Ændringsforslag til 2. behandling, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringsforslag til L 163.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L163/bilag/6/1525832.pdf

Til L 163
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser og lov om
elforsyning
(Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og
husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for
Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.)
Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af … :
Til § 7
4) I stk. 4 udgår »§ 1, nr. 2, 4-6 og 32«.
[Ændret ikrafttræden for pristillæg til Horns Rev 3 og som følge af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 4
Det foreslås, at bemyndigelsen til klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2, 4-6 og 32, udgår. Ændringen betyder for det første, at
reglerne om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3 træder i kraft den
1. juli 2015 og ikke først efter, at der er blevet enighed om en konkret model for en
traktatmedholdelig finansiering af pristillægget, som kan accepteres af Europa-Kommissionen. For
det andet indeholder ændringsforslaget en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1,
hvor det foreslås, at § 1, nr. 31, i det fremsatte lovforslag udgår. Det vurderes således muligt at lade
§ 1, nr. 32, som herefter bliver § 1, nr. 31, træde i kraft den 1. juli 2015. Der henvises i det hele til
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 for denne del af ændringsforslaget.
Det fremsatte lovforslag indeholder en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren til
at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om pristillæg m.v. for havvindmølleparken
Horns Rev 3. Dette skyldes, at koncessionsaftalen indeholder et forbehold om, at medmindre der
indgås anden aftale, vil koncessionsaftalen bortfalde den 15. juli 2015, hvis der ikke er opnået
enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af
pristillægget for Horns Rev 3, som kan accepteres af Europa-Kommissionen.
Energiforligskredsen har givet tilsagn om at finde en langsigtet løsning for det fremadrettede
PSO-system med virkning fra den 1. januar 2017. Det vurderes imidlertid ikke muligt at have denne
løsning klar inden den 15. juli 2015.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 163 Bilag 6
Offentligt
Staten er forpligtet til at udbetale tilskud i medfør af indgåede kontrakter. Hvis Energistyrelsen
derfor indgår en aftale med koncessionshaveren, som medfører fjernelse af forbeholdet, vil staten
være forpligtet til at udbetale pristillægget til Horns Rev 3 i overensstemmelse med den indgående
koncessionsaftale.
I det tilfælde, der ikke er fundet en langsigtet løsning på Europa-Kommissionens kritik af det
danske PSO-system, skal pristillægget til Horns Rev 3 finansieres på anden vis.
Pristillægget til Horns Rev 3 forventes tidligst udbetalt fra januar 2017. Hvis der ikke på dette
tidspunkt er etableret en langsigtet PSO-løsning, vil det betyde, at udgifterne vil skulle afholdes
over finanslovens § 29.25.10. Udgifter til el-PSO.
Energiforligskredsen er blevet orienteret om dette ændringsforslag, som indebærer, at
Energistyrelsen kan indgå en aftale med koncessionshaveren, som medfører en fjernelse af
forbeholdet om traktatmedholdelig finansiering fra koncessionsaftalen. Det foreslås derfor at sætte
bestemmelserne om pristillæg m.v. i kraft den 1. juli 2015, da dette vil afspejle statens forpligtelse
til finansiering som følge af aftalen om ændring af koncessionsaftalen mellem Energistyrelsen og
koncessionshaver.
Afhængig af hvilken konkret model for en traktatmedholdelig finansiering, der vil blive opnået
enighed om, vil der endvidere skulle foretages yderligere ændringer før 2017. Det bemærkes i den
forbindelse, at der allerede er fundet en midlertidig løsning for diskriminationen i 2015 og 2016.


KEB-brev ændringsforslag til L 163.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L163/bilag/6/1525831.pdf

Ministeren
4. maj 2015
J nr. 2014 - 2299
Ændringsforslag til L 163
Til udvalgets videre behandling fremsendes vedlagt et ændringsforslag til L 163
- Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser
og lov om elforsyning (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for
støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og
driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og
ophævelse af treledstariffen m.v.).
Med ændringsforslaget foreslås, at reglerne om pristillæg og afregningsvilkår for
Havvindmølleparken Horns Rev 3 træder i kraft den 1. juli 2015, i stedet for
efter der er blevet enighed om en konkret model for en traktatmedholdelig
finansiering af pristillægget, som kan accepteres af Europa-Kommissionen.
Ændringsforslaget fremsættes for at give Energistyrelsen mulighed for at indgå
en aftale med koncessionshaveren, som medfører fjernelse af forbeholdet om
traktatmedholdelig finansiering fra koncessionsaftalen. Hvis der mod
forventning ikke er etableret en langsigtet PSO-løsning den 1. januar 2017, vil
det betyde, at udgifterne til Horns Rev 3 vil skulle afholdes over finanslovens §
29.25.10. Udgifter til el-PSO.
Ændringsforslaget indeholder herudover den ændring, som er indeholdt i
ændringsforslag nr. 2, som jeg har stillet den 28. april 2015. Ændringsforslag nr.
2 tages som følge heraf tilbage.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 163 Bilag 6
Offentligt