Svar på spm. nr. S 1162: Er regeringen parat til at nedjustere sit overordnede mål om at reducere kvælstofudledningen med 7.800 tons frem mod 2021, hvis det tværministerielle udvalg, som regeringen har nedsat anbefaler det?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 1162.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1162/svar/1250249/1527076.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K J.nr. NST-4201-00748 7. maj 2015 Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen (V) har den 29. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr. S 1162, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1162 Er regeringen parat til at nedjustere sit overordnede mål om at reducere kvælstofudledningen med 7.800 tons frem mod 2021, hvis det tværministerielle udvalg, som regeringen har nedsat, anbefaler det? Svar Regeringen vil sikre et rent vandmiljø, så vandrammedirektivets målsætninger om god økologisk tilstand i fjorde og kystvande opfyldes. Dette skal ske indenfor bæredygtige økonomiske rammer – både for statskassen og for landbrugserhvervet. Regeringen har endnu ikke taget endelig stilling til indsatsbehovet og over hvor lang en periode, det skal indfries. Det er for tidligt at konkludere, hvad regeringen beslutter afhængig af resultaterne af udvalgsarbejdet. Kirsten Brosbøl / Mads Leth-Petersen 2014-15 S 1162 endeligt svar Offentligt