Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 5. maj 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17478

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L160/20141_L160_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 5. maj 2015
    Forslag
    til
    Lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet
    § 1. Ungdomsuddannelsesinstitutioner kan i overensstem-
    melse med denne lov udbyde uddannelser og særligt tilrette-
    lagte uddannelsesforløb i udlandet for dermed at bidrage til
    kvalitetsudviklingen af institutionens danske uddannelser.
    § 2. Undervisningsministeren kan godkende, at en ung-
    domsuddannelsesinstitution, som er omfattet af lov om insti-
    tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
    uddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet
    uddannelse, kan udbyde følgende uddannelser eller uddan-
    nelsesforløb i udlandet:
    1) Uddannelsen til studentereksamen.
    2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
    3) Uddannelsen til højere handelseksamen.
    4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.
    5) Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb inden for de i nr.
    1-4 nævnte uddannelser til det pågældende land.
    Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
    Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
    fastsætte regler om, at erhvervsuddannelser og særligt tilret-
    telagte uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelserne
    er omfattet af loven. Undervisningsministeren kan godken-
    de, at de i stk. 1 nævnte institutioner udbyder erhvervsud-
    dannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb omfattet
    af regler fastsat i henhold til 1. pkt. i udlandet. Godkendelse
    af udbud i udlandet af en erhvervsuddannelse gives efter
    fælles ansøgning fra institutionen og vedkommende faglige
    udvalg, jf. lov om erhvervsuddannelser.
    Stk. 3. Det er en betingelse for godkendelse, at uddannel-
    sen eller uddannelsesforløbet efter stk. 1 og 2 svarer til de
    uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde i
    Danmark.
    Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for godkendelse ef-
    ter stk. 1 og 2, at der er indgået aftale mellem Danmark og
    en anden stat om, at uddannelsen eller uddannelsesforløbet
    er erhvervskompetencegivende eller adgangsgivende til vi-
    deregående uddannelse i den anden stat.
    Stk. 5. Ved ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2
    betales 50.000 kr. pr. udbud til Undervisningsministeriet.
    § 3. Udbud af uddannelser og særligt tilrettelagte uddan-
    nelsesforløb i udlandet varetages som særskilt indtægtsdæk-
    ket virksomhed.
    § 4. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en
    godkendelse efter § 2, stk. 1 og 2, fravige bestemmelser i
    anden lovgivning på Undervisningsministeriets område og
    regler fastsat i medfør heraf, når særlige forhold ved udbud-
    det af uddannelser i udlandet taler for det.
    Stk. 2. Fravigelse af bestemmelser i forhold til lov om er-
    hvervsuddannelser eller regler fastsat i medfør heraf, som
    har principiel og generel betydning for uddannelsens gene-
    relle kvalitet, styringsmæssige forhold eller elevernes rets-
    stilling, sker efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-
    de Erhvervsrettede Uddannelser.
    § 5. Undervisningsministeren fører tilsyn med uddannel-
    sesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelser
    eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i udlandet.
    Stk. 2. Finder undervisningsministeren, at en institutions
    udbud af uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelses-
    forløb i udlandet ikke gennemføres i overensstemmelse med
    denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller ind-
    gået i henhold til denne lov, kan ministeren udstede påbud
    til institutionen om at ændre eller ophøre med den pågæl-
    dende virksomhed.
    § 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
    ler om udbud af uddannelser og særligt tilrettelagte uddan-
    nelsesforløb i udlandet, herunder om ansøgnings- og god-
    kendelsesprocedure, om indtægter i form af deltagerbeta-
    ling, om gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med
    begrænset hæftelse, om, at elever på udbudte uddannelser
    eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i udlandet ikke
    indgår i institutionens tilskudsgrundlag, om muligheden for
    at tegne ansvars- og skadesforsikring og om regnskab og re-
    vision.
    § 7. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse
    under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser,
    Til lovforslag nr. L 160 Folketinget 2014-15
    Undervisningsministeriet, j.nr. 061.09P.391
    AX017478
    der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte
    regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
    over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
    herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministe-
    ren.
    § 8. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
    § 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Folketinget, den 5. maj 2015
    MOGENS LYKKETOFT
    / Karen J. Klint
    2