Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.3.2015
COM(2015) 90 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse
af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0090
Offentligt
2
1. INDLEDNING
Forordning (EF) nr. 177/20081
(herefter benævnt "virksomhedsregisterforordningen")
fastlægger en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål. Den trådte i kraft
den 25. marts 2008 og ophævede forordning (EØF) nr. 2186/932
(herefter benævnt "den
ophævede virksomhedsregisterforordning").
Formålet med virksomhedsregisterforordningen er at tilvejebringe:
• harmoniserede statistiske virksomhedsregistre af høj kvalitet i medlemsstaterne
• forbedret statistik vedrørende globaliseringen.
Til disse formål kræves det i henhold til virksomhedsregisterforordningen, at
medlemsstaterne:
• træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af deres
virksomhedsregistre
• indberetter data til Eurostat om multinationale grupper af foretagender og deres
tilknyttede enheder.
På lang sigt antages kvalitetsforbedringerne af de statistiske virksomhedsregistre at nedbringe
omkostningerne ved produktion af virksomhedsstatistik og den administrative byrde for
respondenterne. For at nå det niveau for kvalitet og harmonisering, som er nødvendigt for at
høste de ønskede fordele, vil gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen imidlertid
på kort og mellemlang sigt indebære visse startomkostninger for de nationale statistiske
kontorer samt en mindre stigning i den administrative byrde.
I henhold til virksomhedsregisterforordningens artikel 6 skal Kommissionen forelægge en
rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om nævnte forordnings gennemførelse, hvori der
"navnlig oplyses om omkostningerne i forbindelse med det statistiske system, byrderne for
virksomhederne og fordelene".
I denne rapport undersøges de væsentligste aspekter af gennemførelsen af
virksomhedsregisterforordningen med hensyn til de foranstaltninger, som Kommissionen
(Eurostat) har truffet, og virksomhedsregisterforordningens påvirkning af:
• omkostningerne for de nationale statistiske kontorer og Eurostat (det statistiske system)
• den administrative byrde for respondenterne
• fordelene for så vidt angår kvaliteten af de statistiske virksomhedsregistre og den
forbedrede statistiske måling af globaliseringsforhold.
Tidspunktet for rapporten skal ses i sammenhæng med den igangværende forberedelse af en
samlet og forenklet rammeforordning om integration af erhvervsstatistikker og de hermed
forbundne planer om at ophæve flere forordninger, herunder
virksomhedsregisterforordningen.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse af en
fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 2186/93 (EUT L 61 af 5.3.2008, s. 6).
2
Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93 af 22. juli 1993 om oprettelse i statistiske øjemed af EF-
samordnede registre over foretagender (EFT L 196 af 5.8.1993, s. 1).
3
2. Virksomhedsregisterforordningen i overblik
Alle medlemsstater i Den Europæiske Union (EU) har virksomhedsregistre til statistiske
formål. I virksomhedsregisterforordningen fastlægges en fælles ramme for disse registre i
form af en ensartet tilgang til bl.a. følgende aspekter: definitionen af enheder i
virksomhedsregistre, disses dækning, ajourføring, kendetegn og kvalitet.
Følgende forhold skal tages i betragtning ved undersøgelsen af dette område:
• Virksomhedsregistre er en afgørende ressource for hensigtsmæssig planlægning,
gennemførelse og koordinering af statistiske undersøgelser, eftersom en ajourført
undersøgelsesramme er nødvendig for en effektiv stikprøveudvælgelse.
• Udviklingen og standardiseringen af virksomhedsregistre, og dermed sikringen af disses
kvalitet, kan bidrage væsentligt til forbedringen af de statistiske produkters kvalitet.
• En fælles ramme for harmoniseringen af de nationale statistiske virksomhedsregistre er
nødvendig for at kunne producere officiel virksomheds- og økonomistatistik, som er
ensartet og sammenlignelig på tværs af såvel lande som statistikområder.
• Standardiseringen af virksomhedsregistre og af deres anvendelse er en helt nødvendig
forudsætning for dataintegration.
I sammenligning med den ophævede virksomhedsregisterforordning udbygges
konsolideringen af en fælles ramme for harmoniseringen af nationale registre i
virksomhedsregisterforordningen. Den udvider også kravene med hensyn til dækning af
supplerende variable, navnlig for grupper af foretagender, og afspejler således etableringen af
det indre marked og den fortsatte globalisering af økonomien samt den stadig mere
vidtgående integration af aktiviteterne i forskellige sektorer.
Virksomhedsregisterforordningen har givet mulighed for oprettelse af EuroGroup-registret
(EGR) som et nyttigt statistisk redskab til at levere oplysninger om alle kontrolrelationer
inden for multinationale grupper af foretagender.
EGR-processen består af en kompleks strøm af forskellige datasæt mellem Eurostat og
medlemsstaterne under medvirken af de nationale statistiske kontorer, de nationale
centralbanker og endvidere Den Europæiske Centralbank.
Ved virksomhedsregisterforordningen indføres desuden bestemmelser om udvekslingen af
fortrolige data vedrørende multinationale grupper af foretagender og deres tilknyttede
enheder mellem Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaternes nationale statistiske kontorer
og mellem Kommissionen (Eurostat) og centralbankerne.
Ved virksomhedsregisterforordningen udvides dækningen af statistiske virksomhedsregistre
for i videst muligt omfang at kunne registrere alle virksomheder, som er aktive inden for den
nationale økonomi. I henhold til virksomhedsregisterforordningen gøres det derfor
obligatorisk at medtage følgende NACE rev. 2-hovedafdelinger i virksomhedsregistrene:
• A – landbrug, skovbrug og fiskeri
• O – offentlig administration og forsvar samt lovpligtig socialsikring.
Definitionen af statistiske enheder i virksomhedsregisterforordningen følger Rådets
forordning (EØF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og
4
analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab3
(herefter benævnt
"forordningen om statistiske enheder"). I virksomhedsregisterforordningen anføres de
statistiske enheder, som skal registreres i virksomhedsregistre: retlig enhed, lokal enhed,
foretagende samt gruppe af foretagender. Definitionerne i forordningen om statistiske
enheder er ikke blevet gennemført korrekt i alle medlemsstater. Eurostat og de nationale
statistiske kontorer samarbejder stadig om at nå målet om en harmoniseret gennemførelse af
statistiske enheder.
3. Foranstaltninger til fremme af gennemførelsen
For at sikre gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen er der blevet truffet en
række foranstaltninger til støtte for medlemsstaterne i processen.
Forordninger til støtte for gennemførelsen
For at bidrage til gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen er der vedtaget to
forordninger fra Kommissionen:
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 192/2009 af 11. marts 2009 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 om fastlæggelse af en
fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål for så vidt angår
udveksling af fortrolige oplysninger mellem Kommissionen (Eurostat) og
medlemsstaterne4
: Den fastlægger formatet, sikkerheds- og
fortrolighedsforanstaltningerne samt proceduren for indberetning af data om
individuelle enheder til Kommissionen (Eurostat) og data om multinationale grupper
af foretagender til de relevante nationale myndigheder. Data sendes elektronisk og
uploades af Kommissionen (Eurostat) til dennes centrale dataportal. Kommissionen
(Eurostat) og de relevante nationale myndigheder holder oplysningerne fortrolige
efter de nationale myndigheders anvisninger på et sikret, kontrolleret område med
begrænset adgang.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 1097/2010 af 26. november 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 om
fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål for så
vidt angår udveksling af fortrolige oplysninger mellem Kommissionen (Eurostat) og
centralbankerne5
: Den fastlægger formatet, sikkerheds- og
fortrolighedsforanstaltningerne og proceduren for fremsendelse af data til
udelukkende statistiske formål mellem Kommissionen (Eurostat) og de nationale
centralbanker og mellem Kommissionen og Den Europæiske Centralbank. Den
relevante nationale myndighed skal give sin udtrykkelige tilladelse til udvekslingen af
oplysninger.
Undtagelser
I henhold til virksomhedsregisterforordningens artikel 14 kan Kommissionen efter
anmodning fra en medlemsstat indrømme en undtagelse i en overgangsperiode indtil den 25.
marts 2010, når virksomhedsregistre kræver en omfattende gennemgang. For landbrug,
skovbrug og fiskeri, offentlig administration og forsvar samt lovpligtig socialsikring og for de
yderligere kendetegn, der vedrører grupper af foretagender, kan Kommissionen på en
3
EFT L 76 af 30.3.1993, s. 1.
4
EUT L 67 af 12.3.2009, s. 14.
5
EUT L 312 af 27.11.2010, s. 1.
5
medlemsstats anmodning indrømme en undtagelse i en overgangsperiode indtil den 25. marts
2013. I alt er der indrømmet undtagelser til 15 medlemsstater, hvis anmodninger var
begrundede og foranlediget af et legitimt behov. Denne ekstra frist gjorde det muligt for
medlemsstaterne yderligere at tilpasse deres nationale statistiske systemer og bringe dem i
overensstemmelse med virksomhedsregisterforordningen.
Håndbog med vejledende retningslinjer for virksomhedsregistre
I overensstemmelse med virksomhedsregisterforordningens artikel 7 har Kommissionen
udgivet en håndbog med vejledende retningslinjer for virksomhedsregistre, hvori
tankegangen bag nævnte forordnings bestemmelser forklares med henblik på en korrekt og
ensartet fortolkning i alle medlemsstater. Til dette formål er den allerede eksisterende
håndbog med vejledende retningslinjer for virksomhedsregistre blevet ajourført i et nært
samarbejde mellem Eurostat og medlemsstaterne, og den nye version udkom den 1. marts
2010. Den omfatter:
(i) grundlæggende forhold: mål, enheder, indhold og adgang (kapitel 1-10)
(ii) enhedernes demografi: ændringer og kontinuitet (kapitel 11-16 og 21-22)
(iii) indhold: ajourføringer og udvikling (kapitel 17-20)
(iv) retningslinjer for særlige områder (kapitel 23-24)
(v) specifikationer for udvekslingen af oplysninger mellem Eurostat og
medlemsstaterne
(vi) ordforklaring til virksomhedsregistre.
Den nye version af håndbogen med vejledende retningslinjer for virksomhedsregistre er et
redskab til at opnå bedre løsninger med hensyn til en korrekt og ensartet fortolkning af
forordningen ved at fastlægge og anbefale god praksis.
Økonomisk støtte til medlemsstaterne
Med henblik på at lette gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen har Eurostat ydet
tilskud til medlemsstaterne for at støtte udviklingen af deres nationale systemer.
Uddannelse til medlemsstaterne
En anden form for støtte til medlemsstaterne i gennemførelsesprocessen bestod af
uddannelsesprogrammer om statistiske virksomhedsregistre tilrettelagt af Eurostat.
4. Vurdering af gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen
Den væsentligste kilde til oplysninger om gennemførelsen af
virksomhedsregisterforordningen er den årlige undersøgelse, som Eurostat gennemfører i 30
lande (medlemsstaterne og 2 EFTA-landene - Schweiz og Norge). Den årlige undersøgelse
omfatter hovedsagelig de kvalitative aspekter af gennemførelsen og særlig følgende områder:
• de kilder, som anvendes til ajourføring af virksomhedsregistrene
• de registrerede enhedstyper (særlig retlig enhed, foretagendet, den lokale enhed og
gruppen af foretagender)
• antal registrerede enheder
• dækningen, jf. NACE rev. 2
6
• registreringen af "kendetegn" (variabler anvendt i virksomhedsregistrene og opført i
bilaget til virksomhedsregisterforordningen).
Det var forudset, at de betydelige kvalitetsforbedringer, som er
virksomhedsregisterforordningens hovedmål, ville øge omkostningerne for de nationale
statistiske kontorer og den administrative byrde for respondenterne. I betragtning af de
nationale virksomhedsregistres forskellige udviklingsstade var det forventet, at denne
virkning ville gøre sig gældende med meget forskellig styrke fra land til land.
I 2013 blev supplerende ad hoc-spørgsmål om omkostninger for det statistiske system og
byrden for virksomhederne i forbindelse med gennemførelsen af
virksomhedsregisterforordningen medtaget i spørgeskemaet.
Medmindre andet anføres, er indholdet i de følgende afsnit baseret på resultaterne fra de
årlige undersøgelser (inkl. besvarelserne fra de to EFTA-lande) samt nogle administrative
oplysninger om tilskud fra Eurostat til medlemsstaterne.
4.1. Omkostningerne for det statistiske system
4.1.1. Omkostningerne for de nationale statistiske kontorer i de deltagende lande
Omkostningerne for det europæiske statistiske system (ESS) ved drift af dets
virksomhedsregistre i et år og de yderligere omkostninger som følge af ændringerne i
virksomhedsregisterforordningen kan kun anslås ved et groft skøn, og de fleste lande gav
enten ufuldstændige oplysninger eller var ikke i stand til at angive tal overhovedet.
Dette skyldes bl.a., at harmoniseringen af de statistiske virksomhedsregistre er en lang og
gradvis proces, som påbegyndtes under den ophævede virksomhedsregisterforordning og
stadig pågår.
For mange lande (18) var det ikke muligt præcist at udskille omkostningerne ved
gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen fra en større pulje af
generalomkostninger (vedrørende eksempelvis en generel omlægning af IT-systemet, fælles
personale på tværs af områder osv.). Nogle lande har enkeltvis udviklet de nationale
virksomhedsregistre, således at disse var i overensstemmelse med
virksomhedsregisterforordningen allerede ved dennes ikrafttrædelse.
Ifølge de nationale statistiske kontorer vedrører de største udgifter den IT-udvikling, som var
nødvendig for at efterleve virksomhedsregisterforordningen, samt øgede
personaleomkostninger.
De kvalitative tilkendegivelser gav en bedre indsigt. Alle 30 lande svarede, og det samlede
resultat viste, at omkostningerne ved gennemførelse af virksomhedsregisterforordningen i ca.
75 % af tilfældene blev anslået til nul eller betegnet som ubetydelige eller moderate og i kun
omkring 25 % af tilfældene som betydelige. Nogle medlemsstater angav, at gennemførelsen
af virksomhedsregisterforordningen ikke medførte yderligere omkostninger, da de allerede
opfyldte kravene inden gennemførelsen.
Tabel 1: De nationale statistiske kontorers omkostningsskøn
Omkostningsskøn Antal lande Procentdel af retlige
enheder omfattet (2013-
undersøgelsen)
Nul eller ubetydelige 16 54,0 %
7
Moderate 7 18,8 %
Betydelige 7 27,2 %
De fleste lande angav, at gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen hverken
reducerede omkostningerne ved iværksættelsen af undersøgelser (28 ud af 30 lande) eller
tidsforbruget forbundet med disse undersøgelser (29 lande).
4.1.2. Økonomisk støtte fra Eurostat
Under hensyn til de statistiske virksomhedsregistres forskellige udviklingsstade i
medlemsstaterne og omkostningerne ved gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen
har Kommissionen stillet støttemidler til rådighed for medlemsstaterne. Disse skal medregnes
ved vurderingen af de samlede omkostninger for det statistiske system.
De fleste af projekterne var rettet mod opsætningen eller udformningen af
virksomhedsregistret og/eller en forbedring af dets dækning.
Tilskuddene for perioden 2008-2013 tog sigte på at udvikle de nationale virksomhedsregistre
med henblik på at forbedre deres kommunikation med EGR. Overordnet set var det formålet
med tilskuddene at
• udvikle og teste matchingværktøjer til afstemning af EGR-data med de nationale
virksomhedsregistres data
• definere nationale præference- og prioriteringsregler for EGR
• sikre samspillet mellem det centrale EGR og de nationale statistiske virksomhedsregistre
• udvikle og iværksætte metoder og værktøjer til EGR på nationalt plan.
Samlede tilskud til medlemsstaterne6
:
År Beløb (i EUR) Væsentligste støtteområde
2008 352 850 Kvalitet, systemudvikling (kilde og processer)
2009 370 793 Kvalitet, systemudvikling (processer)
2010 440 579 Systemudvikling (processer)
2011 354 765 Dækning, systemudvikling (kilde og
processer)
2012 66 937 Systemudvikling (processer)
2013 606 366 Systemudvikling (kilde og processer)
I alt
2 192 290
6
For mere detaljerede oplysninger om de medlemsstater, som har modtaget økonomisk støtte fra
Eurostat, og de nøjagtige beløb, se venligst bilaget til denne rapport.
8
De ovenfor nævnte beløb bidrog til at forbedre de nationale virksomhedsregistres kapacitet til
at forsyne EGR med oplysninger om multinationale grupper af foretagender.
Medlemsstaterne modtog endvidere støtte til at foranstalte en mere effektiv udnyttelse af de
oplysninger, som allerede findes i økonomien, dels gennem en forenklet dataindsamling med
henblik på at undgå en dobbelt byrde for virksomhederne, dels gennem en forbedring af
kvaliteten af statistiske oplysninger. Dette blev opnået ved hjælp af online-dataindsamling,
automatiseret integration af data fra forskellige registre, automatisk eksport af statistiske data
fra virksomhedernes regnskaber til elektroniske spørgeskemaer osv.
4.2. Virksomhedernes byrde
Den forventede umiddelbare stigning i virksomhedernes byrde viste sig at være meget
forskellig fra land til land og ganske vanskelig at måle. Det væsentligste og mest
opmuntrende resultat var, at byrden ikke i noget tilfælde nåede et omfang, som skabte større
problemer for respondenterne.
Det store flertal af de deltagende nationale statistiske kontorer var alene i stand til at
fremsætte kvalitative vurderinger.
For ca. 70 % af de retlige enheder omfattet af undersøgelsen angav de nationale statistiske
kontorer, at virksomhedernes byrde ikke var steget. For to lande havde
virksomhedsregisterforordningen endog indebåret en mindskelse af byrden.
For ca. 30 % af de retlige enheder var der ifølge de nationale statistiske kontorer tale om en
moderat stigning i virksomhedernes byrde som følge af gennemførelsen af
virksomhedsregisterforordningen.
Det var lande, hvor byrden steg i de første år af forordningens gennemførelse på grund af
udvidelsen af den sektorielle dækning og behovet for at dække yderligere variabler for
grupper af foretagender.
Tabel 2: De nationale statistiske kontorers vurdering af ændringen i byrden
Ændring i
virksomhedernes
byrde
Antal lande Procentdel af retlige
enheder omfattet
- (mindsket byrde) 2 5,7 %
0 (ingen ændring) 18 63,5 %
+ (moderat stigning i
byrde)
10 30,7 %
De nationale
statistiske kontorers
generelle vurdering
af ændringen i
virksomhedernes
byrde
++ (betydelig
stigning i byrde)
0 -
I næsten alle lande (29) havde virksomhedsregisterforordningen ingen indvirkning på antallet
af undersøgelser blandt virksomhederne og på forenklingen af de eksisterende undersøgelser.
23 lande svarede, at det ikke havde været nødvendigt at medtage yderligere spørgsmål i de
eksisterende undersøgelser.
9
4.3. Fordele ved virksomhedsregisterforordningen (nationalt og på ESS-plan)
Gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen har vist sig at være fordelagtig for
kvaliteten af statistiske virksomhedsregistre og muliggjort væsentlige fremskridt med hensyn
til den statistiske måling af globalisering.
De største fordele på nationalt plan som angivet af de nationale statistiske kontorer kan
sammenfattes som følger:
• øget datanøjagtighed inden for individuelle statistiske områder (9 lande)
• koordinering mellem forskellige statistiske områder (13 lande)
• et mere fuldstændigt billede af offentlige virksomheder (7 lande)
• input til det nationale register over grupper af foretagender (19 lande)
• harmonisering inden for området grupper af foretagender (15 lande)
• forbedrede værktøjer til analytiske formål (7 lande)
• forbedrede værktøjer til formidling af data (2 lande).
Gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen har endvidere medført en mere effektiv
anvendelse af administrative kilder i 15 lande, bevirket en mere udbredt anvendelse af
kommercielle kilder i syv lande og betydet en øget anvendelse af administrative ressourcer i
13 lande.
Nogle lande understregede, at det med oplysningerne om grupper af foretagender var muligt
at kompilere handelsstatistik for udenlandske datterselskaber i indlandet på grundlag af
allerede tilgængelige oplysninger, således at det ikke var påkrævet med en
undersøgelse/yderligere spørgsmål.
Den væsentligste fordel ved virksomhedsregisterforordningen vedrørte det europæiske
statistiske system som helhed. Udviklingen af EGR er et afgørende skridt hen imod nøjagtige
og sammenlignelige europæiske statistikker over foretagender og produktion af statistik om
globalisering.
Virksomhedsregisterforordningen og medtagelsen i virksomhedsregistre af oplysninger om
kontrollen over retlige enheder har gjort det muligt at nå en situation, hvor strukturen af
multinationale grupper af foretagender, der driver virksomhed i EU, samt disses nationale
dele nu kortlægges i enten de nationale virksomhedsregistre eller EuroGroup-registrene, og
medlemsstaterne har indført procedurer for samarbejde om forbedring af datakvaliteten.
Andre fordele skyldes den øgede sammenhæng og harmonisering på ESS-plan. Vigtige
udviklingstiltag iværksat på grundlag af virksomhedsregisterforordningen omfatter projekter
om sammenkædning af mikrodata og datalagring samt udarbejdelsen af profiler af store og
komplekse grupper af foretagender i Europa.
Andre forhold
Ved definitionen af et foretagende (den statistiske enhed, som de fleste
virksomhedsstatistikker lægger til grund) fokuserer de fleste medlemsstater alene på den
retlige enhed. Denne praksis har en negativ indvirkning på relevansen, nøjagtigheden og
sammenligneligheden af europæiske virksomhedsstatistikker, eftersom den medfører en
stadig større forskel mellem den økonomiske virkelighed og den statistiske beskrivelse heraf
(eksempelvis overvurderes antallet af foretagender).
10
Virksomhedsregisterforordningen har givet anledning til et samarbejde, som rækker ud over
det almindelige samspil mellem Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne; den har tillige
krævet en stram koordinering og et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til
kommunikation, erfaringsudveksling og arbejdspraksis. Den har derudover banet vejen for en
mere effektiv og udbredt anvendelse af administrative kilder og udnyttelsen af yderligere
administrative og kommercielle kilder.
Et andet resultat af gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen var udgivelsen af
håndbogen med vejledende retningslinjer for virksomhedsregistre som et redskab til fremme
af forbedringer af kvalitet, ensartethed og sammenlignelighed af metoderne og indholdet i
medlemsstaternes virksomhedsregistre. Håndbogen blev ajourført i tæt samarbejde med
medlemsstaterne.
Den videre udvikling
Inden for det europæiske statistiske system arbejdes der på at fremme en ensartet
gennemførelse af forordningen om statistiske enheder i alle medlemsstaterne. Dette arbejde
omfatter en fælles tilgang til behandlingen af multinationale grupper af foretagender.
Ved at bidrage til større ensartethed og kvalitet af de tilvejebragte oplysninger har
virksomhedsregisterforordningen lagt grunden til et mere nøjagtigt og sammenligneligt
system af statistiske virksomhedsregistre. Arbejdet er ikke tilendebragt, men fortsætter med
en styrkelse af virksomhedsregistrenes grundlæggende funktioner i den påtænkte
rammeforordning om integration af erhvervsstatistikker. Målet er at skabe forudsætningerne
for horisontal og vertikal integration af statistiske data om virksomheder og at bane vejen for
en mindskelse af byrden for virksomhederne og omkostningerne for de nationale statistiske
kontorer.
5. Konklusion
Væsentlige fordele på den ene side sammenholdt med moderate omkostninger og byrder for
henholdsvis systemet og virksomhederne på den anden side giver samlet set anledning til en
positiv vurdering af virksomhedsregisterforordningens gennemførelse, selv om
vanskelighederne med hensyn til gennemførelsen af definitionen af foretagendet i
overensstemmelse med forordningen om statistiske enheder har betydning for
gennemførelsen af virksomhedsregisterforordningen.
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.3.2015
COM(2015) 90 final
ANNEX 1
BILAG
til
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse
af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93
1
BILAG
Oversigt over finansiel støtte til medlemsstater 2008-2013
Land År Beløb (i
EUR)
Væsentligste støtteområde
Belgien 2009 30 950 systemudvikling (processer)
2010 118 803 systemudvikling (processer)
2011 52 849 systemudvikling (processer)
i alt 202 602
Bulgarien 2008 6 379 kvalitet
2009 7 142 kvalitet og systemudvikling (processer)
2011 42 244 dækning og systemudvikling (processer)
i alt 55 765
Cypern 2008 6 166 systemudvikling (processer)
Tjekkiet 2008 12 948 kvalitet og systemudvikling (processer)
Danmark 2008 14 962 kvalitet og systemudvikling (kilde og processer)
2009 25 460 kvalitet og systemudvikling (processer)
2010 28 847 systemudvikling (processer)
2011 57 740 systemudvikling (processer)
i alt 127 009
Estland 2008 3 840 kvalitet og systemudvikling (processer)
Finland 2008 25 542 systemudvikling (processer)
2009 38 118 kvalitet og systemudvikling (processer)
2010 36 470 systemudvikling (processer)
2011 43 164 systemudvikling (processer)
i alt 143 295
Frankrig 2008 18 762 systemudvikling (processer)
2009 5 883 systemudvikling (processer)
2010 18 247 systemudvikling (processer)
2013 209 271 systemudvikling (kilde og processer)
i alt 252 163
Tyskland 2008 101 182 kvalitet og systemudvikling (kilde og processer)
2009 47 317 systemudvikling (processer)
2010 46 467 systemudvikling (processer)
2012 66 937 systemudvikling (processer)
2013 90 309 systemudvikling (kilde og processer)
i alt 352 212
Ungarn 2009 18 794 systemudvikling (processer)
2011 49 298 systemudvikling (kilde og processer)
2
i alt 68 092
Irland 2009 12 996 systemudvikling (processer)
Letland 2008 5 941 systemudvikling (processer)
2009 6 962 systemudvikling (processer)
i alt 12 903
Litauen 2008 2 686 systemudvikling (processer)
2009 8 843 systemudvikling (processer)
i alt 11 529
Μalta 2008 3 134 systemudvikling (processer)
Nederlandene 2008 20 411 kvalitet og systemudvikling (kilde og processer)
2009 43 283 systemudvikling (processer)
i alt 63 695
Polen 2008 14 366 kvalitet og systemudvikling (processer)
2010 24 126 systemudvikling (processer)
2013 25 070 systemudvikling (processer)
i alt 63 561
Portugal 2008 32 501 kvalitet og systemudvikling (kilde og processer)
2009 36 724 systemudvikling (processer)
2010 102 814 systemudvikling (processer)
2013 69 861 systemudvikling (processer)
i alt 241 900
Rumænien 2008 8 723 systemudvikling (processer)
2009 6 062 systemudvikling (processer)
2011 33 491 systemudvikling (processer)
i alt 48 276
Slovakiet 2008 7 687 systemudvikling (processer)
2009 20 712 systemudvikling (processer)
2013 151 242 systemudvikling (processer)
i alt 179 641
Slovenien 2011 59 511 systemudvikling (kilde og processer)
2013 22 017 systemudvikling (processer)
i alt 81 528
Spanien 2008 5 851 kvalitet og systemudvikling (processer)
2013 38 597 systemudvikling (processer)
i alt 44 448
Sverige 2008 25 179 systemudvikling (processer)
2009 45 311 systemudvikling (processer)
2010 64 805 systemudvikling (processer)
i alt 135 295
3
Det Forenede
Kongerige
2008 36 590 kvalitet og systemudvikling (kilde og processer)
2009 16 235 systemudvikling (processer)
2011 16 468 systemudvikling (processer)
i alt 69 293
EU i alt 2008 352 850
2009 370 793
2010 440 579
2011 354 765
2012 66 937
2013 606 366
i alt 2 192 290