Skriftlig fremsættelse (5. maj 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    BK1773

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L202/20141_L202_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (5. maj 2015)
    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om røgfri miljøer
    (Udskydelse af tidspunkt for lovens revision)
    (Lovforslag nr. L 202)
    Formålet med lovforslaget er at udskyde revisionen af
    lov om røgfri miljøer, der skal revideres i indeværende fol-
    ketingssamling, til folketingsåret 2015-16.
    Det er regeringens opfattelse, at loven i sin nuværende
    udformning fungerer efter hensigten, og at der derfor ikke er
    grundlag for at revidere loven i indeværende folketingssam-
    ling.
    Derimod finder regeringen, at der er behov for, at loven
    udvides til at omfatte brug af elektroniske cigaretter. Det
    skal sikre, at brugen af elektroniske cigaretter på visse punk-
    ter sidestilles med rygning.
    Efter regeringens opfattelse bør revisionen af lov om røg-
    fri miljøer ske som led i fremsættelsen af en samlet og sam-
    menhængende regulering af elektroniske cigaretter. Revisio-
    nen bør derfor ske i tæt sammenhæng med den kommende
    implementering i dansk ret af Europa-Parlamentets og Rå-
    dets direktiv 2014/40/EU om indbyrdes tilnærmelse af med-
    lemsstaternes love og administrative bestemmelser om frem-
    stilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produk-
    ter, der indeholder særlige krav til markedsføring af elektro-
    niske cigaretter.
    Da regeringen vil skulle fremsætte lovforslag med hen-
    blik på direktivets gennemførelse i den kommende folke-
    tingssamling, foreslås det, at revisionen af lov om røgfri
    miljøer udskydes til folketingsåret 2015-16.
    Lovforslaget ønskes færdigbehandlet inden sommerferi-
    en.
    Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget og
    de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lov-
    forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2014-15
    BK001773