Aktstk. 116 - revideret svar på spm. 2 om ministeren vil oplyse, hvor mange elever Danske Skoleelever har hjulpet, fra undervisningsministeren

AFRAPPORTERING
Finansudvalget 2014-15
Aktstk. 116 endeligt svar på § 20 spørgsmål 2
Offentligt
INDHOLD
INDLEDNING..........................5
1. SUCCESKRITERIE................6
Alle elever rundt om i Danmark bliver
informeret om telefonrådgivnings eksistens
og hvad rådgivningen kan bidrage med.
2. SUCCESKRITERIE..............12
At Center for Elevrådgivning fungerer
som et kendt videns- og formidlingscenter
blandt elever og de allerede eksisterende
rådgivningstilbud, og at der samarbejdes
med de øvrige rådgivningstilbud på børne-
unge og skoleområdet.
3. SUCCESKRITERIE..............14
At Center for Elevrådgivnings arbejde
kvalitetssikres både for så vidt angår
Elevtelefonens virke generelt og uddannelsen
af rådgivere
4. SUCCESKRITERIE..............17
At Center for Elevrådgivningen via
regstrering og evaluering dokumenterer
rådgivningens berettigelse og resultater.
AFRUNDNING......................20
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
3
/
18
Danske Skoleelever
Agerskellet 3
8920 Randers NV
Tlf.: 70 22 00 33
Web: www.skoleelever.dk
Email: dse@skoleelever.dk
Copyright 2014, Danske Skoleelever.
Alle rettigheder forbeholdes.
Alle dele af materialet må frit
gengives med tydelig kildehenvisning.
INDLEDNING
Center For Elevrådgivning - Elevtelefonen blev oprettet
i foråret 2013, da vi hos Danske Skoleelever ønskede
en elev-til-elev rådgivning. En tilgang, der underbygges
af vores grundprincip ”af og for elever”. I Danske
Skoleelever så vi et behov for netop en sådan
rådgivning, idet vi oplever, at de danske skoleelever
mangler viden og information om, hvor de skal
henvende sig med spørgsmål specielt af skolerelevant
- men også social karakter. På dette grundlag startede
vi, Danske Skoleelever, med politisk og økonomisk hjælp
fra Regeringen og Enhedslisten, projektet ”Center for
Elevrådgivning – Elevtelefonen” (CFE).
Center for Elevrådgivning er ikke blot en klassisk
rådgivningstjeneste, hvor rådgiverne udelukkende
sidder på kontoret og afventer elevernes henvendelser.
Ud over denne traditionelle tilgang har CFE forholdt
sig proaktivt med mange udadgående aktiviteter for
netop at møde eleverne i øjenhøjde, samt systematisk
at indsamle viden om samt skabe tryghed om
rådgivningstjenesten på elevernes hjemmebane.
På Elevtelefonen har vi nu afsluttet bevillingsperioden,
og det er tid til at gøre status. I indeværende
afrapportering binder vi sløjfe på bevillingsperioden
og reflekterer over indsatser, forløb, effekter og
succeskriterier. Rapporten opbygges i afsnit, der
hver især svarer til de, i bevillingsbrevet opstillede,
succeskriterier.
God læselyst.
SUCCESKRITERIER
Undervisningsministeriet forventer, at:
1. Alle elever rundt om i Danmark bliver informeret om
telefonrådgivnings eksistens, og hvad rådgivningen
kan bidrage med.
2. Center for Elevrådgivning fungerer som et kendt
videns- og formidlingscenter blandt elever og de
allerede eksisterende rådgivningstilbud, og at
der samarbejdes med de øvrige rådgivningstilbud
på børne- unge og skoleområdet.
3. Center for Elevrådgivnings arbejde kvalitetssikres
både for så vidt angår Elevtelefonens virke generelt
og uddannelsen af rådgivere.
4. Center for Elevrådgivningen via registrering og
evaluering dokumenterer rådgivningens beret-
tigelse og resultater.
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
4
/
18
5
/
18
Netop for at sikre, at alle elever rundt om i Danmark
bliver informeret om telefonrådgivnings eksistens,
og hvad rådgivningen kan bidrage med, har vi i CFE
sigtet mod at udbrede kendskabet til Elevtelefonen
via en bred vifte af traditionelle og utraditionelle
platforme. Gennemgående for alle vores indsatser
har været, at CFE er et rådgivningstilbud af
og for elever. De proaktive indsatser såsom
vidensindsamling og rådgivning på de lokale skoler
samt promoverings- og marketingsindsatser, har
derfor konsekvent haft sigte mod at møde eleverne
fysisk og i øjenhøjde. I de nedenstående afsnit vil vi
gennemgå de enkelte koncepter, som vi har anvendt
for at sikre information og promovering af Center
for Elevrådgivning til alle grundskoleelever i landet.
ELEVTELEFONEN ON THE ROAD
SKOLEBESØG
For DSE er eleven altid i fokus! derfor ønskede vi
at møde ham eller hende der, hvor de har deres
daglige gang. Endvidere har det været vigtigt for os,
at Center for Elevrådgivning adskilte sig fra andre
traditionelle rådgivningstjenester i landet.
Vi har derfor lagt en kæmpe indsats i at komme ud
på skolerne for at besøge, rådgive og viden-indsamle.
Skolebesøgene er blandt andet foregået i forbindelse
med udsendelse af informationsmaterialet, hvor
vi efterfølgende har kontaktet skolerne og booket
besøg af DSE’s konsulenter og frivillige. På skolerne
har vores første prioritet altid været eleverne.
Vi har derfor bestræbt os på at mødes med fx
elevrådsrepræsentanter eller helt almindelige elever.
Heldigvis har skolernes nysgerrighed også bevirket,
at vi ofte har haft fx lærere og/eller skoleleder med
i forbindelse med skolebesøgene.
Selvom formålet med skolebesøgene fra starten var
at udbrede kendskabet til Center for Elevrådgivning
til alle elever i landet samt yde rådgivning lokalt på
skolerne, opdagede vi hurtigt, at skolebesøgene
samtidig kunne være en kilde til indsamling af viden
i forhold til elevernes skoledag.
Vi har i slutningen af bevillingsperioden besøgt over
798 skoler fordelt over hele landet, og meldingerne
fra skolebesøgene har været meget positive. Vi har
erfaret, at der på skolerne har været et stort behov
for, at eleverne får en ”elev-til-elev-dialog” omkring
diverse skolerelaterede spørgsmål. Det være
sig alt fra mobning, rettigheder, kammerater og
skolereformen. Informationerne fra skolebesøgene
har vi samlet sammen og anvendt konstruktivt i
uddannelsen af vores elevrådgivere.
1. SUCCESKRITERIE
Alle elever rundt om i Danmark bliver informeret om telefon-
rådgivningens eksistens og hvad rådgivningen kan bidrage med.
HJØRRING
FREDERIKSHAVN
LÆSØ
ANHOLT
SAMSØ
FANØ
BRØNDERSLEV
JAMMERBUGTEN
THISTED
MORSØ
SKIVE
VESTHIMMERLAND REBILD
MARIAGERFJORD
RANDERS
VIBORG
SILKEBORG
FAVRSKOV
ÅRHUS
ODDER
HORSENS
HEDENSTED
VEJLE
KOLDING
MIDDELFART
NORDFYN
ASSENS
ODENSE
KERTEMINDE
NYBORG
SVENDBORG
LANGELAND
LOLLAND
GULDBORGSUND
VORDINGBORG
FAXE
NÆSTVED
SLAGELSE
KALUNDBORG
HOLBÆK
SORØ
ODSHERRED
LEJRE
FREDERIKSSUND
LEJRE
HALSNÆS
GRIBSKOV
HERLEV
BALLERUP
ALBERTSLUND
ISHØJ
VALLENSBÆK
BRØNDBY
HVIDOVRE
TÅRNBY
DRAGØR
FREDERIKSBERG
RØDOVRE
GLOSTRUP
KØBENHAVN
HØJE
- TAASTRUP
BORNHOLMS
REGIONSKOMMUNE
FREDENSBORG
HELSINGØR
HILLERØD
ALLERØD
HØRSHOLM
RUDERSDAL
LYNGBY - TAARBÆK
GENTOFTE
GLADSAXE
ROSKILDE
GREVE
SOLRØD
KØGE
RINGSTED
STOR KØBENHAVN
STOR KØBENHAVN
FURESØ
STEVNS
ÆRØ
FAABORG
- MIDTFYN
HADERSLEV
TØNDER
AABENRAA
SØNDERBORG
VEJEN
ESBJERG
FREDERICIA
BILLUND
VARDE
SKANDERBORG
SYDDJURS
NORDDJURS
IKAST
- BRANDE
LEMVIG
HOLSTEBRO
HERNING
RINGKØBING
- SKJERN
STRUER
ÅLBORG
1
1
1
7
3
6
3
3
5
1
3
8 2
7
2
2
8
3
5
4
4
2
6
3
5 5
4
1
1
1
1
2
2
9
5
2 4
9
4 4
5
3
2
5
7
8
8
2
8
5
3
4
4
6
3
6
5
2
14
10
33
16
3
3
3
2
2
3
3
1
1
1
1
3
2
3
3
6
4
3
2
1
1
1
1
1
1
1
10
10
31
10
12
11
1
1
1
1
3
3
3
3
2
3
3
3
3
3
7
2 3
3 3
3
5
4
5
2
4
9
6
5
6
5
6
2
2
4
4
4
5
5
5 5
6
3
8
2
3 7
7
4
3
3
3
8
8
7
4
4
5
1
3 2
6
4
4
9
5
9
5
10
14
12
89
24
4
15
11
48
DANMARKSKORT OVER CFE-BESØG
Figur 1.
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
6
/
18
7
/
18
Som kortet på forrige side illustrerer, har vi forsøgt at
leve op til vores mantra om at være landsdækkende
og har således besøgt skoler bredt over hele landet.
Vi har dermed prioriteret, at skolebesøgene ikke
blot skulle centrere sig omkring landets største
byer, men i lige så høj grad skulle nå ud til skoler i
landkommunerne, som måske oftere bliver overset i
andre kampagner og indsatser.
Udvælgelsen af hvilke skoler, der har skulle modtage
skolebesøg, har vi lavet med baggrund i at sikre, at
alle slags skoler ville modtage besøg, og at dette
skulle gøre sig gældende bredt over hele landet.
Vi har dermed, i udvælgelsen, haft for øje, at både
små og store skoler samt skoler med forskelle i
socioøkonomisk baggrund har modtaget besøg fra
Center for Elevrådgivning.
Skolebesøgene har været et af de mest
succesfulde koncepter, som CFE har iværksat i
bevillingsperioden. For det første har den noget
alternative promoveringsmetode vist sig at have en
rigtig god effekt på eleverne i forhold til at skabe
øget dialog, rådgivning og information på skolerne.
Hernæst har det som nævnt vist sig, at netop ved
at møde eleverne ude på skolerne og indsamle viden
fra deres skoledag, kan vi sikre en endnu stærkere
rådgivningstjeneste af og for elever.
ELEV TIL ELEV-KONFERENCE OG
WEEKENDKURSER
Foruden de overstående indsatser i vores
oplysningsstrategiharviafholdtweekendarrangementer
med titlen ”Elev til elev”. Formålet var at oplyse og
informere om Elevtelefonen og introducere deltagerne
til, hvad det vil sige at vejlede fra elev til elev.
Weekenden handlede desuden om at oplyse om, hvor
man som elev kan få og søge hjælp til udfordringer og
problemer på skoleområdet, hvis man ikke selv har
kunnet løse dem hos sin lærer, elevråd, skoleleder,
skolebestyrelse, gennem forældrene osv. Alt sammen
udarbejdet og koordineret af organisationens egne
unge frivillige, der havde sammensat et program med
kurser, workshops og rollespil.
ELEVTELEFONEN.DK
Med elev-til-elev-rådgivning som kerneopgave
ønskede vi at udarbejde en hjemmeside, som skulle
vise, hvem vi var, og hvad vi kunne rådgive de danske
skoleelever i. Derfor udarbejdede vi hjemmesiden
www.elevtelefonen.dk. På hjemmesiden har vi gjort
meget ud af at skabe en ”skole-stemning”, så der
hos målgruppen er en genkendelighed i udtrykket.
På hjemmesiden var en oversigt over åbningstider,
kontaktmuligheder og platforme - henholdsvis
telefon, chat og mail.
Hjemmesiden har et månedligt besøgstal på:
947 i gennemsnit over de sidste 12 måneder.
På Danske Skoleelevers hovedhjemmeside, findes
der også kontaktoplysninger mv. til Elevtelefonen.
På hovedhjemmesiden www.skoleelever.dk har vi
gennemsnitligt 18.535 besøgende om måneden,
udregnet over de sidste 12 måneder.
SOCIALE MEDIER
I hele projektperioden har anvendelsen af de
sociale medier i promoveringen af CFE været
en bevidst strategi. Danske Skoleelevers store
kontaktflade på Facebook såvel som Twitter og
Instagram, har været udnyttet i forbindelse med
annoncering af rådgivningstilbuddets åbningstider,
rådgivningsområder og særlige arrangementer osv.
Gennem de sociale medier har Elevtelefonen haft en
direkte kontakt til eventuelle brugere, og har på den
måde søgt at brænde sig fast i elevernes bevidsthed
i forbindelse med deres daglige færden på Facebook
eksempelvis.
FØLGERE PÅ FACEBOOK: 12.141
FØLGERE PÅ TWITTER: 528
FØLGERE PÅ INSTAGRAM: 431
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
8
/
18
9
/
18
ELEVTELEFONEN ER ELEVER, DER RÅDGIVER ELEVER OM ALLE EMNER OG
SPØRGSMÅL PÅ SKOLEOMRÅDET. HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?
MAIL info@elevtelefonen.dk CHAT www.elevtelefonen.dk TELEFON 70 22 05 33
Poster_Elevtelefonen.indd 1 12-06-2014 11:44:04
PLAY
0
20
40
60
80
100
120
140
Antal henvendelser CFE
CFE - INFORMATIONSMATERIALE
I forlængelse af vores online marketing har vi udviklet
håndgribeligt informationsmateriale, som har været
sendt til alle landets grundskoler. I første omgang
udviklede vi et visitkort i hård plastik, hvorpå der
kort og klart står åbningstider, kontaktmuligheder
mv.. Tanken var, at eleven skal kunne gemme kortet i
sin pung, lomme eller taske, så det var ved hånden,
såfremt behovet for et godt råd eller blot en at tale
med skulle opstå. Ud over visitkortet har vi lavet
plakater, informationsvideoer, armbånd, flyers,
keyhangers mv., hvilke alle havde til formål kort og
præcist at informere eleverne om vores eksistens
og muligheden for ung-til-ung-rådgivning gennem
Elevtelefonen.
FRIKVARTER, STREET BOYS, DSB OG ARRIVA
For yderligere at synliggøre projektet om
Elevtelefonen, oprettede vi annoncer i de
landsdækkende blade Frikvarter og Street Boys.
Begge blade henvender sig til børn og unge i alderen
13-17. Bladet Frikvarter har den særlige fordel, at
den omdeles til alle landets skoler og elever fra 7. til
10. klasse. Endvidere udkommer det hver måned i et
oplæg på 70.000 eksemplarer og henvender sig til
både piger og drenge. Street Boys har umiddelbart
ikke det samme høje antal læsere, men da vi ved,
at det kan være svært at appellere til drenge, blev
denne indsats prioriteret.
Som den helt store markedsføringssatsning har CFE
fået produceret en promotionsvideo for Elevtelefonen.
Videoen var en del af en landsdækkende kampagne,
som blandt andet indebar, at videoen i en 6 ugers,
i starten af skoleåret 2013, blev vist i både S-toge,
Arriva-toge samt på skærme på perroner over
hele landet. Dette fremstød gav en masse positiv
feedback, hvilket er årsagen til, at vi i august måned
2014 gentog successen. Der har i begge omgange
været en tydelig stigning i henvendelser i forbindelse
med vores reklamefremstød, som har understreget
behovet for Elevtelefonens eksistens, og samtidigt
vist os, at henvendelserne stiger i takt med elevernes
kendskab til tilbuddet (se sidestående graf over antal
henvendelser på Elevtelefonen).
ANTALLET AF HENVENDELSER TIL CFE
Figur 2.
UDVALGT PR-MATERIALE
Film, armbånd, keyhangers og plakat.
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
10
/
18
11
/
18
ADVISORY BOARD
Som videreudvikling af vores forskellige samarbejds-
aftaler indgik vi en aftale med de fire ovenstående
organisationer om at indgå i et Advisory board.
Boardets funktion var at mødes 1-2 gange om året,
hvor organisationerne rådgav i forhold til CFE’s drift,
bidrog til den videre udvikling og tilså, at CFE ydede en
kvalitetsbevidst arbejdsindsats. Vi udmøntede dette
ved at holde individuelle møder med de forskellige
organisationer, hvilket gav os konkret og brugbar
sparring i forhold til drift og udvikling af Center for
Elevrådgivning. Senest deltog vi i netværksmøde med
børneportalen i november 2014, hvor emnet var
optimering af vores drift på hjemmeside og søgning
generelt.
SAMARBEJDSPARTNERE
Allerede i Elevtelefonens opstart blev der indgået
samarbejdsaftaler med andre allerede eksisterende
rådgivningstilbud på børne-unge- og skoleområdet.
Formålet med disse var for det første at sikre optimale
rammer for elevernes eget rådgivningstilbud ved
at udnytte den enorme mængde af positive såvel
som negative erfaringer med rådgivning af unge på
forskellige platforme, som allerede findes. For det
andet var formålet at kvalitetssikre CFE, så vi stod med
den bedst mulige rådgivning, hjælp og vejledning til
landets grundskoleelever.
Nedenfor beskrives vores samarbejdspartnere samt
indholdet af samarbejdet. Gennemgående for hvert
samarbejde er videns- og materialeudveksling, sparring
samt muligheden for at henvise opkald, der ikke ligger
inden for Elevtelefonens ekspertområde.
2. SUCCESKRITERIE
At Center for Elevrådgivning fungerer som et kendt videns- og
formidlingscenter blandt elever og de allerede eksisterende
rådgivningstilbud, og at der samarbejdes med de øvrige
rådgivningstilbud på børne- unge og skoleområdet.
BØRNETELEFONEN
VED BØRNS VILKÅR
At indgå i et samarbejde med BørneTelefonen
havde høj prioritet for DSE, da BørneTelefonen
har den største viden og erfaring med
rådgivning af børn og unge. Samarbejdet har i
løbet af hele projektperioden givet os mulighed
for god sparring og på den baggrund gjort
vores strategi for Elevtelefonens rammer,
rådgivernes uddannelse, promovering mv. af høj
kvalitet fra dag 1. Rådgiverne på Elevtelefonen
har ligeledes følt en enorm tryghed ved at
have BørneTelefonen i baghånden ved de mere
vanskelige henvendelser.
SAMARBEJDSPARTNERE
BØRNERÅDET
Med Børnerådets
omfattende viden om
børns rettigheder, indflydelse og omsorg har
de været en vigtig samarbejdspartner. Det
konkrete samarbejde har bestået i viden- og
materialeudveksling samt ved at være en
aktiv del af netværket omkring Børneportalen.
Børneportalen har samlet de mest relevante
og faglige rådgivningstilbud, når det gælder
børn og unge, og på lige fod med blandt andet
BørneTelefonen, Livslinjen, Landforeningen
for spiseforstyrrelser og selvskade indgik vi i
et netværk, der samles 2-4 gange om året,
hvor vi på tværs af organisationerne talte
om styrker, udfordringer samt gode ideer
og erfaringer, vi hver især har opbygget. De
første møder har særligt omhandlet brugen
af Facebook med fokus på idéer til, hvordan
man kan udarbejde en facebookstrategi som
platform for udbredelse af budskaber. På
hvert møde deltager den projektansvarlige
samt en ung rådgiver.
DANSK CENTER FOR
UNDERVISNINGSMILJØ (DCUM)
Når det gælder grundskoleelevers trivsel og
undervisningsmiljø, er DCUM eksperterne.
Foruden at have en plads i centrets bestyrelse,
har vi med deres samarbejde sikret os råd
og vejledning ved henvendelser om trivsel
og undervisningsmiljø. Gennem DCUM har
vi løbende kvalitetssikret vores tilbud ved at
udnytte deres viden og forskning på området.
Vi har ligeledes fået inspiration og hjælp til
værktøjer mv., der kunne støtte vores daglige
rådgivning.
FORÆLDRERÅDGIVNINGEN VED
SKOLE OG FORÆLDRE
Danske Skoleelever har i mange år haft et tæt
samarbejde med Skole og Forældre, og da de
som os havde erfaret et behov for at hjælpe
og rådgive deres medlemmer, virkede dette
samarbejde oplagt. Med Forældrerådgivningen
har vi fået forældrenes synsvinkel samt en
indsigt i, hvilke emner og problemstillinger
forældrene bekymrer sig om. Vi kunne desuden
også give Forældrerådgivningen inspiration
og et indblik i, hvordan vi registrerer vores
henvendelser.
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
12
/
18
13
/
18
DE FRIVILLIGE RÅDGIVERE
Det helt særlige ved Elevtelefonen er, at det er
elever, der hver dag rådgiver andre skoleelever.
Vores rådgivere har nemlig før sommerferien
afsluttet deres 9. eller 10. klasse og kender derfor
alt til, hvad det vil sige at være skoleelev og nogle
gange have brug for én at snakke med, som ikke er
voksen. Rådgivernes unikke indsigt på skoleområdet
og dét at være et ungt menneske, med alt hvad det
indebærer, giver vores rådgivere en bred viden. En
viden, som kobles op på deres rådgiveruddannelse,
og ruster dem til at kunne tage imod de mange
opkald, give den rette vejledning og hjælp.
Vores unikke mulighed for at have elev-til-
elevrådgivning har alle frivillige rådgivere oplevet
som en enorm styrke ved Elevtelefonen. Denne
oplevelse har bundet i, at de elever, der har
henvendt sig til Elevtelefonen, har givet udtryk for,
at det er rart at tale med nogen, som forstår dem
på et andet niveau, end en voksen rådgiver vil være
i stand til.
”Vi er i øjenhøjde og giver en helt anden
rådgivning end de andre tilbud, fordi vi
ikke nødvendigvis svarer det samme som
de voksne. ”
(Udtalelse fra en frivillig rådgiver, 2014)
”Jeg synes, vi er sindssygt vigtige til at
hjælpe med de irriterende hverdags-
problemer som voksne bare ikke forstår”
(Udtalelse fra en frivillig rådgiver, 2014)
Tidsrummet mellem henvendelserne bliver som
udgangspunkt udnyttet til relevant arbejde inden
for Center for Elevrådgivning. Dette være sig alt
fra opdatering af rådgivningstjenestens systemer
til repetition af de rådgivningsværktøjer, som de
frivillige rådgivere er blevet uddannet i. Herudover
bruges arbejdstiden for den frivillige elevrådgiver
også til at holde sig opdateret på de andre
rådgivningstilbud; eksempelvis Børnetelefonen og
Forældrerådgivningen. Her hentes der inspiration,
læses op på gode erfaringer, sammenlignes
henvendelser samt opdateres på, hvad der sker
på de forskellige rådgivningstjenester. Eksempelvis
har samarbejdet med vores samarbejdspartnere
udmøntet sig i inspiration til udvikling af Elevtelefonens
strategier i forhold til sociale medier.
RÅDGIVERNES UDDANNELSE
Det har været en vigtig prioritet at uddanne de unge
frivillige i at kunne rådgive og tale med andre unge
mennesker, men i særdeleshed også at ruste dem
til ikke at forværre problemet, som præsenteres,
i samtalen, samt ikke selv at blive mærket af de
problemer, de lægger øre til. Lige netop derfor fik
Elevtelefonen allerede i sommeren 2013 tilknyttet en
socialrådgiver, der til dagligt arbejder som kognitiv
terapeut med både unge og voksne. Socialrådgiveren
har ligeledes en fortid i elevbevægelsen, og denne
indsigt har været en kæmpe fordel i samarbejdet
med rådgiverne og organisationen.
Om uddannelsen og arbejdet med de unge rådgivere
siger hun:
”Det er en fornøjelse at arbejde med
disse unge mennesker, som brænder
for det de laver. Deres engagement er
meget inspirerende, og de udviser lyst og
evne til at tilegne sig ny viden omkring
god rådgivning til trods for, de aldrig har
beskæftiget sig med det før”
(Socialrådgiver, 2013).
3. SUCCESKRITERIE
At Center for Elevrådgivnings arbejde kvalitetssikres både for så
vidt angår Elevtelefonens virke generelt og uddannelsen af rådgivere
Uddannelsen af de frivillige sker i samarbejde med
socialrådgiveren, den projektansvarlige og DSEs
ledelse. I det følgende gennemgås kort de mange
aspekter af rådgivernes uddannelse.
KOMPETENCEPROFILER
I første omgang ville vi sikre os, at de frivillige havde
et godt udgangspunkt for at kunne rådgive. Det
skete ved, at vores socialrådgiver udarbejdede en
kompetenceprofil, som hver af vores frivillige rådgivere
skulle gennemgå. Igennem de mange samtaler fik
socialrådgiveren et godt indblik i, hvem den enkelte
rådgiver var, og hvor vedkommendes styrker og
udfordringer lå. I bund og grund handlede det om at
sikre, at alle rådgiverne havde den robusthed, som
skal til, når man skal rådgive på Elevtelefonen.
DEN MOTIVERENDE SAMTALE
Den generelle uddannelse er bygget op omkring den
”motiverende samtale”. Den motiverende samtale er
en metode og en samarbejdende kommunikationsstil,
som styrker en persons (elevens) egen motivation
og forpligtelse til forandring. Endvidere handler den
motiverende samtale om at arrangere samtalerne
således, at eleven, der ringer ind, taler sig selv frem
til netop den forandring, der bygger på egne værdier
og interesser. I uddannelsen har vi derfor gjort meget
ud af sammenhængen mellem rådgiverens adfærd,
dét eleven siger og dét, eleven efterfølgende gør. I
forbindelse med gennemførelsen af den motiverende
samtale lærer rådgiveren, at det er vigtigt at
stille eleven åbne spørgsmål, vise anerkendelse,
reflektere og til sidst opsummere. Desuden er det
essentielt, at rådgiveren er opmærksom på elevens
ønsker, egne evner, grunde og behov. Dermed
sikres det, at rådgivningen ikke bliver rådgiverens
meninger og råd, eleven står tilbage med, men at
eleven motiveres til selv at tage stilling til forandring.
STRUKTUR PÅ SAMTALEN
Til at hjælpe de frivillige rådgivere i den konkrete
samtale, uanset om det er over telefonen, chat eller
e-mail, er der udarbejdet manualer som hjælp til
rådgivningen. Formålet med manualerne har været
at give overblik over, hvordan man griber en samtale
-, chat - eller mail an. Helt konkret har manualerne
indeholdt sætninger og vendinger, som elevrådgiverne
i rådgivningssituationen har kunnet benytte.
Gennem ovennævnte samarbejde med BørneTelefonen
har deres ”Femfase-model” udgjort en stor inspiration
i forhold til at skabe struktur i rådgivningen. Modellen
som i CFE-regi er omdannet til ”Den hjælpende hånd”
har sikret, at man i forbindelse med hver enkelt
henvendelse kommer omkring alle relevante faser
i sigtet mod elevens egen løsning på årsagen til
kontakten til Elevtelefonen.
KRISEHÅNDTERING
Hos DSE har vi løbende været meget opmærksomme
på, at vores rådgivere har følt sig trygge i
rådgivningsarbejdet. Dette fokus har været årsagen
til, at vores frivillige rådgiver har været anonyme,
når de har besvaret henvendelser. Ligeledes
har vi arbejdet med strategi for krisehåndtering
og en beredskabsplan, som begge har været
udarbejdet i fællesskab med vores socialrådgiver.
Krisehåndteringen har fokuseret på, hvad rådgiveren
gør, hvis han eller hun oplever en ubehagelig og
grænseoverskridende henvendelse. På lige fod har
den projektansvarlige, der har den daglige kontakt
til de frivillige, en beredskabsplan, som følges, hvis
rådgiveren kommer ud for en generende henvendelse.
Udover socialrådgiveren har vi desuden haft tilknyttet
en krisepsykolog, hvis funktion og kompetencer har
kunnet tilkaldes i tilfælde af, at hjælpen fra den
projektansvarlige og socialrådgiveren ikke har været
fyldestgørende.
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
14
/
18
15
/
18
SUPERVISION
Som en fast del af de frivillige rådgiveres løbende
uddannelse har vi én dag i hver måned haft besøg
af vores socialrådgiver. Dagen har været reserveret
til supervision, hvor både den projektansvarlige og
socialrådgiveren har gennemgået den foregående
måneds henvendelser og arbejde. Supervisionen er
således både for den projektansvarlige, men i høj
grad også for rådgiverne, hvor der blandt andet
arbejdes med følgende emner:
• Opfølgning og gennemgang af foregående måneds
henvendelser
• Samtaler med rådgiverne i fællesskab og enkeltvis
• Videreuddannelse af rådgiverne og den projekt-
ansvarlige med fokus på elementer i rådgivningen,
herunder øvelser og opgaver
• Gæsteundervisere med fokus på aktuelle emner
Supervision har haft som formål at lære af hinandens
erfaringer - både de gode henvendelser og de mere
udfordrende. Supervisionen har også handlet om,
hvordan vi reagerer som mennesker, når vi får en
svær henvendelse og om, hvordan vi kan sikre at
holde en professionel distance til henvendelserne.
Om supervisionen som et led i løbende evaluering
siger socialrådgiveren:
”Uddannelsesforløbet og supervisionen
kommer ikke kun til at handle om de unge
rådgiveres kompetencer som rådgivere.
De har allerede udviklet sig rigtig meget
som mennesker på dette første halve
år. Endvidere har det været spændende
sammen med rådgiverne at dykke ned i,
hvad der er god rådgivning.”
			 (Socialrådgiver 2013)
ELEVTELEFONENS HENVENDELSER
Elevtelefonen har i projektperioden været åben
for henvendelser per telefon, mail og chat. Fra
mandag til torsdag i tidsrummet 14:00 til 17:00,
samt fra 19:00 til 21:00 på onsdage, har landets
skoleelever haft mulighed for direkte kontakt til en
frivillig rådgiver. Mailboksen har været åben for
henvendelser hele døgnet.
Åbningstiderne er løbende blevet regulerede
ud fra de frivillige rådgiveres erfaringer med
arbejdet på Elevtelefonen. Erfaringerne fra første
projektperiode, viste blandt andet, at nogle elever
efterspurgte åbningstider i aftentimerne. Det tog vi
til efterretning, og onsdag aften blev derfor en fast
del af åbningstiden. Tilbagemeldingen fra de frivillige
rådgivere har i den forbindelse været positiv. De
varierende åbningstider virker til være blevet taget
godt imod, da henvendelser fra landets elever er
spredt ud til også at gælde de lidt mere skæve
tidspunkter.
REGISTRERING
Til at registrere de mange henvendelser har vi udviklet
et godt og solidt system, der kan monitorere og
indsamle forskellig data. Den monitorerende del af
systemet har haft som formål at sikre, at registreringen
af henvendelser udføres og gemmes i systemets
database. I det daglige er systemet ligeledes blevet
brugt til at registrere henvendelsens art.
I praksis har det fungeret ved, at rådgiveren ved en
henvendelse har oprettet et ”nyt opkald” og dermed en
anonym registrering. Ved hjælp af en multiple choice-
funktion er køn, alder, region, hvis dette oplyses, samt
eventuel note blevet registreret. Enhver registrering
4. SUCCESKRITERIE
At Center for Elevrådgivningen via registrering og evaluering
dokumenterer rådgivningens berettigelse og resultater.
er blevet tildelt et sagsnummer, en status (om det
er opkald, chat eller mail), en dato, samt mulighed
for at tagge/tilknytte en eller flere emner (tags) om
henvendelsens indhold, f.eks. mobning, afgangsprøver,
klager, elevråd osv. Ved hjælp af denne registrering
har vi efterfølgende haft mulighed for at danne os
overblik over de indkommende henvendelser og mulige
områder, hvorpå rådgivernes kompetencer kunne
styrkes. Registreringer er dermed blevet brugt i vores
evaluering, supervision samt til at føre statistik over
skolerelaterede emner, der kan bruges på forskellig vis.
SOCIALE FORHOLD FYLDER
Der har været stor variation i henvendelserne fra
vagt til vagt, både hvad angår antallet og indholdet
af henvendelserne.
HENVENDELSER FORDELT PÅ TEMAER.
24%
58% 9%
9%
24% Sociale forhold 9% Faglige forhold
9% Skole generelt 58% Testopkald
Figur 3.
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
16
/
18
17
/
18
I alt har Elevtelefonen modtaget 614 henvendelser
fra de danske grundskoleelever. I gennemsnit har
der været 1 – 3 henvendelser per vagt. Der er dog
dage, særligt op til eksamensperioden, hvor de
frivillige rådgiver har modtaget flere henvendelse end
sædvanligt. Helt overordnet er det dog tydeligt, jf.
figur 2, at henvendelserne hovedsageligt omhandler
sociale forhold i forbindelse med skoledagen,
eksempelvis, mobning, klassekammerater, kærester,
lærere mv. Det har været tydeligt, at eleverne har
haft brug for at tale med anonyme, jævnaldrende
om, hvorvidt deres oplevelser, følelser eller lignende
var normale, om andre på samme alder også havde
det sådan, osv. Mange har også haft brug for gode
råd og vejledning fra en jævnaldrende til at håndtere
mobning og ensomhed i deres skoledag.
FAGLIGE FORHOLD
Paraplybegrebet ”faglige forhold” dækker over
henvendelser om undervisningen generelt samt
lektiehjælp og afgangsprøver. Henvendelserne
har i denne gruppering dog særlig centreret sig
om afgangsprøver, der, som allerede nævnt, har
fyldt meget op til eksamensperioden i foråret.
Henvendelserne omkring afgangsprøverne har
været meget forskellige og handlet om alt lige fra
rettigheder i forhold til toiletbesøg, til eksamensangst,
og hvordan man laver en god fremlæggelse til den
mundtlige eksamen.
TEST’ERE
I perioder har der ligeledes været mange ”test-
opkald” fra elever, som har været nysgerrige på, hvad
Elevtelefonen er for en størrelse, men som ikke har
haft konkrete udfordringer eller problemer. Det har
vi tolket som et positivt tegn, da det har bevist vores
synlighed på skolerne. Vi har ligeledes tolket det til
at betyde, at eleverne har været interesserede i at
høre, hvad rådgivningstilbuddet har indeholdt. Ved at
behandle ”test”-opkaldene positivt og anerkendende
har vi sikret, at en ”test”-person har haft lyst og mod
på at kontakte Elevtelefonen, når behovet opstod.
Vores rådgivere har flere gange fået tilkendegivelser
på, at en elev med en seriøs henvendelse, startede
som ”tester”. Vi har derfor en klar formodning om,
at test-opkaldene på sigt vil udmønte sig i reelle
henvendelser.
Nedenstående figur 4 illustrerer, hvordan
henvendelserne har fordelt sig på platforme, og det
er tydeligt, at Elevtelefonen lever op til sit navn –
hele 72 % af henvendelserne har været direkte på
telefonen.
HENVENDELSER FORDELT PÅ PLATFORME
ANTAL HENVENDELSER
FORÆLDRERÅDGIVNINGEN
20%
72%
8%
72% Telefon 20% Chat
8% Mail
Figur 4. Figur 6.
SAMMENLIGNING AF HENVENDELSER
TIL CFE OG SAMARBEJDSPARTNERE I
OPSTARTSFASEN
Elevtelefonen er ved endt bevillingsperiode stadigvæk
i opstartsfasen. At slå sig fast i elevernes bevidsthed
kræver, på trods af en kæmpe indsats, længere tid.
Dette forhold er dog ikke fremmed for nystartede
rådgivningstilbud, hvilket netop en sammenligning
med vore samarbejdspartnere i deres opstartsfase
viser.
BØRNETELEFONEN OG
FORÆLDRERÅDGIVNINGEN
Nedenfor illustreres BørneTelefonens udvikling i
henvendelser over tid. Figuren understreger med al
tydelighed, hvordan henvendelserne stiger år efter
år, efterhånden som kendskabet til BørneTelefonen
rodfæster sig hos børn og unge. Det samme forhold
gør sig gældende hos Forældrerådgivningen, som
også oplever en stigning over tid. Dog med en
lavere udviklingsrate, hvilket givetvis relaterer sig til
det lidt mere snævre rådgivningsområde – nemlig
grundskolen.
På mange måder kan der drages paralleller mellem
Forældrerådgivningen og Elevtelefonen, da begge
tilbud henvender sig direkte til ”forbrugerne”
af den danske grundskole og dermed har en
mere begrænset brugerflade end eksempelvis
BørneTelefonen. Man kan yderligere argumentere
for, at Elevtelefonens omfang af henvendelser er
en stor succes som nystartet rådgivningstilbud,
når man holder sig for øje, at BørneTelefonen, som
meget veletableret spiller, givetvis modtager rigtig
mange henvendelser fra elever, som ellers ville have
henvendt sig hos CFE.
0
100
200
300
400
500
600
700
800
2008 2009 2010 2011 2012 2013
Antal hendvendelser Forælrerådgivningen
ANTAL HENVENDELSER BØRNETELEFONEN
Figur 5.
0
5000
10000
15000
20000
25000
30000
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Antal hendvendelser Børnetelefonen
Tallene er inklusiv testopkald – erfaringerne fra Børnetelefonen er ligeledes for CFE,
at mange af børnene/eleverne lige prøver telefonen af, før de ringer for alvor –
derfor begrebet ”testere”
Kilde: http: www.bornsvilkar.dk
Tallene er inklusiv testopkald. Kilde: http://www.foraeldreraadgivningen.dk/OmOs/
Rapporter/Arsrapporter.aspx (ovenstående tal stammer fra en gennemgang af
årsrapporterne fra Forældrerådgivningen fra 2008 til 2013. Der fremkommer ved
gennemlæsning mindre forskelle på tallene fra de forskellige årsrapporter).
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
18
/
18
19
/
18
AFRUNDNING
Med ovenstående afrapportering har vi gjort status
over Center for Elevrådgivning – Elevtelefonens
virke i bevillingsperioden. Det har været to travle
år med masser af aktiviteter på landets skoler og
med masser af positiv respons og henvendelser på
Elevtelefonen.
Efter to år står vi tilbage med den klare overbevisning,
at Elevtelefonen er et berettiget tiltag for landets
700.000 grundskoleelever. Vi har mødt et stort
antal elever, som føler tryghed ved at vide, at
der altid sidder andre unge klar med gode råd og
vejledning i alt, hvad der omhandler deres dagligdag,
fra de træder ind på skolen, til de går hjem igen. Og
elevernes behov for et rådgivningstilbud med fokus
på skolegang er absolut ikke blevet mindre efter
indførelsen af folkeskolereformen i august 2014.
Flere spørgsmål end nogensinde melder sig hos
eleverne i forbindelse med den nye skoledag, hvis
indhold og udførelse endnu ikke er fuldt afklaret på
de enkelte skoler.
Endelig må vi konstatere, at vores proaktive indsats
med besøg på de enkelte skoler har båret frugt og
bevist, at selvom eleverne ikke nødvendigvis har
løftet røret og henvendt sig til Elevtelefonen, har de
masser af spørgsmål, som uden CFE fortsat vil stå
uafklarede.
ELEVTELEFONEN AFRAPPORTERING 2014
Center For Elevrådgivning / Danske Skoleelever
20
/
18
DSE | Agerskellet 3 | 8920 Randers NV | www.skoleelever.dk | Tlf. 70 22 00 33
Fax 70 22 04 33 | CVR. 16156701 | E-mail: dse@skoleelever.dk


Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Finansudvalget
Christiansborg
29-04-2015
I forbindelse med behandlingen af (Aktstk. 116) Aktstykke om Center
for Elevrådgivning har udvalget i brev af 28. april 2015 efter ønske fra
Peter Christensen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
§ 20 Spørgsmål 2:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange elever Danske Skoleelever har hjul-
pet som følge af projektet?”
Svar:
Det fremgår af en afrapportering af Center for Elevrådgivnings (CFE)
aktiviteter for 2013-14, at CFE i perioden september 2013 til og med
december 2014 har svaret på i alt 614 henvendelser fra eleverne. Det er
bl.a. spørgsmål om sociale forhold knyttet til skoledagen som eksempel-
vis mobning, klassekammerater, kærester og lærere m.v., faglige spørgs-
mål og spørgsmål til, hvordan elevtelefonen fungerer, og hvad der kan
ydes rådgivning om. Rapporten er vedlagt dette svar.
Herudover vil jeg gøre opmærksom på, at CFE er mere end et ”telefon-
rør”, og at en væsentlig del af projektet også drejer sig som om at være
ude på skolerne og informere om tjenesten. Dette omfatter skolebesøg i
hele landet, uddeling af informationsmaterialer samt oplysning og kon-
takt med målgruppen gennem de sociale medier.
Center for Elevrådgivnings rådgivning rækker således ud til flere elever
end blot dem, der henvender sig via elevtelefonen.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Finansudvalget 2014-15
Aktstk. 116 endeligt svar på § 20 spørgsmål 2
Offentligt