Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udvalget
for
Udlændinge-
og
Integrationspolitik
2014-15
L
198
Bilag
1
Offentligt


Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
29. april 2015
J.nr. 2015-1339
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitiks oriente-
ring høringsnotat, høringssvar samt ligestillingsnotat vedrørende L 198 om forslag
til lov om ændring af integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
forskellige andre love (Jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og
familiesammenførte udlændinge m.v.), der fremsættes den 29. april 2015.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15
L 198 Bilag 1
Offentligt


LIGE S T IL LLI N GS VU R DER IN G
AF LO VF O R S L AG
15. april 2015
J.nr. 2015-000899
AMY/FLF
Forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre
love (Jobrettet integrationsprogram for nytilkomne
flygtninge og familiesammenførte udlændinge m.v.)
Myndighed/Afsender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Lovens ikrafttrædelsesdato 1. juli 2015
Kontaktperson Flemming Frandsen
Telefon 7214 2120
E-mail flf@star.dk
Baggrund for loven
Lovforslaget udmønter de dele af integrationsudspillet af 18. marts 2015 »Alle skal
bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse«, der omhandler ud-
dannelses- og beskæftigelsesindsatsen for nytilkomne flygtninge og familiesam-
menførte udlændinge.
Danmark står overfor at skulle modtage flere flygtninge og familiesammenførte
end tidligere antaget. Denne situation skaber særlige udfordringer for arbejdet med
at modtage og integrere nytilkomne udlændinge.
I udspillet gør regeringen sin linje klar: Flygtninge og familiesammenførte skal ik-
ke gøres til klienter og leve på kanten af samfundet uden et job. Det danske vel-
færdssamfund bygger på, at alle borgere yder deres bedste og bidrager aktivt til
fællesskabet. Derfor skal der også stilles krav til nytilkomne flygtninge og familie-
sammenførte. De skal i arbejde, have uddannelse og mærke, at de er en del af sam-
fundet.
Sådan er det ikke gået for mange af de flygtninge og indvandrere, der hidtil er
kommet til Danmark. Mere end hver anden ikke-vestlig indvandrer i den erhvervs-
aktive alder er uden arbejde, og det er regeringens hensigt, at dette skal gøres bed-
re.
Lovforslagets formål
Med lovforslaget sker der markante ændringer af det integrationsprogram, som
flygtninge bliver mødt med i dag, og som kan vare op til tre år. Formålet med æn-
dringerne er at ruste flygtninge og familiesammenførte bedre til det danske ar-
bejdsmarked.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
- Alle skal yde for ydelsen: Deltagere i integrationsprogrammet, som modtager kon-
tant- eller uddannelseshjælp, skal fra første dag tage et job, hvis der er et at få. Hvis
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15
L 198 Bilag 1
Offentligt
2
det ikke lykkedes, har de senest efter 3 måneder ret og pligt til at deltage i et virk-
somhedsrettet tilbud, som kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytte-
indsats. Det eksisterende krav om fuldtidsaktivering i 37 timer om ugen (inkl. for-
beredelse til danskundervisning) afskaffes og erstattes af en virksomhedsrettet ind-
sats. Der må højst være 4 ugers pause i den aktive virksomhedsrettede indsats, efter
første virksomhedsrettede tilbud er afsluttet. For jobparate kontanthjælpsmodtagere
skal de virksomhedsrettede tilbud have en varighed på mindst 10 timer om ugen.
- Nytteindsats (nyttejob) til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte: Som no-
get nyt skal flygtninge og familiesammenførte også kunne deltage i nytteindsats.
- Regelforenkling af planer: Den eksisterende integrationskontrakt afskaffes. De
nytilkomne i integrationsprogrammet skal i stedet have »Min Plan« på Jobnet.
- Tidlig afklaring og visitation: Ledige flygtninge og familiesammenførte udlæn-
dinge, der har ansøgt om kontant- eller uddannelseshjælp og opfylder betingelserne
herfor, skal ligesom ledige under den generelle beskæftigelsesindsats igennem en
grundig visitation, hvor de visiteres som jobparate, uddannelsesparate eller aktivi-
tetsparate. Kommunen skal i den forbindelse foretage en generel kompetenceafkla-
ring. Alle deltagere skal, hvor det vurderes at være relevant, have tilbudt en formel
vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer eller have tilbudt en realkompe-
tencevurdering, forudsat at de opfylder de gældende adgangskrav til den pågæl-
dende vurdering. Den formelle vurdering af uddannelseskvalifikationer foretages i
henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
m.v. Den grundige visitation betyder, at der afholdes mindst tre samtaler i visitati-
onsperioden, at udlændingen visiteres til danskuddannelse, og at der igangsættes et
virksomhedsrettet tilbud.
- Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse: Unge under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse skal have et uddannelsespålæg og modtage
uddannelseshjælp efter reglerne i kontanthjælpssystemet.
- Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsatte: For aktivitetsparate kon-
tant- eller uddannelseshjælpsmodtagere kan det første tilbud i indsatsen være et
særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb (et forforløb til et virksomhedstilbud).
- En ekstra indsats efter 1 år: Efter 1 år styrkes indsatsen i integrationsprogrammet.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-
gere får en mere håndholdt indsats. Aktivitetsparate kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam med hen-
blik på at fastlægge en tværfaglig indsatsplan.
- Målretning af resultattilskuddene: Resultattilskuddene målrettes en tidlig indsats
mod job og ordinær uddannelse.
Lovforslaget indeholder desuden følgende elementer, som ikke følger direkte rege-
ringsudspillet:
- Harmonisering af visse regler for aktive tilbud
- Rådighedsloft for udgifter til danskuddannelse
- Harmonisering af regler om befordringsgodtgørelse
Den primære målgruppe for lovforslaget
Lovforslagets primære målgruppe er flygtninge og familiesammenførte udlændin-
ge, som kommunen har overtaget ansvaret for efter lovens ikrafttræden d. 1. juli
2015. Udlændinge, som en kommune har overtaget ansvaret for 12 kalendermåne-
3
der eller mindre før lovens ikrafttræden, omfattes dog af lovændringerne, når
kommunen har haft ansvaret for dem i 12 kalendermåneder.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
De sekundære målgrupper for lovforslaget er kommunerne.
Samlet vurdering
Lovforslaget er i forhold til målgrupperne kønsneutralt.
Baggrunden for konklusionen er, at der i lovforslaget gives lige rettigheder til
kvinder og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at medfører tilsigtede eller util-
sigtede forskelle for mænd eller kvinder.
Det ses af tabel 1, at mændene udgjorde 58 pct. af kontanthjælpsmodtagere under
integrationsprogrammet i perioden fra 4. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014. Forslaget
forventes på den baggrund at berøre lidt flere mænd end kvinder, men dette vurde-
res ikke at være en følge af de gældende regler eller forslagene. Det er derimod en
følge af kønssammensætningen blandt flygtninge og indvandrere.
Det skønnes på baggrund af ovenstående, at det ikke vil være relevant at gennem-
føre yderligere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.
Tabel 1: Kontanthjælpsmodtagere i integrationsprogrammet fordelt på køn og alder, pct., 4. kvartal 2013
til 3. kvartal 2014
Mænd Kvinder I alt
58,0 42,0 100
Kilde: Jobindsats.dk.


NO T AT
24. april 2015
J.nr. 2015
AFA/ANT
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende
forslag til Lov om ændring af integrationsloven, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige
andre love
Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af integrationsloven, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Jobrettet integrationsprogram for
nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge m.v.).
Lovforslaget har været sendt i ekstern høring den 20. marts 2015 med høringsfrist
den 10. april 2015.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer, m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Beskæftigel-
sesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeop-
lysnings Forbund, Danske Regioner, Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Do-
kumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Danmarks Vejleder-
forening, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser,
DDS - De Danske Sprogcentre, Foreningen Nydansker, Foreningen af Socialchefer
i Danmark, Frivilligrådet, Højskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi-
vernes Brancheforening, KL, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærer-
nes Centralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisio-
nen, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minorite-
ter, Uddannelsesforbundet, UNHCR.
Lovforslaget har desuden været til høring hos følgende frikommuner:
Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthim-
merland og Viborg kommuner.
Af de hørte myndigheder og organisationer har følgende afgivet høringssvar:
AOF-Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Arbejdsgiversiden i BER (DA),
Danmarks Vejlederforening, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Dansk Socialråd-
giverforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Datatilsynet, DDS - De Dan-
ske Sprogcentre, Gentofte Kommune, Højskolerne, KL, Lægeforeningen, LO og
FTF, Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF), Vejle Kommune, Rådet for Etniske
Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR, Viborg Kommune.
Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening
og Rigsrevisionen har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget.
Af ikke-hørte myndigheder og organisationer har følgende indsendt høringssvar:
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Ran-
ders Kommune.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15
L 198 Bilag 1
Offentligt
2
De modtagne høringssvar vedlægges.
Indhold
1. Generelle bemærkninger
2. Tidlig afklaring og grundig visitation
2.1. Overdragelse af informationer fra asylsystemet til kommune
2.2. Afdækning af asylansøgeres helbredsmæssige forhold i asylfasen
2.3. Tidlig kompetenceafklaring
2.4. Oversættelse af uddannelsespapirer
2.5. Afdækning af udlændingens psykiske og fysiske helbred
2.6. Indplacering i visitationskategori og ydelse
3. Indsatsen i integrationsprogrammet
3.1. Unge under 30 år uden uddannelse skal have en kontinuerlig virksom-
hedsrettet indsats, der sigter mod uddannelse
3.2. Sammenhængen mellem SU-reglerne og lovforslagets intentioner
3.3. Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede tilbud
3.4. Virksomhedspraktik og forskelsbehandlingsloven
3.5. Etablering af virksomhedsrettede pladser
3.6. Nytteindsats tilføjes tilbudsviften i integrationsprogrammet
3.7. 37-timers kravet erstattes af en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats
3.8. Virksomhedsrettede indsatser i kombination med danskuddannelse
3.9. Mulighed for opkvalificering og vejledning
3.10. Mulighed for højskoleophold
3.11. En helhedsorienteret integrationsindsats
4. Styrket indsats efter det første år med personlig job- eller uddannel-
sesformidler
4.1. Personlig jobformidler og personlig uddannelsesformidler
4.2. Rehabiliteringsteams
4.3. Koordinerende sagsbehandler
5. Regelforenkling af planer
5.1. Integrationskontrakten udgår og erstattes af ”Min Plan”
5.2. Erklæringen om integration og aktivt medborgerskab
6. Målretning af resultattilskuddene
7. Harmonisering af regler i den generelle indsats
7.1. Ret til koordinerende sagsbehandler som i den generelle indsats
7.2. Harmonisering af regler om uddannelseshjælp efter reglerne i kontant-
hjælpssystemet
7.3. Befordringsgodtgørelse
7.4. Rimelighedskravet ved løntilskudsansættelser
8. Lovforslagets konsekvenser for frikommuneforsøgene
9. Forholdet til persondataloven
10. Overgangsbestemmelser og ikrafttrædelse
11. Elementer i lovudkastet, der ikke følger eksplicit af udspillet
11.1 Opfølgning på kontaktforløbet
11.2 Digital kommunikation / NemID
12. Økonomiske og administrative konsekvenser
3
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, der så vidt muligt er struktureret
efter processen i det op til treårige integrationsprogram. Under hvert emneområde
angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesministe-
riets kommentar hertil.
Det er ikke udarbejdet kommentarer til bemærkninger, der ikke direkte vedrører
lovforslaget.
Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,
er det anført under bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer.
1. Generelle bemærkninger
Der er generel opbakning til, at flygtninge og indvandrede skal hurtigere i beskæf-
tigelse. Bemærkningerne er overvejende positive over for forslagets formål, der gi-
ver målgruppen samme muligheder som andre for at komme i uddannelse eller be-
skæftigelse.
AOF Danmark bakker op om lovforslagets intentioner om at få flygtninge og ind-
vandrere hurtigere i beskæftigelse.
Arbejdsgiversiden i BER (DA og Lederne) roser det virksomhedsrettede initiativ,
men mener dog ikke, at udspillet kan løse den udfordring, som det er at få flere
flygtninge i job på grund af det høje niveau for forsørgelse.
Børne- og Kulturforeningen anerkender kommunernes forpligtelse til at have fokus
på den samlede families forhold og behov, herunder også hos børn, så senere inte-
grationsproblemer forebygges.
Danmarks Vejlederforening er overordnet positiv overfor, at formålet med lov-
forslaget er at give flygtninge og familiesammenførte samme muligheder som an-
dre grupper for at komme i uddannelse eller beskæftigelse.
Dansk Flygtningehjælp er positiv over for intentionen om at sikre en mere fokuse-
ret beskæftigelsesindsats for nyankommne flygtninge og deler ønsket om at få
styrket den virksomhedsrettede indsats i den 3-årige integrationsperiode, herunder
også en særlig virksomhedsrettet indsats for de udsatte. Dansk Flygtningehjælp un-
derstreger, at et stærkere beskæftigelsesfokus ikke må blive på bekostning af
danskundervisning, da gode danskfærdigheder har betydning for flygtninges mu-
lighed for at opnå lige rettigheder og deltage som aktive borgere i samfundslivet.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og Op-
lysningsforbundenes Fællesråd (OF) er positive over for forslagets bestræbelse på
at skabe øget ligestilling blandt alle bosiddende i Danmark med samme ret og pligt
til deltagelse i indsatser med henblik på job og uddannelse. DFS, DOF og OF er
enige i, at fokus på virksomhedsrettede indsatser i arbejdsfællesskaber og videre
uddannelse i uddannelsesmiljøer vil gavne nytilkomne til Danmark.
Dansk Socialrådgiverforening (DS) bemærker, at den styrkede indsats, som der
lægges op til i lovgivningen, tjener sig selv hjem på sigt, men at der i starten vil
være behov for flere ressourcer, hvis indsatsen skal leve op til loven og være ef-
4
fektfuld. Dansk Socialrådgiverforening mener, at der er mange gode tiltag i lov-
forslaget, men at det ikke medfører en regelforenkling generelt, idet der er mange
detaljerede proceskrav. Dansk Socialrådgiverforening anfægter 1. juli 2015 som
ikrafttrædelsesdato, da det vil være svært at nå at indgå de nødvendige aftaler med
virksomheder.
Danske Handicaporganisationer (DH) støtter principielt, at civilsamfundet inddra-
ges mere aktivt. DH bemærker, at omfanget, typen og konsekvenserne af funkti-
onsnedsættelser ofte er anderledes for personer med anden etnisk baggrund end for
etniske danskere, herunder er der f.eks. en overrepræsentation af traumer blandt
flygtninge. Denne sammenhæng skal der være opmærksomhed på, særligt i lyset af
de foreslåede skærpede krav.
DDS - De Danske Sprogcentre støtter lovforslagets overordnede intentioner og
formål om at få flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse og dermed op-
nå selvforsørgelse. DDS - De Danske Sprogcentre foreslår, at det i loven præcise-
res, at det er i samspillet og koordinationen mellem den beskæftigelsesrettede ind-
sats og danskundervisningen, at udlændinge sikres en varig tilknytning til arbejds-
markedet.
Gentofte Kommune imødeser en harmonisering af reglerne inden for beskæftigel-
sesområdet. Gentofte Kommune mener, at de nye proceskrav medfører øgede ad-
ministrative omkostninger for kommunen.
Højskolerne tilslutter sig baggrunden for lovforslaget om, at flygtninge og familie-
sammenført ikke skal gøres til klienter, og at aktivitet i fællesskab med andre kan
danne god baggrund for at lære om det danske samfund og for at lære sproget. Høj-
skolerne finder, at det relativt snævre fokus på virksomhedsrettede forløb og nytte-
jobs kan gøre det vanskeligt for flygtninge i integrationsforløbet at få gavn af et
højskoleophold, særligt det første år.
KL er enig i regeringens ambitioner om, at flere flygtninge og familiesammenførte
skal have et arbejde, og at vejen til arbejdsmarkedet går gennem virksomhedsrette-
de tilbud. KL bakker op om ønsket om et øget fokus på hurtigere afklaring af kom-
petencer og erhvervserfaring. KL mener, at forslaget vil forøge bureaukratiet i form
af nye regler og proceskrav.
LO og FTF er overordnet enige i de foreslåede lovændringer og støtter målsætnin-
gen om en tidligere og hurtigere indsats over for flygtninge og familiesammenførte.
LO og FTF er enige i lovforslagets bestemmelser om en mere virksomhedsrettet
indsats og en bedre udnyttelse af de kompetencer, som flygtninge og familiesam-
menførte medbringer.
Randers Kommune bemærker, at der er tale om flere rigtig gode initiativer, speci-
elt fokus på at få unge op til 30 år i uddannelse, beskæftigelse til borgere over 30 år
samt øget brug af virksomhedspraktik, hvilket harmonerer med reglerne i for-
hold til beskæftigelsesindsatserne. Randers Kommune mener, at de skønnede mer-
udgifter er urealistisk lave.
Røde Kors støtter intentionen om, at flere flygtninge og familiesammenførte skal
have en uddannelse og være i beskæftigelse. Røde Kors støtter lovforslagets forsøg
5
på i højere grad at harmonisere systemerne for denne gruppe og den generelle be-
skæftigelsesindsats.
Rådet for Etniske Minoriteter bakker op om det klare beskæftigelsesrettede sigte,
der understreger vigtigheden af netop dette element i integrationen af etniske mino-
riteter i Danmark.
Uddannelsesforbundet finder, at intentionen i integrationsloven om, at danskud-
dannelsestilbuddet i ”videst muligt omfang kombineres med den virksomhedsrette-
de indsats”, er positivt.
UNCHR byder de mange positive aspekter i lovforslaget velkomne herunder tidlig
kompetenceafklaring, muligheden for at kombinere sprogundervisning med be-
skæftigelse og en styrket inddragelse af nyankommne flygtninge i det lokale civil-
samfund.
Vejle Kommune bakker op om det jobrettede integrationsprogram med det formål,
at flygtninge og indvandrere kommer hurtigere i beskæftigelse. Vejle Kommune er
enig i, at vejen dertil er via en individuel job-, virksomheds- og uddannelsesrettet
indsats kombineret med danskundervisning. Vejle Kommune konstaterer, at lov-
forslaget på andre områder på trods af intentionerne, modarbejder frikommunetan-
kerne, hvor fokus er på mindre proceskrav og bureaukrati.
Viborg Kommune mener, at intentionerne med forslaget om en langt mere jobrettet
integrationsindsats, forenklingen med en plan ”Min Plan” samt harmoniseringen
med kontanthjælpsområdet med uddannelsespålæg og uddannelseshjælp passer ind
i intentionerne med frikommuneforsøget i Viborg, hvor de ønsker forenkling og
harmonisering på tværs af målgrupper.
2. Tidlig afklaring og grundig visitation
2.1. Overdragelse af informationer fra asylsystemet til kommune
Røde Kors anfører, at en god overgivelse fra asylcenter til kommune er afgørende
for at sikre en effektiv og god tidlig afklaring og visitation. Røde Kors henstiller, at
dette sammentænkes med regeringens intentioner om at udnytte ventetiden mellem
meddelt opholdstilladelse og placering i en kommune bedre, herunder at der sikres
en mere effektiv opsamling og overdragelse af informationer om den enkelte flygt-
ning fra asylcenter til kommune, og at denne viden også bruges i beslutning om vi-
sitering til en kommune, hvor den enkelte flygtning har mulighed for at bruge sine
kompetencer.
Kommentar:
Det kan oplyses, at det indgår i regeringens integrationsudspil ”Alle skal bidrage”
(marts 2015), at der netop tages initiativ til at sikre en mere effektiv opsamling og
systematisk overdragelse af informationer om den enkelte flygtnings baggrund og
situation fra asylsystemet til kommunen. Videregivelse af oplysninger vil fortsat ske
efter udlændingens forudgående samtykke. Initiativet skal ses i sammenhæng med
initiativet om at afdække forbedringsmuligheder for visitationen af den enkelte
flygtning til en bestemt kommune.
6
2.2. Afdækning af asylansøgeres helbredsmæssige forhold i asylfasen
Rådet for Etniske Minoriteter (REM) anfører, at den hurtige kompetencevurdering
i kommunerne med fordel kan suppleres med en hurtig helbredsmæssig afklaring af
de nyankomne flygtninge, så ventetiden på asylcentrene bruges bedre.
Røde Kors mener, at en afklaring af eventulle traumer og påvirkningen heraf er
væsentlig i forhold til den videre tilrettelæggelse af en beskæftigelsesrettede ind-
sats.
Danske Handicaporganisationer (DH) anbefaler, at helbredsvurderingen fremryk-
kes og påbegyndes allerede ved modtagelsen af personen. Det skal ifølge DH sikre,
at flygtninge eller indvandrere med funktionsnedsættelse eller sygdom ikke tvinges
i nyttejob eller anden beskæftigelsesrettet indsats, fordi den tidlige indsats iværk-
sættes, inden der foreligger en helbredsvurdering.
Kommentarer:
Det kan oplyses, at der i asylfasen allerede i dag sker en vis afdækning af asylan-
søgeres helbredsmæssige forhold. Disse oplysninger kan med udlændingens sam-
tykke videregives til den kommune, der skal overtage integrationsansvaret og inte-
grationsopgaven for de asylansøgere, som meddeles opholdstilladelse. Praksis for
videregivelse af sundhedsmæssige oplysninger fra asylcentersystemet til kommu-
nerne har vist sig ret uensartet. På den baggrund indgår det i regeringens integra-
tionsudspil, at der tages initiativ til at sikre en mere effektiv opsamling og systema-
tisk overdragelse af informationer om den enkelte flygtnings baggrund og situation
fra asylsystemet til kommunen. Videregivelse af oplysninger vil fortsat ske efter ud-
lændingens forudgående samtykke.
2.3. Tidlig kompetenceafklaring
Arbejdsgiversiden i BER finder det fornuftigt, at regeringen stiller krav om straks-
afklaring af medbragte kompetencer, men at det udvander forslaget, at kommuner-
ne skal vurdere, om det er relevant at foretage afdækningen. Som minimum bør det
være klart, hvilke situationer det ikke er relevant i.
Kommentar:
Styrelsen for Videregående Uddannelse vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt,
at kommunerne - udover de tilfælde, hvor den pågældende hverken har uddannel-
sesbaggrund eller erhvervsevne - foretager et konkret skøn af relevansen for der-
ved at give så mange flygtninge eller familiesammenførte udlændinge som muligt
potentielt adgang til at få foretaget en straksafklaring af medbragte kompetencer
med henblik på integration via uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet.
Randers Kommune ønsker en nærmere definition eller eventuelle retningslinjer for,
hvornår det er relevant at foretage en generel kompetenceafklaring i henhold til
lovforslagets punkt 12, § 16 a, stk. 5, nr. 2.
Kommentar:
7
I henhold til forslaget skal kommunen inden for de første 3 måneder foretage en
generel kompetenceafklaring. Alle deltagere i integrationsprogrammet skal, hvor
det vurderes at være relevant, have tilbudt en formel vurdering af medbragte ud-
dannelseskvalifikationer eller en realkompetencevurdering i uddannelsessystemet,
forudsat de opfylder de gældende adgangskrav herfor.
Kommunen kan i forbindelse med den generelle kompetenceafklaring vælge mellem
tre spor:
 Udlændinge uden uddannelse og uden erhvervserfaring: Kommunen tilrette-
lægger selv model for den nytilkomnes videre kompetenceforløb.
 Ufaglært eller udlændinge med erhvervserfaring: Formel realkompetencevur-
dering i uddannelsessystemet i forhold til en relevant uddannelse som f.eks. ar-
bejdsmarkedsuddannelse eller erhvervsuddannelse, forudsat at den pågældende
opfylder de gældende betingelser for at opnå en sådan vurdering.
 Udlændinge med relevant medbragt uddannelse: Tilbud om formel vurdering af
medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til reglerne i lov om vurdering
af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. hos Styrelsen for Videregående
Uddannelser.
Kommunen skal således i alle tilfælde gennemføre en generel kompetenceafklaring.
Det er alene i forhold til den formelle vurdering af medbragte uddannelseskvalifi-
kationer og til realkompetencevurderingen i uddannelsessystemet, at kommunen
kan indlægge en relevansbetragtning.
2.4. Oversættelse af uddannelsespapirer
Randers Kommune bemærker, at initiativet om en fast track-vurdering af medbrag-
te uddannelseskvalifikationer i Styrelsen for Videregående Uddannelser er et godt
initiativ, men spørger, hvem der skal betale for oversættelse af uddannelsespapirer-
ne, og hvis dette påhviler jobcentrene, hvilken lovbestemmelse det skal bevilges ef-
ter.
KL ønsker en præcisering af, hvorledes udgiften til oversættelse af udlændingens
medbragte dokumentation for uddannelse og/eller erhvervserfaring afholdes i for-
bindelse med den hurtigere og mere grundige kompetenceafklaring.
Kommentar:
Udgifterne til oversættelse afholdes af asylcentre og kommuner, sådan som det og-
så er tilfældet i dag. Der henvises til pkt. 12 i dette høringsnotat om lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser.
Fast track-ordningen er tænkt som et smidigt tilbud til aktører i asylsystemet og de
integrationsansvarlige sagsbehandlere i kommunerne med henblik på at tilveje-
bringe en hurtig afklaring og vurdering af medbragte uddannelser, jf. omtalen i
lovforslaget af elementer fra regeringsudspillet, som ikke indgår i lovforslaget. I
nogle tilfælde vil der være behov for at få en oversættelse af uddannelsesdokumen-
terne, og i andre tilfælde vil en fast track-vurdering kunne ske alene på baggrund
af ikke-oversatte uddannelsesdokumenter. Fast track-ordningen er en hjælp til, at
den enkelte integrationsaktør kan fastlægge et integrationsforløb med udgangs-
punkt i blandt andet den medbragte formelle uddannelse.
8
Efter § 16 a, stk. 5, nr. 2, litra a, i udkast til forslag om ændring af integrationslo-
ven m.v. skal kommunalbestyrelsen senest tre måneder efter at have overtaget an-
svaret for en flygtning eller familiesammenført udlænding, som modtager kontant-
eller uddannelseshjælp, have foretaget en generel kompetenceafklaring og i det
omfang hvor det vurderes relevant, skal kommunalbestyrelsen have tilbudt udlæn-
dingen en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til
reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Med
hjemmel i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. er der i
bekendtgørelse om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fast-
sat krav om, at der ved dokumenter, der ikke er udfærdiget på dansk, norsk, svensk,
engelsk, fransk eller tysk, skal være vedlagt en oversættelse til ét af disse sprog.
2.5. Afdækning af udlændingens psykiske og fysiske helbred
Dansk Flygtningehjælp anfører, at de foreslåede skærpede procedurekrav med rela-
tivt korte tidsfrister på visitering og iværksættelse af virksomhedstilbud stiller krav
om hurtig progression i indsatsen, hvilket vil forudsætte, at den indledende hel-
bredsundersøgelse efter integrationsloven rent faktisk bliver foretaget hurtigt og så-
ledes af 3 måneders-fristen overholdes. Herudover forudsættes det, at der er den
fornødne behandlingskapacitet i forhold til gruppen af traumatiserede flygtninge.
Kommentar:
Det er væsentligt for tilrettelæggelse af den rette integrationsindsats, at nye flygt-
ninges helbredsforhold afdækkes så tidligt som muligt. Det er netop baggrunden
for, at kommunerne efter gældende regler skal tilbyde nye flygtninge og familie-
sammenførte en helbredsmæssige vurdering hos en læge snarest muligt og inden 3
måneder efter overtagelse af integrationsansvaret. Det indebærer dog ikke, at den
helbredsmæssige vurdering skal være gennemført inden for tre måneder, men det
er sigtet, at afdækningen af udlændingens psykiske og fysiske helbred skal ske tid-
ligst muligt. I det omfang den helbredsmæssige vurdering foreligger tidligere, vil
oplysninger herfra med udlændingens samtykke være relevante at inddrage ved til-
rettelæggelse af integrationsindsatsen, herunder også den beskæftigelsesrettede del
af indsatsen.
I det omfang, at resultatet af den helbredsmæssige vurdering derimod først forelig-
ger på et senere tidspunkt, vil relevante dele heraf med udlændingens samtykke
indgå i det videre kontaktforløb om integrationsprogrammet. Det bemærkes ende-
ligt, at tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering hos en læge er et stående tilbud,
hvilket betyder, at en udlænding, som i første omgang har afvist tilbuddet, efterføl-
gende kan tage imod tilbuddet inden for den treårige introduktionsperiode. I så-
danne tilfælde, hvor helbredsvurderingen først iværksættes på et senere tidspunkt,
vil det ligeledes være relevant med udlændingens samtykke at inddrage resultatet
af helbredsvurderingen ved tilrettelæggelse eller justering af integrationsindsatsen.
I forhold til behandlingsmuligheder for traumatiserede flygtninge kan det oplyses,
at den nærmere udredning og behandling, som en helbredsmæssig vurdering måtte
give anledning til skal adresseres i sundhedsvæsenet i regi af regionerne.
2.6. Indplacering i visitationskategori og ydelse
9
Dansk Socialrådgiverforening skriver, at visitationen er afgørende for forsørgelses-
niveauet og får stor betydning for, hvilken indsats den enkelte tilbydes, hvorfor det
er afgørende, at der bliver stillet krav om, at den grundige visitation foretages af
personale med socialfaglige kompetencer jf. forslaget til § 16 a stk. 9, hvor det
fremgår, at ”beskæftigelsesministeren fremsætter regler, om hvordan jobcentret
skal foretage vurdering af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge,
herunder regler om visitation”.
Randers Kommune udtrykker bekymring over, hvordan jobcentrene fra starten skal
kunne vurdere, hvorvidt de nytilkomne udlændinge har en kompetencegivende ud-
dannelse med fra deres hjemland og dermed kunnet træffe sikker afgørelse i for-
hold til at sikre, at de nytilkomne visiteres til den rette ydelse. Jobcentrene bemær-
ker tillige, at mange unge udlændinge er aktivitetsparate alene på grund af sprog-
mæssige barrierer, da det normalt tager 2½-3 år, før danskuddannelsen er gennem-
ført, og dette eksamensbevis er på mange uddannelser et adgangskrav. De unge vil
derfor ikke kunne målgruppeindplaceres som uddannelsesparate, før et godt stykke
tid i integrationsprogrammet, da de ikke vil have de nødvendige kompetencer til at
starte en ordinær uddannelse.
I stedet for at denne gruppe af aktivitetsparate skal have behandlet deres sag i reha-
biliteringsteamet foreslår jobcentrene, at der eventuelt skal kunne skelnes mellem
sprogmæssige barrierer og barrierer, der vedrører helbred, sociale forhold mv.
Kommentar:
Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der opfylder betingel-
serne for kontant- eller uddannelseshjælp, skal igennem en grundige visitations-
proces, der skal medvirke til at sikre, at den enkelte får den rette indsats og den
rette ydelse fra start. Med henblik på at bistå kommunerne med en hurtig afklaring
af den nytilkomnes kompetencer, er der i udspillet lagt op til, at der indføres en fast
track-vurdering hos Styrelsen for Videregående Uddannelser, som muliggør en
hurtig vurdering af nytilkomne flygtninge og familiesammenførtes medbragte ud-
dannelse (maks. 2 til 3 uger). Fast track-vurderingen kan følges op af en ordinær
individuel vurdering, hvor også ægtheden af eksamensbeviser verificeres, og hvor
der udstedes et vurderingsbrev som en myndighedsafgørelse til flygtningen eller
den familiesammenførte.
En stor del af de unge nytilkomne udlændinge, der kommer til Danmark, formodes
imidlertid at have komplekse sociale-, faglige- eller helbredsmæssige barrierer,
der bevirker, at de har brug for hjælp og støtte til at udvikle deres kompetencer for
på sigt at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse.
3. Indsatsen i det jobrettede integrationsprogram
3.1. Unge under 30 år uden uddannelse skal have en kontinuerlig virksomhedsret-
tet indsats, der sigter mod uddannelse
Randers Kommune undrer sig over, at unge, der skal have et uddannelsespålæg,
skal have en beskæftigelsesrettet indsats i henhold til § 16 a, stk. 5, nr. 3, da det i
visse tilfælde er behov for andet end blot praktikker. I de tilfælde hvor den pågæl-
dende er bekendt og afklaret i forhold til uddannelsesmålet, kan en anden indsats
10
f.eks. skolekompenserende fag, studieteknikker, der kan klæde vedkommende på
til at gennemføre uddannelsen, være mere relevant at igangsætte end et virksom-
hedsrettet tilbud.
Randers Kommune anfører endvidere, at en uddannelsesrettet indsats, der kan føre
til, at den enkelte går fra ufaglært til faglært, også er relevant i forhold til borgere
fyldt 30 år, da det stiller dem bedre i forhold til varig fast beskæftigelse.
Kommentar:
Efter den foreslåede § 23 a, stk. 6, er der mulighed for, at bl.a. udlændinge, som er
fyldt 30 år, efter en konkret vurdering kan få tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring i form af en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Forslaget er
i det store og hele en videreførelse af den hidtidige bestemmelse i § 23 a.
Lovforslaget udelukker heller ikke, at der fortsat efter behov under redskabet vej-
ledning og opkvalificering kan gives tilbud om ørige former for uddannelsesrettede
indsatser, som f.eks. forbedrer en udlændings muligheder for at gennemføre en ud-
dannelse på ordinære vilkår. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til Dansk
Flygtningehjælp.
Dansk Flygtningehjælp er positiv over for, at uddannelsespålægget udvides til
flygtninge mellem 25 og 30 år og retten til koordinerende sagsbehandler for aktivi-
tetsparate. Dansk Flygtningehjælp finder dog, at både visiteringen og tilrettelæg-
gelsen af indsatsen bør tage udgangspunkt i unge flygtninges særlige forudsætnin-
ger, idet disse forudsætninger på en række punkter adskiller sig fra de forudsætnin-
ger, andre unge, som omfattes af reglerne om uddannelseshjælp og uddannelsespå-
læg, har. De vurderer, at hovedparten må forventes at visiteres som aktivitetsparate
ved første samtale på grund af sproglige barrierer, problemer ud over ledighed og
et fagligt efterslæb på skolekompetencer på grund af afbrudt skolegang under for-
følgelse og flugt. På den baggrund bør den uddannelsesrettede indsats udover
dansk også rumme indhentning af skoleefterslæb og forskellige former for brobyg-
ningsforløb til uddannelse.
Kommentar:
Ligesom for unge under den generelle beskæftigelsesindsats skal målet for unge
udlændinge, som har fået et uddannelsespålæg, være ordinær uddannelse. De skal
derfor stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Kravet om del-
tagelse i virksomhedsrettede tilbud betyder for disse unge, at der skal findes et
virksomhedsrettet tilbud, som hjælper den enkelte med at blive afklaret omkring si-
ne egne ønsker til uddannelse, og som understøtter uddannelsesvalget. Det virk-
somhedsrettede tilbud skal således give den unge erfaringer og en arbejdsidentitet
inden for det arbejdsområde, som uddannelsen er rettet imod. For en ung, der
f.eks. har et ønske om at arbejde med børn, kunne et passende tilbud være virk-
somhedspraktik i en børnehave.
Hertil kommer, at der med lovforslaget fortsat efter behov kan gives tilbud efter
redskabet vejledning og opkvalificering, f.eks. når det vurderes, at dette vil kunne
gøre en udlænding i stand til at gennemføre en uddannelse. Sådanne tilbud vil for
det første kunne gives i de perioder, hvor der ikke foregår virksomhedsrettede til-
bud, idet der er mulighed for op til 4 ugers pause imellem de virksomhedsrettede
11
tilbud. For det andet vil det også kunne gives i perioder, hvor der forekommer virk-
somhedsrettede tilbud, idet tilbuddene vil kunne gives i kombination.
3.2. Sammenhængen mellem SU reglerne og lovforslagets intentioner
KL bemærker, at SU-reglerne er skruet sådan sammen, at man skal have opholdt
sig i Danmark i to år, før man kan blive berettiget til SU. KL opfordrer til, at der
kigges nærmere på sammenhængen mellem SU reglerne og lovforslagets intentio-
ner.
Kommentar:
Styrelsen for Videregående Uddannelser har oplyst, at alle udenlandske statsbor-
gere er berettiget til at modtage SU, hvis de er omfattet af § 2, stk. 2, (flygtninge)
eller § 2, stk. 3, (familiesammenførte udlændinge) i integrationsloven. Dette frem-
går af § 9 stk. 1, nr. 3, i SU-bekendtgørelsen. En henvisning hertil vil blive indar-
bejdet i bemærkningerne til lovforslaget.
3.3. Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede tilbud
Dansk Flygtningehjælp, LO og FTF finder det positivt, at der kan etableres et virk-
somhedsrettet forforløb for de flygtninge og familiesammenførte, som ikke er i
stand til at deltage i de almindelige beskæftigelsesrettede tilbud.
Randers Kommune finder, at der som målgruppe for særligt tilrettelagte virksom-
hedsrettede forløb med fordel kan tilføjes jobparate samt uddannelsesparate, da en
opstartsindsats ligeledes kan være gavnlig for denne målgruppe som for aktivitets-
parate i forhold til at lære for eksempel specifikke emner vedrørende det danske
arbejdsmarked.
KL er enig i behovet for en styrket virksomhedsvendt indsats og mener, at samar-
bejdet med virksomhederne skal være så smidigt og overskueligt som muligt. Der-
for mener KL, at det er uhensigtsmæssigt at opfinde et nyt såkaldt forforløb til et
virksomhedsrettet tilbud.
Kommentar:
Det særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb retter sig mod aktivitetsparate
kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke er i stand til at deltage i et
tilbud om virksomhedspraktik, nyttejob eller ansættelse med løntilskud, og som der-
for som første tilbud i indsatsen har brug for et forløb, som gør personen i stand til
efterfølgende at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Forløbet skal motivere og
hjælpe den enkelte til at finde og fastholde en efterfølgende plads på en virksomhed
og kan fx bestå af introduktion til opgaverne, matchning med og kontakt til virk-
somhed og hjælp til fastholdelse i starten af forløbet.
Der er således tale om et første tilbud i indsatsen, hvor udlændingen i 3 måneder
deltager i et forløb, som skal gøre personen i stand til at deltage i et målrettet virk-
somhedsrettet tilbud.
12
3.4. Virksomhedspraktik og forskelsbehandlingsloven
Arbejdsgiversiden i BER (DA) bemærker, at forskelsbehandlingsloven er en barrie-
re for ansættelse af flygtninge/indvandrere med nedsat arbejdsevne. DA foreslår
bl.a., at virksomhedspraktik ikke skal være omfattet af lovgivningen om forskels-
behandling, og at reglerne om virksomhedspraktik ikke skal henvise til forskelsbe-
handlingsloven, da hensigten med virksomhedspraktik ikke er at etablere et egent-
ligt ansættelsesforhold.
Kommentar:
Hensigten med virksomhedspraktik er, at den ledige får et midlertidigt ophold på
en virksomhed med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale
eller sproglige kompetencer eller at afklare beskæftigelsesmål. Virksomhedspraktik
gives således ikke med henblik på at etablere et egentligt ansættelsesforhold. Med
forskelsbehandlingsloven implementeres EU-direktiv nr. 78 af 27. november 2000
om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse
og erhverv, der i artikel 23 omfatter adgang til alle typer af og niveauer for er-
hvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og om-
skoling, herunder praktisk arbejdserfaring i både den offentlige og den private sek-
tor. Det er på den baggrund ikke muligt at undtage virksomhedspraktik fra regler-
ne i forskelsbehandlingsloven.
3.5. Etablering af virksomhedsrettede pladser
Med integrationsudspillet lægges op til øget brug af virksomhedsrettet indsats,
hvilket forudsætter et behov for at øge antallet af virksomhedsrettede pladser.
Dansk Flygtningehjælp og KL formoder, at det bliver en stor opgave at tilvejebrin-
ge ekstra virksomhedspladser, og anfører, at det skal være attraktivt for virksomhe-
derne at indgå i samarbejde med kommuner om at etablere virksomhedspladser.
Arbejdsgiversiden i BER efterlyser, at det sikres, at virksomhedsambassadørerne
ikke bare servicerer virksomheder med flygtninge/indvandrere, men indgår i en
koordineret service overfor virksomhederne. Arbejdsgiversiden finder, at udspillet
mangler et forslag, der sikrer, at der er en indgang for virksomhederne til jobcen-
tret.
Kommentarer:
Det er en central opgave for kommunerne at sikre et koordineret kontakt og et godt
samarbejde mellem kommunerne og de lokale virksomheder. Det kræver blandt
andet et højt serviceniveau over for de lokale virksomheder, herunder tæt kontakt
med de virksomheder, der har brug for det, og god intern koordinering i jobcente-
ret.
En analyse fra DAMVAD fra 2015 af drivkræfter og barriere for den virksomheds-
rettede indsats peger overordnet på, at mange virksomheder er villige til
at bidrage til, at de ikke-arbejdsmarkedsparate får en virksomhedsplads. Tilsva-
rende viser SFI’s undersøgelse fra 2013 (Virksomheders sociale engagement), at
små virksomheder gerne vil yde social indsats for at ansætte og fastholde folk på
særlige vilkår, f.eks. i fleksjob, men at de mangler viden på området.
13
Tal fra Jobindsats.dk viser, at der er stor kommunal variation i, hvor stor en andel
af kontanthjælpsmodtagerne i integrationsprogrammet, der får en virksomhedsret-
tet indsats. En lang række kommuner bruger således fx ikke løntilskud som aktivt
tilbud til deltagere i integrationsprogrammet. I de fem kommuner, hvor den største
del af kontanthjælpsmodtagerne i integrationsprogrammet har været i løntilskud,
har over 15 pct. fået denne type indsats.
I de fem kommuner, der i højst omfang bruger virksomhedspraktik som tilbud til
kontanthjælpsmodtagere i integrationsprogrammet, har over 40 pct. af gruppen
været i virksomhedspraktik, mens de fem kommuner, der i lavest omfang bruger
indsatsen, har under 5 pct. været i virksomhedspraktik.
Potentialet for mere virksomhedsrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere i inte-
grationsprogrammet vil således kunne udnyttes bedre, hvis de kommuner, der bru-
ger virksomhedsrettede indsatser i mindst omfang, begynder at bruge denne type
indsats i samme omfang som de kommuner, der bruger indsatsen mest.
Erfaringen fra reformen af førtidspension og fleksjob er også, at det med en styrket
opsøgende virksomhedsindsats i form af særligt uddannede fleksjobambassadører
rent faktisk er muligt at øge antallet af fleksjob for borgere med en nedsat arbejds-
evne betydeligt. F.eks. er op imod 10.000 blevet ansat i fleksjob i 10 timer om ugen
eller mindre siden reformens ikrafttrædelse den 1. januar 2013.
3.6. Nytteindsats tilføjes tilbudsviften i integrationsprogrammet
Røde Kors finder det positivt, at nytteindsats tilføjes som redskab i integrations-
programmet, men bemærker, at indsatsen i videst mulige omfang bør tilrettelægges
ud fra den enkeltes flygtnings fremtidige beskæftigelses- eller uddannelsesønsker
og muligheder samt understøtte flygtningens mulighed for at opøve danskkundska-
ber. I tråd hermed efterlyser Dansk Socialrådgiverforening, at det tydeliggøres, at
nytteindsatsen bør have et arbejdsmæssigt sigte, som enten peger på et kompeten-
celøft eller på en mulighed for et fremtidigt ordinært arbejde, samt at formålet med
indsatsen er, nemlig at personen skal indgå i et almindelig arbejdsfælleskab.
LO og FTF samt Dansk Socialrådgiverforening udtrykker bekymring for, at nytte-
indsats skal indgå i tilbudsviften til flygtninge og familiesammenførte. Nytteindsats
har efter parternes opfattelse ingen integrationsværdi, da indsatsen udelukkende har
til formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.
KL er af den overbevisning, at nytteindsats er udviklet til en anden og stærkere
målgruppe end flygtninge og familiesammenførte, ligesom KL finder, at indsatsen
ikke har det opkvalificerende sigte, som integrationslovens målgruppe har behov
for. KL mener desuden, at kommunerne har nået grænsen for, hvor stort et socialt
ansvar, de kan tage, og finder, at opgaven skal løftes af alle arbejdsgivere. KL me-
ner, at kommunerne som arbejdsgivere må sikres kompensation for de merudgifter,
som ordningen med nytteindsats medfører.
14
Kommentar:
Efter forslaget skal udlændinge, som er omfattet af integrationsprogrammet og
modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, kunne få tilbud om nytteindsats ef-
ter de regler, som gælder i den generelle beskæftigelsesindsats. Målgruppen for
nytteindsats er primært personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afven-
ter at påbegynde en uddannelse eller et job. Med lovforslaget ændres ikke på for-
målet med nytteindsats, og det er fortsat rettet mod de stærkeste ledige, hvorfor der
i lovforslaget er regnet med et begrænset antal deltagere i nytteindsats under inte-
grationsprogrammet. For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af forslaget
for kommunerne henvises til afsnit om de økonomiske og administrative konsekven-
ser.
3.7. 37-timers kravet erstattes af en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats
Dansk Socialrådgiverforening hilser ophævelsen af § 17 i integrationsloven vel-
kommen (ophævelsen af kravet om 37 timers aktivering pr. uge inkl. forberedelse
til danskuddannelse), så integrationsprogrammet fremover bliver mere fleksibelt.
Arbejdsgiversiden i BER er uenig i, at kravet om, at integrationsprogrammet skal
bestå af 37 timer pr. uge, afskaffes. Arbejdsgiversiden finder, at det er nødvendigt
at stille krav til nytilkomne flygtninge, som matcher de vilkår, der er udbredte på
det danske arbejdsmarked.
Randers Kommune udtrykker ligeledes bekymring for afskaffelse af 37 timers kra-
vet, og for om flygtninge dermed kommer til at opleve mindre kontinuitet og stabi-
litet i integrationsforløbet.
Kommentar:
Ifølge den gældende § 17 i integrationsloven skal integrationsprogrammet for
flygtninge, der modtager tilbud, have en gennemsnitlig varighed på mindst 37 ti-
mer om ugen inkl. forberedelse til danskuddannelse m.v. I de gældende regler er
der til gengæld ikke krav om, hvor ofte ledige skal i tilbud og i hvilke typer af til-
bud.
Reglen afløses derfor af regler om, at der skal være en kontinuerlig virksomheds-
rettet indsats med højst 4 ugers pause imellem. Indsatsen skal kombineres med
danskuddannelse og vil kunne kombineres med øvrige tilbud, som de ledige har
behov for. Formålet er netop, at der skal opstå mere kontinuitet og stabilitet i inte-
grationsforløbet, og der er intet til hinder for, at ledige under integrationspro-
grammet fortsat får en indsats, der svarer til fuld tid.
3.8. Virksomhedsrettede indsatser i kombination med danskuddannelse
Arbejdsgiversiden i BER finder, der er behov for at ændre danskundervisningen og
stiller nogle forslag, som skal rette op på de uhensigtsmæssigheder, der er. Herun-
der forslag om, at fravær skal meldes til sprogudbyder og kommunen, at sprogud-
byderne løbende skal rapportere fravær til kommunen, som skal træffe afgørelse
om fraværet, at fraværet skal registreres i Jobindsats.dk, at statens refusion til
kommunernes udgifter på området skal sænkes, og at danskuddannelse bør opsplit-
tes, så de meget forskellige målgrupper har hver deres tilbud.
15
Dansk Flygtningehjælp foreslår, at fristen for, hvornår kommunerne senest skal
henvise den nytilkomne udlænding til danskuddannelse jf. § 21 i integrationsloven
fremrykkes til f.eks. 14 dage. Dansk Flygtningehjælp efterlyser overvejelser om til-
rettelæggelsen af danskundervisning efter integrationsperiodens udløb, således at
der også herefter skabes sammenhæng mellem dansktilegnelse og beskæftigelse.
Danmarks Vejlederforening gør opmærksom på, at det i § 20, stk. 8, ikke præcise-
res, hvilke sanktioner der kan blive tale om, hvis en udlænding ikke tilegner sig det
danske sprog systematisk og målrettet inden for den fastsatte tidsramme. Dansk
Socialrådgiverforening og Dansk Flygtningehjælp er kommet med en lignende be-
mærkning hertil.
Kommentar:
Bestemmelsen i § 20, stk. 8, er en videreførelse af gældende regler. Nærværende
lovforslag ændrer ikke ved de gældende sanktionsregler i kontanthjælpssystemet,
efter hvilke der kan sanktioneres, hvis en person uden rimelig grund undlader at
opfylde sin rådighedspligt. Udeblivelse fra et tilbud om danskuddannelse vil såle-
des kunne sanktioneres.
Ifølge bekendtgørelse nr. 628 af 19. juni 2012 om udarbejdelse af integrationskon-
trakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven, er konsekvensen af, at
danskprøver ikke er bestået, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilla-
delse eller opnåelse af dansk indfødsret.
Danskprøverne er koblet til opnåelse af rettigheder: Bestået Prøve i Dansk 1 (eller
prøve på tilsvarende niveau eller derover) knyttes til opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse (=permanent opholdstilladelse). Bestået Prøve i Dansk 2 (eller
prøve på tilsvarende niveau eller derover) knyttes til opnåelse af dansk indfødsret
(=dansk statsborgerskab). Bestået Studieprøven er det dansksproglige adgangs-
krav ved de fleste videregående uddannelser.
LO og FTF, De Danske Sprogcentre (DDS) og AOF Danmark foreslår, at det i lo-
ven præciseres, at det er i samspillet og koordination mellem den beskæftigelsesret-
tede indsats og danskundervisningen, at udlændingen sikres en varig tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors fremhæver, at det bør sikres, at det faglige
og differentierede niveau for den enkeltes danskuddannelse bibeholdes ved under-
visning på virksomhederne og den højere prioritering af den virksomhedsrettede
indsats.
AOF Danmark og Uddannelsesforbundet bemærker, at placering af danskundervis-
ningen på virksomheder kan gøre det problematisk at sikre en undervisning, der
kan fungere i praksis. Uddannelsesforbundet henviser bl.a. til, at for at kunne give
et kvalitativt godt danskundervisningstilbud på en virksomhed kræver det, og at
virksomheden har faciliteter som egnede lokaler mv. til at gennemføre undervis-
ningen.
16
Kommentar:
Med lovforslaget ændres der ikke på kravene til og omfanget af danskuddannelsen
til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet.
Når der i udspillet og i lovforslaget ikke lægges op til en ændring i forhold til
danskuddannelsen, skyldes det, at tilbuddet om danskuddannelse allerede i dag er
meget fleksibelt og giver gode muligheder for at kombinere danskuddannelse med
beskæftigelse og ordinær uddannelse samt aktive tilbud jf. også danskuddannelses-
lovens § 2, stk. 7 og stk. 8.
De konkrete undervisningsforløb, herunder placeringen og omfanget af undervis-
ningen aftales mellem kommunen/jobcentret og den pågældende virksomhed.
3.9. Mulighed for vejledning og opkvalificering
Randers Kommune henviser til, at det af lovforslaget fremgår, at mange udlændin-
ge har erfaringer, som de kan og vil bruge, og de skal have afklaret, hvad deres ud-
dannelse og erhvervserfaring svarer til i Danmark, og om der for eksempel er be-
hov for et ekstra kursus, før de kan komme i job. Kommunen finder, at det vil give
god mening, hvis jobcentrene fik mulighed for at kunne tilbyde det, som den på-
gældende mangler for at komme i beskæftigelse, og synes derfor, at det ville være
hensigtsmæssigt at kunne anvende § 23 a (vejledning og opkvalificering) på alle
personkredse, herunder jobparate og på alle tidspunkter i forløbet.
Dansk Flygtningehjælp er positiv overfor forslaget omkring tidlig kompetenceaf-
klaring, men mener, at borgeren og det danske samfund kun kan drage nytte heraf,
såfremt muligheder for hurtig og fleksibel opkvalificering, supplerende uddannel-
sesforløb samt forskellige former for brobygningsforløb til videre uddannelse, styr-
kes.
Kommentar:
Efter lovforslaget skal flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som modta-
ger kontant- eller uddannelseshjælp, senest efter 3 måneder enten i virksomheds-
praktik, nytteindsat eller i løntilskudsjob eller i et særligt tilrettelagt virksomheds-
rettet forløb tilbud. Der er mulighed for op til 4 ugers pause mellem de virksom-
hedsrettede tilbud.
Der vil til udlændinge, der har behov for tilbud i form af vejledning og opkvalifice-
ring, kunne gives et sådan tilbud enten i perioder, hvor der ikke foregår virksom-
hedsrettede tilbud, eller i perioder med virksomhedsrettede tilbud, hvor disse kom-
bineres med vejledning og opkvalificering
Dansk Socialrådgiverforening bifalder, at der i § 23 a stk. 6, bliver mulighed for, at
udlændinge som er fyldt 30 år og udlændinge under 30 år, som er forsørgere, kan
få tilbud om vejledning og opkvalificering i form af kompetencegivende uddannel-
se, idet det er bevist, at uddannelse virker i forhold til at komme i varig beskæfti-
gelse. Det ligner efter Dansk Socialrådgiverforenings opfattelse meget revalide-
ring, men på kontanthjælpsydelse. Dansk Socialrådgiverforening ser helst, at reva-
lideringsordningen med tilhørende ydelse bliver brugt i stedet for, at der findes på
nye ordninger på et lavere forsørgelsesniveau.
17
Kommentar:
Bestemmelsen i den foreslåede § 23 a, stk. 6, svarer til den gældende § 23 a, stk. 6,
bortset fra at aldersgrænsen med forslaget ændres fra 25 år til 30 år, overens-
stemmende med, at aldersgrænsen for at være omfattet af uddannelsespålæg med
forslaget til § 16 a, stk. 3, også ændres fra 25 til 30 år, og bortset fra, at det er
præciseret i sidste pkt., at der maksimalt kan gives tilbud om en ordinær uddannel-
se på professionsbachelorniveau. Der er således ikke tale om en ny mulighed for at
få kompetencegivende uddannelse som vejledning og opkvalificering.
Lovforslaget ændrer heller ikke på mulighederne for at få revalidering efter be-
stemmelsen i integrationslovens § 16, stk. 8.
3.10. Mulighed for højskoleophold
Højskolerne bemærker, at den relativt snævre fokus på virksomhedsrettede forløb
og nyttejobs kan gøre det vanskeligt – og umuligt i det første år – for flygtninge i
integrationsforløbet at få gavn af et højskoleophold, der har vist sig som en god vej
for flygtninge og familiesammenførte til at få fodfæste i både uddannelsessystemet
og på arbejdsmarkedet.
Kommentarer:
Forslaget til § 16, stk. 5, nr. 3 og 4, hvorefter kommunen efter senest tre måneder
skal sørge for, at udlændingen har påbegyndt et tilbud i form af virksomhedsprak-
tik, nytteindsats, ansættelse med løntilskud eller et særligt tilrettelagt virksomheds-
rettet forløb er en fristregel, som ikke indskrænker kommunens muligheder for at
give tilbud efter lovens § 23 a.
For udlændinge, der har behov for højskoleophold, vil det derfor kunne besluttes,
at højskoleopholdet foregår i de perioder, hvor personen ikke er i et virksomheds-
rettet tilbud, eller at højskoleopholdet kombineres med et virksomhedsrettet tilbud,
således at personen under et højskoleophold tillige deltager nogle timer ugentligt i
virksomhedsrettede tilbud.
Lovforslaget udelukker således ikke kommunernes mulighed for at give højskole-
ophold efter en konkret vurdering. På baggrund af det indkomne høringssvar vil
det blive tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget.
3.11. En helhedsorienteret integrationsindsats
Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors bemærker, at den beskæftigelsesrettede inte-
gration ikke bør realiseres på bekostning af helhedsorienterede integrationstiltag.
Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at det, i og med at relativt flere blandt
lovforslagets målgrupper har en funktionsnedsættelse, skal fremgå eksplicit, at det
skal overvejes individuelt, om og i så fald hvilke handicapkompenserende ordnin-
ger, der ville være gavnlige at tilbyde i forbindelse med virksomhedsrettede tilbud.
18
Kommentar:
Det virksomhedsrettede integrationsprogram indgår som en integreret del af en
samlet integrationsindsats, som også består af initiativer i forhold til at bruge ven-
tetid på asylcentre bedre og et styrket medborgerskab for flygtninge.
Med lovforslaget styrkes visitationen af de nytilkomne udlændinge, hvori den en-
kelte udlændinges sociale eller helbredsmæssige problemer også indgår.
Forslaget ændrer ikke på bestemmelserne om, at kommunen efter integrationslo-
vens § 15 d stk. 1, skal tilbyde nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge en helbredsmæssig vurdering hos en læge snarest muligt og inden 3 må-
neder efter overtagelse af integrationsansvaret. I det omfang den helbredsmæssige
vurdering foreligger allerede i den indledende visitationsperiode, vil oplysninger
herfra med udlændingens samtykke være relevante at inddrage ved tilrettelæggelse
af den beskæftigelsesrettede del af indsatsen, så indsatsen tilpasses den enkeltes
forudsætninger og udfordringer.
Aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere får efter forslaget ret
til en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at personen får en helhedsori-
enteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale for-
valtninger. Udlændingen skal tilbydes den koordinerende sagsbehandler umiddel-
bart, når personen vurderes at være aktivitetsparat.
Der ændres med forslaget ikke på retten til handicapkompenserende tiltag og
kommunens forpligtelser i forhold til at orientere udlændingen herom.
Desuden skal en udlænding, som efter et år skal have en styrket indsats og sin sag
behandlet i rehabiliteringsteamet, have en koordinerende sagsbehandler, jf. nær-
mere uddybning under afsnittet om den styrkede indsats efter det første år.
4. Styrket indsats efter det første år med personlig job- eller uddannelses-
formidler og rehabiliteringsteam
4.1. Personlig jobformidler og personlig uddannelsesformidler
Dansk Socialrådgiverforening (DS) mener, at det umiddelbart lyder godt, at der
bliver sat ind med henholdsvis personlig jobformidler og personlig uddannelses-
formidler. DS efterlyser, at det i loven anføres, hvad disse formidlere helt præcist
skal foretage sig til forskel for den sagsbehandler, borgeren hidtil har haft. Hvis
sagsbehandleren skal være tættere på borgeren, mere tilgængelig, have en koordi-
nerende funktion og være den som kontinuerligt følger op, så er det nødvendigt, at
deres arbejdsmængde svarer til, at dette er muligt.
Kommentarer:
Af lovforarbejderne fremgår den personlige jobformidler og den personlige ud-
dannelsesformidler skal hjælpe med alle relevante led af henholdsvis jobsøgningen
og uddannelsespålægget. Jobformidlerens opgaver mv. er i den generelle indsats
fastsat på bekendtgørelsesniveau.
19
4.2. Rehabiliteringsteams
KL anfører, at forslaget om rehabiliteringsteams ikke er en god løsning, idet KL
mener, at det er meget ressourcetungt at involvere rehabiliteringsteamet i disse sa-
ger. KL foreslår, at man i stedet benytter de bestemmelser, der fremgår af integrati-
onslovens kapitel 3 a om den tværgående koordinerende forvaltning.
Dansk Flygtningehjælp anfører, at en stor del af flygtningegruppen må forventes at
have komplekse og sammensatte udfordringer både socialt og kompetencemæssigt
og dermed en længere vej i forhold til at opnå ordinær beskæftigelse. Dansk Flygt-
ningehjælp vurderer på denne baggrund positivt, at der med forslaget skal sættes
ind med en særlig styrket og tværfaglig indsats. Forslaget indebærer behandling i
rehabiliteringsteamet med udarbejdelse af en rehabiliteringsplan med tilhørende
indsats.
Røde Kors er desuden positiv overfor, at aktivitetsparate efter et år skal have styr-
ket deres sag gennem et rehabiliteringsteam, der skal fastlægge en tværfaglig ind-
sats. Røde Kors mener dog, at det er vigtigt, at de professionelle i rehabiliterings-
teamet er tilstrækkeligt opkvalificeret til at arbejde med flygtninge med traumer.
DS foreslår, at vurderingen af om en borgers sag skal forbi rehabiliteringsteamet
må bero på en socialfaglig vurdering, i stedet for at det automatisk sker efter et år.
DS bifalder fokus på styrket tværfaglig indsats, men må henlede opmærksomheden
på, at det kræver midler, at sørge for at indholdet i disse forløb bliver kvalitetsfuldt.
DS opfordrer til, at der jf. Carsten Koch-udvalgets anbefalinger, kommer beslut-
ningskompetencen i rehabiliteringsteamet, så der med det samme kan tages stilling
til indhold i et tværfagligt forløb.
Vejle Kommune finder, at kravet om rehabiliteringsteams er at sidestille med et
proceskrav, som lægger et unødvendigt administrativt pres på integrationsmedar-
bejdet.
Kommentarer:
Hensigten med, at udlændinge efter 1 år skal have forelagt deres sag for rehabili-
teringsteamet, er at sikre, at denne gruppe, som har komplekse problemer, får en
systematisk og tværfaglig indsats, der kan fremme den videre integration på ar-
bejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, med det mål at personen opnår tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet.
Regionen er ansvarlig for at stille en sundhedskoordinator til rådighed, som har
relevante kompetencer i forhold til de konkrete sager, der skal behandles i rehabi-
literingsteamet. Regionen og kommunen kan i samarbejdsaftalen indgå aftale om,
hvilke kompetencer sundhedskoordinator skal have, herunder om sundhedskoordi-
natorfunktionen skal varetages af flere forskellige sundhedsfaglige personer fra
flere forskellige faggrupper.
Den enkelte kommune skal endvidere sikre, at repræsentanterne i rehabiliterings-
teamet har de nødvendige kvalifikationer i forhold til at kunne varetage rehabilite-
ringsteamets opgaver. Der er med lovforslaget ikke lagt op til ændringer af rehabi-
literingsteamets rolle. Teamet er fortsat et dialog- og koordineringsforum, som har
20
til opgave at give indstilling til en helhedsorienteret, koordineret indsats på tværs
af kommunens forvaltninger.
4.3. Koordinerende sagsbehandler
Viborg Kommune mener, at bl.a. koordinerende sagsbehandler samt helhedsorien-
teret indsats aftalt gennem rehabiliteringsmøder giver mening og understøtter in-
tentionen med lovændringen. Viborg Kommune anfører, at dets bekymring er de
mange ressourcer, der skal afsættes til såvel indsats som administration.
Kommentarer:
En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelses-
hjælpsmodtager, og som skal have en styrket indsats og sin sag behandlet i rehabi-
literingsteamet, skal efter forslaget have en koordinerende sagsbehandler.
Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for i samarbejde med udlændingen
at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del til brug for rehabiliterings-
teamets behandling i sagen. Derudover skal den koordinerende sagsbehandler ud-
arbejde planens indsatsdel og varetage den løbende opfølgning og koordinering i
samarbejde med udlændingen, sørge for, at indsatsen justeres efter udlændingens
aktuelle situation og behov, og bistå udlændingen med at gennemføre rehabilite-
ringsplanens indsatsdel, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.
KL anfører, at mange flygtninge og familiesammenførte vurderes aktivitetsparate
alene pga. deres sproglige udfordringer, og har således ikke behov for en styrket
indsats i rehabiliteringsteamet efter blot et år i landet.
Kommentar:
Den grundige visitation skal baseres på en samlet vurdering af den nytilkomne
flygtning eller familiesammenførtes ressourcer, kompetencer og udviklingsmulig-
heder mv. Sproglige udfordringer kan i sig selv ikke føre til, at nytilkomne udlæn-
dinge visiteres som aktivitetsparate.
Lægeattester
Lægeforeningen anfører, at foreningen forventer at blive inddraget i arbejdet med
den kommende bekendtgørelse om krav til lægeattesters udformning og indhold, i
det Lægeforeningen finder, at de eksisterende attestløsninger (LÆ-attesterne på det
kommunale område) vil kunne anvendes.
Kommentarer:
Den eksisterende lægeattest (LÆ 265), som indgår i rehabiliteringsplanens forbe-
redende del, forventes at kunne anvendes i sager om aktivitetsparate udlændinge.
Lægeforeningen vil som i forbindelse med reform af fleksjob og førtidspension
samt sygedagpengereformen blive inddraget i arbejdet med lægeattestens udform-
ning og indhold.
5. Regelforenkling af planer
5.1. Integrationskontrakten udgår og erstattes af ”Min Plan”
21
Røde Kors støtter forslaget om, at integrationskontrakten udgår og erstattes af ”Min
Plan” på Jobnet. Røde Kors foreslår desuden, at integrationsplanen gøres obligato-
risk, da den helhedsorienterede indsats er afgørende for integrationen. I lyset af, at
Rigsrevisionen i sin undersøgelse af integrationsområdet konstaterer, at kommu-
nerne ikke har arbejdet tilfredsstillende med integrationskontrakten og integrati-
onsplanen foreslår Røde Kors, at der igangsættes initiativer, der sikrer, at alle
kommuner bruger redskaberne som tiltænkt.
Kommentar:
Det kan oplyses, at det allerede er obligatorisk for kommunerne at tilbyde alle ny-
ankomne flygtninge og familiesammenførte en integrationsplan snarest muligt og
inden 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret. For udlændingen har
integrationsplanen derimod karakter af et tilbud, som udlændingen kan vælge at
tage imod eller afslå. Integrationsplanen skal udarbejdes i tæt samarbejde med den
enkelte udlænding og er baseret på frivillighed og ejerskab til planens mål. Som
følge heraf sker udveksling af oplysninger mellem forvaltninger, myndigheder og
private, som er nødvendige for arbejdet med integrationsplanen, med udlændin-
gens forudgående samtykke.
Røde Kors støtter forslaget om, at integrationskontrakten udgår og erstattes af ”Min
Plan” på Jobnet.
KL mener, at det er helt unødvendigt bureaukratisk, at kommunerne nu skal arbej-
de med hele tre forskellige planer. Siden indgåelsen af aftale om kommunernes
økonomi for 2015 har der været enighed mellem regeringen og KL om, at integra-
tionskontrakten og integrationsplanen skulle smeltes sammen til én plan. Resultatet
er nu, at der i stedet for én plan vil være tre planer.
Samtidig gør KL opmærksom på, at integrationskontrakten rummer en række op-
lysninger af særlig integrationsrelevant karakter, f.eks. bestemmelser vedr. tidsube-
grænset opholdstilladelse, indfødsret og sikkerhedsstillelse. Det fremgår ikke af
lovforslaget om disse oplysninger fremover vil fremgå af ”Min Plan”.
Kommentar:
Med det fremsatte lovforslag afskaffes den eksisterende integrationskontrakt. De
nytilkomne udlændinge i integrationsprogrammet skal i stedet have den elektroni-
ske” Min Plan” på Jobnet, som medio juli 2015 bliver obligatorisk for alle mål-
grupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og dermed også for denne mål-
gruppe, hvis de (fortsat) er ledige efter endt integrationsprogram.
Afskaffelsen af integrationskontrakten indebærer en regelforenkling samt en admi-
nistrativ forenkling. Forenklingen består bl.a. i, at jobcentrene ikke længere både
skal registrere tilbud i jobcentrenes sagsbehandlingssystem og i et system til regi-
strering af integrationskontrakten.
Den frivillige integrationsplan skal i forhold til uddannelse og beskæftigelse kun
indeholde de oplysninger, som allerede er indeholdt i ”Min Plan”.
De oplysninger, der i dag fremgår af integrationskontrakten, videreføres til ”Min
Plan”. For så vidt angår rehabiliteringsplanen kan jobcentrene vælge at lade ind-
22
satsdelen være en del af ”Min Plan”. Den forberedende del i rehabiliteringsplanen
er i dag ikke it-understøttet.
5.2. Erklæringen om integration og aktivt medborgerskab
Danmarks Vejlederforening har bl.a. anført, at den foreslåede § 15 e om Erklæring
om Aktivt Medborgerskab indikerer en mistænkeliggørelse af flygtninge og fami-
liesammenførte, at der mangler en begrundelse for erklæringen, og at det er uklart,
hvordan bestemmelsen skal anvendes, f.eks. i forhold til sanktioner.
Kommentarer:
Den foreslåede bestemmelse i 15 e, om at nyankomne udlændinge skal anmodes om
at underskrive en erklæring om aktivt medborgerskab og integration i det danske
samfund, er en videreførelse af den gældende regel i integrationslovens § 19, stk.
1, 3. pkt. Ændringen er alene en konsekvens af forslaget om at afskaffe integrati-
onskontrakten. I stedet vil underskrivelse af erklæringen om aktivt medborgerskab
og integration i det danske samfund fremover ske i forbindelse med, at den ny-
ankomne udlænding tilbydes en integrationsplan.
Erklæringen har til formål, at nyankomne udlændinge oplyses om og skriver under
på, at de vil respektere grundlæggende værdier, herunder at de vil overholde straf-
felovens regler, at de vil arbejde for deres egen og deres børns integration, at de
vil respektere det enkelte menneskes frihed og personlige integritet samt ligestilling
mellem kønnene, at de kender betingelserne for deres midlertidige opholdstilladel-
se og betingelserne for senere at erhverve tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det kan endelig oplyses, at der ikke er knyttet sanktioner til, hvis erklæringen ikke
underskrives. Udlændingens underskrivelse af erklæringen har dog betydning for
muligheden for senere at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, idet det
normalt er en betingelse herfor, at udlændingen har underskrevet erklæring om in-
tegration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det har dog ikke betyd-
ning om udlændingen underskriver erklæringen, når han bliver anmodet herom el-
ler først på et senere tidspunkt.
6. Målretning af resultattilskuddet
Arbejdsgiversiden i BER har generelt til de foreslåede ændringer af resultattilskud-
dene anført, at det ikke er tilstrækkeligt med hensigtserklæringer fra regeringen om
at styrke kommunernes incitamenter på integrationsområdet. Arbejdsgiversiden i
BER mener dog - uanset at forslaget om ændringer af resultattilskuddet er konkret -
at kommunerne i stedet for den foreslåede model skal belønnes for at få flygtninge
hurtigt i job og have større tilskud, jo hurtigere flygtninge kommer i job. Tilskud-
det skal være størst, hvis flygtningen kommer i job inden et år.
KL bemærker, at en fordobling af resultattilskuddet for beskæftigelse og uddannel-
se vil skævvride kommunernes finansiering af integrationsindsatsen og bør overve-
jes nøje, da kommunerne har meget forskellige rammevilkår i forhold til arbejds-
markedet. KL finder det godt at præmiere den gode indsats, men gør opmærksom
på, at finansieringen af resultattilskuddet fradrages i det beløb, som ellers udløses
til kommunerne via budgetgarantien.
23
LO og FTF støtter, at resultattilskuddet til beskæftigelse og uddannelse forhøjes,
men er ikke enig i forslaget om at halvere resultattilskuddet til danskuddannelse.
Randers Kommune bemærker, at der bør være et økonomisk incitament for beskæf-
tigelse og uddannelse i det tredje år, idet det skaber motivation, og ligeledes er job-
centrenes oplevelse, at det er de færreste, der vil kunne opnå dette inden for de før-
ste to år.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Uddannelsesforbundet, AOF Danmark,
Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) og
Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Danske Sprogcentre samt Randers Kommune
kan ikke tilslutte sig reduktionen af resultattilskuddet for bestået danskprøve.
Kommentarer:
I lovforslaget lægges der op til en målretning og omlægning af den aktive indsats i
integrationsprogrammet, hvor alle kommuner fremover forpligtes til at prioritere
virksomhedsrettede indsatser, som i gennemsnit har vist positive effekter for udsat-
te grupper, herunder ikke-vestlige indvandrere. Det skal bidrage til at skabe en
mere effektfuld indsats for målgruppen.
I den forbindelse foreslås der en målretning af resultattilskuddene, hvor resultattil-
skuddet for ustøttet beskæftigelse og ordinær uddannelse fordobles de første to år.
Det skal medvirke til, at kommunerne får et øget økonomiske incitament til at yde
en resultatorienteret integrationsindsats, så nytilkomne udlændinge hurtigere
kommer i job eller ordinær uddannelse.
Der gøres opmærksom på, at i KORA’s rapporter fra henholdsvis februar og april
2014 konstateres det, at der er forskelle på kommunernes integrationsresultater på
beskæftigelses- og uddannelsesområdet, selv når der tages højde for de forskellige
rammevilkår, som kommunerne arbejder under.
Som det fremgår af udspillet og lovforslaget, ændres der ikke på kravene til og om-
fanget af danskuddannelsen til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte under
integrationsprogrammet.
7. Harmonisering af regler i den generelle beskæftigelsesindsats
7.1. Ret til koordinerende sagsbehandler som i den generelle indsats
Dansk Flygtningehjælp, Rådet for Etniske Minoriteter og Røde Kors er positive
overfor, at nytilkomne udlændinge, der visiteres som aktivitetsparate, får tilbud om
koordinerende sagsbehandler.
Dansk Socialrådgiverforening (DS) efterlyser en definition af begrebet en koordi-
nerende sagsbehandler. I nogle kommuner er den koordinerende sagsbehandler
den, som har det administrative overblik over sagen. Andre steder er det en almin-
delig sagsbehandler, som blot har fået ændret titel.
Kommentarer:
24
I overensstemmende med udspillet indføres der en ret til koordinerende sagsbe-
handler for alle udlændinge, der visteres som aktivitetsparate uddannelses- og kon-
tanthjælpsmodtagere i integrationsprogrammet. Den koordinerende sagsbehandler
skal ligesom i den generelle indsats sikre, at personen får en helhedsorienteret ind-
sats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og
andre myndigheder. Der henvises til lovforslag L223 og L224, som udmønter kon-
tanthjælpsreformen for en nærmere beskrivelse.
7.2. Harmonisering af regler om uddannelseshjælp efter reglerne i kontanthjælps-
systemet
Dansk Flygtningehjælp anfører i sit høringsvar, at i forhold til den lave økonomi-
ske ydelse, uddannelseshjælp, befinder unge flygtninge ofte sig i en særlig økono-
misk og social situation: De er i en etableringsfase i et nyt land i forhold til bolig
m.v. og vil samtidig ofte mangle det sociale netværk, som mange danske unge har.
Sammenholdt med at del af disse unge vil skulle bruge længere tid på at blive i
stand til at påbegynde en uddannelse, er der samtidig en risiko for, at unge flygt-
ninge kan havne i en situation, hvor de i længere tid skal leve på en ydelse på SU-
niveau uden at have samme muligheder for at supplere indtægtsgrundlaget som
SU-modtagere har.
Røde Kors anbefaler, at den særlige sats for uddannelseshjælp udvides til at gælde
alle dokumenterede psykiske lidelser forårsaget af traumer. Røde Kors anfører, at
der i lovforslaget lægges op til, at unge under 30 år uden en erhvervskompetence-
givende uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp for derigennem at
opnå en fuld harmonisering med ydelserne i kontanthjælpssystemet. Røde Kors
mener, at ”det er problematisk, at andre psykiske lidelser med tilsvarende konse-
kvenser for den ramte forårsaget af traumer (eksempelvis PTSD) ikke er nævnt
som dokumenterede lidelser, der giver uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod-
tagere ret til den særlige sats. Dette er bekymrende, da disse ofte medfører hu-
kommelses- og koncentrationsbesvær, samt svækker indlæringen. ”
Kommentar:
Intentionen med lovforslaget er at harmonisere reglerne om ydelserne i kontant-
hjælpssystemet fuldt ud, således at unge flygtninge og familiesammenførte skal
kunne få uddannelsespålæg og modtage uddannelseshjælp efter reglerne i kontant-
hjælpssystemet helt svarende til de regler, der blev indført med Kontanthjælpsre-
formen.
Det skal særligt bemærkes, at reglerne om uddannelses- og kontanthjælp indebæ-
rer, at alle aktivitetsparate kan modtage aktivitetstillæg, når personen har modta-
get hjælpen i tre måneder. Grundsatsen giver sammen med aktivitetstillægget en
samlet ydelse på niveau med de satser, der var gældende før Kontanthjælpsrefor-
men. I den forbindelse skal det nævnes, at hovedparten af persongruppen må for-
ventes at blive visiteret aktivitetsparate, mens de deltager i integrationsprogram-
met. Herudover er der en gruppe, der har særligt komplekse udfordringer i form af
helbredsmæssige eller sociale barrierer, og hvor kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første samtale; i disse helt særlige tilfælde har perso-
nen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Særdeles tunge faglige udfordringer
kan betyde, at en persons sociale og/eller helbredsmæssige barrierer samlet set
25
kan vurderes at være særligt komplekse, så en person på den baggrund visiteres
åbenlyst aktivitetsparat.
Kontanthjælpsreformen intenderede ikke, at der blev indført ændringer i den per-
songruppe, der kan modtage den særlige sats for unge med en dokumenteret psy-
kisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedva-
rende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personligheds-
struktur af borderlinetype. Det er heller ikke intentionen med nærværende lov-
forslag.
7.3. Befordringsgodtgørelse
KL ser gerne, at reglerne for bevilling af transportgodtgørelse til personer under in-
tegrationsloven harmoniseres med reglerne efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at der ikke er taget skidt i forhold til at
sikre transportudgifter, som målgruppen for loven har i forhold til at deltage i de
planlagte tilbud og virksomhedsforløb. På nuværende tidspunkt er det en økono-
misk vurdering, som stiller gruppen dårligere end persongruppen for LAB-loven.
Det mener Dansk Socialrådgiverforening, at der bør gøres noget ved, eventuelt i
form af en ligestilling med persongruppen for LAB-loven på området.
Randers kommune påskønner harmonisering af regler for aktive tilbud, som der fo-
reslås. Harmoniseringen kunne med fordel ligeledes udvides inden for transport-
godtgørelse og hjælpemidler, jf. § 23 f.
Kommentar:
Det vil blive indsat i lovforslaget, at bestemmelserne vedrørende befordringsgodt-
gørelse harmoniseres med bestemmelserne i den generelle indsats. Bemærkninger-
ne vedrørende befordringsgodtgørelse imødekommes hermed.
7.4. Rimelighedskravet ved løntilskudsansættelser
KL bemærker, at flygtninge og familiesammenførte i virksomhedsrettede tilbud
med lovforslaget omfattes af rimelighedskravet, som har til formål at sikre en ba-
lance mellem ordinær og støttet arbejdskraft på arbejdspladserne. KL mener, der er
behov for at undersøge muligheden for at lempe rimelighedskravet, da mange sva-
ge ledige, herunder flygtninge og familiesammenførte, er så langt fra det ordinære
arbejdsmarked, at den arbejdskraft, der bringes ind på arbejdspladsen, slet ikke er
sammenlignelig med de ordinært ansattes.
Kommentar:
Med forslaget indføres rimelighedskravet ved løntilskudsansættelser i integrations-
loven på samme måden enkelte ansættes på en arbejdsplads, hvor der fortrinsvis er
ordinært ansatte, og dermed bedre muligheder for at skabe et netværk, så det kan
forbedre den enkeltes mulighed for at opnå beskæftigelse.
26
Rimelighedskravet finder i forvejen i forbindelse med virksomhedspraktik under in-
tegrationsloven, og i den generelle beskæftigelsesindsats gælder det både for virk-
somhedspraktik, nytteindsats og løntilskud. I den generelle indsats kan det regiona-
le arbejdsmarkedsråd i forhold til personer i nytteindsats dispensere fra rimelig-
hedskravet. Denne regel vil med lovforslaget også gælde i forhold til nytteindsats i
henhold til integrationsloven.
8. Lovforslagets konsekvenser for frikommuneforsøgene
Gentofte Kommune oplyser, at afskaffelsen af integrationskontrakten og den frem-
tidige brug af ” Min Plan”, jf. forslagene til ændring af frikommunelovens § 7 a og
7 g ikke har konsekvenser for Gentofte Kommune som frikommune, idet Gentofte
Kommune ikke har søgt om frikommunestatus på dette område. Lovforslaget inde-
bærer dog en række nye proceskrav, blandt andet i forhold til samtale- og aktive-
ringsfrekvens, som indebærer øgede administrative omkostninger for kommunen.
Kommunen bemærker, at det ikke fremstår klart af hverken høringsbrev eller af
bemærkningerne til lovforslaget om disse nye proceskrav tilsidesætter frikommu-
nernes mulighed for at kunne tilrettelægge et fleksibelt kontaktforløb for integrati-
onsborgere, som modtager kontanthjælp.
Vejle Kommune anbefaler, at der foretages justeringer i frikommuneloven og for-
søgsbekendtgørelsen, så kommunen får den frihed, man har på det øvrige beskæfti-
gelsesområde i forhold til kontaktforløbet og ret og pligt på integrationsområdet
samt bevarer de frihedsgrader, den nugældende integrationslov giver i forhold til,
hvordan en borger er aktiv jobsøgende samt hvordan der iværksættes en tværfaglig
indsats.
Viborg Kommune anmoder om at blive fritaget fra de mange proceskrav i lov-
forslagene. Udkastet til lovforslag indeholder en lang række proceskrav i forhold til
antal samtaler, tidspunkt, form, indhold, lige som der er rettidighedskrav i forhold
til aktiveringstilbud, typen af tilbud og varigheden, og Viborg Kommune ønsker
fortsat at kunne differentiere i forhold til kontaktforløbet og aktiveringen, sådan at
indsatsen, jf. kommunens overordnede mål med frikommuneforsøget og beskæfti-
gelsesindsatsen, fokuserer på effekt og mening. Kommunen oplyser videre, at ko-
ordinerende sagsbehandler, personlig jobformidler, mentor samt en helhedsoriente-
ret indsats aftalt gennem rehabiliteringsmøder og -plan giver mening og understøt-
ter intentionen med lovændringen. Kommunens bekymring er imidlertid de mange
ressourcer, der skal afsættes til såvel indsats som administration – også selvom
kommunen bliver fritaget for proceskravene i forbindelse med kontaktforløbet og
aktiveringen.
Kommentar
Det fremgår af forslaget, at der i forhold til de foreslåede ændringer af §§ 7 a og 7
g i lov om frikommuner alene er tale om konsekvensændringer, der ikke har til
hensigt at ændre de muligheder og pligter, som frikommunerne har i dag.
Dette medfører i forhold til § 7 a i lov om frikommuner medfører, at en frikommune
kan tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på »Min
Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmodtager, som deltager i integrationspro-
grammet efter integrationsloven. I forhold til § 7 g i lov om frikommuner medfører
27
forslaget, at en frikommune kan beslutte at fravige §§ 19- 20 i integrationsloven
således, at integrationsprogrammet for en flygtning eller en familiesammenført ud-
lænding i stedet kan indeholdes i én fælles plan.
Det fremgår af § 30, stk. 2, i frikommuneloven, at forsøg efter loven skal være
iværksat senest den 31. december 2013.
Randers Kommune har som frikommune anført, at kommunerne oplever udfor-
dringer med boligplacering af især enlige, hvilket ikke bliver nemmere, når flere
unge med forslaget sættes ned i ydelse. Der peges på, at en løsning kan være at op-
rette muligheden for permanent boligplacering i ungdomsbolig eller kollegier med
lejekontrakt.
Kommentar:
Det kan oplyses, integrationslovens regler om boligplacering af nye flygtninge ikke
er til hinder for, at kollegieboliger eller ungdomsboliger anvendes som permanent
bolig for nye flygtninge. Efter integrationsloven er der således ikke noget krav om,
at flygtninge skal tilbydes en selvstændig bolig. Det antages således, at en kommu-
ne efter omstændighederne f.eks. kan anvise et kollegieværelse, hvis lejeforholdet
ikke er tidsbegrænset. Det er en forudsætning af flygtningen får en selvstændig le-
jekontrakt og, at lejemålet ikke i øvrigt er betinget af forhold, som flygtningen ikke
kan honorere, f.eks. krav om studieaktivitet, hvis den pågældende ikke er berettiget
til optag på en uddannelse.
I januar 2015 indgik regeringen og KL en forståelse om integrationsområdet, som
særligt understøtter kommunernes arbejde med at modtage og boligplacere nye
borgere i 2015. For indholdet af forståelsen henvises til regeringens udspil om in-
tegrationsindsatsen.
Dansk Flygtningehjælp har hæftet sig ved, at lovforslaget ikke indeholder forslag
om ændringer af integrationslovens kapitel 3 om boligplacering og visitering af
flygtninge og opfordrer til, at man som led i bestræbelserne på at fremme flygtnin-
ges beskæftigelse overvejer, hvordan visiteringen kan ske med større hensyntagen
til uddannelses- og jobmuligheder.
Røde Kors har en lignende betragtning.
Kommentarer:
Det kan oplyses, at det indgår i regeringens integrationsudspil ”Alle skal bidrage”
(marts 2015), at der iværksættes en dialog mellem Udlændingestyrelsen og KL om
at afdække forbedringsmuligheder for visitationen af den enkelte flygtning til en
bestemt kommune.
9. Forholdet til persondataloven
Datatilsynet opfordrer til, at forholdet til persondataloven nærmere beskrives i lov-
forslagets forarbejder i relation til jobcentrets underretning til uddannelsesinstituti-
onen om uddannelsespålægget og de aktiviteter og indsatser den pågældende per-
28
son har fået af jobcentret m.v., og om uddannelsesinstitutionens underretning af
jobcentret om risiko for frafald.
Kommentar:
Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til § 16 a, stk. 3, at underretningerne
vurderes at kunne ske uden samtykke i overensstemmelse med persondatalovens
rammer, og at underretningerne vurderes at kunne ske inden for rammerne af per-
sondatalovens §§ 5-8. Det er for hver af §§ 5-8 nærmere begrundet efter hvilket
bestemmelse i persondataloven de enkelte oplysningstyper vurderes at kunne vide-
regives.
Datatilsynet understreger, at digital kommunikation af personoplysninger skal ske
med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, herunder ved transmission over det
åbne internet.
Kommentar:
Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til § 20, stk. 3, at kommunen som data-
ansvarlig efter persondatalovens § 3, nr. 4, er ansvarlig for, at digital kommunika-
tion sker med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger som krævet efter persondata-
loven § 41, stk. 3-5, og sikkerhedsbekendtgørelsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering vil dog være dataansvarlig for den del af kommunikationen, der sker
via det it-baserede fælles datagrundlag og Jobnet.
Datatilsynet har hæftet sig ved, at der ved udarbejdelse af rehabiliteringsdelens for-
beredende del kan inddrages relevante oplysninger, som allerede måtte fremgå af
udlændingens integrationsplan, hvis udlændingen giver samtykke hertil og i den
forbindelse anført, at der skal være tale om en frivillig, specifik og informeret vil-
jestilkendegivelse, hvor udlændingen indvilliger i, at oplysninger vedrørende den
pågældende gøres til genstand for behandling, jf. persondatalovens § 3, nr. 8. Data-
tilsynet henviser desuden til, at et samtykke kan tilbagekaldes, jf. persondatalovens
§ 38.
Kommentarer:
Det kan oplyses, at Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn, Integration,
Ligestilling og Sociale Forhold er opmærksomme på de krav i persondatalovgiv-
ningen, der stilles til et gyldigt samtykke.
Datatilsynet henviser vedrørende rehabiliteringsteamets udarbejdelse af rehabilite-
ringsplanens forberedende del til høringssvar afgivet i forbindelse med reformen af
førtidspension og fleksjob.
Kommentar:
Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til den foreslåede § 16 b, stk. 5, 1. pkt.,
at rehabiliteringsteamets behandling sker i overensstemmelse med persondatalo-
vens rammer. Konkret i forhold til:
 Persondataloven § 5, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være
uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt er indsamlet, og
hvorefter de enkelte myndigheder alene må behandle de oplysninger, der er
nødvendige i forhold til formålet med behandlingen.
29
 Persondataloven § 35, hvorefter den registrerede har adgang til at gøre indsi-
gelse mod en behandling af oplysninger om vedkommende selv.
 Persondataloven § 7, stk. 1, hvorefter helbredsoplysninger kan behandles efter
forudgående samtykke.
 At sociale myndigheder uanset persondatalovens § 8, stk. 3, kan videregive op-
lysninger til andre myndigheder som følge af eksisterende fravigelse af person-
datalovens § 8, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
 At de dataansvarlige myndigheder ved digital kommunikation skal sikre, at
kommunikationen sker i overensstemmelse med reglerne i persondataloven og
sikkerhedsbekendtgørelsen.
10. Overgangsbestemmelser og ikrafttræden
Dansk Socialrådgiverforening anfægter ikrafttrædelsesdatoen den 1. juli. Kommu-
nerne har gennem de seneste år implementeret mange nye reformer og lovgivnin-
ger, hvilket har medført et stort pres og et højt tempo og gjort det vanskeligt at op-
fylde lovenes intentioner og sikre borgernes rettigheder. I forhold til den foreslåede
lovændring er det et yderligere pres, at der hurtigt skal etableres aftaler med en
række virksomheder, for at kunne levere virksomhedsrettede indsatser til borgerne.
Dansk Socialrådgiverforening tvivler på, at det er realistisk at levere disse aftaler
inden den 1. juli.
Dansk Flygtningehjælp finder det umiddelbart positivt, at også flygtninge, der alle-
rede er under integrationsloven, kan få glæde af den foreslåede forstærkede indsats.
Dansk Flygtningehjælp er imidlertid usikre på de mulige konsekvenser for den del
af personkredsen, som udgøres af unge over 25 år. I den nugældende integrations-
lov er det kun unge op til 25 år, som skal have uddannelsespålæg. Der kan derfor
for unge mellem 25 og 30 år være påbegyndt en indsats, som ikke er rettet mod ud-
dannelse. Dansk Flygtningehjælp mener på den baggrund, at der er behov for at
overveje, hvordan der kan sikres et sammenhængende forløb for disse unge.
KL ønsker en præcisering af, hvordan udlændinge, der tilflytter kommunen inden-
for den treårige introduktionsperiode skal håndteres. Der opereres generelt i de fo-
reslåede bestemmelser i forbindelse med forskellige tidsfrister med en formulering
der hedder ”… efter kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret…”. KL foreslår,
at formuleringen ændres til f.eks. ”.. når personen har været omfattet af integrati-
onsloven i x antal måneder”, idet kommunen ved overtagelse af integrationsansva-
ret jf. § 18, for en udlænding, der tilflytter fra en anden kommune først overtager
ansvaret her, og fristerne får således et andet tidsperspektiv.
Randers Kommune kunne ønske sig, at loven skal gælde for alle grupper af per-
sonkredse fra én bestemt fastsat skæringsdato, da det aktuelle forslag dels vil inde-
bære forvirring for borgere, som vil opleve forskelsbehandling og dels vil give
øgede administrationsbyrder. Jobcentrene finder, at det ville være hensigtsmæssigt,
at loven får ikrafttræden på et senere tidspunkt end den 1. juli 2015 – f.eks. den 1.
januar 2016. Dette ville betyde bedre tid til at forberede borgerne herpå, samt mu-
lighed for jobcentrene at indstille sig på samtlige ændringer, herunder tilbudsdelen,
fremtidige målgruppeindplaceringer, ændringer i ydelser mv. Jobcentrene er endvi-
dere i tvivl om, hvorvidt overgangsbestemmelserne indebærer, at de skal lave en
30
visitationsproces for alle igangværende sager/forløb i forbindelse med overgangen
til de nye målgrupper og vil her gerne tilføje, at skal det fulde visitationsforløb
iværksættes for alle igangværende sager/forløb, så vil det være meget administra-
tivt omkostningstungt, ligesom jobcentrene finder det unødvendigt, da de allerede
for de fleste borgeres vedkommende har tilstrækkelige oplysninger til at kunne fo-
retage målgruppeindplacering efter de nye regler. Opstår der en situation, hvor der
ikke findes tilstrækkelige oplysninger i sagen, vil jobcentret som altid have ansvar
for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, før der foretages en målgruppeind-
placering.
Kommentar:
Overgangsbestemmelsen i lovforslaget medfører, at udlændinge, som ved lovens
ikrafttræden har været mindre end 1 år i det eksisterende integrationsprogram,
skal have en indsats efter de principper, som anvendes i det foreslåede program,
når de har været i det eksisterende program i 1 år. Forslaget medfører eksempel-
vis, at en udlænding, som efter de gamle regler er startet i integrationsprogrammet
i december 2014, skal visiteres i december 2015 og herefter indgå i programmet ef-
ter de nye regler. Det samlede program kan fortsat højst vare 3 år. Øvrige udlæn-
dinge omfattes ikke af det nye program.
Perioden på et år starter, når en kommune overtager ansvaret for udlændingen.
Perioden påvirkes således ikke af, at udlændingen eventuelt flytter til en anden
kommune, og personen er først efter 12 måneder omfattet af reglerne om ydelse og
indsats i det nye program.
For de 25-30 årige, som efter de hidtidige regler er påbegyndt en jobrettet indsats
som kontanthjælpsmodtagere, og som efter 1. juli 2015 overgår til at modtage ud-
dannelseshjælp, vil forslaget betyde, at de skal have en indsats målrettet uddannel-
se. Den hidtidige indsats for disse vil kunne indgå heri som fx et afklaringselement
i forhold til uddannelsesvejen.
11. Elementer i lovudkastet, der ikke følger eksplicit af udspillet
11.1 Opfølgning på kontaktforløbet
Arbejdsgiversiden i BER udtrykker bekymring for, at kommunerne nedprioriterer
at stille krav til flygtninge/indvandreres jobsøgning til helt almindelige ordinære
jobs, grundet travlhed med at få etableret virksomhedspladser. Arbejdsgiversiden i
BER foreslår derfor, at det præciseres i lovgivningen, at nytilkomne flygtninge skal
bruge den såkaldte joblog, som kan give den enkelte og jobcentre et overblik job-
søgningen.
Kommentar:
Efter de gældende regler har alle ledige mulighed for at anvende joblog i forbin-
delse med deres jobsøgning. Det er hensigten, at reglerne i den generelle beskæfti-
gelsesindsats om tilmelding, jobsøgning mv. for jobparate kontanthjælpsmodtagere
og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal finde tilsvarende
anvendelse for udlændinge i integrationsprogrammet.
31
I lovudkastet er det derfor præciseret, at brugen af joblog også omfatter udlændin-
ge under integrationsprogrammet, hvis sprogkundskaberne er tilstrækkelige til, at
de kan anvende joblog. Det præciseres samtidig, at jobcentrene skal sørge for, at
udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende joblog.
DH foreslår, at der i § 26 a indføres en mulighed for at blive undtaget fra kravet om
at bekræfte aktiv jobsøgning hver 7. dag på grundet manglende sproglige forudsæt-
ninger. DH foreslår endvidere, at der også gives mulighed for at dispensere, hvis en
fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse udgør en barriere for dette krav,
f.eks. problemer med hukommelse eller andre kognitive vanskeligheder.
Kommentar:
Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har allerede i dag pligt til at læg-
ge et cv på Jobnet, til at tjekke deres jobforslag og til at gøre sig bekendt med og
kvittere for jobplan og tilbud digitalt på Jobnet. I forhold til indlæggelse af cv på
Jobnet er dette lovfæstet i § 26 a, stk. 1, i integrationsloven.
Der er indarbejdet i forslaget til § 26 a, stk. 1, 5. pkt., i lovforslaget, at kommunen
kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om hver syvende dag at skulle
tjekke sine jobforslag på Jobnet, såfremt udlændingens sproglige forudsætninger
ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Det vil blive præci-
seret i det lovforslag, som fremsættes, at det også vil være muligt at undtage ud-
lændingen fra kravet om registrering i joblog på grund af manglende sproglige
forudsætninger. Derudover er det indarbejdet i forslaget til § 16 a, stk. 8, at job-
centret skal sørge for, at de udlændinge, der undtages fra disse krav, skal sørge
for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.
Hvis en borger har brug for hjælp til at benytte digitale løsninger i beskæftigelses-
indsatsen, f.eks. på grund af manglende it-kundskaber eller manglende it-adgang
hjemme, vil borgeren ligesom i dag kunne få hjælp og vejledning i jobcenteret.
I lighed med hvad der gælder i dag, kan en person, der ikke kan læse eller skrive få
hjælp til at sætte sig ind i de breve, som den pågældende får fra kommunen. Det
kan enten være ved at henvende sig til en støtteperson eller ved at henvende sig til
kommunen.
Efter reglerne i lov om obligatorisk digital post kan fysiske personer fritages for
obligatorisk tilslutning til digital post, hvis der foreligger særlige omstændigheder,
som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt.
Personer med f.eks. synshandicap har mulighed for at få læst de breve op, der
fremgår af ”Min side”. Jobnet skal overholde statens til en hver tid gældende til-
gængelighedskrav til digitale, borgervendte løsninger.
Endelig fremgår af § 9, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejds-
og uddannelsessøgende kan få information og vejledning af jobcenteret om ind-
læggelse af cv i Jobnet.
11.2 Digital kommunikation / NemID
32
KL anfører, at mange flygtninge ikke har den påkrævede billedlegitimation i form
af et opholdskort, som muliggør bestilling af NemID, der er en forudsætning for at
påbegynde integrationsprogrammet.
Viborg Kommune gør ligeledes opmærksom på, at målgruppen på grund af sprog-
barrierer ikke kan få NemID og er dermed afskåret fra at se jobnet.dk med ”Min
Side” og ”Min Plan”.
Kommentar:
Hvis man ikke kan få NemID, kan jobcenteret oprette en person som bruger på
Jobnet og udlevere brugernavn samt password. Denne adgang gælder hele Jobnet,
dvs. både ”Min side” og ”Min Plan” (som er en underside til Min side) samt alle
øvrige elementer og undersider på Jobnet.
Hvad personen så har adgang til af selvbetjeningsmuligheder på Jobnet afhænger
imidlertid af, hvilken kontaktgruppe personen er i.
Datatilsynet understreger, at digital kommunikation af personoplysninger skal ske
med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, herunder ved transmission over det
åbne internet.
Kommentar:
Det foreslås, at det indarbejdes i bemærkningerne til integrationslovens § 20, stk.
3, at kommunen som dataansvarlig efter persondatalovens § 3, nr. 4, er ansvarlig
for, at digital kommunikation sker med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger som
krævet efter persondataloven § 41, stk. 3-5, og sikkerhedsbekendtgørelsen. Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil dog være dataansvarlig for den del af
kommunikationen, der sker via det it-baserede fælles datagrundlag og Jobnet.
12. Økonomiske og administrative konsekvenser
Randers Kommune, KL og Dansk Socialrådgiverforening peger på at de skønnede
merudgiver er sat for lavt. Erfaringerne viser, at kommunerne har betydelige drifts-
udgifter forbundet med blandt andet virksomhedspraktik og nytteindsats. Der er
behov for flere ressourcer, hvis indsatsen skal leve op til loven og være effektfuld.
Kommentar:
Udspillets økonomiske og administrative konsekvenser skal DUT-forhandles med
kommunerne efter vanlig praksis.