Henvendelse af 30/4-2015 fra Paul Gram-Hansen, Odense
Tilhører sager:
Aktører:
Til BeskæftigelsesudvalgetOdense 8-3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L199/bilag/2/1525320.pdf
Til Beskæftigelsesudvalget, Odense 30.4.2015 Folketinget Vedr. lovforslag L 199 om sygedagepenge ved gensygemelding til livstruende,alvorligt syge, Jeg henvender mig venligst med en kommentar og spørgsmål til det kommende lovforslag,der skal sikre borgere med livstruende,alvorlig sygdom dagpenge ved gensygemelding i tidsbegrænsningsperioden. I den nye sygedagpengereform skal der efter 22 ugers sygdom ske en revurdering, og der er flere muligheder for forlængelse af dagpenge herunder om der foreligger livstruende,alvorlig sygdom. Men også om en lægelig vurdering tilsiger ,at den syge kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse . Alternativet er jobafklaring til en mindre ydelse. Men der er trods alt mulighed for fortsat dagpenge udover 22 uger også for syge borgere uden livstruende sygdom. Ved gensygemelding efter kortere,ny arbejdsperiode vil mange blive ramt af tidsbegrænsningen på 22 ugers dagpenge indenfor de sidste 9 mdr. og efter gældende lovgivning trods sygdom modtage jobafklaringsydelse. Det nye lovforslag L 199 skal sikre livstruende syge regelret dagpengeydelse ved ny sygemelding. Men jeg vil mene, at dette skærper forskelsbehandlingen af de syge. For borgere med sygdomme,der umuliggør arbejde fx tilbagefald af depression eller gigtlidelse ,der ikke af lægerne vurderes som livstruende tilstande, burde have samme adgang til dagpenge som borgere med livstruende lidelse. Sidstnævnte bør selvfølgelig skånes for økonomiske problemer,men det burde gælde alle borgere ,der har forsøgt at arbejde men desværre atter er blevet ramt af sygdom. Livstruende,alvorlig sygdom omfatter i praksis stort set kun kræftlidelser, men den depressive eller gigtplagede patient har da ligeså meget brug for økonomisk stabilitet, så hvorfor denne forskel??? Derudover har det vist sig,at landets læger ikke uventet er meget i tvivl om definitionen af livstruende,alvorlig sygdom. Altså hvilke sygdomme kan omfattes af begrebet? I gængs medicinsk forstand er det tilstande med nedsat overlevelse ift baggrundsbefolkningen,men mange læger vurderer det stadig som en terminal sygdom. Så fx psykiatriske patienter bliver IKKE betragtet som livstruende syge, selvom de har nedsat overlevelse ( dårligere end mange kræftgrupper!!) , og jeg er vidende om,at kommunerne end ikke har implementeret den nye forlængelsesregel overfor denne patientgruppe. Og hvis de psykiatriske læger ikke spørges i statusattesterne, tænker de jo ikke på livstruende sygdom. Så her svigter udmøntningen af lovgivningen – den ny,syvende forlængelsesregel bør omfatte alle syge borgere. Og begrebet livstruende,alvorlig sygdom kan ikke defineres eksakt, for hvor nedsat skal overlevelsen være? Det er et begreb, landets læger har meget svært ved at forholde sig til , men det har jo stor betydning for de syges økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 199 Bilag 2 Offentligt Og hvad angår det nye lovforslag har den ikke-livstruende syge borger, til forskel fra revurderingstidspunktet efter 22 uger i den oprindelige sygeperiode, ikke andre muligheder for at opnå sygedagpenge. Derfor vil det indebære en endnu mere markant forskelsbehandling på de syge borgere og forstærke den økonomiske ulighed. Og vurderingen fra usikre læger får altfor stor indflydelse på den syges økonomi . Jeg vil foreslå,at alle lægedokumenterede syge uanset diagnose sikres sygedagpenge ved gensygemelding i tidsbegrænsningsperioden. Jeg har venligst følgende spørgsmål til Beskæftigelsesministeren : 1. Hvad begrunder, at der skal tages et særligt økonomisk hensyn til livstruende syge ift alvorligt syge borgere – hvorfor forskellen? 2. Hvordan skal landets læger vurdere, om der foreligger livstruende,alvorlig sygdom, når der i lovgivningen ikke er nogen eksakt definition? 3. Hvad er ministerens kommentar til ,at kommunerne IKKE har implementeret livstruende,alvorlig sygdom som forlængelsesregel for ALLE syge? 4. Vil ministeren erkende og begrunde ,at der med det nye lovforslag gøres forskel på syge borgere : kun livtruende syge kan ved gensygemelding oppebære sygedagpenge – øvrige inklusiv alvorligt syge skal på jobafklaringsydelse. Med venlig hilsen Læge Paul Gram-Hansen ( overlæge OUH ) Abels Alle 10,5250 Odense SV,tlf 22546690