Fremsat den 5. maj 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

Fremsat den 5. maj 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
(Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger
om flypassagerer i forbindelse med toldkontrol m.v.)
§ 1
I lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1600 af 19. december 2014, foretages
følgende ændring:
1. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen skal videregive op-
lysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer til Poli-
tiets Efterretningstjeneste, hvis tjenesten vurderer, at oplys-
ningerne kan have betydning for varetagelse af tjenestens
opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af over-
trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Stk. 3. Justitsministeren kan efter forhandling med skatte-
ministeren fastsætte regler om, hvordan oplysninger efter
stk. 2 skal stilles til rådighed for Politiets Efterretningstjene-
ste.«
§ 2
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september
2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 1573 af 20. december
2006 og senest ved § 8 i lov nr. 1637 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder, der driver trafik med luftfartøjer,
har pligt til at give oplysninger om passagerer og besætning
på luftfartøjer, som virksomhederne er i besiddelse af, til
told- og skatteforvaltningen til brug for udøvelse af toldkon-
trol og forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 og 13.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2. I § 17 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren nærmere regler om oplysningsforpligtelsen
efter stk. 4, herunder hvordan oplysningerne stilles til rådig-
hed for told- og skatteforvaltningen og med hvilke interval-
ler oplysningerne skal meddeles. Der kan endvidere fastsæt-
tes regler om told- og skatteforvaltningens behandling af de
oplysninger, der modtages.«
3. I § 79, nr. 1 og 2, ændres: »§ 17, stk. 1,« til: »§ 17, stk. 1
og 4,«.
§ 3
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft-
træden.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 204 Folketinget 2014-15
Justitsmin., j.nr. 2015-731-0047
AA008950
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Nærmere om baggrunden for lovforslaget
2.1. Et dansk PNR-system – luftfartslovens § 148 a
2.2. Arbejdet med det europæiske PNR-system
2.3. Det hidtidige samarbejde med SKAT
2.4. Formålet med lovforslaget
3. Gældende ret
3.1. Generelt om PETs indsamling af oplysninger
3.2. PETs indsamling af oplysninger hos private
3.2.1. Retsplejelovens regler om edition mv.
3.3. PETs indhentning af oplysninger hos andre forvaltningsmyndigheder
3.4. Tilsynet med PETs behandling af oplysninger
3.5. SKATs adgang til PNR-oplysninger
4. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning
4.1. Behov for PETs adgang til PNR-oplysninger
4.2. Behov for SKATs adgang til PNR-oplysninger
4.3. Valg af lovmodel
4.4 Den foreslåede ordning
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
10.Hørte myndigheder og organisationer mv.
11.Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Det er af afgørende betydning for Politiets Efterret-
ningstjenestes (PETs) forebyggende og efterforskningsmæs-
sige indsats mod bl.a. terrorisme, at tjenesten har hurtig og
effektiv adgang til oplysninger om, at personer med mulig
tilknytning til terrorvirksomhed er på vej til eller fra Dan-
mark.
Siden tegningesagen i 2006 har terrortruslen mod Danmark
været stigende. Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at
terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Det vil sige, at der i
Danmark og i udlandet er personer, der har intention om og
kapacitet til at udføre terrorangreb i Danmark.
Trusselsniveauet har ikke ændret sig de seneste år. Men
truslen har ændret karakter. Bl.a. udgør konflikten i Syrien
og Irak nu den væsentligste faktor i trusselsbilledet. Mindst
115 personer er eller har været udrejst fra Danmark. Ca.
halvdelen befinder sig nu igen i Danmark. Konfliktområdet
tiltrækker fortsat både nye rejsende og personer, der tidlige-
re har været udrejst. De personer, der udrejser, tilslutter sig
nu i altovervejende grad Islamisk Stat i Irak og Levanten
(ISIL).
De såkaldte udenlandske krigere (”foreign fighters”) har of-
te været i militante træningslejre og deltaget i kamphandlin-
ger. I nogle tilfælde har det yderligere radikaliseret dem og
givet dem færdigheder og en parathed til vold, der sætter
dem i stand til at gennemføre terrorangreb i Danmark. Det
kan være terrorangreb, der kan iværksættes med kort plan-
lægningshorisont og med lettilgængelige midler, enten på
eget initiativ eller efter instruktion fra grupper i udlandet.
1.2. Regeringen vil til enhver tid forsvare Danmark og sikre
borgernes tryghed. Regeringen er derfor vedblivende opta-
get af at sikre de nødvendige redskaber og ressourcer til de
myndigheder, som står vagt om danskernes sikkerhed.
Regeringen har med henblik på at imødegå truslen fra ”fore-
ign fighters” i februar 2015 fremlagt udspillet ”Et stærk
værn mod terror”, der indeholder tolv nye initiativer mod
terror.
Som et af de tolv initiativer ønsker regeringen at sikre, at
PET får adgang til relevante oplysninger, som luftfartssel-
skaberne har om deres passagerer (initiativ nr. 4). Det vil
styrke PETs overvågning af, om personer med mulig til-
knytning til terrorvirksomhed er på vej til og fra Danmark.
Det vil gøre PETs forebyggende og efterforskningsmæssige
indsats mod terrorisme mere effektiv.
2
Luftfartslovens § 148 a, der blev indført med anti-terrorpak-
ke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006), tog sigte på at give PET
adgang til at indhente oplysninger om passagerer og besæt-
ning på luftfartøjer fra luftfartsselskaberne (PNR-oplysnin-
ger). Indretningen af et dansk PNR-system på grundlag af
luftfartslovens § 148 a har imidlertid vist sig mere teknisk
kompliceret end forudsat i forbindelse med indførslen af be-
stemmelsen. Det har derfor hidtil været vurderingen, at det
videre arbejde med et nationalt PNR-system af praktiske
grunde og ressourcemæssige hensyn bør afvente udfaldet af
forhandlingerne om det europæiske PNR-system.
Det forhold, at luftfartslovens § 148 a ikke er blevet anvendt
til at etablere en direkte adgang for PET til oplysninger om
passagerer og besætning på luftfartøjer, er hidtil blevet op-
vejet af, at PET via et samarbejde med told- og skattefor-
valtningen (SKAT) har haft adgang til relevante oplysninger
herom, som SKAT har indhentet i henhold til toldloven.
Dette samarbejde er imidlertid nu indstillet som følge af
usikkerhed om hjemmelsgrundlaget, og PET har således –
uden for de tilfælde, der er omfattet af retsplejelovens regler
om edition og andre relevante straffeprocessuelle tvangsind-
greb – ikke længere adgang til passageroplysninger mv. fra
luftfartsselskaberne.
Regeringen lægger derfor med lovforslaget op til at sikre, at
PET (igen) får adgang til relevante oplysninger, som luft-
fartsselskaberne har om deres passagerer. Sigtet er af såle-
des hurtigst muligt at genetablere samarbejdet mellem
SKAT og PET, som indtil for nylig effektivt og smidigt har
givet PET adgang til oplysninger om flypassagerer mv.
1.3. Med lovforslaget lægges der op til, at PET får adgang til
passageroplysninger via SKAT. For at etablere en sådan ad-
gang via SKAT taler, at der ved at etablere én kobling fra
luftfartsselskaberne til myndighederne undgås, at luftfarts-
selskaberne skal give samme eller i det væsentlige samme
data til flere myndigheder. For en sådan ”via SKAT-løs-
ning” taler også, at PET vil kunne få gavn af de fordele, som
SKAT søger at opnå ved det iværksatte projekt med at etab-
lere den elektroniske løsning, der er omtalt nærmere neden-
for under pkt. 4.2.
Lovforslaget vil således styrke PETs mulighed for overvåg-
ning af, om personer med mulig tilknytning til terrorvirk-
somhed er på vej til og fra Danmark. Det vil gøre tjenestens
forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod terro-
risme mere effektiv.
Den foreslåede model indebærer, at PET vil kunne få ad-
gang til oplysningerne uden retskendelse. Det svarer til den
model, der følger af både luftfartslovens § 148 a og PNR-di-
rektivforslaget. SKATs indhentning af oplysninger til brug
for toldkontrol vil – lige som tilfældet er i dag – ligeledes
ske uden retskendelse.
Lovforslaget indebærer nærmere en ændring af toldloven, så
luftfartsselskaberne får pligt til at give told- og skatteforvalt-
ningen oplysninger om passagerer og besætning på luftfartø-
jer, som virksomhederne er i besiddelse af.
Lovforslaget indebærer endvidere en ændring af lov om Po-
litiets Efterretningstjeneste (PET-loven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1600 af 19. december 2014, således at told- og skat-
teforvaltningen skal videregive oplysninger om passagerer
og besætning på luftfartøjer til PET, hvis tjenesten vurderer,
at oplysningerne kan have betydning for varetagelse af tje-
nestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning
af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
De foreslåede ændringer af PET-loven og toldloven vil såle-
des indebære, at SKAT får særskilt hjemmel til at modtage
og videregive oplysninger om passagerer og besætning på
luftfartøjer, som luftfartsselskaberne er i besiddelse af, til
PET også i de situationer, hvor SKAT ikke har nogen selv-
stændig interesse i at få oplysningerne til brug for toldkon-
trol. Lovforslaget vil således skabe et klart lovgrundlag for
at reetablere det hidtidige samarbejde mellem SKAT og
PET.
Med lovforslaget vil PET således kunne få adgang til de op-
lysninger, som luftfartsselskaber registrerer om passagerer
og besætningsmedlemmer i forbindelse med rejser til og fra
Danmark (såkaldte PNR-oplysninger). PET vil – hvis oplys-
ningerne findes – kunne få adgang til oplysninger såsom
navn, køn, fødedato, nationalitet, pasnummer, pasudstedel-
sesland og udløbsdato af passet, booking- og reservations-
nummer, reservations- og udstedelsesdato, rejsebureau, rej-
sedato, rejseplan, herunder forudgående og efterfølgende
flyvninger (connecting flights), tidligere reservationer, even-
tuelle oplysninger om medrejsende, kontaktoplysninger, op-
lysninger om betaling, pladsnummer, bagage, kreditkort mv.
Samtidig etableres der med lovforslaget særskilt hjemmel
til, at PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne løbende
overføres elektronisk til SKAT til brug for toldkontrol. Dis-
se data vil kombineret med en af SKAT planlagt it-løsning
kunne danne grundlag for gennemførelse af en mere effektiv
og intelligent risikoanalyse på basis af erfaringer, efterret-
ninger og andre informationer. Dermed vil der kunne ske en
hurtigere, bedre og mere systematisk vurdering af, hvilke
passagerer der skal udvælges til egentlig toldkontrol. Told-
kontrollen vil dermed blive mere effektiv.
Forslaget understøtter endvidere en så administrativ smidig
løsning som muligt. Det gælder også for luftfartsselskaber-
ne, der vil kunne give oplysninger, i de formater, som allere-
de anvendes af luftfartsselskaberne. IT-løsningen vil blive
opbygget, så den baserer sig på de eksisterende aftalte inter-
nationale standarder og definitioner, som International Air
Transport Association (IATA), International Civil Aviation
Organization (ICAO) og World Customs Organization
(WCO) har udarbejdet, og som luftfartsselskaberne er be-
kendt med fra andre lande.
1.4. Hensynene til, at PET skal have adgang til PNR-oplys-
ninger, må med henvisning til den meget alvorlige krimina-
3
litet, som PET har til opgave at forebygge, efterforske og
modvirke, anses for at være mindst lige så stærke, som de
hensyn, der begrunder SKATs (fortsatte) adgang til oplys-
ninger om passagerer og besætning til brug for toldkontrol.
Lovforslaget er i den forbindelse udformet således, at oplys-
ningerne opbevares og håndteres på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med reglerne i persondataloven, forvalt-
ningsloven og PET-loven. SKATs medarbejdere vil således
alene have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for
toldkontrollens udførelse, ligesom PET alene har adgang til
de oplysninger, som kan have betydning for varetagelsen af
tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforsk-
ning af overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13.
1.5. Med lovforslaget genetableres samarbejdet mellem
SKAT og PET om udveksling af oplysninger mv. Den fore-
slåede adgang for PET til via SKAT at få adgang til PNR-
oplysninger vil imidlertid ikke på sigt fuldt ud imødekomme
behovet for en hurtig og effektiv adgang til PNR-oplysnin-
ger for PET og det øvrige politi.
Parallelt med den model, der foreslås etableret med dette
lovforslag, har regeringen derfor også igangsat et arbejde,
der skal lede frem mod etablering af et egentligt nationalt
system for håndteringen af luftfartsselskabernes passagerli-
steoplysninger (PNR-system). Etableringen af den omtalte
elektroniske løsning hos SKAT for håndtering af PNR-op-
lysninger vil i den forbindelse være et væsentligt skridt i ret-
ning af etablering af et egentligt dansk PNR-system. Sigtet
med et egentligt dansk PNR-system er at give både PET og
det øvrige politi adgang til PNR-oplysninger med henblik på
bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet. Et sådant sy-
stem bør i videst muligt omfang flugte med det forventede
kommende europæiske PNR-system. Etablering af et euro-
pæisk PNR-system – og i den forbindelse fastlæggelse af de
tekniske krav til luftfartsselskaber mv. vil bl.a. forenkle ar-
bejdet med etablering af et PNR-system i Danmark.
Regeringen vil derfor også arbejde aktivt for at få vedtaget
direktivforslaget om oprettelse af et europæisk PNR-system,
som vedrører EU-medlemsstaternes indsamling og udveks-
ling af PNR-oplysninger med henblik på at bekæmpe terro-
risme og grov kriminalitet.
Direktivforslaget er omfattet af det danske retsforbehold. En
eventuel gennemførelse af direktivforslaget vil derfor ikke
være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Opret-
telse af et europæisk PNR-system vurderes ikke desto min-
dre væsentlig for at kunne styrke indsatsen mod terrorisme i
Europa. Og det understreger vigtigheden af at få omdannet
det nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning.
2. Nærmere om baggrunden for lovforslaget
2.1. Et dansk PNR-system – luftfartslovens § 148 a
2.1.1. Med anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006)
indførtes § 148 a i luftfartsloven med henblik på at give PET
en hurtigere og mere effektiv adgang til oplysninger om pas-
sagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer, der an-
kommer eller afgår fra Danmark. Sigtet med luftfartslovens
§ 148 a var at danne grundlag for etablering af et dansk
PNR-system. Bestemmelsen er ikke sat i kraft, jf. nærmere
herom nedenfor under pkt. 2.1.4.
Luftfartslovens § 148 a indebærer en forpligtelse for luft-
fartsselskaber til at registrere og opbevare nærmere angivne
passageroplysninger i 1 år og en pligt til på begæring fra
PET – uden retskendelse (editionspålæg) – at udlevere de
omhandlede passageroplysninger til brug for forebyggelse
og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13.
Efter bestemmelsen bemyndiges transportministeren til – ef-
ter forhandling med justitsministeren – at fastsætte nærmere
regler om luftfartsselskabernes registrering og opbevaring af
passageroplysninger samt om den praktiske bistand til PET
ved udlevering af disse oplysninger. Bestemmelsen giver
endvidere mulighed for at fastsætte regler om efterretnings-
tjenestens onlineadgang (såkaldt terminaladgang) til luft-
fartsselskabernes bookingsystemer.
2.1.2. Om baggrunden for indførelsen af bestemmelsen an-
føres i lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2006 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (lov-
forslaget til anti-terrorlovpakke II), pkt. 8.3, bl.a., at det er af
afgørende betydning for PETs forebyggende og efterforsk-
ningsmæssige indsats mod terrorisme, at tjenesten har hurtig
og effektiv adgang til oplysninger om, at personer med mu-
lig tilknytning til terrorvirksomhed er på vej til Danmark.
Hvis PET modtager efterretninger af denne karakter – f.eks.
fra en udenlandsk samarbejdspartner eller i forbindelse med
overvågning af mistænkte personer her i landet – vil det ty-
pisk være helt centralt, at tjenesten kan følge op på sådanne
oplysninger straks. Det er derfor vigtigt, at PET hurtigst mu-
ligt kan få udleveret de oplysninger fra luftfartsselskaberne,
der er nødvendige for at identificere flypassagerer, som kan
være relevante i terrormæssig sammenhæng.
Det anføres endvidere, at det tilsvarende er væsentligt, at
PET som led i det internationale samarbejde på terrorbe-
kæmpelsesområdet kan orientere udenlandske samarbejds-
partnere, hvis der fremkommer oplysninger om, at en terror-
mistænkt er på vej fra Danmark til et andet land. I sådanne
tilfælde vil det ligeledes være nødvendigt, at tjenesten hur-
tigst muligt kan få adgang til oplysninger fra luftfartsselska-
berne om, på hvilket luftfartøj den pågældende person er re-
gistreret som passager.
2.1.3. Med luftfartslovens § 148 a vil PET få adgang til luft-
fartsselskabernes aktuelle og historiske passageroplysninger.
Udgangspunktet efter luftfartslovens § 148 a vil være, at
PET anvender adgangen til passageroplysninger, når der i en
konkret situation er behov for at indhente sådanne oplysnin-
ger.
Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til sådanne til-
fælde, idet inden- og udenlandske erfaringer viser, at der i
4
forbindelse med rekruttering og radikalisering af potentielle
terrorister ofte indgår rejser til visse lande og områder – her-
under til egentlige ”træningslejre”.
På den baggrund vil bestemmelsen også give PET mulighed
for løbende at følge passageroplysninger vedrørende særlige
destinationer og rejsemønstre, som vurderes at være relevan-
te i en terrormæssig sammenhæng.
2.1.4. Luftfartslovens § 148 a skulle efter den oprindelige
plan først sættes i kraft, når det var afklaret, hvordan det
danske PNR-system rent teknisk skulle opbygges. Under
Folketingets behandling af anti-terrorlovpakke II blev det
tilkendegivet, at den nærmere tekniske udformning af syste-
met skulle ske efter forhandlinger med luftfartsselskaberne
og under hensyntagen til tekniske og økonomiske forhold,
således at der ville blive tale om en løsning, der ikke indebar
uforholdsmæssigt store udgifter for luftfartsselskaberne.
Drøftelserne med luftfartsselskaberne tydeliggjorde, at etab-
leringen af et dansk PNR-system af den forudsatte art, på en
række punkter ville være mere teknisk kompliceret end for-
udsat i forbindelse med vedtagelsen af luftfartslovens § 148
a. Dette skyldes bl.a., at luftfartsselskabernes bookingsyste-
mer er mere teknisk komplicerede og uensartede end oprin-
deligt antaget. Endvidere viste erfaringerne fra PETs efter-
forskninger og fra andre lande, at det formentlig var nødven-
digt at fastsætte regler om opbevaring af passageroplysnin-
ger i en længere periode end 1 år. PET vurderede bl.a. på
denne baggrund, at luftfartslovens § 148 a ikke bør sættes i
kraft uændret.
Sideløbende med drøftelserne om etablering af et dansk
PNR-system fremsatte EU-Kommissionen forslag om etab-
lering af et europæisk PNR-system, se nærmere herom i pkt.
2.2 nedenfor. Etablering af et europæisk PNR-system – og i
den forbindelse fastlæggelse af de tekniske krav til luftfarts-
selskaber mv. – vil forenkle arbejdet med etablering af et
PNR-system i Danmark.
Det videre arbejde med et nationalt PNR-system blev på den
baggrund – uanset at Danmark grundet retsforbeholdet som
udgangspunkt ikke omfattes af det europæiske PNR-system
– af praktiske og ressourcemæssige grunde sat i bero for at
afvente det endelige udfald af forhandlingerne i EU.
2.2. Arbejdet med det europæiske PNR-system
2.2.1. EU-Kommissionen fremsatte den 6. november 2007
et forslag til rammeafgørelse om anvendelse af passagerli-
ster (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse.
Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Ministerrådet, men
bortfaldt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. de-
cember 2009.
Til erstatning for det bortfaldne forslag fremsatte Kommissi-
onen den 2. februar 2011 et direktivforslag om anvendelse
af PNR-oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og
retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet. Direktiv-
forslaget er fortsat under forhandling, men vil ikke blive
bindende for Danmark på grund af retsforbeholdet.
Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemssta-
ternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse af
PNR-oplysninger i forbindelse med internationale flyvnin-
ger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af disse
oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og
grov kriminalitet.
Forslaget indeholder således bestemmelser om luftfartssel-
skabernes forpligtelser til elektronisk at videregive PNR-op-
lysninger til en særlig udpeget national myndighed i med-
lemsstaterne (et såkaldt PNR-kontor/passageroplysningsen-
hed), der skal være ansvarligt for indsamling af PNR-oplys-
ninger fra luftfartsselskaber og for opbevaring, analyse samt
eventuel videregivelse og udveksling af de indsamlede op-
lysninger.
Luftfartsselskaberne vil efter forslaget skulle videregive op-
lysningerne til PNR-kontoret/passageroplysningsenheden
uden retskendelse.
2.2.2. PNR-oplysninger defineres i forslaget som oplysnin-
ger om den enkelte passagers rejse og omfatter alle de op-
lysninger, der er nødvendige for, at luftfartsselskaberne kan
behandle og kontrollere reservationer. Dette gælder uanset,
om oplysningerne findes i reservationssystemerne, afgangs-
kontrolsystemerne eller andre tilsvarende systemer.
Luftfartsselskabernes forpligtelser i henhold til direktivfor-
slaget gælder dog alene i forhold til de typer af PNR-oplys-
ninger, som er nævnt i et bilag til direktivforslaget. Det
drejer sig om følgende oplysninger:
1. PNR-nummer
2. Dato for reservationen/udstedelsen af billetten
3. Planlagt(e) rejsedato(er)
4. Navn(e)
5. Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-
mailadresse)
6. Alle oplysninger om betaling, herunder fakturerings-
adresse
7. Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger
8. Oplysninger om faste passagerer (frequent flyer-op-
lysninger)
9. Rejsebureau/rejsekonsulent
10. Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, ind-
checkningsstatus, no show- og go show-oplysninger
11. Delte PNR-dataelementer (man taler om delte PNR-
dataelementer, hvis der i en passagers PNR-oplysnin-
ger er henvisninger til en anden passagers PNR-oplys-
ninger)
12. Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige
oplysninger om uledsagede mindreårige under 18 år
såsom den mindreåriges navn og køn, alder og sprog,
navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige
voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den min-
dreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den an-
5
svarlige voksne ved ankomsten, og dennes forhold til
den mindreårige, og ledsagende lufthavnsmedarbejder
ved afgang og ankomst)
13. Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnum-
mer, datoen for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter
og automatisk billetprisangivelse (Automated Ticket
Fare Quote)
14. Sædenummer og andre pladsoplysninger
15. Oplysninger om code-sharing (code-sharing anven-
des, når to eller flere luftfartsselskaber har indgået en
aftale om, at de kan udbyde billetter til den samme
flyvning)
16. Fuldstændige bagageoplysninger
17. Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med
en reservation
18. Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer
(API-oplysninger (Advanced Passenger Information))
19. Oversigt over alle ændringer af oplysningerne under
punkt 1-18
Luftfartsselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne
oplysninger gælder kun, i det omfang luftfartsselskaberne
allerede som led i deres virksomhed har indsamlet disse op-
lysninger. Direktivforslaget pålægger således ikke luftfarts-
selskaberne at indsamle eller opbevare yderligere oplysnin-
ger fra passagererne end de oplysninger, som luftfartsselska-
berne allerede indsamler til deres egen forretningsmæssige
brug.
Direktivforslaget indeholder desuden nærmere regler for,
hvordan og til hvilke formål de nationale PNR-kontorer må
opbevare, behandle, videregive og udveksle de indsamlede
PNR-oplysninger.
Det oprindelige direktivforslag, som Kommissionen frem-
satte, lagde op til, at medlemsstaterne skal sikre, at de ind-
samlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det
nationale PNR-kontor i 30 dage. Ved udløbet af de 30 dage
skal PNR-oplysningerne opbevares i yderligere 5 år. I dette
tidsrum skal alle ”dataelementer”, der kan tjene til at identi-
ficere de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører,
imidlertid maskeres. Adgang til de fuldstændige PNR-oplys-
ninger kræver en særlig tilladelse, der kun kan meddeles i
nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år skal de
indsamlede PNR-oplysninger slettes.
Rådet vedtog i april 2012 en generel indstilling til direktiv-
forslaget. I den generelle indstilling lægges der op til, at den
indledende opbevaringsperiode for oplysninger fastsættes til
2 år i stedet for 30 dage. Samtidig lægges der i indstillingen
op til, at adgang til maskerede oplysninger (fuldstændige
PNR-oplysninger) efter udløbet af 2 års-perioden kun kan
ske, når en judiciel myndighed eller en anden national myn-
dighed, der i henhold til national lovgivning er kompetent til
at kontrollere, om betingelserne for videregivelse er opfyldt,
har godkendt adgangen.
Det fremgår af direktivforslaget, at PNR-oplysningerne ale-
ne må anvendes med henblik på
– identificering af personer, der kan være involveret i en
terrorhandling og grov kriminalitet, og som det er nød-
vendigt, at de kompetente nationale retshåndhævende
myndigheder undersøger nærmere,
– besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra
kompetente retshåndhævende myndigheder i forbindelse
med konkrete sager vedrørende forebyggelse, opdagelse,
efterforskning og retsforfølgning af en terrorhandling el-
ler grov kriminalitet og
– analyse og uformning af generelle vurderingskriterier,
der vil kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af
passagerer forud for deres afrejse eller ankomst og der-
med bidrage til at identificere personer, der kan være in-
volveret i en terrorhandling eller grov international kri-
minalitet.
Hvis en medlemsstats PNR-kontor/passageroplysningsenhed
som led i behandlingen af de indsamlede PNR-oplysninger
identificerer personer, der kan være involveret i en terror-
handling eller i anden grov kriminalitet, og som det er nød-
vendigt, at de kompetente nationale retshåndhævende myn-
digheder undersøger nærmere, videresendes oplysningerne
eller analyseresultaterne til den pågældende medlemsstats
kompetente myndighed(er) med henblik på videre behand-
ling.
Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under
visse betingelser kan udveksle oplysninger og eventuelle
analyseresultater. Udvekslingen skal som udgangspunkt fin-
de sted via de nationale passageroplysningsenheder. Det føl-
ger endvidere af direktivforslaget, at medlemsstaterne i me-
get begrænset omfang må videregive de indsamlede PNR-
oplysninger til et tredjeland.
Direktivforslaget indeholder desuden en række bestemmel-
ser, der har til formål at sikre beskyttelse af personoplysnin-
ger. Der fremgår således bl.a. af direktivforslaget,
– at det er forbudt at opbevare og behandle følsomme per-
sonoplysninger – dvs. oplysninger om en persons race-
mæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofi-
ske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af
fagforening, eller oplysninger som vedrører den pågæl-
dende persons sundhed eller seksualitet,
– at alle behandlinger af PNR-oplysninger skal logges
med henblik på kontrol af behandlingens lovlighed,
– at alle passagerer i forbindelse med reservation og køb
af flybilletter klart og præcist skal informeres om ind-
samlingen og mulighederne for behandling af oplysnin-
gerne,
– at passagerne skal have ret til at få indsigt i oplysninger-
ne, ret til at få oplysninger berigtiget eller slettet samt ret
til kompensation og klageadgang, og
– at en uafhængig national tilsynsmyndighed skal vejlede
om og føre tilsyn med, hvordan de indsamlede oplysnin-
ger behandles.
2.2.3. Rådet, som vedtog en generel indstilling til direktiv-
forslaget i 2012, har et stærkt ønske om at få vedtaget det
6
hurtigst muligt. Forhandlingerne herom har dog siden 2013
været blokeret af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet
har imidlertid for nylig besluttet, at man vil arbejde for at få
vedtaget direktivforslaget inden udgangen af 2015.
Fra regeringens side støtter man etableringen af et europæ-
isk PNR-system og forholder sig overordnet positivt til di-
rektivforslaget, og man ser meget gerne, at EU snart kom-
mer videre med sagen.
2.3. Det hidtidige samarbejde med SKAT
2.3.1. SKAT og PET har – i lyset af, at PET ikke selv har
direkte adgang til PNR-oplysninger hos luftfartsselskaberne
– hidtil haft et samarbejde, der bl.a. indebar, at SKAT på
foranledning af PET indhentede PNR-oplysninger i henhold
til toldloven, som herefter blev videregivet til PET.
PET og SKAT er imidlertid blevet opmærksom på, at der ik-
ke i alle tilfælde kan antages at være hjemmel for SKAT til
at indhente oplysninger med efterfølgende videregivelse til
PET. Dette har sammenhæng med, at SKATs adgang til at
indhente oplysninger i henhold til toldloven må antages at
være begrænset til tilfælde, hvor oplysningerne indhentes til
brug for SKATs toldkontrol. Bestemmelsen kan derimod ik-
ke antages at gælde i tilfælde, hvor SKAT på foranledning
af en anden myndighed (i det konkrete tilfælde PET) og ale-
ne til varetagelse af denne anden myndigheds opgaver ind-
henter oplysninger fra luftfartsselskaber og lufthavne mv.
Om SKATs adgang til at indhente oplysninger i henhold til
toldloven henvises i øvrigt til pkt. 3.5 nedenfor.
PET-loven kan endvidere ikke antages at kunne udgøre et
tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et sådan samarbejde.
PET-lovens § 4 omhandler – som nærmere beskrevet i pkt.
3.3 nedenfor – først og fremmest tjenestens mulighed for at
indhente allerede foreliggende oplysninger hos den pågæl-
dende anden forvaltningsmyndighed. Videregivelsespligten
efter bestemmelsen kan imidlertid ikke antages at gælde til-
fælde, hvor andre forvaltningsmyndigheder på PETs foran-
ledning indhenter oplysninger fra tredjepart, som den pågæl-
dende myndighed – i konkrete tilfælde SKAT – ikke i øvrigt
ville indhente.
På denne baggrund vil SKAT i de anførte tilfælde være nød-
saget til at afslå en anmodning fra PET om at indhente op-
lysninger, og samarbejdet mellem PET og SKAT er således
i disse tilfælde afbrudt. PET vil endvidere, ikke i fornødent
omfang have tilstrækkelig sikker mulighed for at indhente
de pågældende oplysninger efter retsplejelovens regler om
edition eller andre straffeprocessuelle tvangsindgreb.
2.4. Formålet med lovforslaget
2.4.1. Formålet med lovforslaget er navnlig hurtigst muligt
at genetablere samarbejdet mellem SKAT og PET, som ind-
til for nylig effektivt og smidigt har givet PET adgang til op-
lysninger om flypassagerer mv.
Lovforslaget vil således indføre et nyt særskilt hjemmels-
grundlag, så SKAT og PET igen kan samarbejde om udleve-
ring af PNR-oplysninger til PET til brug for varetagelsen af
tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforsk-
ning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. PET
vil med lovforslaget via SKAT umiddelbart få adgang til
PNR-oplysninger om de personer, der rejser til eller fra
Danmark med fly.
Lovforslaget har herudover til formål at sikre, at luftfartssel-
skaberne løbende (automatisk) meddeler SKAT de oplysnin-
ger om passagerer og besætning, der er nødvendige for udø-
velsen af toldkontrol, og som virksomhederne er i besiddel-
se af, og dermed skabe grundlag for, at luftfartsselskaber gi-
ver oplysningerne til den it-løsning, som SKAT er ved at
etablere, så håndteringen af oplysningerne kan ske digitalt.
Toldkontrollen vil dermed blive mere effektiv, idet en sådan
it-løsning vil kunne danne grundlag for en mere effektiv og
intelligent risikoanalyse på basis af erfaringer, efterretninger
og andre informationer. Dermed vil der kunne ske en bedre
og mere systematisk vurdering af, hvilke passagerer der skal
udvælges til egentlig toldkontrol, og hvilke passagerer der
ikke skal foretages kontrol af.
Samtidig vil etableringen af en sådan it-løsning være et væ-
sentligt skridt i retning af etablering af et egentligt dansk
PNR-system. Et sådant system vil kunne sikre PET en umid-
delbar adgang til de senest tilgængelige PNR-oplysninger,
som kan have relevans for tjenestens varetagelse af sine op-
gaver.
Når forhandlingerne om det forventede kommende europæ-
iske PNR-system – og i den forbindelse fastlæggelse af de
tekniske krav til luftfartsselskaber mv. – er afsluttet, forven-
tes den etablerede it-løsning at kunne være en platform for
etablering af et egentligt dansk PNR-system, som i videst
muligt omfang flugter med det europæiske PNR-system.
3. Gældende ret
3.1. Generelt om PETs indsamling af oplysninger
3.1.1. Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1600 af 19. december 2014, regulerer
PETs adgang til at indhente oplysninger til brug for vareta-
gelsen af tjenestens opgaver.
For PETs efterforskning og tvangsindgreb inden for straffe-
retsplejen gælder reglerne i retsplejeloven.
Herudover er der i indfødsrets- og udlændingelovgivningen
en regulering af PETs adgang til at indhente oplysninger fra
sager efter denne lovgivning. Endvidere er der i luftfartslo-
vens § 148 a en regulering af PETs adgang til PNR-oplys-
ninger, der dog som nævnt ikke er trådt i kraft.
3.1.2. Efter PET-lovens § 3 kan PET til varetagelse af de op-
gaver, der er anført i lovens § 1, som udgangspunkt indsam-
7
le og indhente enhver oplysning, der kan have betydning for
tjenestens virksomhed.
PETs arbejde er i vidt omfang forebyggende, og bestemmel-
sen giver således mulighed for, at PET kan indhente oplys-
ninger, selv om det er forbundet med usikkerhed, om de per-
soner, der undersøges, reelt har til hensigt at begå strafbare
forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at efterretningsar-
bejde ofte har karakter af ”at lægge et puslespil”, hvor en-
keltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende ind-
hold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med an-
dre oplysninger, kan have afgørende betydning for det ter-
rorforebyggende arbejde.
Kriteriet ”kan have betydning” indebærer, at tjenestens ind-
samling og indhentning af oplysninger alene skal opfylde en
(generel) relevansbetingelse, dvs. at det ikke på forhånd kan
udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesten, jf. for-
arbejderne til PET-lovens § 3 (lovforslag nr. L 161 af 27. fe-
bruar 2013).
PET-lovens § 3 pålægger ikke tredjepart – f.eks. en offentlig
myndighed eller privat virksomhed – at videregive oplysnin-
ger til PET, men fastslår alene, at PET ”kan indsamle eller
indhente” enhver oplysning, som kan have betydning for tje-
nestens virksomhed.
Hvis en offentlig eller privat tredjepart, f.eks. et luftfartssel-
skab, ikke ønsker – eller ikke efter lovgivningen har mulig-
hed for – at videregive oplysninger til PET, kan PET-lovens
§ 3 således ikke danne grundlag for at kræve oplysninger
udleveret til PET, jf. herved nedenfor om PETs mulighed
for at indsamle oplysninger på andet grundlag end PET-lo-
vens § 3.
3.2. PETs indsamling af oplysninger hos private
3.2.1. Retsplejelovens regler om edition mv.
3.2.1.1. Hvis foreninger, organisationer, virksomheder eller
privatpersoner ikke (frivilligt) ønsker – eller ifølge lovgiv-
ningen ikke har mulighed for – at videregive oplysninger til
PET, kan videregivelse dog ske, hvis retsplejelovens betin-
gelser for edition er opfyldt.
Efter retsplejelovens § 804 kan der som led i efterforsknin-
gen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,
meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at for-
evise eller udlevere genstande (edition), hvis der er grund til
at antage, at en genstand, som den pågældende har rådighed
over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovover-
trædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.
Udtrykket ”genstand” omfatter også dokumenter og oplys-
ninger, herunder elektronisk lagrede dokumenter og oplys-
ninger – f.eks. i luftfartsselskabers bookingsystemer mv.
3.2.1.2. Et editionspålæg forudsætter, at der er rimelig for-
modning for, at et strafbart forhold, som forfølges af det of-
fentlige, er begået. Handlinger, der sigter til at fremme eller
bevirke udførelsen af et strafbart forhold, vil også anses som
et strafbart forhold, forudsat at der foreligger den fornødne
mistanke herom.
Det er ikke muligt efter bestemmelsen at indhente oplysnin-
ger om personer på et stadie, hvor der ikke er grundlag for
en egentlig mistanke, herunder grundlag for at iværksætte en
efterforskning efter retsplejelovens regler eller rejse sigtelse.
Det er således efter omstændighederne ikke tilstrækkeligt
for at opnå et editionspålæg, at PET har en formodning be-
styrket af konkrete omstændigheder om, at oplysninger om
en person eller kreds af personer må antages at have betyd-
ning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende fore-
byggelse og efterforskning af forbrydelser omfattet af straf-
felovens kapitel 12 og 13 (spionage, terrorisme mv.). Betin-
gelserne for edition er således mere skærpede end de betin-
gelser, der gælder for PETs adgang til at indhente oplysnin-
ger fra andre forvaltningsmyndigheder som f.eks. SKAT, jf.
nærmere herom under pkt. 3.3 nedenfor.
Beføjelsen til edition gælder for al efterforskning af strafba-
re forhold, som forfølges af det offentlige, og er således ikke
forbeholdt de sager, som PET efterforsker.
3.2.1.3. Afgørelse om edition træffes som udgangspunkt af
retten ved kendelse på politiets begæring, jf. retsplejelovens
§ 806, stk. 1 og 2. Politiet har dog mulighed for selv at træf-
fe beslutning om edition, hvor indgrebets øjemed ville for-
spildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. § 806, stk. 3.
PET vil endvidere efter omstændighederne kunne anvende
andre af retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuel-
le tvangsindgreb til at tilvejebringe oplysninger fra mistænk-
te såvel som ikke mistænkte personer. Disse indgreb kræver
også, at der er en egentlig mistanke om et strafbart forhold.
Hvis luftfartslovens § 148 a havde kunnet sættes i kraft, vil-
le der have været hjemmel til, at PET uden retskendelse og
uden egentlig mistanke om et strafbart forhold ville have
kunnet få adgang til luftfartsselskabernes aktuelle og histori-
ske passageroplysninger til brug for forebyggelse og efter-
forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
3.3. PETs indhentning af oplysninger hos andre forvalt-
ningsmyndigheder
3.3.1. Persondataloven gælder som udgangspunkt for danske
forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysnin-
ger til PET, jf. persondatalovens § 1, stk. 1 og 3. Dette inde-
bærer, at bl.a. persondatalovens § 5, der indeholder en ræk-
ke grundlæggende principper for behandling af personoplys-
ninger, og persondatalovens §§ 6-8, der indeholder betingel-
ser for adgangen til at behandle, herunder videregive, perso-
noplysninger, finder anvendelse.
Videregivelse af oplysninger til PET kan således bl.a. ske,
hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til udførelsen af
en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvel-
se, som forvaltningsmyndigheden eller PET har fået pålagt,
jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6. Videregivelse af føl-
8
somme personoplysninger kan dog alene ske, hvis betingel-
serne herfor i persondatalovens §§ 7 og 8 er opfyldt.
Persondatalovens §§ 5-8 regulerer alene, hvornår en anden
forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive perso-
noplysninger til PET. Det følger imidlertid af forvaltningslo-
vens § 31, stk. 1, at i det omfang en forvaltningsmyndighed
er berettiget til at videregive en oplysning til PET, skal myn-
digheden på begæring af PET videregive oplysningen, hvis
den er af betydning for PETs virksomhed eller for en afgø-
relse, som PET skal træffe. Dette gælder dog ikke, hvis vi-
deregivelsen påfører forvaltningsmyndigheden et merarbej-
de, der væsentligt overstiger den interesse, PET har i at få
oplysningen, jf. § 31, stk. 2.
Det er forvaltningsmyndigheden, der modtager anmodnin-
gen fra PET om udlevering af oplysninger efter forvalt-
ningslovens § 31, som skal vurdere, om betingelserne for vi-
deregivelsen er opfyldt. En sådan vurdering kan efter om-
stændighederne nødvendiggøre, at PET over for den pågæl-
dende myndighed redegør nærmere for behovet for at få op-
lysningerne udleveret.
3.3.2. For videregivelse af oplysninger til PET til brug for
tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforsk-
ning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (spi-
onage, terrorisme mv.) er der i PET-lovens § 4 fastsat særli-
ge regler.
Det fremgår af bestemmelsen, at andre forvaltningsmyndig-
heder efter anmodning fra PET skal videregive oplysninger
til tjenesten, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må
antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opga-
ver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtræ-
delser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Bestemmelsen viderefører den retsstilling, der blev indført
ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 (anti-terrorlovpakke II), men
er af informative grunde omskrevet i PET-loven, så det ty-
deligere fremgår, at bestemmelsen indebærer pligt for andre
forvaltningsmyndigheder til at videregive oplysninger til
PET, jf. forarbejderne til PET-lovens § 4.
PET-lovens § 4 indebærer en fravigelse af de almindelige
regler for forvaltningsmyndigheders videregivelse af oplys-
ninger til PET, herunder persondatalovens §§ 6-8, ved dels
at fastsætte mere lempelige betingelser for at videregive op-
lysninger til PET, dels ved, at det er PET – og ikke den vi-
deregivende forvaltningsmyndighed – der skal vurdere, om
videregivelsesbetingelserne er opfyldt (og den pågældende
anden forvaltningsmyndighed skal lægge PETs vurdering
heraf til grund).
Bestemmelsen vedrører alene PETs indhentning af oplysnin-
ger fra andre (danske) forvaltningsmyndigheder og ikke
PETs indhentning af oplysninger fra private eller udenland-
ske myndigheder. Bestemmelsen kan således ikke anvendes
til at indhente oplysninger fra luftfartsselskaber og private
lufthavne.
3.3.3. I betingelsen om, at oplysningerne ”må antages at ha-
ve betydning” for PETs opgaver vedrørende forebyggelse
og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13, ligger, at der skal være en mere konkret formodning
for, at de oplysninger, som PET ønsker at indhente, vil have
betydning for PETs varetagelse af disse opgaver (et konkret
relevanskriterium), jf. forarbejderne til PET-lovens § 4.
Betingelsen ”må antages at have betydning” gør det således
muligt for PET at behandle oplysninger om personer på et
stadie, hvor der ikke er grundlag for en egentlig mistanke,
herunder grundlag for at iværksætte en efterforskning efter
retsplejelovens regler eller rejse sigtelse. Det er tilstrække-
ligt, at PET har en formodning bestyrket af konkrete om-
stændigheder om, at oplysninger om personen må antages at
have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver ve-
drørende forebyggelse og efterforskning af forbrydelser om-
fattet af straffelovens kapitel 12 og 13, jf. forarbejderne til
PET-lovens § 4.
I betingelsen ”må antages at have betydning” ligger imidler-
tid, at der skal foreligge en vis sandsynlighed for, at oplys-
ningen kan bidrage til PETs varetagelse af sine opgaver ef-
ter straffelovens kapitel 12 og 13. Vurderingen skal baseres
på objektive holdepunkter, og det må ikke fremstå som en
fjern mulighed, at oplysningerne kan have betydning for va-
retagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og
efterforskning af forbrydelser omfattet af straffelovens kapi-
tel 12 og 13, jf. forarbejderne til PET-lovens § 4.
3.3.4. PET-lovens § 4 giver først og fremmest PET mulig-
hed for at indhente allerede foreliggende oplysninger hos
den pågældende forvaltningsmyndighed, men tjenesten kan i
medfør af bestemmelsen også anmode om løbende at modta-
ge oplysninger – f.eks. i en situation, hvor PET overvåger en
person og i den forbindelse har behov for løbende oplysnin-
ger med henblik på nærmere at fastlægge vedkommendes
opholdssted, aktiviteter, kontakter mv. samt ændringer heri,
jf. forarbejderne til PET-lovens § 4. Bestemmelsen kan deri-
mod ikke antages at indeholde hjemmel til, at andre forvalt-
ningsmyndigheder på PETs foranledning indhenter oplys-
ninger fra tredjeparter, som den pågældende myndighed ik-
ke i øvrigt ville have anledning til at indhente, jf. nærmere
herom pkt. 2.3.
Efter bestemmelsen kan PET endvidere indhente oplysnin-
ger om en kreds af personer, der har rettet henvendelse til en
offentlig myndighed inden for et givet tidsrum, som den ef-
terretningsmæssige interesse knytter sig til, f.eks. en hæn-
delse eller en begivenhed. Det forudsættes i bemærkninger-
ne til forslaget til PET-loven, at PET i sådanne tilfælde –
hvor der vil kunne blive tale om videregivelse af oplysnin-
ger om en række personer, som viser sig ikke at have rele-
vans for tjenesten – så vidt muligt afgrænser sin forespørg-
sel til den pågældende forvaltningsmyndighed, således at
der ikke i videre omfang end nødvendigt bliver tale om vi-
deregivelse af oplysninger af den omhandlede karakter. Det
forudsættes endvidere i det pågældende lovforslag, at PET i
sådanne tilfælde inden for en rimelig tid træffer afgørelse
9
om, hvorvidt de personer, som tjenesten har indhentet oplys-
ninger om, har relevans for tjenesten. Hvis det viser sig ikke
at være tilfældet, skal oplysningerne vedrørende de pågæl-
dende slettes.
3.4. Tilsynet med PETs behandling af oplysninger
3.4.1. Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev oprettet
den 1. januar 2014. Tilsynet er et særligt uafhængigt kon-
trolorgan, der fører tilsyn med, at PET (og Forsvarets Efter-
retningstjeneste (FE)) behandler oplysninger om fysiske og
juridiske personer i overensstemmelse med lovgivningen.
I forhold til PET påser tilsynet bl.a., om tjenesten overholder
PET-lovens regler om tilvejebringelse af oplysninger, her-
under om indsamling og indhentning, intern behandling af
oplysninger, herunder om frister for sletning af oplysninger,
videregivelse af oplysninger, herunder tjenesterne imellem
samt videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder, priva-
te, udenlandske myndigheder og internationale organisatio-
ner, og forbud mod at behandle oplysninger om personer
alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed.
Efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person skal til-
synet tillige undersøge, om PET uberettiget behandler oplys-
ninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er
tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse her-
om (den indirekte indsigtsordning).
Tilsynet kan hos PET kræve enhver oplysning og alt mate-
riale, der er af betydning for tilsynets virksomhed, og tilsy-
net har til enhver tid adgang til alle lokaler, hvorfra der er
adgang til de oplysninger som behandles, eller hvor tekniske
hjælpemidler anvendes. Tilsynet kan endvidere afkræve
PET skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af
betydning for tilsynets kontrolvirksomhed.
3.5. SKATs adgang til PNR-oplysninger
3.5.1. Efter toldlovens § 17, stk. 1, har virksomheder, der
driver trafik med luftfartøjer og skibe, eller befordringsmid-
lets fører, pligt til at give og dokumentere de oplysninger,
der er nødvendige for udførelsen af told- og skatteforvalt-
ningens kontrol, herunder oplysninger om befordringsmid-
del, besætning, passagerer og disses registrerede bagage.
SKAT har således efter toldlovens § 17 adgang til oplysnin-
ger om bl.a. passagerer og besætning på luftfartøjer og skibe
til brug for toldkontrol, og disse oplysninger skal gives og
dokumenteres af luftfartsselskaber, rederier, havne og luft-
havne eller fra fartøjets fører.
3.5.2. SKAT får – i relation til flytrafik - i praksis informati-
on om 18 dataelementer, der er nødvendige til brug for kon-
trollens udøvelse, hvis luftfartsselskaberne er i besiddelse af
disse oplysninger.
De oplysninger, der skønnes nødvendige for toldkontrollen,
omfatter hovedparten (18 ud af 19) af de oplysningstyper,
som fremgår af PNR-direktivforslaget, jf. nærmere herom
under pkt. 2.2.2, og omfatter oplysning om følgende i det
omfang luftfartsselskabet er i besiddelse af dem:
1. PNR-nummer
2. Dato for reservationen/udstedelsen af billetten
3. Planlagt(e) rejsedato(er)
4. Navn(e)
5. Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-
mailadresse)
6. Alle oplysninger om betaling, herunder fakturerings-
adresse
7. Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger
8. Oplysninger om faste passagerer (frequent flyer-op-
lysninger)
9. Rejsebureau/rejsekonsulent
10. Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, ind-
checkningsstatus, no show- og go show-oplysninger
11. Delte PNR-dataelementer (man taler om delte PNR-
dataelementer, hvis der i en passagers PNR-oplysnin-
ger er henvisninger til en anden passagers PNR-oplys-
ninger)
12. Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige
oplysninger om uledsagede mindreårige under 18 år
såsom den mindreåriges navn og køn, alder og sprog,
navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige
voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den min-
dreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den an-
svarlige voksne ved ankomsten, og dennes forhold til
den mindreårige, og ledsagende lufthavnsmedarbejder
ved afgang og ankomst)
13. Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnum-
mer, datoen for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter
og automatisk billetprisangivelse (Automated Ticket
Fare Quote)
14. Sædenummer og andre pladsoplysninger
15. Oplysninger om code-sharing (code-sharing anven-
des, når to eller flere luftfartsselskaber har indgået en
aftale om, at de kan udbyde billetter til den samme
flyvning)
16. Fuldstændige bagageoplysninger
17. Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med
en reservation
-
19. Oversigt over alle ændringer af oplysningerne under
punkt 1-17
Det bemærkes, at SKAT har brug for information om de æn-
dringer, der sker i PNR-oplysningerne, for at kunne udføre
en så præcis risikoanalyse som muligt.
Det er ikke nødvendigt for toldkontrollen, at SKAT får in-
formation om indsamlede forhåndsoplysninger om passage-
rer (API-oplysninger (Advanced Passenger Information)) –
PNR-dataelement nr. 18, jf. nærmere herom pkt. 2.2.2.
SKAT får i dag de anførte oplysninger på flere forskellige
måder alt efter, hvad der er aftalt med luftfartsselskaberne. I
nogle tilfælde fås oplysningerne ved, at SKAT har direkte
10
adgang til luftfartsselskabernes database; SKAT har her ad-
gang til alle oplysninger, men må, jf. persondataloven og
SKATs interne arbejdsinstrukser, alene se og anvende de
oplysninger, der er nødvendige for toldkontrollen. I andre
tilfælde er der indgået aftaler med selskaberne om levering
af oplysninger til SKAT manuelt på papir mv.
De oplysninger, som SKAT har fået i henhold til toldloven,
vil kunne stilles til rådighed for PET i overensstemmelse
med de regler, der er beskrevet ovenfor under pkt. 3.3 om
PETs adgang til at indhente oplysninger fra andre forvalt-
ningsmyndigheder. SKAT kan derimod ikke indhente oplys-
ninger fra luftfartsselskaber, der ikke konkret er behov for til
brug for toldkontrol.
4. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning
4.1. Behov for PETs adgang til PNR-oplysninger
4.1.1. Som det blev anført i forarbejderne til anti-terrorlov-
pakke II fra 2006, jf. ovenfor pkt. 2.1.2, er det af afgørende
betydning for PETs forebyggende og efterforskningsmæssi-
ge indsats mod terrorisme, at tjenesten har hurtig og effektiv
adgang til oplysninger fra luftfartsselskaberne om, at perso-
ner med mulig tilknytning til terrorvirksomhed er på vej til
eller fra Danmark.
I lyset af udviklingen i terrortruslen mod Danmark siden
2006 – herunder bl.a. i forhold til foreign fighters – er dette
behov ikke blevet mindre, snarere tværtimod.
Det er således også i dag af afgørende betydning for PETs
forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod terro-
risme, at tjenesten har hurtig og effektiv adgang til oplysnin-
ger om, at personer med mulig tilknytning til terrorvirksom-
hed er på vej til Danmark. Hvis PET modtager efterretninger
af denne karakter – f.eks. fra en udenlandsk samarbejdspart-
ner eller i forbindelse med overvågning af mistænkte perso-
ner her i landet – vil det typisk være helt centralt, at tjene-
sten kan følge op på sådanne oplysninger straks. Det er der-
for vigtigt, at PET hurtigst muligt kan få udleveret de oplys-
ninger fra luftfartsselskaberne, som er nødvendige for at
identificere flypassagerer, der kan være relevante i terror-
mæssig sammenhæng.
Tilsvarende er det væsentligt, at PET som led i det internati-
onale samarbejde på terrorbekæmpelsesområdet kan oriente-
re udenlandske samarbejdspartnere, hvis der fremkommer
oplysninger om, at en terrormistænkt er på vej fra Danmark
til et andet land. I sådanne tilfælde vil det ligeledes være
nødvendigt, at tjenesten hurtigst muligt kan få adgang til op-
lysninger fra luftfartsselskaberne om, på hvilket fly den på-
gældende person er registreret som passager.
Inden- og udenlandske erfaringer viser, at der i forbindelse
med rekruttering og radikalisering af potentielle terrorister
ofte indgår rejser til visse lande og områder – herunder til
egentlige ”træningslejre”. Bl.a. udgør konflikten i Syrien og
Irak aktuelt den væsentligste faktor i trusselsbilledet i for-
hold til terror mod Danmark. Mindst 115 personer er eller
har været udrejst fra Danmark. Ca. halvdelen befinder sig nu
igen i Danmark. Konfliktområdet tiltrækker fortsat både nye
rejsende og personer, der tidligere har været udrejst. De per-
soner, der udrejser, tilslutter sig nu i altovervejende grad Is-
lamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL).
PET har således også behov for løbende at have adgang til
passageroplysninger vedrørende særlige destinationer og
rejsemønstre, som vurderes at være relevante i en terror-
mæssig sammenhæng.
Det bemærkes i den forbindelse, at PETs arbejde i vidt om-
fang er forebyggende, hvilket nødvendiggør, at PET kan
indhente oplysninger, selv om det er forbundet med usikker-
hed, om de personer, der undersøges, reelt har til hensigt at
begå strafbare forhold. Efterretningsarbejde har ofte karak-
ter af ”at lægge et puslespil”, hvor enkeltoplysninger ikke
nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysnin-
gen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan ha-
ve afgørende betydning for det terrorforebyggende arbejde.
Som et af de tolv initiativer i regeringens terrorudspil ”Et
stærkt værn mod terror” ønsker regeringen at sikre, at PET
får adgang til relevante oplysninger, som luftfartsselskaber-
ne har om deres passagerer. Det vil styrke PETs overvåg-
ning af, om personer med mulig tilknytning til terrorvirk-
somhed er på vej til og fra Danmark, herunder ”foreign figh-
ters”. Det vil gøre PETs forebyggende og efterforsknings-
mæssige indsats mod terrorisme mere effektiv.
4.2 Behov for SKATs adgang til PNR-oplysninger
4.2.1. SKAT har allerede efter toldlovens § 17 adgang til
oplysninger om bl.a. passagerer og besætning på luftfartøjer
og skibe til brug for toldkontrol.
SKAT anvender passageroplysninger som et væsentligt ele-
ment i at afgøre, hvilken bagage og hvilke personer der skal
udtages til toldkontrol. Oplysningerne medvirker således til,
at SKAT kan udpege, hvilke passagerer og bagage der skal
kontrolleres nærmere med henblik på at sikre, at varer, der
medbringes, bliver angivet til SKAT og toldbehandlet kor-
rekt. Passageroplysninger anvendes i den sammenhæng ikke
mindst i SKATs forsøg på at opdage tilfælde af ulovlig ind-
førsel af f.eks. narkotika, og andre ulovlige produkter, som
personer i nogle tilfælde medbringer til Danmark.
SKAT får i relation til flytrafik allerede i dag i praksis infor-
mation om 18 PNR-dataelementer, der er nødvendige til
brug for toldkontrollens udøvelse, hvis luftfartsselskaberne
er i besiddelse af disse oplysninger, jf. nærmere herom pkt.
3.5.2.
Det er nødvendigt for, at der kan ske udvælgelse af de pas-
sagerer, der skal kontrolleres i forbindelse med toldkontrol,
at der kan ske indsamling af de pågældende data for alle
passagerer og besætningsmedlemmer ombord på luftfartøjer,
der kommer til eller forlader Danmark. Kun derved kan der
via risikoanalyse mv. ske en faglig målrettet udvælgelse af
11
de passagerer, der skal kontrolleres, mens øvrige passagerer
vil kunne forlade luftfartøjet uden videre forsinkelse mv.
Den omstændighed, at tilgangen til passageroplysninger i
dag sker på forskellig vis afhængig af de aftaler, der er ind-
gået med de enkelte luftfartsselskaber, og der som følge he-
raf ikke sker en ensartet og elektronisk behandling af data-
ene i dag, indebærer, at der ikke kan udføres en elektronisk
risikoanalyse på disse data.
SKAT arbejder i lyset heraf på at etablere en it-løsning, som
luftfartsselskaber overfører PNR-oplysningerne til, med
henblik på, at håndteringen af oplysningerne kan ske ensar-
tet og digitalt. Herfra vil SKAT kunne anvende de oplysnin-
ger, som er defineret som værende nødvendige for toldkon-
trollen.
For at skabe grundlag for etableringen af en sådan it-løsning
er der behov for en udtrykkelig hjemmel til, at PNR-oplys-
ninger fra luftfartsselskaberne løbende overføres til SKAT
til brug for toldkontrol. Disse oplysninger vil kombineret
med SKATs planlagte it-løsning kunne danne grundlag for
gennemførelse af en mere effektiv og intelligent risikoanaly-
se på basis af erfaringer, efterretninger og andre informatio-
ner. Dermed vil der kunne ske en hurtigere, bedre og mere
systematisk vurdering af, hvilke passagerer der skal udvæl-
ges til egentlig toldkontrol, og hvilke passagerer der ikke
skal foretages kontrol af. Toldkontrollen vil dermed blive
mere effektiv.
4.3. Valg af lovmodel
4.3.1. PET har som anført ovenfor under pkt. 2.3 indtil for
nyligt haft et samarbejde med SKAT, der bl.a. indebar, at
SKAT på foranledning af PET indhentede PNR-oplysninger
i henhold til toldloven, som herefter blev videregivet til
PET.
I forhold til at lovfæste en ny model for samarbejdet mellem
PET og SKAT kan det på den baggrund overvejes, om PETs
adgang til PNR-oplysninger skal være baseret på en selv-
stændig adgang til oplysninger fra luftfartsselskaberne, eller
om adgangen bør ske via SKATs adgang til sådanne oplys-
ninger i henhold til toldloven.
For at etablere en selvstændig adgang taler bl.a., at PET ikke
vil være afhængig af – og SKAT ikke belastet af – at SKAT
skal fungere som mellemled for PETs indhentning af PNR-
oplysninger. Efter omstændighederne kan det være nødven-
digt for PET at indhente PNR-oplysninger meget hurtigt og
på alle tider af døgnet. Ifølge det oplyste har det hidtidige
samarbejde med SKAT dog ikke i almindelighed givet an-
ledning til problemer i forhold til at opfylde PETs behov for
PNR-oplysninger. Tværtimod har SKAT gennem årene op-
bygget en særlig kompetence til hurtigt og effektivt at ind-
hente PNR-oplysninger. PET har derfor draget stor nytte af
SKATs kompetence på området.
For i stedet at etablere en adgang via SKAT taler bl.a., at der
ved at etablere én kobling fra luftfartsselskaberne til myn-
dighederne undgås, at luftfartsselskaberne skal give samme
eller hovedsageligt samme data til flere myndigheder. Løs-
ningen har endvidere vist sig at fungere i praksis, jf. det tid-
ligere samarbejde mellem PET og SKAT. Løsningen vil så-
ledes i praksis kunne anvendes fra det tidspunkt, hvor hjem-
melsgrundlaget er på plads. En sådan ”via SKAT-løsning”
har endvidere den fordel, at det i vidt omfang ikke er muligt
for luftfartsselskaber, der er private – og ofte udenlandske
virksomheder, herunder fra lande uden for EU – at vide, om
PET viser interesse for en given person eller flyafgang. For
”via SKAT-løsningen” taler også, at PET vil kunne få gavn
af de fordele, som SKAT søger at opnå ved det iværksatte
projekt med at etablere den elektroniske løsning, der er om-
talt nedenfor under pkt. 4.4.3.
4.3.2. På den anførte baggrund finder regeringen det mest
hensigtsmæssigt at etablere en løsning baseret på SKATs
adgang til PNR-oplysninger (”via SKAT-løsningen”).
En sådan løsning vil indebære, at der etableres særskilt
hjemmel til, at SKAT kan modtage de oplysninger, som
SKAT tidligere har indhentet og videregivet til PET, i de si-
tuationer, hvor SKAT ikke har nogen selvstændig interesse i
at indhente oplysningerne til brug for toldkontrol, og videre-
give oplysninger til PET.
Hensynene til, at PET skal have adgang til sådanne oplys-
ninger, må med henvisning til den meget alvorlige krimina-
litet, som PET har til opgave at forebygge, efterforske og
modvirke, anses for at være mindst lige så stærke, som de
hensyn, der begrunder SKATs adgang til visse af oplysnin-
gerne til brug for toldkontrol.
4.3.3. Samtidig finder regeringen, at det, for at gøre opgaven
så administrativ let som muligt for såvel luftfartsselskaberne
som SKAT, er mest hensigtsmæssigt, at SKAT får en sær-
skilt hjemmel til at få alle de data, der er nødvendige til brug
for udøvelse af toldkontrol og forebyggelse og efterforsk-
ning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 – i
det omfang luftfartsselskaberne er i besiddelse af dem – og
behandle og opbevare disse elektronisk.
SKAT arbejder som anført ovenfor under pkt. 4.2 på at etab-
lere en elektronisk løsning, som luftfartsselskaber kan over-
føre oplysninger til. Herfra vil SKAT kunne anvende de op-
lysninger, som er defineret som værende nødvendige for
toldkontrollen. Denne løsning kan danne grundlag for en
mere effektiv og intelligent risikoanalyse på basis af erfarin-
ger, efterretninger og andre informationer. Dermed vil der
kunne ske en bedre og mere systematisk vurdering af, hvilke
passagerer der skal udvælges til egentlig toldkontrol. Told-
kontrollen vil dermed blive mere effektiv.
Der bør efter regeringens opfattelse skabes mulighed for, at
PET – når denne it-løsning etableres hos SKAT – får adgang
til at indhente oplysninger direkte fra SKATs elektroniske
løsning. Dette vil fritage SKAT for det arbejde, der er for-
bundet med konkret at skulle fremsøge og videregive oplys-
ninger til PET. Samtidig vil det sikre, at PET i alle tilfælde
12
hurtigt kan få adgang til PNR-oplysninger. En sådan adgang
vil være et væsentligt skridt i forhold til at etablere et dansk
PNR-system.
Ordningen bør endelig udformes, så det sikres, at oplysnin-
gerne opbevares og håndteres på en forsvarlig måde og i
overensstemmelse med de almindelige regler i persondatalo-
ven, forvaltningsloven og PET-loven. Med lovforslaget ind-
føres således en model, der bl.a. sikrer, at SKATs medarbej-
dere alene har adgang til de oplysninger, der er nødvendige
for toldkontrollens udførelse, og at PET alene har adgang til
de oplysninger, som kan betydning for varetagelsen af tjene-
stens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13.
4.4. Den foreslåede ordning
4.4.1. Den foreslåede ordning indebærer, at der indsættes en
bestemmelse i toldloven om, at virksomheder, der driver tra-
fik med luftfartøjer (flyselskaber mv.), skal give oplysninger
om passagerer og besætning på luftfartøjer, som virksomhe-
derne er af besiddelse af, til told- og skatteforvaltningen til
brug for udøvelse af toldkontrol og forebyggelse og efter-
forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Samtidig indsættes der i PET-loven en hjemmel til, at SKAT
videregiver oplysninger om passagerer og besætning på luft-
fartøjer til PET, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne
kan have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver ve-
drørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 og 13.
Disse ændringer af PET-loven og toldloven indebærer nær-
mere, at SKAT (told- og skatteforvaltningen) fra de virk-
somheder, som SKAT i dag får oplysninger fra til brug for
toldkontrol, skal modtage oplysninger om passagerer og be-
sætning på luftfartøjer til brug for både toldkontrol og fore-
byggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13. SKAT skal videregive de oplysninger til
PET, som tjenesten vurderer, kan have betydning for vareta-
gelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og ef-
terforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og
13.
SKAT vil således blive berettiget til at indhente oplysninger
om flypassagerer mv. og videregive oplysningerne til PET
også i de situationer, hvor SKAT ikke har nogen selvstæn-
dig interesse i at indhente oplysningerne til brug for told-
kontrol.
Lovforslaget vil dermed skabe grundlag for at genetablere
det hidtidige samarbejde mellem SKAT og PET. Lovforsla-
get vil således indføre et nyt særskilt hjemmelsgrundlag, så
SKAT og PET også kan samarbejde om udlevering af PNR-
oplysninger til PET til brug for varetagelsen af tjenestens
opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af over-
trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Luftfartsselskabernes forpligtelser til at give oplysninger til
SKAT gælder efter lovforslaget udtrykkeligt kun, i det om-
fang luftfartsselskaberne allerede som led i deres virksom-
hed har indsamlet disse oplysninger. Lovforslaget pålægger
således ikke luftfartsselskaberne at indsamle eller opbevare
yderligere oplysninger fra passagererne end de oplysninger,
som luftfartsselskaberne allerede indsamler til deres egen
forretningsmæssige brug.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til §
4, stk. 2, i PET-loven) og § 2, nr. 1 (forslag til § 17, stk. 4, i
toldloven), og bemærkningerne hertil.
4.4.2. De foreslåede ændringer af toldloven omhandler nær-
mere, at der etableres særskilt hjemmel til, at luftfartsselska-
berne skal give PNR-oplysninger (inklusiv API informatio-
ner) – i det omfang de er i besiddelse af sådanne oplysninger
– til SKAT.
Luftfartsselskaberne vil således skulle overføre oplysninger
om passagerer og besætningsmedlemmer i forbindelse med
rejser til og fra Danmark. SKAT vil – hvis oplysningerne
findes – bl.a. kunne få overført oplysninger såsom navn,
køn, fødedato, nationalitet, pasnummer, pasudstedelsesland
og udløbsdato af passet, booking- og reservationsnummer,
reservations- og udstedelsesdato, rejsebureau, rejsedato, rej-
seplan, herunder forudgående og efterfølgende flyvninger
(connecting flights), tidligere reservationer, eventuelle op-
lysninger om medrejsende, kontaktoplysninger, oplysninger
om betaling, pladsnummer, bagage, kreditkort mv.
Den foreslåede ordning omfatter ikke overførsel af følsom-
me personoplysninger – dvs. oplysninger om en persons ra-
cemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske
overbevisning, politiske meninger, medlemskab af fagfor-
ening, eller oplysninger som vedrører den pågældende per-
sons helbred eller seksualitet. Der er således ikke lagt op til,
at SKAT og PET skal have adgang til oplysninger om f.eks.
særlige måltider (der kan give oplysning om passagerens re-
ligion) eller særlig assistance (der kan give oplysning syg-
dom eller handikap), som et luftfartsselskab måtte have regi-
streret om passagerer, og sådanne oplysninger vil i givet fald
skulle filtreres fra.
4.4.3. Det foreslås, at skatteministeren efter forhandling med
justitsministeren fastsætter nærmere regler om oplysnings-
forpligtelsen, herunder hvordan oplysningerne stilles til rå-
dighed for told- og skatteforvaltningen og med hvilke inter-
valler oplysningerne skal meddeles.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at der fastsættes regler for,
hvilke nærmere typer af oplysninger der vil være omfattet af
den foreslåede ordning. En sådan bemyndigelse vurderes
hensigtsmæssig for, at det løbende kan sikres, at SKAT og
PET får adgang til de typer af oplysninger, som der er behov
for, men samtidig ikke får adgang til typer af oplysninger,
som der ikke er behov for. Udnyttelsen af bemyndigelsen vil
også kunne medvirke til at skabe yderligere klarhed om,
hvilke nærmere typer af oplysninger, som der stilles til rå-
dighed for SKAT og PET.
13
Det forudsættes således, at der ved bekendtgørelse fastsættes
nærmere regler om, hvilke typer af oplysninger som luft-
fartsselskaberne vil skulle overføre til SKAT. Det forventes
i første omgang at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler om, at SKAT får overført de 19 PNR-dataelementer,
der er omfattet af det foreliggende PNR-direktivforslag, jf.
nærmere herom pkt. 2.2.2. Der er tale om de typer af oplys-
ninger, som SKAT i dag kan indhente til brug for toldkon-
trol i henhold til toldlovens § 17, stk. 1, jf. nærmere herom
under pkt. 3.5.2. Overførslen af dataelement nr. 18 (API-op-
lysningerne) vil dog alene skulle ske til brug for PETs opga-
vevaretagelse, idet SKAT ikke har behov for disse oplysnin-
ger til brug for toldkontrol.
Det bemærkes, at luftfartsselskabernes indsamling af PNR-
oplysninger vil kunne variere over tid, ligesom PETs og
SKATs behov for PNR-oplysninger også kan ændre sig over
tid. Samtidig er det på nuværende tidspunkt usikkert, hvor-
dan det endelige PNR-direktiv kommer til at se ud. Af bl.a.
de anførte grunde forudsættes det med lovforslaget, at den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i givet fald vil kunne
udnyttes til at fastsætte regler om overførsel af andre af de
oplysninger, som luftfartsselskaberne registrerer om deres
passagerer og besætning, end de specifikt omtalte 19 PNR-
dataelementer, som aktuelt fremgår af direktivforslaget.
Reglerne vil blive fastsat i en bekendtgørelse, som i givet
fald først vil blive udstedt efter forudgående høring.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil ikke kunne udnyttes til at
fastsætte regler om, at luftfartselskaberne skal overføre føl-
somme personoplysninger til SKAT, jf. nærmere herom un-
der pkt. 4.4.2. I øvrigt vil bemyndigelsesbestemmelsen alene
kunne anvendes til at fastsætte regler om, at luftfartsselska-
berne skal overføre oplysninger, som enten er nødvendige
for udførelsen af toldkontrol, eller som kan have betydning
for varetagelse af PETs opgaver vedrørende forebyggelse og
efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og
13, jf. nærmere herom under pkt. 4.4.9.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, (forslag til
toldlovens § 17, stk. 6), og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at skatteministeren i en
bekendtgørelse fastlægger, hvordan de omhandlede oplys-
ninger stilles til rådighed for SKAT, herunder fastlægger så-
vel formatet for afgivelsen af de ovenfor nævnte oplysninger
som intervallerne for deres afgivelse.
De omhandlede oplysninger, der allerede findes elektronisk
hos luftfartsselskaberne, forudsættes i den forbindelse over-
ført med faste intervaller til den elektroniske løsning, som
SKAT er ved at etablere, jf. herom under pkt. 3.5.3.
SKAT vil med etableringen af en elektronisk løsning til
håndtering af PNR-oplysninger kunne foretage en mere ef-
fektiv og intelligent risikoanalyse på basis af erfaringer, ef-
terretninger og andre informationer. Dermed vil der kunne
ske en bedre og mere systematisk vurdering af, hvilke passa-
gerer der skal udvælges til egentlig toldkontrol, og hvilke
passagerer der ikke skal foretages kontrol af.
Den elektroniske løsning vil kunne modtage data i de forma-
ter, der allerede anvendes af luftfartsselskaberne. Uanset
hvilket af de gængse systemer/formater det enkelte luftfarts-
selskab i dag anvender, vil data således let kunne overføres
til SKATs kommende it-løsning. Derved vil omkostningerne
for luftfartsselskaberne blive minimale. Via en komponent i
it-løsningen skabes ensartethed i opsætning af oplysninger-
ne, således at der kan ske søgning, risikovurdering mv. på
indhentede oplysninger inden for de lovgivningsmæssigt
fastsætte rammer og regler.
Det fremgår af de internationale standarder på området, at
der er flere ”modeller” for, hvor ofte oplysninger overføres
fra luftfartsselskaberne til myndighedernes it-løsning. Det
forudsættes i den forbindelse, at SKAT udnytter den foreslå-
ede hjemmel til at fastsætte administrative regler sådan, at
den frekvens, der skal følges, afpasses efter de behov, der er
for retvisende information samtidig med, at frekvensen læg-
ger sig op ad tilsvarende frekvenser anvendt i andre lande.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, (forslag til
toldlovens § 17, stk. 6), og bemærkningerne hertil.
4.4.4. Som anført ovenfor under pkt. 3.5.2 får SKAT i dag
de oplysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer,
der er nødvendige til brug for toldkontrol, på flere forskelli-
ge måder alt efter, hvad der er aftalt med luftfartsselskaber-
ne. I nogle tilfælde fås oplysningerne ved, at SKAT har di-
rekte adgang til luftfartsselskabernes database. SKAT har
her adgang til alle oplysninger, men må, jf. interne arbejds-
instrukser, alene se og anvende de oplysninger, der er nød-
vendige for kontrollen. I andre tilfælde er der indgået aftaler
med selskaberne om levering af oplysninger til SKAT ma-
nuelt på papir mv.
Det er – som anført under pkt. 4.4.3 – sigtet med lovforsla-
get, at luftfartsselskaberne – når den elektroniske løsning er
etableret – vil skulle levere de oplysninger, der er omfattet
af lovforslaget, elektronisk.
Det forventes, at SKAT i løbet af sommeren 2015 vil være
nået så langt med den elektroniske løsning, at luftfartssel-
skaberne vil kunne meddele oplysningerne elektronisk, og
lovforslaget vil således kunne sættes i kraft på dette tids-
punkt, jf. nærmere herom i lovforslagets § 3 og bemærknin-
gerne hertil. Det kan dog ikke udelukkes, at de enkelte luft-
fartsselskaber vil have behov for en periode til at indrette sig
på at overføre PNR-oplysninger elektronisk til SKATs it-
løsning. Der lægges således op til, at der i medfør af den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsættes
regler om, at luftfartsselskaberne i en kortere overgangsperi-
ode også vil have mulighed for at levere oplysningerne in-
den for rammerne af de hidtidige aftaler mellem SKAT og
selskaberne. Den nærmere tidsmæssige ramme for denne
overgangsordning vil blive fastlagt i denne bekendtgørelse.
14
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2 (forslag til
toldlovens § 17, stk. 6), og bemærkningerne hertil.
4.4.5. Det foreslås endvidere, at skatteministeren fastsætter
regler om SKATs behandling, herunder opbevaring, af de
oplysninger, der modtages.
Der vil således i bekendtgørelsesform bl.a. skulle fastsættes
frister for, hvor længe oplysningerne vil kunne opbevares i
den elektroniske løsning (slettefrister). Slettefristerne vil af-
hænge af, hvor længe det er nødvendig at opbevare oplys-
ningerne til brug for toldkontrol og forebyggelse og efter-
forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Disse regler vil skulle efterleve reglerne i persondataloven
og PET-loven og vil blive implementeret og kontrolleret
som en fast intern kontrol. Skatteministeriet vil i dialog med
Datatilsynet fastlægge de endelige slettefrister, og bekendt-
gørelsen herom vil først blive udstedt efter forudgående of-
fentlig høring. Det forudsættes, at sådanne slettefrister ikke
vil overstige 2 år. Om forholdet mellem lovforslaget, per-
sondataloven og PET-loven henvises til pkt. 4.4.7 og 4.4.9.
Der vil desuden blive fastsat regler om adgangen for SKATs
medarbejdere til de indhentede oplysninger. Disse regler vil
bl.a. omfatte, at den påtænkte it-løsning alene vil kunne an-
vendes af et begrænset antal personer, der får særlig tilladel-
se hertil, at brugen af systemet vil skulle registreres (logges)
mv., og at der vil skulle foretages løbende kontrol af, at der
ikke foretages unødvendige opslag eller anden unødvendig
brug af systemet.
4.4.6. Den foreslåede ændring af PET-loven indebærer nær-
mere, at SKAT videregiver oplysninger om passagerer og
besætning på luftfartøjer til PET, hvis tjenesten vurderer, at
oplysningerne kan have betydning for varetagelse af tjene-
stens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Den foreslåede ordning vil indebære, at PET via SKAT kan
indhente oplysninger efter et generelt relevanskriterium
(”kan have betydning”) svarende til PET-lovens § 3, dvs. at
det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har rele-
vans for tjenestens varetagelse af de pågældende opgaver.
Det vil endvidere være PET – og ikke SKAT – der skal vur-
dere, om videregivelsesbetingelserne er opfyldt.
PET kan anvende adgangen til passageroplysninger mv., når
der i en konkret situation er behov for at indhente sådanne
oplysninger.
Den foreslåede ordning vil imidlertid ikke være begrænset
til sådanne tilfælde, idet inden- og udenlandske erfaringer
viser, at der i forbindelse med rekruttering og radikalisering
af potentielle terrorister ofte indgår rejser til visse lande og
områder – herunder til egentlige ”træningslejre”.
Ordningen giver således også PET mulighed for løbende via
SKAT at følge passageroplysninger mv. vedrørende særlige
destinationer og rejsemønstre, som vurderes at være relevan-
te bl.a. i en terrormæssig sammenhæng. Dette vil bl.a. styrke
PETs muligheder for at identificere danskere og herboende
udlændinge, som rejser til konfliktzoner for at kæmpe med
terrororganisationer (foreign fighters).
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne efterprøve
PETs vurdering af, om oplysningerne kan have betydning
for tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efter-
forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13,
jf. PET-lovens § 18.
For at sikre Tilsynet med Efterretningstjenesterne de bedste
muligheder for at tilrettelægge sin kontrol med PETs anven-
delse af den foreslåede lovhjemmel forudsættes det, at PET
med passende mellemrum orienterer tilsynet om anvendel-
sen af den foreslåede bestemmelse om adgangen til PNR-
oplysninger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 (forslag til PET-
lovens § 4, stk. 2), og bemærkningerne hertil.
4.4.7. PET-lovens regler for behandling af personoplysnin-
ger vil finde anvendelse for PETs behandling af de oplys-
ninger, som indhentes efter den foreslåede ordning.
Personoplysninger modtaget efter den foreslåede ordning
kan således kun viderebehandles af PET, hvis der foreligger
et samtykke, oplysningerne må antages at have betydning
for tjenestens opgaver vedrørende straffelovens kapitel 12
og 13 eller er nødvendige for tjenestens øvrige arbejdsopga-
ver, jf. PET-lovens § 7, stk. 2, nr. 1-3.
Det forudsættes, at PET – hvor der er tale om, at tjenesten i
medfør af den foreslåede ordning modtager oplysninger om
en række personer, som vil kunne vise sig ikke at have rele-
vans for tjenesten – inden for en rimelig tid træffer afgørelse
om, hvorvidt de oplysninger, som tjenesten har modtaget,
har relevans for tjenesten, dvs. at betingelserne i PET-lovens
§ 7 for PETs interne behandling af oplysningerne er opfyldt.
I forbindelse med denne relevansvurdering vil PET kunne
sammenholde de indsamlede oplysninger med andre oplys-
ninger med henblik på at identificere de oplysninger, som
PET i overensstemmelse med PET-lovens § 7 herefter vil
kunne behandle internt.
Hvis relevansvurderingen viser, at oplysningerne ikke er re-
levante, skal oplysningerne vedrørende de pågældende slet-
tes eller anonymiseres, jf. herved PET-lovens § 7, stk. 1,
som bl.a. indebærer, at PET ikke må opbevare personoplys-
ninger i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af
hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne prøve PETs
efterfølgende interne behandling af de indhentede oplysnin-
ger. Tilsynet kan således påse, at PETs videre interne be-
handling af personoplysninger, som SKAT har indhentet ef-
ter den foreslåede bestemmelse i toldlovens § 17, stk. 4, og
videregivet til PET efter den foreslåede bestemmelse i PET-
lovens § 4, stk. 2, opfylder betingelserne i PET-lovens § 7,
stk. 2, nr. 1-3.
15
4.4.8. Der foreslås endvidere med forslaget en bemyndigel-
sesbestemmelse til, at justitsministeren efter forhandling
med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan de omhandlede oplysninger stilles til rådighed for
PET.
Forslaget indebærer, at der kan fastsættes regler for, hvordan
de omhandlede oplysninger stilles til rådighed for PET. Det-
te tager navnlig sigte på, at der vil kunne etableres en selv-
stændig adgang for PET til de oplysninger, som SKAT har
modtaget i den elektroniske løsning (når den er etableret).
It-løsningen påtænkes indrettet således, at PET får adgang
til de data, der er relevante for PET til brug for forebyggelse
og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13, i deres egen ”del af løsningen”, og således at disse
data kun vil kunne tilgås via bruger-login og kun af medar-
bejdere, der som led i deres arbejde har behov for adgang
hertil. It-løsningen vil endvidere blive indrettet med bruger/
rollestyret, logning mv. og adgangen sker til en afgrænset
database, hvor PETs søgninger og risikoprofilering mv.
sker.
Det forudsættes, at Justitsministeriet drøfter regler udstedt i
medfør af bemyndigelsen med Tilsynet med Efterretnings-
tjenesterne, inden de udstedes.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 (forslag til PET-
lovens § 4, stk. 3), og bemærkningerne hertil.
4.4.9. Den foreslåede ordning indebærer, at spørgsmålet om,
hvorvidt det er berettiget for SKAT at indhente oplysninger
om passagerer og besætning på luftfartøjer (til brug for udø-
velse af toldkontrol og forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13) og at videre-
give disse oplysninger til PET (til brug for forebyggelse og
efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og
13), fremover skal bedømmes efter de foreslåede bestem-
melser og de regler, der udstedes i medfør af disse bestem-
melser, og ikke efter de generelle regler i persondataloven.
Persondatalovens øvrige regler om f.eks. de registreredes
rettigheder, behandlingssikkerhed og anmeldelse gælder dog
fortsat i forhold til SKATs behandling af de pågældende op-
lysninger.
Lovforslaget berører i øvrigt ikke udveksling af oplysninger
mellem PET og SKAT i andre sammenhænge. En sådan ud-
veksling af oplysninger vil således fortsat skulle ske i over-
ensstemmelse med de almindelige regler i persondataloven,
PET-loven, forvaltningsloven og retsplejeloven, jf. nærmere
herom under pkt. 3.1 og 3.3 ovenfor.
Ligeledes vil spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget for
virksomheder, der driver trafik med luftfartøjer, at videregi-
ve oplysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer til
brug for udøvelse af toldkontrol og forebyggelse og efter-
forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13,
skulle bedømmes efter den foreslåede bestemmelse i toldlo-
vens § 17, stk. 4, og ikke efter de generelle regler i person-
dataloven.
De oplysninger, som med den foreslåede ordning vil skulle
gives til SKAT, er alene oplysninger, som enten er nødven-
dige for udførelsen af toldkontrol, eller som PET vurderer,
kan have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver ve-
drørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 og 13.
PETs og SKATs behandling af PNR-oplysninger indhentet
efter lovforslaget vil være omfattet af de grundlæggende da-
tabeskyttelsesprincipper i persondatalovens § 5 – for PETs
vedkommende, jf. PET-lovens § 7, stk. 1 (der ikke foreslås
ændret).
PET og SKAT vil således i forbindelse med behandling af
PNR-oplysninger være underlagt krav om saglighed og pro-
portionalitet. PET og SKAT vil også være omfattet af det
såkaldte finalité-princip i persondatalovens § 5, stk. 2, hvor-
efter en behandling ikke må være uforenelig med de formål,
der har begrundet indsamlingen af de pågældende oplysnin-
ger.
Persondatalovens § 5 indebærer endvidere, at indhentede
PNR-oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles, jf. persondatalovens § 5,
stk. 5.
Endvidere vil de overordnede rammer for sikkerheden i for-
bindelse med behandling af personoplysninger gælde for
PET og SKATs behandling af PNR-oplysninger, jf. person-
datalovens kapitel 11 (§§ 41 og 42). Dette indebærer, at
SKAT og PET i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt el-
ler ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod,
at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller
i øvrigt behandles i strid med loven, jf. persondatalovens §
41, stk. 3. I den forbindelse vil SKAT og PET, medmindre
andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af
lov, skulle iagttage de nærmere regler, der i medfør person-
datalovens § 41, stk. 5, er fastsat om de nævnte sikkerheds-
foranstaltninger, og som gælder for behandling af persono-
plysninger for den offentlige forvaltning. I øvrigt vil be-
handling af personoplysninger mv. skulle leve op til de stan-
darder for informationssikkerhed (iso-standarder), som gæl-
der for statslige myndigheder.
4.4.10. Af databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af
24. oktober 1995) artikel 3, stk. 2, følger, at direktivet bl.a.
ikke gælder for behandling af personoplysninger, der vedrø-
rer den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed (her-
under statens økonomiske interesser, når behandlingen er
forbundet med spørgsmål vedrørende statens sikkerhed) og
statens aktiviteter på det strafferetlige område.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at den indsamling og vi-
deregivelse af oplysninger, som SKAT ifølge den foreslåede
ordning skal foretage på vegne af PET, i medfør af oven-
16
nævnte bestemmelse ikke vil være omfattet af databeskyttel-
sesdirektivet.
Derimod må såvel luftfartsselskabernes videregivelse af op-
lysninger til SKAT som SKAT’s indsamling af oplysninger
fra luftfartsselskaberne til brug for udøvelse af toldkontrol
anses for omfattet af databeskyttelsesdirektivet.
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ordning
efter Justitsministeriets opfattelse ligger inden for rammerne
af databeskyttelsesdirektivet. Det henvises herved til direkti-
vets artikel 7, litra e, hvoraf følger, at medlemsstaterne fast-
sætter bestemmelser om, at behandling af personoplysninger
bl.a. må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hen-
syn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller
henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den
registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysninger-
ne videregives, har fået pålagt.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske el-
ler administrative konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske og
administrative konsekvenser for luftfartsselskaberne mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten og Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a.
sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8,
stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udø-
velsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse
med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed
eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden el-
ler for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Offentlige myndigheders opbevaring af data, der har forbin-
delse til enkeltpersoners privatliv, er omfattet af retten til re-
spekt for privatliv, jf. bl.a. Leander mod Sverige, dom af 26.
marts 1987 (præmis 48).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtalt, at
begrebet privatliv ikke skal fortolkes indskrænkende, idet en
bred fortolkning er bedst stemmende med artikel 1 og 2 i
Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse
af det enkelte menneske i forbindelse med databehandling af
personoplysninger, der omfatter enhver information med
forbindelse til et identificeret eller identificerbart individ, jf.
bl.a. Amann mod Schweiz, dom af 16. februar 2000 (præmis
65).
Selv offentligt tilgængelige oplysninger om en person kan
være omfattet af retten til privatliv, når sådanne indsamles
og opbevares systematisk i offentlige myndigheders registre.
Dette er navnlig tilfældet, når der er tale om oplysninger, der
vedrører forhold, som ligger langt tilbage i tiden, jf. bl.a.
Rotaru mod Rumænien, dom af 4. maj 2000 (præmis 43-44).
Det følger endvidere af artikel 51, stk. 1, i EU’s Charter om
grundlæggende rettigheder (Charteret), at bestemmelserne
heri også finder anvendelse på medlemsstaterne, dog kun
når de gennemfører EU-retten. Formuleringen ”kun når de
gennemfører EU-retten” betyder, at Charteret kun finder an-
vendelse på nationale regler, der falder inden for EU-rettens
saglige anvendelsesområde. Den forklarende rapport til
Charteret angiver således, at det følger utvetydigt af EU-
Domstolens praksis, at forpligtelsen til at respektere de
grundlæggende rettigheder, der er fastlagt inden for ramme-
rne af EU, kun påhviler medlemsstaterne, når de handler in-
den for rammerne af EU-retten, jf. f.eks. sag 5/88, Wachauf.
Efter Justitsministeriets opfattelse falder lovforslaget inden
for EU-rettens saglige anvendelsesområde, idet det bl.a. gi-
ver PET adgang til oplysninger om passagerer og besæt-
ningsmedlemmer på luftfartøjer til og fra Danmark og der-
med regulering af forhold for den fri udveksling af tjeneste-
ydelser, jf. EUF-Traktatens artikel 56. Charteret finder der-
for anvendelse i forhold til lovforslaget.
Af Charterets artikel 7 følger det, at enhver har ret til respekt
for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikati-
on. Den forklarende rapport til Charteret angiver, at de ret-
tigheder, der sikres ved artikel 7, svarer til dem, der er sikret
ved EMRK artikel 8. For at tage hensyn til den tekniske ud-
vikling er korrespondance dog ændret til ”kommunikation”.
Det følger endvidere af den forklarende rapport, at retten ef-
ter Charterets artikel 7 har samme betydning og omfang som
den tilsvarende ret i EMRK, jf. også Charterets artikel 52,
stk. 3. Heraf følger det samtidig, at de begrænsninger, der
lovligt kan foretages i rettighederne efter Charterets artikel
7, er de samme, som dem, der accepteres inden for ramme-
rne af EMRK artikel 8.
Charterets artikel 8 indeholder en beskyttelse af per-
sonoplysninger. Det følger af artikel 8, stk. 1, at enhver har
ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den på-
gældende. Af artikel 8, stk. 2, følger det, at disse oplysnin-
ger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål
og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et
andet berettiget ved lov fastsat grundlag, og at enhver har ret
til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den på-
17
gældende, og til berigtigelse heraf. Artikel 8, stk. 3, fastslår,
at overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig
myndigheds kontrol.
I den forklarende rapport til Charterets artikel 8 anføres det
bl.a., at bestemmelsen er baseret på artikel 16 i EUF-Trakta-
ten, artikel 39 i EU-Traktaten og Rådets direktiv 95/46/EF
(persondatadirektivet) samt på EMRK artikel 8 og Europa-
rådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det
enkelte menneske i forbindelse med databehandling af per-
sonoplysninger.
Ved dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og
C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd., foretog EU-Domsto-
len en samlet vurdering af, om det indgreb i EU-borgernes
rettigheder efter Charterets artikel 7 og 8, som Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF (logningsdirekti-
vet) indebar, var begrænset til det strengt nødvendige. Dom-
stolen fandt – med henvisning til samtlige i dommen angiv-
ne betragtninger – at EU-lovgiver ved ikke at have fastsat
klare og præcise regler for medlemsstaterne havde overskre-
det de grænser, som overholdelsen af proportionalitetsprin-
cippet kræver, henset til Charterets artikel 7, 8 og 52, stk. 1,
jf. dommens præmis 65 og 69.
Med lovforslaget lægges der op til, at PET via SKAT vil
kunne få adgang til de oplysninger, som luftfartsselskaber
registrerer om passagerer og besætningsmedlemmer i for-
bindelse med rejser til og fra Danmark (PNR-oplysninger).
PET vil – hvis oplysningerne findes – kunne få adgang til
oplysninger så som navn, køn, fødedato, nationalitet, pas-
nummer, pasudstedelsesland og udløbsdato af passet, boo-
king- og reservationsnummer, reservations- og udstedelses-
dato, rejsebureau, rejsedato, rejseplan, herunder forudgåen-
de og efterfølgende flyvninger (connecting flights), tidligere
reservationer, eventuelle oplysninger om medrejsende, kon-
taktoplysninger, oplysninger om betaling, pladsnummer, ba-
gage, kreditkort mv.
Den foreslåede adgang til videregivelse af oplysninger fra
SKAT til PET vil efter Justitsministeriets opfattelse udgøre
et indgreb i retten til privatliv efter EMRK artikel 8 og
Charterets artikel 7. Et sådant indgreb skal kunne retfærdig-
gøres efter EMRK artikel 8, stk. 2, og Chartrets artikel 52,
stk. 1, hvilket indebærer, at det skal være foreskrevet ved
lov, at det skal varetage et eller flere anerkendelsesværdige
formål, og at det skal være nødvendigt i et demokratisk sam-
fund for at opnå det eller de omhandlede formål.
Den foreslåede adgang til videregivelse af oplysninger fra
SKAT til PET sker af hensyn til PETs forebyggende og ef-
terforskningsmæssige indsats mod overtrædelser af straffe-
lovens kapitel 12 og 13, hvor det bl.a. er af afgørende betyd-
ning, at tjenesten har hurtig og effektiv adgang til oplysnin-
ger fra luftfartsselskaberne om, at personer med mulig til-
knytning til terrorvirksomhed er på vej til eller fra Danmark.
Videregivelsen vil således ske af hensyn til den nationale
sikkerhed og offentlige tryghed, jf. EMRK artikel 8, stk. 2,
og Chartrets artikel 52, stk. 1.
Videregivelsen må endvidere – på baggrund af det under
pkt. 4.1 anførte – efter Justitsministeriets opfattelse anses for
nødvendigt i et demokratisk samfund for at forfølge de an-
givne hensyn. Heri ligger, at videregivelsen skal opfylde
proportionalitetsprincippet, således som fortolket af EU-
Domstolen i den ovenfor anførte dom i Digital Rights-sag-
en.
I den forbindelse skal det for det første bemærkes, at videre-
givelsen af de pågældende oplysninger til PET er begrænset
til forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffe-
lovens kapitel 12 og 13, og således er ”strengt begrænset til
forebyggelse og afsløring af præcist afgrænsede strafbare
handlinger eller strafferetlig forfølgning vedrørende sådan-
ne”, jf. præmis 61 i dommen i Digital Rights-sagen.
For det andet har de oplysninger, som efter lovforslaget vil
skulle videregives fra SKAT til PET, efter Justitsministeriets
opfattelse en helt anden karakter end de trafikdata vedrøren-
de brug af fastnettelefoni, mobiltelefoni, internetadgang, e-
mail og telefoni via internettet, der blev logget i henhold til
logningsdirektivet, og som omfattede alle abonnenter og re-
gistrerede brugere og dermed praktisk talt hele den europæ-
iske befolkning. I Digital Rights-sagen fandt EU-Domsto-
len, at lagringen af de pågældende trafikdata var ”meget
vidtrækkende og må anses for at være af særligt alvorlig ka-
rakter”, og at lagringen var ”egnet til at skabe en følelse hos
de berørte personer af, at deres privatliv er genstand for kon-
stant overvågning”, jf. dommens præmis 37. Indholdet af
kommunikationen imellem de pågældende blev dog ikke
logget. I modsætning hertil står, at de oplysninger, som efter
lovforslaget vil skulle videregives fra SKAT til PET, i vidt
omfang er de samme, som passagerer og besætningsmed-
lemmer i forvejen skal aflevere i forbindelse med en græn-
sepassage. De pågældende oplysninger svarer således i vidt
omfang til dem, som luftfartsselskaberne allerede i dag har
pligt til at videregive til SKAT til brug for toldkontrol. Da
passagerer ved bestilling og køb af flybilletter mv. i almin-
delighed må være klar over, at sådanne oplysninger efterføl-
gende vil blive videregivet til SKAT med henblik på told-
kontrol, er der efter Justitsministeriets opfattelse tale om et
meget begrænset indgreb i rettighederne efter Charterets ar-
tikel 7 og 8 samt EMRK artikel 8.
For det tredje omfatter lovforslaget en mere begrænset per-
sonkreds, end der var tale om i ovennævnte dom vedrørende
logningsdirektivet. Med lovforslaget omfattes således alene
de oplysninger, som luftfartsselskaber registrerer om passa-
gerer og besætningsmedlemmer i forbindelse med rejser til
og fra Danmark, hvorimod der i dommen i Digital Rights-
sagen som nævnt var tale om registrering af oplysninger om
tele- og internettrafik, som stort set omfattede hele den euro-
pæiske befolkning.
Ved vurderingen af, om proportionalitetsprincippet er op-
fyldt, tillægger Justitsministeriet det for det fjerde betydelig
vægt, at det i lovforslagets pkt. 4.4.5 er forudsat, at skatte-
ministeren ved en bekendtgørelse vil fastsætte en frist for
opbevaring af de pågældende oplysninger, der ikke vil over-
18
stige 2 år, og som således må anses for ikke at være længere
end nødvendigt for at varetage hensynet til den nationale
sikkerhed og offentlige tryghed, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.
Der vil således i bekendtgørelsesform bl.a. skulle fastsættes
slettefrister for, hvor længe oplysningerne vil kunne opbeva-
res i den elektroniske løsning. Slettefristerne vil afhænge af,
hvor længe det er nødvendigt at opbevare oplysningerne til
brug for toldkontrol og forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Disse regler
vil skulle efterleve reglerne i persondataloven og PET-loven
og vil blive implementeret og kontrolleret som en fast intern
kontrol. Skatteministeriet vil i dialog med Datatilsynet fast-
lægge de endelige slettefrister, og bekendtgørelsen herom
vil først blive udstedt efter forudgående høring.
Der vil desuden blive fastsat regler om adgangen for SKATs
medarbejdere til de indhentede oplysninger, således at den
påtænkte it-løsning alene vil kunne anvendes af et begrænset
antal personer, der får særlig tilladelse hertil, at brugen af
systemet vil skulle registreres (logges) mv., og at der vil
skulle foretages løbende kontrol af, at der ikke foretages
unødvendige opslag eller anden unødvendig brug af syste-
met. Det tilføjes, at PET’s indhentning og behandling af de
pågældende personoplysninger vil være underlagt Tilsynet
med Efterretningstjenesterne, jf. kapitel 9 i PET-loven.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 10. april
2015 til den 30. april 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Byretterne, Advokatrådet,
Amnesty International, AOPA Danmark, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Billund Lufthavn, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business
School, Juridisk Institut, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Rejsebureau Forening, Danske Advokater, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk Told- og Skatteforbund, Data-
tilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Statsadvokater, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark
(RiD), FSR-Danske Revisorer, Institut for Menneskerettig-
heder, Kraka, Københavns Lufthavne A/S, Københavns
Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Landsskatteretten, Politiforbundet i Dan-
mark, Politidirektørforeningen, Retspolitisk Forening, Rets-
sikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Syddansk
Universitet, Juridisk Institut, Tilsynet med Efterretningstje-
nesterne, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Uni-
versitet, Juridisk Institut.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre-udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen væsentlige udgifter Ingen væsentlige udgifter
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen væsentlige konsekvenser Ingen væsentlige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet mv.
Ingen væsentlige konsekvenser Ingen væsentlige konsekvenser
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Ingen væsentlige konsekvenser Ingen væsentlige konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU’s charter
artikel 7 og 8. Der henvises til pkt. 4.4.10. og pkt. 9.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring indebærer, at der indsættes et nyt
stk. 2 og 3 i PET-lovens § 4, som bl.a. indebærer, at SKAT
får hjemmel til at stille oplysninger om passagerer og besæt-
ning på luftfartøjer til rådighed for PET.
Det foreslåede stk. 2 indebærer nærmere, at told- og skatte-
forvaltningen (SKAT) skal videregive oplysninger om pas-
sagerer og besætning på luftfartøjer til PET, hvis tjenesten
vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagel-
se af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efter-
forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
I overensstemmelse med de almindelige regler for videregi-
velse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder vil
oplysningerne kunne videregives uden retskendelse. Oplys-
19
ningerne vil endvidere kunne videregives uden samtykke fra
de personer, som oplysningerne vedrører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at PET vil kunne få
adgang til oplysninger, som luftfartsselskaber registrerer om
passagerer og besætningsmedlemmer i forbindelse med rej-
ser til og fra Danmark (såkaldte PNR-oplysninger). PET vil
– hvis oplysningerne findes – bl.a. kunne få adgang til op-
lysninger såsom navn, køn, fødedato, nationalitet, pasnum-
mer, pasudstedelsesland og udløbsdato af passet, booking-
og reservationsnummer, reservations- og udstedelsesdato,
rejsebureau, rejsedato, rejseplan, herunder forudgående og
efterfølgende flyvninger (connecting flights), tidligere reser-
vationer, eventuelle oplysninger om medrejsende, kontakt-
oplysninger, oplysninger om betaling, pladsnummer, baga-
ge, kreditkort mv.
PET vil kun kunne få oplysninger, som kan have betydning
for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyg-
gelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens ka-
pitel 12 og 13.
Med PETs opgaver vedrørende straffelovens kapitel 12 og
13 sigtes til PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 1 (som ikke foreslås
ændret), hvorefter PET har til opgave at forebygge, efterfor-
ske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed
og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og
13, herunder terrorisme, ekstremisme, spionage, ikke-spred-
ning af masseødelæggelsesvåben mv. PET kan således an-
vende den foreslåede adgang til at indhente oplysninger til
brug for tjenestens opgaver med at forebygge, efterforske og
modvirke handlinger og foretagender, der udgør eller vil
kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit,
demokratisk og sikkert samfund, for rigets selvstændighed
og sikkerhed samt for den lovlige samfundsorden.
Det vil alene være i forhold til PETs opgaver på dette områ-
de, at den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 4, stk. 2,
vil kunne anvendes. Udveksling af oplysninger i andre sam-
menhænge vil derimod fortsat skulle ske i overensstemmel-
se med de almindelige regler i persondataloven, forvalt-
ningsloven, PET-loven og retsplejeloven, jf. nærmere herom
pkt. 3.1-3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at oplysningerne vil
kunne indhentes af PET efter et generelt relevanskriterium
(”kan have betydning”) svarende til PET-lovens § 3 (som
ikke foreslås ændret), dvs. at det ikke på forhånd kan ude-
lukkes, at oplysningen har relevans for tjenestens varetagel-
se af de pågældende opgaver. Det vil endvidere være PET –
og ikke SKAT – der skal vurdere, om betingelserne er op-
fyldt.
PET kan således anvende adgangen til passageroplysninger
mv., når der i en konkret situation er behov for at indhente
sådanne oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse giver også PET mulighed for
via SKAT at have adgang til passageroplysninger vedrøren-
de særlige destinationer og rejsemønstre, som vurderes at
være relevante i en terrormæssig sammenhæng.
PET kan i medfør af den foreslåede bestemmelse også an-
mode om løbende at modtage oplysninger – f.eks. i en situa-
tion, hvor PET overvåger en person og i den forbindelse har
behov for løbende oplysninger med henblik på nærmere at
fastlægge vedkommendes opholdssted, aktiviteter, kontakter
mv. samt ændringer heri.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne efterprøve
PETs vurdering af, om oplysningerne kan have betydning
for tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efter-
forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13,
jf. PET-lovens § 18 (som ikke foreslås ændret). Det forud-
sættes i den forbindelse, at PET med passende mellemrum
orienterer Tilsynet med Efterretningstjenesterne om anven-
delsen af bestemmelsen.
PET-lovens regler for behandling af personoplysninger vil
finde anvendelse for PETs behandling af de oplysninger,
som indhentes efter den foreslåede ordning.
Om samspillet mellem den foreslåede ordning og PET-lo-
vens regler for behandling af personoplysninger gælder såle-
des følgende:
Den foreslående ændring indebærer, at PET efter kriterier,
der svarer til PET-lovens § 3, via SKAT kan modtage oplys-
ninger om flypassagerer. Ud over de tilfælde, hvor der er
konkret anledning til indhentning af sådanne oplysninger,
vil PET også løbende kunne følge passageroplysninger ve-
drørende særlige destinationer og rejsemønstre, som vurde-
res at være relevante i en terrormæssig sammenhæng.
PETs interne behandling af personoplysninger, som PET har
modtaget efter den foreslåede bestemmelse, skal bl.a. opfyl-
de betingelserne i PET-lovens § 7, stk. 2, nr. 1-3 (som ikke
foreslås ændret). Personoplysninger modtaget efter den fore-
slåede bestemmelse kan således kun behandles af PET, hvis
der foreligger et samtykke, hvis oplysningerne må antages at
have betydning for tjenestens opgaver vedrørende straffelo-
vens kapitel 12 og 13, eller hvis oplysningerne er nødvendi-
ge for tjenestens øvrige arbejdsopgaver.
Det forudsættes, at PET – hvor der er tale om, at tjenesten i
medfør af den foreslåede ordning modtager oplysninger om
en række personer, som vil kunne vise sig ikke at have rele-
vans for tjenesten – inden for en rimelig tid træffer afgørelse
om, hvorvidt de oplysninger, som tjenesten har modtaget,
har relevans for tjenesten, dvs. at betingelserne i PET-lovens
§ 7 for PETs interne behandling af oplysningerne er opfyldt.
I forbindelse med denne relevansvurdering vil PET kunne
sammenholde de indsamlede oplysninger med andre oplys-
ninger med henblik på at identificere de oplysninger, som
PET i overensstemmelse med PET-lovens § 7 herefter vil
kunne behandle internt.
Hvis relevansvurderingen viser, at oplysningerne ikke er re-
levante, skal oplysningerne vedrørende de pågældende slet-
20
tes eller anonymiseres, jf. herved PET-lovens § 7, stk. 1,
som bl.a. indebærer, at PET ikke må opbevare personoplys-
ninger i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af
hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne prøve PETs
efterfølgende interne behandling af de indhentede oplysnin-
ger. Tilsynet kan således påse, at PETs videre interne be-
handling af personoplysninger, som SKAT har indhentet og
videregivet til PET efter den foreslåede bestemmelse, opfyl-
der betingelserne i PET-lovens § 7, stk. 2, nr. 1-3.
Oplysninger modtaget i medfør af den foreslåede bestem-
melse vil endvidere være omfattet af den indirekte indsigts-
ordning, der er etableret med PET-lovens § 13 (som ikke
foreslås ændret). Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal
således efter anmodning fra en borger undersøge, om PET
behandler oplysninger om den pågældende, herunder om
PET uberettiget har indhentet og efterfølgende behandlet
oplysninger indhentet i medfør af den foreslåede bestem-
melse. Tilsynet vil således være borgerens garant for, at
PET ikke uberettiget behandler oplysninger om borgeren.
Som led i denne indsigtsordning kan tilsynet bl.a. pålægge
PET at slette oplysninger, som PET efter tilsynsmyndighe-
dens opfattelse behandler med urette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4.6 og 4.4.7 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, at justitsministeren efter forhandling
med skatteministeren kan fastsætte regler om, hvordan op-
lysningerne efter stk. 4 skal stilles til rådighed for PET.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan fastsættes
regler for, hvordan de omhandlede oplysninger stilles til rå-
dighed for PET. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes
regler om terminaladgang (onlineadgang) for PET til de it-
systemer, hvor SKAT lagrer oplysninger modtaget fra luft-
fartsselskaberne mv. i henhold til toldloven.
Bestemmelsen tager navnlig sigte på – når SKAT etablerer
en it-løsning – at der vil kunne etableres en selvstændig ad-
gang for PET til de oplysninger, som SKAT har modtaget til
it-løsningen. Hvis der måtte være typer af oplysninger i
SKATs it-løsning, som PET generelt ikke har behov for at
kunne indhente, vil der i medfør af bestemmelsen kunne
fastsættes regler om, at PETs adgang til sådanne typer af op-
lysninger afskæres, f.eks. ved at indlægge filtre i PETs ad-
gang til IT-systemerne.
It-løsningen indrettes således, at PET fra it-løsningen får ad-
gang til de relevante data i tjenestens egen ”del af løsnin-
gen”, og således at disse data kan tilgås på en sikkerheds-
mæssig forsvarlig vis (via bruger login, der er bruger/rolle-
styret, logning mv.), og adgangen sker til en afgrænset data-
base, hvor PETs søgninger og risikoprofilering mv. sker.
PETs søgning efter oplysninger i de it-løsninger, som tjene-
sten i henhold til bemyndigelserne vil kunne få adgang til,
vil være begrænset til tilfælde, hvor de oplysninger, som der
søges efter, kan have betydning for varetagelse af tjenestens
opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af over-
trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. I øvrigt gælder
PET-lovens regler for behandling af oplysninger, de almin-
delige forvaltningsretlige principper om saglig forvaltning
og proportionalitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4.8 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder,
der driver trafik med luftfartøjer, har pligt til at give oplys-
ninger, som virksomhederne er besiddelse af, om passagerer
og besætning på disse fartøjer, til told- og skatteforvaltnin-
gen til brug for udøvelse af toldkontrol og forebyggelse og
efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og
13.
Luftfartsselskaberne vil således skulle overføre oplysninger
om passagerer og besætningsmedlemmer i forbindelse med
rejser til og fra Danmark (PNR-oplysninger). SKAT vil –
hvis oplysningerne findes – bl.a. kunne få overført oplysnin-
ger såsom navn, køn, fødedato, nationalitet, pasnummer, pa-
sudstedelsesland og udløbsdato af passet, booking- og reser-
vationsnummer, reservations- og udstedelsesdato, rejsebu-
reau, rejsedato, rejseplan, herunder forudgående og efterføl-
gende flyvninger (connecting flights), tidligere reservatio-
ner, eventuelle oplysninger om medrejsende, kontaktoplys-
ninger, oplysninger om betaling, pladsnummer, bagage, kre-
ditkort mv.
Luftfartsselskabernes forpligtelser til at give PNR-oplysnin-
ger til SKAT gælder alene, i det omfang luftfartsselskaberne
allerede som led i deres virksomhed har indsamlet disse op-
lysninger. Luftfartsselskaberne har således ikke pligt til at
give oplysninger, som de ikke er i besiddelse af på de tids-
punkter, hvor oplysningerne skal gives til SKAT. Luftfarts-
selskaberne anses også for at være i besiddelse af PNR-op-
lysninger, hvis oplysningerne findes hos en databehandler
mv., som behandler de pågældende oplysninger på vegne af
luftfartsselskabet.
Hvilke nærmere typer af oplysninger, der er omfattet af den
foreslåede ordning, og tidspunkterne for, hvornår oplysnin-
gerne skal gives (intervallerne), vil blive udmøntet i en be-
kendtgørelse, der udstedes i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i toldlovens § 17, stk. 6 (jf. lovforslagets § 2, nr.
2).
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås, at skatteministeren efter forhandling med ju-
stitsministeren fastsætter nærmere regler om oplysningsfor-
21
pligtelsen i henhold til forslaget til nyt stk. 4 (jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 1), herunder hvordan oplysningerne stilles til rå-
dighed for told- og skatteforvaltningen og med hvilke inter-
valler oplysningerne skal meddeles. Der kan endvidere fast-
sættes regler om told- og skatteforvaltningens behandling af
de oplysninger, der modtages.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at skattemini-
steren i samarbejde med justitsministeren i en bekendtgørel-
se vil fastsætte regler om, hvilke typer af oplysninger luft-
fartsselskaber har pligt til at give om deres passagerer og be-
sætning. Om de nærmere typer af oplysninger henvises til
pkt. 4.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om, hvordan
luftfartsselskaberne skal give de omhandlede oplysninger til
SKAT, og med hvilke tidsmæssige intervaller pligten til at
afgive oplysningerne indtræder. Bestemmelsen indebærer, at
det i en bekendtgørelse fastsættes nærmere, hvordan og
hvornår oplysningerne skal stilles til rådighed for SKAT.
Udmøntningen af bemyndigelsen vil skulle ske inden for de
rammer for den foreslåede ordning, der er beskrevet i pkt.
4.4.2 og 4.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
SKAT er i gang med at etablere en it-løsning til håndtering
af de PNR-oplysninger, som luftfartsselskaberne skal over-
føre, og udmøntningen af bemyndigelsen vil således skulle
ske med sigte på, at oplysningerne vil skulle overføres elek-
tronisk til denne it-løsning. Skatteministeren vil på grundlag
af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse dog også har
mulighed for at fastsætte regler om, at luftfartsselskaberne i
en kortere overgangsperiode har mulighed for at levere op-
lysningerne inden for rammerne af de hidtidige aftaler mel-
lem SKAT og selskaberne i stedet for til it-løsningen. Der
henvises herom til pkt. 4.4.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Der vil desuden efter den foreslåede bemyndigelsesbestem-
melse kunne fastsættes regler om SKATs behandling af de
oplysninger, der modtages.
Persondatalovens almindelige regler for behandling af per-
sonoplysninger vil finde anvendelse for SKATs behandling
af de indhentede oplysninger, jf. nærmere herom pkt. 4.4.9 i
lovforslagets almindelige bemærkninger. Det indebærer, at
oplysningerne skal behandles i overensstemmelse med
grundprincipperne i persondatalovens § 5. Bestemmelsen in-
debærer bl.a., at oplysninger ikke må opbevares på en måde,
der giver mulighed for at identificere den registrerede i læn-
gere tid end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles.
Det indebærer endvidere, at de indsamlede oplysninger er
omfattet af visse rettigheder for de registrerede, herunder
indsigtsret, jf. persondatalovens §§ 31-34, ret til indsigelse,
jf. § 35, og ret til, at den dataansvarlige skal berigtige, slette
eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildle-
dende eller på lignende måde er behandlet i strid med loven,
jf. § 37.
Datatilsynet, som er tilsynsmyndighed, påser af egen drift
eller efter klage fra en registreret, at behandlingen finder
sted i overensstemmelse med persondataloven og regler ud-
stedt i medfør af persondataloven, jf. §§ 55 og 58.
Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til, inden for de anførte
persondataretlige rammer, at fastsætte nærmere regler for
behandling af personoplysninger, herunder om tekniske og
organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, sletning, og om
SKATs interne kontrol med behandling og opbevaring af
personoplysninger.
Der vil således skulle fastsættes frister for, hvor længe op-
lysningerne vil kunne opbevares i den elektroniske løsning
(slettefrister). Slettefristerne vil afhænge af, hvor længe det
er nødvendig at opbevare oplysningerne til brug for toldkon-
trol og forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 og 13. Disse regler vil skulle efterle-
ve reglerne i persondataloven og PET-loven og vil blive im-
plementeret og kontrolleret som en fast intern kontrol. Det
forudsættes, at sådanne slettefrister ikke vil overstige 2 år.
Der vil desuden blive fastsat regler om adgangen for SKATs
medarbejdere til de indhentede oplysninger. Disse regler vil
bl.a. omfatte, at den påtænkte it-løsning alene vil kunne an-
vendes af et begrænset antal personer, der får særlig tilladel-
se hertil, at brugen af systemet vil skulle registreres (logges)
mv., og at der vil skulle foretages løbende kontrol af, at der
ikke foretages unødvendige opslag eller anden unødvendig
brug af systemet.
Efter persondatalovens § 57 gælder, at der i forbindelse med
udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende
generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen
af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger,
skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet. De nærmere
regler om behandling af personoplysninger, som vil blive
fastsat, vil således blive sendt i høring hos Datatilsynet in-
den udstedelsen heraf.
Til nr. 3
I toldlovens § 79, nr. 1 og 2, er der fastsat bødestraf for for-
sætlig eller groft uagtsom overtrædelse af toldlovens § 17,
stk. 1, der bl.a. omhandler virksomheders pligt til at afgive
PNR-oplysninger til SKAT.
Da der foreslås indsat en ny pligt for virksomhederne til at
afgive PNR-oplysninger, jf. forslaget til toldlovens § 17, stk.
4 (lovforslagets § 2, nr. 1), bør der gælde de samme strafbe-
stemmelser, som i dag gælder for virksomheder, jf. § 17,
stk. 1, hvis de ikke afgiver de pligtige oplysninger. Det fore-
slås derfor, at toldlovens § 79, nr. 1 og 2, også skal gælde
for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i § 17,
stk. 4.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden.
22
Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Der henvises i den forbindelse til, at
ikrafttrædelsestidspunktet bør være sammenfaldende med
udstedelsen af den bekendtgørelse, hvori der bl.a. vil skulle
fastsættes nærmere regler for, hvordan PNR-oplysningerne
stilles til rådighed for told- og skatteforvaltningen, og med
hvilke intervaller oplysningerne skal meddeles, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 2, (forslag til toldlovens § 17, stk. 6). Samtidig
vil SKAT skulle være nået så langt med den elektroniske
løsning, at luftfartsselskaberne vil kunne meddele oplysnin-
gerne elektronisk til SKAT.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Efter den foreslåede stk. 2 kan den foreslåede ændring af
PET-loven, jf. lovforslagets § 1, dog ved kongelig anord-
ning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Sagsområdet vedrørende toldloven er overtaget af Færøerne
og Grønland. De foreslåede ændringer af toldloven skal der-
for ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af 19. december
2014, foretages følgende ændring:
§ 4. (Udelades) 1. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen skal vide-
regive oplysninger om passagerer og besætning
på luftfartøjer til Politiets Efterretningstjeneste,
hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan ha-
ve betydning for varetagelse af tjenestens opga-
ver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Stk. 3. Justitsministeren kan efter forhandling
med skatteministeren fastsætte nærmere regler
om, hvordan oplysninger efter stk. 2 skal stilles
til rådighed for Politiets Efterretningstjeneste.«
§ 2
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13.
september 2005, som ændret bl.a. ved lov nr.
1573 af 20. december 2006 og senest ved § 8 i
lov nr. 1637 af 26. december 2013, foretages føl-
gende ændringer:
§ 17. (Udelades)
Stk. 2 og 3. (Udelades) 1. I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder, der driver trafik med
luftfartøjer, har pligt til at give oplysninger om
passagerer og besætning på luftfartøjer, som virk-
somhederne er i besiddelse af, til told- og skatte-
forvaltningen til brug for udøvelse af toldkontrol
og forebyggelse og efterforskning af overtrædel-
ser af straffelovens kapitel 12 og 13.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, hvilke oplysninger, der er
nødvendige i henhold til stk. 1.
2. I § 17 indsættes som stk. 6:
24
»Stk. 6. Skatteministeren fastsætter efter for-
handling med justitsministeren nærmere regler
om oplysningsforpligtelsen efter stk. 4, herunder
hvordan oplysningerne stilles til rådighed for
told- og skatteforvaltningen og med hvilke inter-
valler oplysningerne skal meddeles. Der kan end-
videre fastsættes regler om told- og skatteforvalt-
ningens behandling af de oplysninger, der modta-
ges.«
§ 79. Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt: 3. I § 79, nr. 1 og 2, ændres:
1) Undlader at give oplysninger, som told-
og skatteforvaltningen kan afkræve den
pågældende efter § 17, stk. 1, § 27, stk.
1, og § 62, stk. 1.
»§ 17, stk. 1,« til: »§ 17, stk. 1 og 4,«.
2) Undlader at efterkomme et i medfør af §
15, stk. 2, § 17, stk. 1, § 19, stk. 4, § 20,
stk. 1-3, eller § 27, stk. 1, meddelt på-
bud.
Nr. 3 og 4. (Udelades)
§ 3
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske eller grøn-
landske forhold tilsiger.
25