Notat om Havarikommissionens undersøgelsesforpligtelse, fra transportministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til jernbanelov. (Bilag 14)
Aktører:
Svar til TRU vedr. Havarikommissionens undersøgelsesforpligtelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L162/bilag/14/1526368.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Til Transportudvalget Folketinget 5. maj 2015 2015-2811 Opfølgning på samråd af 5. maj 2015 om jernbaneloven L 162 Som det fremgik på samrådet den 5. maj 2015 har Enhedslisten i 2. udkast til betænkning foreslået, at lovforslagets § 81 ændres således, at Havarikommissi- onen skal undersøge alle ulykker og hændelser på området. Som lovforslaget er udformet, pålægges det Havarikommissionen at undersøge alle alvorlige ulykker. Der tale om en opdatering af bestemmelserne for Havari- kommissionen, så de bringes i overensstemmelse med de regler, der gælder for havarikommissioner i den fælleseuropæiske lovgivning i jernbanesikkerhedsdi- rektivet. Men derudover kan Havarikommissionen selv tage initiativ til at undersøge øvrige ulykker og hændelser ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering. Dette medfører dog ikke den store praktiske forskel i Havarikommissionens undersøgelsesvirksomhed i forhold til i dag. Det følger allerede af § 21 q, stk. 1, i den gældende jernbanelov, at Havarikommissionen bestemmer omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i anledning af en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet. Denne retstilstand videreføres med lovforsla- gets § 83, stk. 1. Det er imidlertid ikke Havarikommissionen, der primært skaber sikkerhed på jernbaneområdet – det er jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal have procedurer til at undersøge og rapportere ulykker, hændelser og andre sikkerhedsmæssige for- hold for at kunne få udstedt et sikkerhedscertifikat af Trafikstyrelsen. Der er også krav om, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere inddrager deres sikkerhedsmæssige viden i deres dagligdag for at forebygge hændelser og ulykker. Efter lovforslaget vil der også fortsat være en forpligtigelse for alle jernbane- virksomheder og infrastrukturforvaltere til omgående at indberette alle ulykker og hændelser til Havarikommissionen, jf. lovforslagets § 82. For Havarikom- missionen betyder lovforslaget, at man også fremover vil kunne reagere på de indberetninger, man modtager, ved at beslutte at indlede en undersøgelse. Lovforslagets § 78 indebærer, at virksomheder på jernbaneområdet skal foreta- ge indberetninger til Trafikstyrelsen. På den baggrund vil Trafikstyrelsen kun- Transportudvalget 2014-15 L 162 Bilag 14 Offentligt Side 2/2 ne fortsætte med, når der sker hændelser af en karakter, som kan have bredere betydning at kræve en redegørelse eller analyse fra virksomhederne, uanset om Havarikommissionen er gået ind i sagen eller ej. I henhold til lovforslagets § 79 skal jernbanevirksomheder og infrastrukturfor- valtere derudover også årligt fremsende en sikkerhedsrapport. Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet og er på dette område uafhængig og ikke undergivet transportministerens instruktionsbefø- jelse, jf. lovforslagets § 55. Jeg skal tilføje, at Trafikstyrelsen har oplyst mig, at der i Danmark er etableret et forum – i regi af Trafikstyrelsen - hvor sikkerhedsansvarlige fra alle jernba- nevirksomheder og infrastrukturforvaltere deltager. Både offentlige og private. Det er skabt for at udveksle erfaringer om hændelser med videre og dermed medvirke til at forebygge ulykker i hele branchen. Med venlig hilsen Magnus Heunicke