Svar på spm. nr. S 1152: Er ministeren enig i, at det er Folketingets Indfødsretsudvalg og Folketinget, der suverænt afgør, hvornår en ansøger kan få dansk statsborgerskab, og at det ikke er Justitsministeriets afgørelse, hvorvidt og hvornår de ansøgere, der har fremsendt stort set enslydende lægeerklæringer fra en speciallæge, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse?

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1152, som medlem af Folke-
tinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har stillet til justitsministeren den 29.
april 2015.
Mette Frederiksen
/
Cristina A. Gulisano
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 5. maj 2015
Kontor: Indfødsretskontoret
Sagsbeh: Kaare Linde
Sagsnr.: 2015-0033-0705
Dok.: 1589167
2014-15 (1. samling)
S 1152 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 1152 fra medlem af Folketinget Johanne Schmidt-
Nielsen (EL):
”Er ministeren enig i, at det er Folketingets Indfødsretsudvalg
og Folketinget, der suverænt afgør, hvornår en ansøger kan få
dansk statsborgerskab, og at det ikke er Justitsministeriets af-
gørelse, hvorvidt og hvornår de ansøgere, der har fremsendt
stort set enslydende lægeerklæringer fra en speciallæge, kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse?”
Svar:
Ja.
I begrundelsen for spørgsmålet henviser spørgeren til den pressemeddelel-
se, som Justitsministeriet udsendte den 28. april 2015, og hvoraf det bl.a.
fremgår, at ministeriet har bedt politiet om at undersøge en række indføds-
retssager, hvori der er udfærdiget og gjort brug af enslydende lægeerklæ-
ringer fra en og samme speciallæge.
I pressemeddelelsen er jeg citeret for at udtale følgende:
”Det er vigtigt, at Justitsministeriet og Folketingets Indfødsretsudvalg
kan stole på indholdet af de lægeerklæringer, som oversendes til udval-
get. Er de lægelige oplysninger ikke korrekte, kan det betyde, at
Justitsministeriet forelægger sager, og Indfødsretsudvalget meddeler di-
spensation – begge på et forkert grundlag.
Det siger derfor sig selv, at Folketinget ikke kan behandle de pågælden-
de sager om indfødsret, når der som her er tvivl om speciallægens udar-
bejdelse af lægeerklæringer. Justitsministeriet har derfor bedt politiet
om at undersøge sagerne nærmere.”.
Spørgeren har alene hæftet sig ved andet led i min udtalelse. Jeg mener
imidlertid, at de to led skal læses sammen og i den forståelse, at der er tale
om min personlige holdning til denne sag.
Jeg kan i øvrigt henvise til, at det i tekstafsnittet i pressemeddelelsen under
mit citat er anført, at politiets undersøgelse bør være tilendebragt, inden de
pågældende personer opnår dansk indfødsret. Brugen af ordet ”bør” er så-
ledes helt bevidst valgt fra min side for at understrege det, som spørgeren
og jeg er helt enige om, nemlig at hvorvidt og hvornår de ansøgere, der har
fremsendt stort set enslydende erklæringer fra en speciallæge, kan optages
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, er noget, som Folketingets
Indfødsretsudvalg og Folketinget alene afgør.