Beretning afgivet den 21. april 2015
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en udenrigskommission. (Bilag 2)
Aktører:
AX17502.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/beslutningsforslag/B55/bilag/2/1526748.pdf
Beretning afgivet af Udenrigsudvalget den 21. april 2015 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en udenrigskommission [af Holger K. Nielsen (SF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. januar 2015 og var til 1. behandling den 20. marts 2015. Beslutningsforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uden- rigsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. 2. Politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af S og RV) noterer sig udenrigsministerens bemærkninger under 1. be- handling af B 55 den 20. marts 2015. V, DF, SF, EL, LA og KF er enige med udenrigsministeren i, at dansk udenrigspo- litik skal bruges til at styrke vores sikkerhed, vores velstand og fremme vores værdier i verden, samt at det er afgørende, at dansk udenrigspolitik er i stand til hele tiden at tage bestik af forandringerne i vores omverden. Flertallet er også enige med ministeren i, at en »løbende tilpasning af vores uden- rigspolitik og Udenrigsministeriets organisation er ikke kun nødvendig, men også uundgåelig, hvis vi skal varetage Dan- marks udenrigspolitiske interessevaretagelse på den bedst mulige måde ...«. (Udenrigsministerens tale ved 1. behand- ling den 20. marts 2015). Flertallet anerkender, at der i de seneste år er taget en række initiativer, som løbende har for- andret Udenrigsministeriet. Flertallet konstaterer samtidig, at Danmark de seneste år er blevet konfronteret med en række nye udenrigspolitiske udfordringer. Det gælder ikke mindst følgende: – En langt mere aggressiv russisk udenrigspolitik, som den har udmøntet sig i annekteringen af Krim, intervention i Østukraine og trusler imod europæiske lande. Det er vig- tigt, at Danmark har en sammenhængende strategi i for- hold til Rusland. – En øget terrortrussel og opløsningstendenser i Mellemø- sten i kølvandet på Det Arabiske Forår. De arabiske dik- taturer blev ikke erstattet af demokratier. I stedet er der opstået et tomrum, som er udfyldt af radikale islamisti- ske grupper, ikke mindst ISIL. Det har samtidig medført en kompleksitet i konflikterne, som er særdeles vanske- lig at adressere – både politisk og militært. Det forudsæt- ter en sammenhængende strategisk tilgang til problemet. – Uroen i Mellemøsten forventes ikke at standse foreløbig. Den er i vid udstrækning båret af religiøse konflikter, og det er vigtigt at have større klarhed over disse og at få en vurdering af de øvrige regionale sammenstød. – Arktis har fået stigende udenrigspolitisk betydning på grund af klimaforandringerne. Danmark har gennem rigsfællesskabet store udenrigspolitiske interesser i at fastholde Arktis som et lavspændingsområde, hvor kon- flikter løses efter folkerettens principper. – Vi oplever et stadig mere selvbevidst afrikansk konti- nent, der ønsker at definere sig som andet og mere end modtagere af udviklingsbistand. En række afrikanske lande har en pæn økonomisk vækst og ønsker at spille en større politisk rolle i løsningen af egne problemer og i en bredere international kontekst. – Forskydningen af de globale magtstrukturer har medført, at Kina er blevet både en økonomisk og politisk stor- magt. Danmark har såvel en økonomisk som politisk in- teresse i et samarbejde med Kina, men vi er samtidig konfronteret med Kinas manglende demokrati og over- holdelse af menneskerettigheder. Flertallet finder, at implikationerne af denne nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske virkelighed er vidtrækkende og bør give anledning til en sammenhængende strategisk tænkning af dansk udenrigspolitik. Flertallet finder det vigtigt, at Danmark har en stærk uden- rigstjeneste, som kan tiltrække kompetente medarbejdere og varetage danske interesser i udlandet. Udvalget kan konsta- Til beslutningsforslag nr. B 55 Folketinget 2014-15 AX017502 Udenrigsudvalget 2014-15 B 55 Bilag 2 Offentligt tere, at der i de seneste år er gennemført betragtelige ned- skæringer i Udenrigsministeriet. Flertallet anerkender, at og- så Udenrigsministeriet – som andre ministerier – må tilpasse sig nye økonomiske forudsætninger, men lægger vægt på, at der bør være sammenhæng mellem landets udenrigspolitiske ambitioner og de ressourcer, der skal sikre, at målsætninger- ne føres ud i livet. Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, En- hedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ser frem til i Folketinget at modtage en grundig sikkerheds- politisk analyse fra forsvarsministeren og udenrigsministe- ren inden sommerferien 2015, ikke mindst i lyset af at 2014 var et sikkerhedspolitisk skelsættende år, der bør give anled- ning til at stoppe op og analysere udviklingen. Flertallet mener imidlertid, at der efter det kommende fol- ketingsvalg bør iværksættes et yderligere analysearbejde, som kan grave et spadestik dybere med henblik på at få stør- re klarhed over udfordringer, mål og midler i dansk uden- rigspolitik. I arbejdet skal inddrages både eksperter og Fol- ketingets partier. Flertallet mener, at bl.a. følgende temaer bør belyses: – Udfordringer for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – Danmarks placering i en verden under forandring. – Trusler for Danmarks sikkerhed. – Udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjer i »værktøjs- kassen« – sammenhængen mellem de forskellige instru- menter, og hvordan de kan bruges. – Udenrigspolitiske prioriteringer, herunder af indsatsen i internationale fora. – Sammenhængen mellem udenrigspolitik og andre politi- ske områder. Af særlig interesse vil være sammenhæn- gen mellem udenrigspolitik og forsvarspolitik, men også områder som eksempelvis klima- og energipolitik, er- hvervspolitik m.v. bør inddrages. – Udenrigsministeriets ressourcesituation, herunder mulig- hederne for at tiltrække og fastholde kvalificerede med- arbejdere. Flertallet lægger vægt på, at arbejdet vil være færdiggjort inden udgangen af 2016. Et mindretal i udvalget (S og RV) er enige i, at der er be- hov for, at Danmark løbende forholder sig til udviklingen i verden omkring sig, og at der gennemføres tilpasninger af Danmarks udenrigspolitik og Udenrigsministeriets organisa- tion, som tager højde for den udvikling. Mindretallet erin- drer om, at der gennem de sidste 10 år er gennemført en række analyser og tilpasninger af Udenrigsministeriet og dansk udenrigspolitik, og at det også vil være tilfældet frem- over, som med den sikkerhedspolitiske analyse, der bliver lagt frem inden sommer. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre understreger samtidig, at det i henhold til grundlo- ven er regeringens prærogativ at føre rigets udenrigspolitik. P. u. v. Per Stig Møller Udvalgsformand 2 Bilag Oversigt over bilag vedrørende B 55 Bilagsnr. Titel 1 Udkast til beretning fra SF 3