Svar på spm. nr. S 950: Mener ministeren, at det er rimeligt, at Naturstyrelsen betaler i gennemsnit 100.000 kr. pr. jagt for at servicere kongehuset i forbindelse med de jagter, som kongehuset gratis kan afholde i statens skove?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Minister: miljøministeren
- Spørger: Per Clausen
- Til: Kirsten Brosbøl (udpeget af S)
Svar på spm. S 950.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S950/svar/1248832/1525127.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K J.nr. NST-201-00270 Den 30. april 2015 Folketingsmedlem Per Clausen (EL) har den 26. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr. S 950, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 950 Mener ministeren, at det er rimeligt, at Naturstyrelsen betaler i gennemsnit 100.000 pr. jagt for at servicere kongehuset i forbindelse med de jagter, som kongehuset gratis kan afholde i statens skove? Svar Kongehusets jagtret er reguleret i civillisteloven fra 1972. Ved en større lovrevision i 2001, som et bredt flertal af folketingets partier bakkede op om, blev jagtretten fasthold i civillisteloven. I forlængelse af lovrevisionen i 2001, fremgik det af lovbemærkningerne, at Statsministeriet sammen med ressortministerierne og kongehuset skulle udarbejde et samlet administrationsgrundlag på områder, hvor kongehuset indtager en særstilling i forhold til offentlige myndigheder, men hvor der ikke er lovgivet herom. Administrationsgrundlaget sikrer et overblik over, gældende praksis på områder, hvor offentlige myndigheder yder forskellige former for bistand til kongehuset, herunder også til kongehusets jagter. Naturstyrelsens bistand til kongehusets jagter er ikke ny, men går mange år tilbage. I 2010 opgjorde statsministeriet i samarbejde med relevante ressortministerier, udgifterne til de ydelser, som offentlige myndigheder i henhold til administrationsgrundlaget, stiller til rådighed for kongehuset. Naturstyrelsen opgjorde dengang udgifterne til jagter, hvor kongehuset deltager, til 440.000 kr. Naturstyrelsen har oplyst, at det beløb dækker over omkostninger til såvel en række større jagter, som en række mindre enkeltmandsjagter, hvorfor udgiften pr. jagt er mindre end de 100.000 kr., som har været nævnt i pressen. Kirsten Brosbøl / Hanne Kristensen 2014-15 S 950 endeligt svar Offentligt