Svar på spørgsmål vedr. udpegelses af ambassadører i Danmark

Tilhører sager:

Aktører:


URU 154.16.04.15 agrément.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/UPN/bilag/200/1526523.pdf

UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 8. april 2015.
URU alm. del – spørgsmål 154 stillet af
Peter Skaarup (DF)
URU alm. del spørgsmål 154:
”Vil ministeren oplyse, hvordan Danmark undersøger, hvem der udpeges til ambassadør i
Danmark, og om man fra dansk side vil acceptere udnævnelsen af ambassadører, der har ry for
ikke at behandle deres personale ordentligt (jf. artiklen ”REJS: Udsmidt Saudi-ambassadør
endte i Danmark” i Ekstra Bladet den 4. april 2015)?”
Svar:
Iflg. Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser art. 4. skal udsenderstaten sikre sig, at
modtagerstaten har givet agrément for den person, den agter at akkreditere som
repræsentationschef i den pågældende stat. Denne proces indledes ved, at udsenderstaten
overgiver oplysninger om den person, man ønsker at udsende som ambassadør, til
modtagerstatens udenrigsministerium. Udenrigsministeriet indhenter herefter oplysninger via
den danske ambassadør i udsenderstaten og/eller danske ambassadører i kandidatens tidligere
opholdslande, og/eller dansk ambassadepersonale, der har gjort tjeneste sammen med den
pågældende i udlandet. Der kan også indhentes supplerende oplysninger via udsenderstatens
udenrigsministerium og/eller via et andet lands udenrigsministerium, hvor kandidaten har
tjenestegjort. PET kan også forespørges i processen. Alle oplysninger, der vurderes at kunne
have negativ indflydelse på muligheden for tildeling af agrément søges uddybet. Oplysninger,
der måtte fremkomme eller foreligge fra andre kilder, end de nævnte, f.eks. pressen, vil også
blive undersøgt nærmere. Det er en grundig undersøgelse, men der eksisterer selv sagt ingen
garanti for, at alle forhold, der kunne være relevante, afdækkes. Agrément proceduren hviler da
også på en forventning om et vist mål af gensidig tillid mellem staterne.
Bekræfter de foretagne undersøgelser forhold, der vurderes at kunne have negativ indflydelse
på muligheden for tildeling af agrément, eller har de negative oplysninger, ikke tilstrækkeligt
troværdigt kunnet afkræftes, vurderes det, i hvilket omfang de negative forhold ikke er
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15
UPN Alm.del Bilag 200
Offentligt
acceptable for den pågældende persons funktion som repræsentant for sit hjemland i forhold til
Danmark, og dermed forhold, som vi tillægger afgørende vægt.
Der eksisterer ingen facitliste over, hvilke forhold, der begrunder afslag på agrément. Der er
ved enhver agrémentsansøgning tale om en individuel vurdering af kandidaten og de
oplysninger, der kommer frem om den pågældende.
Spørgsmålet om man fra dansk side vil acceptere udnævnelsen af ambassadører, der har ry for
ikke at behandle deres personale ordentligt, kan ikke besvares med et nej eller ja. Som redegjort
for ovenfor, skal der ske en grundig undersøgelse af de bagved liggende forhold, man kan ikke
bygge et afslag på agrément på et ”ry”. Foreligger der påstande om, at ”personalet ikke
behandles ordentligt”, skal det selvsagt afklares, hvori det kritisable består, hvem der er
ansvarlige o.s.v. og dette vil indgå i den samlede vurdering af kandidaten. Det er indlysende, at
der kan foreligge forhold af denne art, der udelukker agrément.


URU oversendelsesskrivelse. URU 153 og 154. 20.04.15.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/UPN/bilag/200/1526524.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 2014-4748 PRO 4. maj 2015
Svar på URU alm. del spørgsmål 153 og 154
Vedlagt fremsendes svar på URU alm. del spørgsmål 153 og 154 af 8.
april 2015 stillet af Peter Skaarup (DF).
Martin Lidegaard
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15
UPN Alm.del Bilag 200
Offentligt