Henvendelse af 30/4-15 fra Patientdataforeningen
Tilhører sager:
Aktører:
Spørgsmål 3 fra patientdataforeningen.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L168/bilag/19/1524608.pdf
Patientdataforeningen Frederiksberg 30. april 2015. Til Folketingets Kulturudvalg og Kulturministeren. Nybrogade 2, 1203 København K E-mail: kum@kum.dk Spørgsmål til L168 Særlig regulering i arkivloven af Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) Baggrunden for lovforslaget er den retsstridige indsamling af personoplysninger om patienters helbredsforhold m.v., foretaget af Region Syddanmark til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD). I Patientdataforeningen er vi bekymret over at lovlige data fra DAMD, som Region Syd vil beholde i kliniske kvalitetsdatabaser til brug for pågående kvalitetsarbejde, skal arkiveres i Rigsarkivet, inden det er arkiveringsmodent. Især er Patientdataforeningen bekymret over at data vedrørende depression skal arkiveres i Rigsarkivet uden spærring. Patientdataforeningen ønsker derfor at stille Kulturudvalget og Kulturministeren følgende 2 spørgsmål: Har Rigsarkivaren, og derved Kulturministeren, tænkt sig at bemægtige sig en kopi af de lovlige DAMD data mens de er i brug i Region Syd? Har Rigsarkivaren, og derved Kulturministeren, tænkt sig at bemægtige sig stærkt personfølsomme data vedrørende nulevende danskere med depression uden samtykke? MVH Formand for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen Kulturudvalget 2014-15 L 168 Bilag 19 Offentligt