Svar på spørgsmål vedr. den forestående revision af EU’s naboskabspolitik

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Journalnummer Kontor Dato
1 2015 - 14310 EURKOR 23. april 2015
Vedlagt fremsendes besvarelse af URU alm. del spørgsmål 147 af 26.
marts 2015 til udenrigsministeren stillet af Per Stig Møller (KF).
Martin Lidegaard
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15
UPN Alm.del Bilag 191
Offentligt


UDENRIGSMINISTERIET
Den 23. april 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget
til udenrigsministeren af 26.
marts 2015. URU alm. del
spørgsmål 147 stillet af Per Stig
Møller (KF)
URU alm. del spørgsmål 147:
Hvad kan ministeren oplyse om den forestående revision af EU’s naboskabspolitik,
og hvad er regeringens prioriteter i den anledning?
Svar:
Kommissionens og den Fælles Udenrigstjeneste lancerede den 4. marts 2015 en offentlig høring
om en ny europæisk naboskabspolitik. Høringen udløber den 30. juni 2015. Formålet er at få
indspil fra en lang række aktører, herunder navnlig partnerlandene, men også
civilsamfundsorganisationer, tænketanke m.fl. Høringsprocessen vil munde ud i en fælles
meddelelse med forslag til en ny europæisk naboskabspolitik, der forventes lanceret i efteråret
2015.
Selve høringsdokumentet behandler erfaringerne fra den hidtidige europæiske naboskabspolitik
og spørger til interessenternes ønsker og forslag til den nye naboskabspolitik. I
høringsdokumentet oplistes fire prioritetsområder, som de indledende sonderinger har peget på
som grundlæggende spørgsmål i en revision af den europæiske naboskabspolitik:
- Øget differentiering mellem landene
- Mere fokuseret samarbejde
- Større fleksibilitet
- Større ejerskab og synlighed
Overvejelserne om øget differentiering mellem partnerskabslandene har til formål at tage
højde for de meget forskellige situationer landene befinder sig i, samt partnerskabslandenes
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15
UPN Alm.del Bilag 191
Offentligt
forskellige ønsker til samarbejdet med EU. For nogle landes vedkommende ønskes så tæt et
samarbejde som muligt, og enkelte lande har fx allerede indgående associeringsaftaler og
vidtgående/brede frihandelsaftaler. Andre lande har ønsket en anden type samarbejde og
relation med EU. Tanken er, at man gennem en mere differentieret – skræddersyet – tilgang til
partnerskabet med de enkelte lande i højere grad kan tage hensyn til naboskabslandets ønsker
og ambitionsniveau.
Tankerne om et mere fokuseret samarbejde med de enkelte partnerskabslande bunder i
erfaringer med de nuværende brede samarbejdsrelationer, der tyder på, at det ville skabe større
effekt og mere ejerskab at fokusere på færre emner, der udvælges i fællesskab mellem EU og
det pågældende medlemsland. Fremme af handel og økonomisk udvikling; transport og energi;
sikkerhedstrusler; god regeringsførelse; migration og mobilitet nævnes som forslag til
fokusområder, hvor EU og partnerskabslandene har fælles interesser. Samarbejde omkring
energi er et eksempel på et emne, der fylder mere og mere i naboskabsrelationen, og hvor der
en stigende erkendelse hos nabolandene mod både Syd og Øst af potentialet i at samarbejde
med EU. Samtidig er det i EU’s helt klare interesse at samarbejde tæt med nabolandene om
energi, jf. også arbejdet med EU’s Energiunion.
Princippet om øget fleksibilitet bunder ligeledes i konkrete erfaringer, der har vist, at man
indenfor de retlige rammer af de nuværende partnerskabsinstrumenter har haft svært ved at
reagere hurtig nok på udviklinger i partnerskabslandene. Øget fleksibilitet, herunder i
finansieringen, ville fx gøre det muligt at understøtte en konkret, positiv udvikling i et
partnerskabsland.
Endelig nævnes øget ejerskab og synlighed som fokusområder for en ny naboskabspolitik.
Den europæiske naboskabspolitik kritiseres for at mangle forankring og ejerskab i de enkelte
naboskabslande. Ligeledes har samarbejdet med EU ikke altid fået den synlighed bredt i
civilsamfundet, som er forudsætningen for en bred forankring af relationen til og
værdifællesskabet med EU.
Regeringen ser med bekymring på udviklingen i EU’s naboområde og lægger vægt på, at EU
prioriterer relationen til EU’s nabolande højt med henblik på at skabe en zone med fred,
stabilitet og vækst omkring EU. Man bakker op om den igangværende høringsproces, hvor
dialog med naboskabslandene står helt centralt. Regeringen støtter, at man i den kommende
gennemgang af naboskabspolitikken ser nærmere på principperne om større differentiering,
mere fleksibilitet og klarere fokus i de enkelte relationer til naboskabslandene, da man finder, at
disse principper har potentiale til at skabe større gennemslagskraft og mere ejerskab i
naboskabslandene. En ny naboskabspolitik bør desuden fortsat lægge vægt på civilsamfundet
og folk-til folk kontakter, samt medtænke ”naboernes naboer” i tilrettelæggelsen af relationen til
det enkelte naboskabsland. Endelig ser man fra regeringens side gerne en styrket indsats ift. at
tænke strategisk kommunikation ind i naboskabspolitikken, ligesom man lægger vægt på, at
naboskabspolitikken samtænkes med EU’s øvrige eksterne instrumenter og politikker. Konkret
finder regeringen desuden, at samarbejde omkring energi, migration, handel og
sikkerhedstrusler er væsentlige områder for et mere fokuseret samarbejde.