtil påbuddet er efterkommet.
    § 74. Ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for
    jernbanesikkerheden, kan Trafikstyrelsen udstede påbud til
    indehaveren af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en sik-
    kerhedsgodkendelse, jf. § 59, om, at denne straks eller inden
    for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de foranstalt-
    ninger, der efter Trafikstyrelsens vurdering er nødvendige
    for at udbedre disse forhold. I påbuddet kan det fastsættes, at
    driften skal indstilles eller begrænses, indtil påbuddet er ef-
    terkommet.
    Stk. 2. Ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for
    sikkerheden for vejtrafikken i niveauoverkørsler, kan Tra-
    fikstyrelsen udstede påbud til infrastrukturforvalteren om, at
    denne straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal
    foretage de foranstaltninger, der efter Trafikstyrelsens vur-
    dering er nødvendige for at udbedre disse forhold. I påbud-
    det kan det fastsættes, at driften skal indstilles eller begræn-
    ses, indtil påbuddet er efterkommet.
    Stk. 3. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen om
    nødvendigt lade disse foranstaltninger udføre for indehave-
    rens, jf. stk. 1, eller infrastrukturforvalterens, jf. stk. 2, reg-
    ning.
    § 75. Trafikstyrelsen kan, såfremt de sikkerhedsmæssige
    forhold for jernbanetrafikken eller for vejtrafikken i ni-
    veauoverkørsler er klart uforsvarlige, straks nedlægge for-
    bud mod drift på en nærmere angivet strækning eller mod
    drift med nærmere angivne køretøjer.
    Stk. 2. Forbud efter stk. 1 kan meddeles mundtligt eller
    skriftligt og har virkning fra modtagelsen. Et mundtligt
    meddelt forbud gælder i 3 dage. Et skriftligt forbud gælder i
    14 dage. Forbud kan forlænges skriftligt.
    Udveksling af oplysninger
    § 76. Trafikstyrelsen kan udveksle oplysninger med til-
    svarende udenlandske nationale sikkerhedsmyndigheder, der
    er omfattet af EU-reglerne på jernbaneområdet, herunder
    oplysninger om sikkerhedscertifikater, certificeringsordnin-
    ger og tilsyn hermed.
    § 77. Trafikstyrelsen kan i kontrol- og tilsynsøjemed ud-
    veksle oplysninger om lokomotivførerlicenser og -certifika-
    ter med tilsvarende udenlandske myndigheder, der er omfat-
    tet af EU-reglerne på jernbaneområdet.
    Indberetning og sikkerhedsrapporter
    § 78. Virksomheder på jernbaneområdet skal give indbe-
    retning til Trafikstyrelsen til brug for styrelsens forebyggen-
    de jernbanesikkerhedsmæssige arbejde om ulykker og forlø-
    bere for ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssighe-
    der på jernbaneområdet.
    Stk. 2. Ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og per-
    soner, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på
    jernbaneområdet, skal give indberetning til den virksomhed,
    10
    som de er ansat i, om ulykker og forløbere for ulykker samt
    sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet.
    Stk. 3. Ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og per-
    soner, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på
    jernbaneområdet, kan uanset stk. 2 give indberetning om
    ulykker og forløbere for ulykker samt sikkerhedsmæssige
    uregelmæssigheder på jernbaneområdet til Trafikstyrelsen.
    Stk. 4. Ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte
    sagkyndige er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e
    forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde op-
    lysninger, som indberettes efter stk. 1-3 eller efter regler
    fastsat i medfør af stk. 5.
    Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    stk. 1-3, herunder i hvilke tilfælde der skal gives indberet-
    ning, hvornår og i hvilken form indberetningen skal gives,
    og hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde.
    § 79. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere
    skal hvert år fremsende en sikkerhedsrapport omhandlende
    det foregående kalenderår til Trafikstyrelsen.
    Stk. 2. Trafikstyrelsen offentliggør hvert år en rapport om
    sin virksomhed på jernbanesikkerhedsområdet. Samtidig
    med offentliggørelsen sendes rapporten til Det Europæiske
    Jernbaneagentur.
    Stk. 3. Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
    virksomhedernes sikkerhedsrapporter, jf. stk. 1.
    Kapitel 12
    Beredskab
    § 80. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere
    skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige
    foranstaltninger for at sikre jernbanen og jernbanedriften i
    beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
    Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal ind-
    byrdes koordinere planlægning og udførelse af beredskabs-
    opgaver, herunder også vedrørende jernbanesikringsopgaver
    og opgaver varetaget af virksomhedshjemmeværnet.
    Stk. 2. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere
    skal endvidere foretage nødvendig planlægning og træffe
    nødvendige foranstaltninger for at sikre passagerers person-
    lige sikkerhed i beredskabssituationer og andre ekstraordi-
    nære situationer.
    Stk. 3. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere
    forpligtes til efter transportministerens nærmere bestemmel-
    se at stille transportkapacitet til disposition mod fuld erstat-
    ning i de situationer, der er nævnt i stk. 1.
    Stk. 4. Trafikstyrelsen varetager den overordnede koordi-
    nation vedrørende beredskabsarbejdet og fører tilsyn her-
    med.
    Stk. 5. Personer, der deltager i beredskabsarbejdet, er un-
    der ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over
    for uvedkommende at hemmeligholde fortrolige oplysnin-
    ger, som de får kendskab til i forbindelse med beredskabsar-
    bejdet, jf. dog stk. 6.
    Stk. 6. De fortrolige oplysninger, der er omfattet af stk. 5,
    kan videregives til udenlandske myndigheder og internatio-
    nale organisationer, når det følger af Danmarks internationa-
    le forpligtelser.
    Stk. 7. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres be-
    redskab, jf. stk. 1 og 2.
    Stk. 8. Transportministeren kan fastsætte regler om sik-
    ring af jernbanen og passagerers personlige sikkerhed og om
    varetagelse af beredskabsarbejdet, herunder om udstedelse
    af påbud og forbud til infrastrukturforvaltere og jernbane-
    virksomheder.
    Kapitel 13
    Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
    Undersøgelse af jernbaneulykker
    § 81. Havarikommissionen undersøger alvorlige ulykker
    på jernbaneområdet i Danmark.
    Stk. 2. Havarikommissionen kan undersøge øvrige ulyk-
    ker og hændelser på jernbaneområdet i Danmark.
    Stk. 3. Havarikommissionen kan endvidere iværksætte un-
    dersøgelser i forbindelse med alvorlige ulykker, ulykker og
    hændelser på jernbaneområdet i udlandet, såfremt den kom-
    petente udenlandske myndighed anmoder herom.
    § 82. Når en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet er
    indtruffet i Danmark, skal Havarikommissionen omgående
    underrettes herom af den pågældende jernbanevirksomhed
    og infrastrukturforvalter.
    Stk. 2. En jernbanevirksomhed, der benytter dansk regi-
    streret køretøj, skal omgående underrette Havarikommission-
    en herom, hvis ulykken eller hændelsen på jernbaneområdet
    sker i udlandet.
    Stk. 3. Trafikstyrelsen skal omgående underrette Havari-
    kommissionen om de ulykker og hændelser på jernbaneom-
    rådet, som Trafikstyrelsen bliver bekendt med.
    Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    underretningspligt og rapportering af ulykker og hændelser
    på jernbaneområdet.
    § 83. Havarikommissionen bestemmer omfanget af og
    formen for de undersøgelser, der foretages i anledning af en
    ulykke eller hændelse på jernbaneområdet, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Transportministeren kan på ethvert tidspunkt på-
    lægge Havarikommissionen at foretage yderligere undersø-
    gelser i en sag.
    Stk. 3. Havarikommissionen kan genoptage en afsluttet
    undersøgelse, såfremt der fremkommer nyt og væsentligt
    materiale i sagen.
    § 84. Ved Havarikommissionens undersøgelse af en ulyk-
    ke eller hændelse på jernbaneområdet skal undersøgelsesle-
    deren udføre sine opgaver så effektivt og hurtigt som muligt.
    § 85. Når en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet
    undersøges af Havarikommissionen, må de køretøjer, der er
    indblandet i ulykken, den berørte jernbaneinfrastruktur, dele
    eller indhold heraf eller spor i øvrigt ikke fjernes eller røres,
    før Havarikommissionen eller politiet i forståelse med Ha-
    varikommissionen giver tilladelse hertil.
    Stk. 2. Havarikommissionen har ret til at registrere bevis-
    materiale og i forståelse med politiet at foretage fjernelse af
    11
    vragdele, jernbaneinfrastruktur, dele eller indhold heraf eller
    spor i øvrigt til undersøgelser, målinger og kontrol.
    § 86. Havarikommissionen kan fra alle relevante virksom-
    heder og myndigheder forlange al dokumentation, der er
    nødvendig for undersøgelsen, fremlagt, herunder oplysnin-
    ger i dødsattester udstedt efter retslægeligt ligsyn og oplys-
    ninger i retslægelige obduktionserklæringer.
    Stk. 2. Havarikommissionen kan endvidere foretage afhø-
    ringer af enhver person, som må formodes at kunne give op-
    lysninger af betydning for undersøgelsen.
    § 87. Havarikommissionen kan forlange retligt forhør ef-
    ter retsplejelovens § 1018.
    § 88. Havarikommissionen har uden retskendelse adgang
    til at foretage undersøgelse af køretøjer og jernbaneinfra-
    struktur, uanset om disse befinder sig på privat område.
    § 89. Havarikommissionen kan for infrastrukturforvalter-
    nes og jernbanevirksomhedernes regning udføre eller kræve
    udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser
    fra infrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes le-
    delse og medarbejdere og kræve al dokumentation udleveret
    i den forbindelse.
    § 90. Havarikommissionen kan, i det omfang det skønnes
    fornødent, kræve politiets og Trafikstyrelsens bistand til un-
    dersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet.
    Stk. 2. Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan
    politiet selvstændigt foretage de efterforskningsskridt, der af
    anklagemyndigheden skønnes fornødne, og kan hertil kræve
    bistand af Trafikstyrelsen og Havarikommissionen.
    § 91. I forbindelse med undersøgelse af ulykker og hæn-
    delser på jernbaneområdet kan Havarikommissionen ved
    konstatering af forhold, der udgør en risiko for jernbanesik-
    kerheden, anmode Trafikstyrelsen om at udstede påbud eller
    forbud til infrastrukturforvalterne og jernbanevirksomheder-
    ne om udbedring af disse forhold.
    § 92. Havarikommissionen skal løbende holde Trafiksty-
    relsen underrettet om fund og omstændigheder omkring en
    undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for jernba-
    nesikkerheden, og skal uden unødigt ophold gøre Trafiksty-
    relsen bekendt med sine vurderinger heraf.
    § 93. Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder Havari-
    kommissionen en rapport om undersøgelsens resultater med
    eventuelle anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold m.v.
    Rapporten sendes til transportministeren og Trafikstyrelsen.
    Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn ta-
    ler herimod. Såfremt Havarikommissionen ikke offentliggør
    en rapport, skal denne beslutning offentliggøres.
    Stk. 2. Når den foretagne undersøgelses omfang taler der-
    for, kan Havarikommissionen fravige stk. 1 og i stedet udar-
    bejde en kortfattet redegørelse.
    Stk. 3. I tilfælde af yderligere undersøgelser efter § 83,
    stk. 2, eller genoptagelse af en undersøgelse efter § 83, stk.
    3, udarbejder Havarikommissionen en rapport eller redegø-
    relse i overensstemmelse med stk. 1 og 2.
    Organisering
    § 94. Havarikommissionen er uafhængig og er ikke un-
    dergivet instruktionsbeføjelser fra transportministeren.
    Stk. 2. Transportministeren kan dog pålægge Havarikom-
    missionen særlige opgaver, der har et generelt jernbanesik-
    kerhedsmæssigt formål.
    Stk. 3. Transportministeren fastsætter Havarikommissio-
    nens sammensætning.
    § 95. Havarikommissionen skal beslutte, at repræsentan-
    ter for fremmede stater kan deltage i Havarikommissionens
    arbejde, i det omfang Danmark ved aftale har forpligtet sig
    hertil.
    Stk. 2. Havarikommissionen kan, hvor den finder det nød-
    vendigt, beslutte, at sagkyndige kan deltage i Havarikom-
    missionens arbejde.
    Årsberetning
    § 96. Havarikommissionen offentliggør hvert år en beret-
    ning om sin virksomhed på jernbaneområdet. Samtidig med
    offentliggørelsen sendes beretningen til Det Europæiske
    Jernbaneagentur.
    § 97. Trafikstyrelsen giver mindst én gang om året tilba-
    gemelding til Havarikommissionen om, hvilke foranstaltnin-
    ger der er gennemført eller planlagt som resultat af anbefa-
    linger i Havarikommissionens rapporter og redegørelser.
    Tavshedspligt
    § 98. Havarikommissionen, Trafikstyrelsen, tilkaldte sag-
    kyndige og andre, der medvirker i en undersøgelse, som
    foretages af Havarikommissionen, er under ansvar efter
    straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkom-
    mende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i for-
    bindelse med undersøgelsen.
    Kapitel 14
    Kundgørelse og indberetninger
    § 99. Transportministeren kan fastsætte regler om, at for-
    skrifter og tekniske specifikationer fastsat i medfør af §§ 29
    og 56 ikke indføres i Lovtidende. Reglement for internatio-
    nal jernbanetransport af farligt gods (RID) og senere æn-
    dringer heraf indføres ikke i Lovtidende.
    Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om, hvordan
    der kan opnås adgang til indholdet af de forskrifter og tekni-
    ske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1.
    § 100. Transportministeren kan fastsætte regler om pligt
    for jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre,
    som udfører opgaver på jernbaneområdet, til at indberette
    data, herunder til planlægnings- og analyseopgaver, for at
    sikre overholdelsen af de krav, der følger af denne lov eller
    regler fastsat i medfør heraf, eller krav, der følger af EU-
    retsakter.
    12
    Kapitel 15
    EU-forhold og internationale forhold
    § 101. Transportministeren kan indgå konventioner med
    andre lande om befordring af personer, bagage og gods med
    jernbane. Bestemmelserne i sådanne konventioner gælder i
    Danmark efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
    Stk. 2. Transportministeren kan indgå aftaler med andre
    lande om anerkendelse af godkendelser på uddannelses- og
    helbredsområdet inden for jernbaneområdet og om forvalt-
    ning af godstogskorridorer.
    Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om gen-
    nemførelse i dansk ret af aftalerne efter stk. 2.
    § 102. Transportministeren kan fastsætte regler med hen-
    blik på opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Den
    Europæiske Union om forhold på jernbaneområdet, herun-
    der regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplys-
    ningspligter.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om en ak-
    krediteringsordning for de organer, institutioner eller andre,
    der i henhold til retsakter fastsat af Den Europæiske Union
    skal varetage opgaver om forhold på jernbaneområdet.
    Kapitel 16
    Jernbanenævnet
    § 103. Jernbanenævnet varetager tilsyns- og klagefunk-
    tioner på jernbaneområdet. Jernbanenævnet kan undersøge
    sager på eget initiativ eller efter klage.
    Stk. 2. Jernbanenævnet er uafhængigt og er ikke undergi-
    vet instruktionsbeføjelse fra transportministeren. Jernbane-
    nævnet skal i sin sammensætning, organisering og virke væ-
    re uafhængigt af enhver jernbanevirksomhed, infrastruktur-
    forvalter og ansøger og ethvert afgiftsorgan. Jernbanenæv-
    net skal desuden være funktionelt uafhængigt af enhver
    kompetent myndighed, der tager sig af tildelingen af en kon-
    trakt om offentlig tjeneste.
    Stk. 3. Jernbanenævnet fører tilsyn med konkurrencesitua-
    tionen på markederne for jernbanetransportydelser med hen-
    blik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling i disse mar-
    keder og er nationalt tilsynsorgan i henhold til Europa-Parla-
    mentets og Rådets direktiv om oprettelse af et fælles euro-
    pæisk jernbaneområde og regler til gennemførelse heraf
    samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et euro-
    pæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret bane-
    godstransport.
    Stk. 4. Derudover fører Jernbanenævnet tilsyn med over-
    holdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
    jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.
    Stk. 5. Formanden for Jernbanenævnet skal være dommer.
    Formanden udpeges af vedkommende retspræsident.
    Stk. 6. Jernbanenævnets øvrige medlemmer, jf. stk. 5, ud-
    peges af erhvervs- og vækstministeren efter høring af trans-
    portministeren.
    Stk. 7. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
    Jernbanenævnet, herunder om udpegning af medlemmer,
    udførelse af dets virksomhed, opgaver, sammensætning, se-
    kretariatsbetjening og uafhængighed.
    § 104. Jernbanenævnet kan gennemføre revisioner eller
    iværksætte eksterne revisioner hos infrastrukturforvaltere,
    forvaltere af servicefaciliteter og jernbanevirksomheder, jf.
    dog stk. 2, for at kontrollere, om reglerne om adskillelse af
    regnskaber i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om op-
    rettelse af et fælles europæisk jernbaneområde er overholdt.
    Stk. 2. Jernbanenævnet skal gennemføre revisioner eller
    iværksætte eksterne revisioner, jf. stk. 1, i forhold til jernba-
    nevirksomheder med kontrakt om offentlig tjeneste, som ik-
    ke er tildelt efter udbud.
    § 105. Jernbanenævnet kan påbyde jernbanevirksomhe-
    der, infrastrukturforvaltere og andre virksomheder på jern-
    baneområdet at give de oplysninger, som er nødvendige for
    Jernbanenævnets virksomhed.
    § 106. Jernbanenævnet udveksler oplysninger om sit ar-
    bejde, sine principper for beslutningstagning og sin praksis
    med til-svarende tilsynsorganer i lande, der er omfattet af
    EU-reglerne på jernbaneområdet.
    § 107. Jernbanenævnet kan pålægge ugentlige tvangsbø-
    der til den, der undlader at
    1) udlevere oplysninger efter § 105 inden for den frist,
    som Jernbanenævnet har givet, eller
    2) efterkomme en afgørelse truffet af Jernbanenævnet som
    led i dets udførelse af de klage- og tilsynsfunktioner,
    der følger af § 103, jf. § 113, stk. 4.
    § 108. Jernbanenævnet afgiver hvert år en beretning om
    sin virksomhed i det forgangne kalenderår. Beretningen of-
    fentliggøres på Jernbanenævnets hjemmeside.
    Kapitel 17
    Afgifter og gebyrer
    § 109. For udførelse af tilsyn, herunder med sikkerheds-
    certifikater og sikkerhedsgodkendelser m.v., jf. § 70, betaler
    jernbanevirksomheder, virksomheder, der er certificerede
    efter § 11, og infrastrukturforvaltere, herunder bybaner, en
    afgift som fastsat i stk. 2-7.
    Stk. 2. Jernbanevirksomheder og virksomheder, der er
    certificerede efter § 11, betaler et årligt grundbeløb på
    50.900 kr. pr. sikkerhedscertifikat og en årlig aktivitetsafgift
    på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer.
    Stk. 3. Infrastrukturforvaltere betaler et årligt grundbeløb
    på 50.900 kr. pr. sikkerhedsgodkendelse og en årlig aktivi-
    tetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer på den pågæl-
    dendes jernbaneinfrastruktur.
    Stk. 4. Virksomheder, som udfører transport på bybaner,
    betaler et årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedscer-
    tifikat og en årlig aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt tog-
    kilometer. Forvaltere af bybaner betaler et årligt grundbeløb
    på 50.900 kr. pr. sikkerhedsgodkendelse og en årlig aktivi-
    tetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer på den pågæl-
    dende infrastruktur.
    Stk. 5. De beløb, der er anført i stk. 2-4, reguleres en gang
    årligt pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og
    lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Transportmini-
    13
    steren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1.
    januar 2016.
    Stk. 6. Grundbeløbet, jf. stk. 2-4, opkræves for det pågæld-
    ende år i januar måned. Aktivitetsafgiften opkræves ligele-
    des i januar måned med regulering i september måned på
    grundlag af det foregående års opgjorte antal kørte togkilo-
    meter.
    Stk. 7. En virksomhed, der er underlagt det tilsyn, der er
    nævnt i stk. 1, betaler grundbeløbet og aktivitetsafgiften, jf.
    stk. 2-4, uanset om virksomheden ophører eller påbegyndes
    i løbet af det pågældende år.
    Stk. 8. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om opkrævning m.v. af afgiften nævnt i stk. 1-4, herunder
    regler om betaling for rykkerskrivelser.
    § 110. Transportministeren kan fastsætte regler om geby-
    rer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetag-
    else af de øvrige opgaver i henhold til denne lov eller regler
    fastsat i medfør af EU-regler på jernbaneområdet, herunder
    regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven,
    rykkerskrivelser m.v.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om geby-
    rer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetag-
    else af opgaver vedrørende byggesagsbehandling i henhold
    til anlægslove på jernbaneområdet, herunder regler om op-
    krævning, rentetilskrivning efter renteloven, rykkerskrivel-
    ser m.v.
    § 111. De udgifter, der er forbundet med Jernbanenævnets
    drift, betales af de jernbanevirksomheder, som Jernbane-
    nævnet fører tilsyn med efter denne lov eller regler fastsat i
    medfør heraf.
    Stk. 2. Jernbanevirksomheder, der er omfattet af Jernbane-
    nævnets tilsyn, skal årligt betale 0,0886 kr. pr. kørt togkilo-
    meter på statens jernbaneinfrastruktur, jernbaneinfrastruktur
    ejet af A/S Storebælt eller A/S Øresund og anden jernbane-
    infrastruktur beliggende på den danske del af det transeuro-
    pæiske transportnet (TEN-T-nettet).
    Stk. 3. Bybaner samt privatbaner, der ikke kører på jern-
    baneinfrastruktur på det transeuropæiske transportnet (TEN-
    T-nettet), er ikke omfattet af stk. 2.
    Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres en gang
    årligt pr. 1. januar med den sats for det generelle løn- og
    prisindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Transportmi-
    nisteren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1.
    januar 2016.
    Stk. 5. Det beløb, der er anført i stk. 2, opkræves for det
    pågældende år i januar måned med regulering i september
    måned på grundlag af det foregående års opgjorte antal kør-
    te togkilometer.
    Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om betaling for Jernbanenævnets tilsyn, herunder om, at
    jernbanevirksomheder, der ikke i fuldt omfang er underlagt
    tilsynet, kan undtages fra betalingsforpligtelsen.
    Stk. 7. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om opkrævning m.v. af afgiften nævnt i stk. 1-4, herunder
    regler om betaling for rykkerskrivelser.
    Stk. 8. For behandling af klager, der indbringes for Jern-
    banenævnet, betaler klager et gebyr på 4.000 kr. Transport-
    ministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyret.
    Kapitel 18
    Delegation og klageadgang
    Delegation
    § 112. Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrel-
    sen, Banedanmark, Havarikommissionen for Civil Luftfart
    og Jernbane eller andre statslige myndigheder til at udøve
    ministerens beføjelser i denne lov.
    Stk. 2. Transportministeren kan bemyndige andre statslige
    myndigheder til at udøve de beføjelser, som Trafikstyrelsen,
    Banedanmark eller Havarikommissionen for Civil Luftfart
    og Jernbane er tillagt efter denne lov.
    Stk. 3. Transportministeren kan bemyndige sagkyndige,
    private virksomheder eller offentlige institutioner til at fore-
    tage typegodkendelser, prøvninger og eftersyn af emballage
    til farligt gods, jf. § 54, og til at udstede helbredsgodkendel-
    ser, jf. § 68.
    Klageadgang
    § 113. Transportministeren kan fastsætte regler om ad-
    gangen til at klage over afgørelser og beslutninger, der træf-
    fes i henhold til denne lov, herunder om klagefrister, eller
    om, at afgørelserne eller beslutningerne ikke kan påklages
    til transportministeren.
    Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende, hvor transportministeren
    har bemyndiget andre statslige myndigheder til at udøve
    Trafikstyrelsens, Banedanmarks eller Havarikommissionen
    for Civil Luftfart og Jernbanes beføjelser efter loven, jf. §
    112, stk. 2.
    Stk. 3. Stk. 1 gælder tilsvarende i de tilfælde, hvor trans-
    portministeren har bemyndiget sagkyndige, private virksom-
    heder eller offentlige institutioner til at udøve ministerens
    beføjelser efter loven, jf. § 112, stk. 3.
    Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om, at af-
    gørelser og beslutninger kan påklages til Jernbanenævnet,
    herunder at de afgørelser, der kan påklages til Jernbanenæv-
    net, ikke først kan påklages til anden administrativ myndig-
    hed, og at Jernbanenævnets afgørelser ikke kan påklages til
    anden administrativ myndighed.
    § 114. Transportministeren kan fastsætte regler om passa-
    gerers klageadgang efter Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtel-
    ser.
    § 115. Søgsmål til prøvelse af afgørelser og beslutninger
    om forhold omfattet af denne lov, herunder Jernbanenæv-
    nets afgørelser, skal indbringes for domstolene, senest 8
    uger efter at afgørelsen eller beslutningen er kommet frem
    til klageren. Finder indbringelse for domstolene ikke sted in-
    den for fristen, er den pågældende afgørelse eller beslutning
    endelig.
    Stk. 2. Søgsmål i henhold til § 37, stk. 4, skal dog være
    anlagt, inden 6 måneder efter at klagemyndighedens afgørel-
    se er kommet frem til klageren.
    14
    Stk. 3. En afgørelse eller beslutning som nævnt i stk. 1 og
    2 kan ikke indbringes for domstolene, før den administrative
    klageadgang er udnyttet.
    Kapitel 19
    Straffebestemmelser
    § 116. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
    den, der
    1) påbegynder eller driver virksomhed uden fornødne cer-
    tifikater, jf. § 58, godkendelser, jf. §§ 59, 60 og 68, el-
    ler tilladelser, jf. § 9,
    2) tilsidesætter vilkår eller betingelser knyttet til en tilla-
    delse eller godkendelse efter nr. 1,
    3) hindrer Trafikstyrelsen i at foretage tilsyn efter §§ 70
    og 71 eller Havarikommissionen for Civil Luftfart og
    Jernbane i at foretage undersøgelse efter § 81,
    4) overtræder §§ 24 eller 26, § 42, stk. 1, §§ 43-46, § 48,
    stk. 1 og 2, § 80, stk. 1 og 2, eller § 85 eller
    5) overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.
    Stk. 2. Den, der undlader at efterkomme et påbud eller
    forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de forskrifter,
    der er fastsat i medfør heraf, straffes med bøde eller fængsel
    indtil 4 måneder. Straffen for tilsidesættelse af et påbud eller
    forbud i henhold til §§ 72-75 kan dog stige til fængsel indtil
    2 år.
    Stk. 3. Den, der afgiver urigtige oplysninger til admini-
    strative myndigheder, straffes med bøde eller fængsel indtil
    4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
    lovgivning.
    Stk. 4. Straf efter stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 kan stige
    til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
    eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
    1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller
    fremkaldt nærliggende fare herfor eller
    2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den på-
    gældende selv eller andre.
    § 117. For overtrædelser af forskrifter, der fastsættes i
    medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fæng-
    sel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder
    fængsel indtil 2 år.
    Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelser i forordninger
    fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er omfat-
    tet af denne lov, kan der i forskrifter, der fastsættes i medfør
    af loven, ligeledes fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4
    måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel
    indtil 2 år.
    § 118. Med fængsel indtil 2 år straffes den, der
    1) overtræder § 69, stk. 1 og 2, eller
    2) udfører sikkerhedsklassificerede funktioner for en jern-
    banevirksomhed eller infrastrukturforvalter, til trods for
    at retten hertil er midlertidigt inddraget eller frakendt
    efter § 123.
    Stk. 2. Under særligt formildende omstændigheder kan
    straffen for overtrædelse efter stk. 1 udgøre bøde.
    § 119. Der kan pålægges juridiske personer, herunder sel-
    skaber, strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
    § 120. Med bøde straffes den, der skaffer sig eller forsø-
    ger at skaffe sig befordring med ugyldig billet eller ugyldigt
    kort.
    § 121. Den, der med forsæt beskadiger eller uberettiget
    flytter opstillede sneskærme eller lignende sneværn, jf. § 32,
    straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt
    efter straffeloven.
    § 122. Den, der i overensstemmelse med § 78, stk. 1-3, el-
    ler regler fastsat i medfør af § 78, stk. 5, har foretaget indbe-
    retning om sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, der ikke
    har medført en hændelse eller ulykke på jernbaneområdet,
    kan ikke for det pågældende forhold straffes for overtrædel-
    se af bestemmelser, der er fastsat herom i medfør af § 56 el-
    ler § 102, stk. 1.
    § 123. Ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktio-
    ner skal frakendes, når
    1) der ved tjenestens udførelse er blevet tilsidesat væsent-
    lige hensyn til jernbanesikkerheden eller færdselssik-
    kerheden eller
    2) den pågældende har udført eller forsøgt at udføre sik-
    kerhedsklassificerede funktioner efter at have indtaget
    spiritus eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, jf. §
    69, stk. 1, nr. 1-3.
    Stk. 2. Frakendelsen efter stk. 1, nr. 2, sker ubetinget. Fra-
    kendelsen efter stk. 1, nr. 1, sker betinget, medmindre den
    pågældende
    1) forsætligt har voldt skade på andres person eller ting,
    forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i
    øvrigt har udøvet tjenesten på særlig hensynsløs måde,
    2) ved forskellige lejligheder har gjort sig skyldig i for-
    hold, der hver for sig er omfattet af stk. 1, nr. 1,
    3) tidligere er frakendt ret til at udføre sikkerhedsklassifi-
    ceret funktion betinget og det nye forhold er begået i
    prøvetiden eller
    4) tidligere er frakendt ret til at udføre sikkerhedsklassifi-
    ceret funktion ubetinget og det nye forhold er begået
    inden 5 år fra udløbet af frakendelsestiden.
    Stk. 3. I tilfælde, hvor der ellers kunne ske ubetinget fra-
    kendelse efter stk. 1, nr. 2, kan der under særligt formilden-
    de omstændigheder ske betinget frakendelse.
    Stk. 4. Ubetinget frakendelse sker for et bestemt tidsrum
    af ikke under 6 måneder eller for bestandig. Betinget fraken-
    delse sker, på vilkår af at den pågældende i en prøvetid på
    indtil 3 år fra endelig dom ikke udfører sikkerhedsklassifice-
    rede funktioner under sådanne omstændigheder, at retten
    dertil skal frakendes.
    Stk. 5. Trafikstyrelsen kan midlertidigt inddrage retten til
    at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt der
    under udøvelsen af tjenesten sker væsentlig tilsidesættelse af
    gældende regler og krav. Trafikstyrelsen skal i forbindelse
    med afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgan-
    gen efter stk. 6.
    Stk. 6. Den, hvis ret til at udføre sikkerhedsklassificerede
    funktioner er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragel-
    15
    sen prøvet af domstolene. Domstolene træffer ved kendelse
    afgørelse om inddragelsen.
    Stk. 7. Det tidsrum, hvori retten har været midlertidigt
    inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
    Stk. 8. Er en person, der har ret til at udføre sikkerheds-
    klassificerede funktioner, og som har dansk indfødsret eller
    er bosat i den danske stat eller ansat i en dansk jernbanevirk-
    somhed eller hos en dansk infrastrukturforvalter, straffet i
    udlandet for et forhold, der bedømt efter denne lov ville ha-
    ve medført frakendelse af ret til at udføre sikkerhedsklassifi-
    cerede funktioner, kan sådan frakendelse ske efter offentlig
    påtale i Danmark.
    Stk. 9. Er en person, der har ret til at udføre sikkerheds-
    klassificerede funktioner, i medfør af færdselsloven frakendt
    retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget, kan Trafik-
    styrelsen for det tidsrum, frakendelsen er sket, fratage den
    pågældende ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funk-
    tioner, såfremt det strafbare forhold, for hvilket vedkom-
    mende er dømt, begrunder en nærliggende fare for misbrug
    af retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner.
    Den pågældende kan forlange fratagelsen indbragt for dom-
    stolene. Trafikstyrelsen skal i forbindelse med fratagelsen
    vejlede den pågældende herom.
    Kapitel 20
    Lovens ikrafttræden og ophævelse og ændring af andre love
    § 124. Loven træder i kraft den 15. juni 2015, jf. dog stk.
    2.
    Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for
    ikrafttræden af lovens § 16, stk. 3 og 4.
    Stk. 3. Lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af
    11. november 2010, ophæves.
    Stk. 4. Bekendtgørelser, regulativer m.v., der er udstedt i
    medfør af den lov, der er angivet i stk. 3, forbliver i kraft,
    indtil de afløses eller ophæves af bestemmelser fastsat i
    medfør af denne lov.
    Stk. 5. Aftaler indgået i henhold til den lov, der er angivet
    i stk. 3, og som er gældende på lovens ikrafttrædelsestids-
    punkt, videreføres med deres indhold, indtil aftalen udløber
    eller ændres.
    § 125. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af
    12. oktober 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 1402 af 23.
    december 2012, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 2 indsættes:
    Ȥ 2 a. DSB stiller efter transportministerens beslutning
    køretøjer til rådighed for trafik udført som offentlig tjeneste,
    der sendes i udbud. Køretøjerne stilles til rådighed på leje-
    vilkår for en periode op til kontraktens længde.
    Stk. 2. Transportministeren kan pålægge DSB at udføre
    trafik som offentlig tjeneste mod betaling.
    Stk. 3. Transportministeren fastlægger nærmere vilkår for
    DSB’s forpligtelse efter stk. 1.«
    § 126. I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt
    Holding A/S, som ændret ved § 1 i lov nr. 581 af 4. maj
    2015, foretages følgende ændringer:
    1. § 4, stk. 1, ophæves.
    Stk. 2-6 bliver herefter stk. 1-5.
    2. § 4, stk. 2, 2. pkt., der bliver til stk. 1, 2. pkt., affattes såle-
    des:
    »Transportministeren fastsætter regler om hel eller delvis
    overdragelse af ansvaret for vedligeholdelse og reinvesterin-
    ger i forhold til de danske jernbanetilslutningsanlæg til den
    faste forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslev-
    banen) til A/S Øresundsforbindelsen, herunder at selskabet
    afholder udgifterne hertil.«
    3. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
    4. I § 4, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres to steder »stk. 4« til:
    »stk. 3«.
    § 127. I lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer
    under Trafikministeriet, som ændret ved § 10 i lov nr. 393 af
    10. juni 1997 og § 4 i lov nr. 155 af 12. marts 2003, foreta-
    ges følgende ændring:
    1. § 1, stk. 1, litra a, og §§ 2 og 3 ophæves.
    § 128. I lov nr. 151 af 18. februar 2015 om Odense Letba-
    ne foretages følgende ændringer:
    1. § 5 affattes således:
    »§ 5. § 38 i jernbaneloven finder anvendelse i forbindelse
    med projektering af Odense Letbane, jf. § 2, således at
    transportministeren delegerer sin beføjelse efter § 38 i jern-
    baneloven til Odense Letbane P/S.«
    2. § 6, stk. 2, ophæves.
    Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
    3. § 14, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Transportministeren kan bemyndige Odense Let-
    bane P/S til som anlægsmyndighed at udøve ministerens be-
    føjelser efter §§ 33-37 i jernbaneloven.«
    § 129. I lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring, som
    ændret ved § 1 i lov nr. 526 af 27. maj 2013, § 1 i lov nr.
    748 af 25. juni 2014, § 160 i lov nr. 1520 af 27. december
    2014 og § 1 i lov nr. 156 af 18. februar 2015, foretages føl-
    gende ændring:
    1. Efter § 12 indsættes i kapitel 5:
    »§ 12 a. § 38 i jernbaneloven finder anvendelse i forbin-
    delse med projektering af Cityringen, således at transportmi-
    nisteren delegerer sin beføjelse efter § 38 i jernbaneloven til
    Metroselskabet I/S.«
    § 130. I lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på
    Ring 3 foretages følgende ændring:
    1. § 12 affattes således:
    »§ 12. § 38 i jernbaneloven finder anvendelse i forbindel-
    se med projektering af letbanen på Ring 3, jf. § 2, således at
    16
    transportministeren delegerer sin beføjelse efter § 38 i jern-
    baneloven til Ring 3 Letbane I/S.«
    § 131. I lov nr. 719 af 25. juni 2014 om projektering af
    nyanlæg og hastighedsopgraderinger af en række jernbane-
    strækninger på hovedbanen og regionalbanerne foretages
    følgende ændring:
    1. § 2 affattes således:
    »§ 2. § 38 i jernbaneloven finder anvendelse i forbindelse
    med projektering af de anlægsprojekter, der er nævnt i § 1,
    nr. 1 og 2, således at transportministeren delegerer sin befø-
    jelse efter § 38 i jernbaneloven til Vejdirektoratet.«
    § 132. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    17