Aktstykke om udvidelse af IFU's investeringsmandat

Afgjort den 21. maj 2015
127
Udenrigsministeriet. København, den 4. maj 2015.
a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Investeringsfonden for
Udviklingslandes (IFU) investeringsmandat udvides til at omfatte samtlige lande, der er opført på
OECD’s udviklingskomités liste over lande, der kan modtage officiel udviklingsbistand. Der anmo-
des samtidig om tilslutning til, at investeringsmandatet fremover kan justeres uden forelæggelse for
Finansudvalget. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
b. Baggrund
IFU’s formål er at styrke den økonomiske vækst i udviklingslande ved fremme af privatsektorinve-
steringer i samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden bidrager med risikovillig kapital til aktiviteter i
udviklingslande, som danske virksomheder medvirker i. IFU er i den sammenhæng tiltænkt en cen-
tral rolle i udmøntningen af regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati.
IFU’s investeringer skaber vækst og beskæftigelse i udviklingslandene og bidrager dermed til ud-
viklingsstrategiens fokus på fattigdomsreduktion. IFU lægger desuden i fondens investeringer bety-
delig vægt på virksomhedernes sociale og samfundsmæssige ansvar, som skal sikre de ansatte or-
dentlig vilkår, og at virksomhedens produktion sker på et socialt og miljømæssigt bæredygtigt grund-
lag.
IFU og Udenrigsministeriet ønsker at udvide den landekreds, som IFU kan investere i, til samtlige
lande, der af OECD’s udviklingskomité (DAC) er kategoriseret som mulige modtagere af officiel ud-
viklingsbistand. Det vil give mulighed for at udvikle flere projekter, der fremmer udvikling og som
samtidig har danske virksomheders interesse. IFU’s nuværende investeringslande afgrænses efter
bruttonationalindkomst pr. indbygger. De gældende indkomstgrænser blev godkendt af Finansudval-
get jf. Akt 84 af 17. marts 2011.
Med den nuværende indkomstgrænse på maksimum USD 6.308 pr. indbygger er det ikke muligt
for IFU at investere i vækstlande, der står opført som mulige modtagere af udviklingsbistand på
DAC’s landeliste, som f.eks. Brasilien, Tyrkiet og Mexico. Derudover forventes det, at en række vig-
tige udviklingslande for dansk erhvervsliv som Kina og Colombia i løbet af 2015 og 2016 vil falde
uden for IFU’s nuværende indkomstgrænse. IFU vil således i mindre grad end i dag kunne bidrage til
dansk erhvervslivs globalisering i sådanne udviklingslande.
Aktstykke nr. 127 Folketinget 2014-15
Udenrigsmin., j.nr. 2014-7157
AS001563
Såfremt landeindkomstgrænsen udvides til at omfatte alle lande, der af DAC kategoriseres som ud-
viklingslande, vil det være muligt for IFU at investere i yderligere 34 lande ift. det nuværende inve-
steringsmandat. Heraf vurderes de 20 at have begrænset investeringsmæssigt potentiale (primært
mindre østater). De resterende 14 lande kan inddeles i syv lande med betydeligt potentiale (Argent-
ina, Brasilien, Chile, Mexico, Colombia, Malaysia, Tyrkiet) samt syv lande med mindre betydeligt
potentiale (Costa Rica, Gabon, Kasakhstan, Hviderusland, Montenegro, Venezuela, Uruguay).
En udvidelse af mandatet vurderes at være en forudsætning for, at IFU fortsat vil kunne leve op til
den strategiske målsætning om at være dansk erhvervslivs foretrukne partner ved investeringer i ud-
viklingslande - også på vækstmarkeder. Herudover kan det fremhæves, at IFU med et udvidet inve-
steringsmandat vil sikre en bedre geografisk risikospredning.
Det bemærkes i øvrigt, at Klimainvesteringsfonden, som IFU administrerer på vegne af staten og
en række institutionelle investorer, opererer inden for den udvidede landekreds, som Udenrigsmini-
steriet og IFU ønsker, at IFU får adgang til.
Beskrivelse
Det foreslås, at IFU får mulighed for at investere i alle lande, der står opført på DAC’s liste over
mulige modtagere af officiel udviklingsbistand samtidig med, at det nuværende fattigdomsfokus fast-
holdes. Investeringer vil derfor fremover ske som følger:
1) Mindst 50 pct. af IFU’s årlige investeringer (målt over en glidende treårs periode) skal fortsat
som nu vedrøre lavindkomstlande, herunder i Afrika. Lande, hvis bruttonationalindkomst pr. ind-
bygger svarer til 80 pct. eller mindre af Verdensbankens definition af lavere mellemindkomstlan-
de, anses for lavindkomstlande.
2) IFU’s øvrige investeringer kan foretages i alle lande, der står opført på DAC’s liste over lande,
der kan modtage officiel udviklingsbistand.
Det har hidtil været praksis, at justeringer af investeringsmandatet forelægges Finansudvalget. Som
forudsat i § 9, stk. 4, i lov om internationalt udviklingssamarbejde fra 2012, fastsættes nærmere ret-
ningslinjer for IFU i vedtægten for IFU. Det foreslås derfor, at investeringsmandatet fremover kan
ændres ved handels- og udviklingsministerens beslutning i samråd med IFU’s bestyrelse og efter af-
tale med Finansministeriet, og derefter vil fremgå af IFU´s vedtægt.
c. Sagen forelægges Finansudvalget, da Udenrigsministeriet ønsker, at IFU fra 2015 skal kunne inve-
stere i samtlige lande, der er opført på DAC’s liste over lande, der kan modtage officiel udviklingsbi-
stand som led i regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til,
at IFU’s investeringsmandat udvides til at omfatte samtlige lande, der er opført på OECD’s udvik-
lingskomités liste over lande, der kan modtage officiel udviklingsbistand. Der anmodes samtidig om
tilslutning til, at investeringsmandatet fremover kan justeres uden forelæggelse for Finansudvalget.
Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 4. maj 2015
MOGENS JENSEN
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 21-05-2015 (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlemmer, der
stemte imod aktstykket). Enhedslistens medlemmer af udvalget er uenige i aktstykkets hensigt om, at IFUs mandat
skal udvides for at "bidrage til dansk erhvervslivs globalisering" i større dele af verden gennem udviklingsmidlerne.
Enhedslisten ser ydermere IFUs mandatudvidelse som et yderligere skred i retning af, at hensynet til dansk er-
hvervsliv skal spille en større rolle i udviklingsarbejdet, hvilket vi vender os imod.
3