Henvendelse af 29/4-15 fra Carl Dixen Pedersen, Greve
Tilhører sager:
Aktører:
Notat_Bemærkninger_til Banedanmark_notat.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L162/bilag/9/1524540.pdf
Notat 29.04.2015 1 | S i d e Bemærkninger til Banedanmark notat: ”Konsekvensvurdering vedrørende håndhævelse af princippet om statslig betaling for sikring af svage trafikanter i sikrede overkørsler” af 27.02.2015. Banedanmark anfører: 1. ”Banedanmarks praksis har tidligere været, at skadevolder betalte for ændringer i de pågældende sikringsanlæg”. Bemærkning: Kammeradvokaten har vurderet, at vejloven indebærer, at ved et vejprojekt, der indeholder sikring af svage trafikanter, skal Banedanmark betale for alle ændringer af sikkerhedsforanstaltninger. 2. ”I estimat af økonomiske konsekvenser af kommende projekter, tages der udgangspunkt i Tøndersagen, hvor Banedanmark har gjort krav om betaling af ca. 1,75 mio. kr. Beløbet dækker over to stibommesuppleringer, flytning af bomdrev, flytning af sikringshytte samt gennemførelse af 8-punktsprogrammet, som dækker over generel forbedring af sikkerheden” Bemærkning: I forbindelse med opstarten af stiprojektet anmoder Tønder kommune om helbommeanlægget, 2×2-halvbomme, at bomdrevene bliver flyttet ud således, at bommene også sikrer stianlæggene. Banedanmark oplyser et overslag på ca. 370.000 kr. Dette forslag er i overensstemmelse med ”Regler for sikring af jernbaneoverkørsler åbne for almindelig færdsel”, Foreløbig udgave, Vejdirektoratet juni 1993. Undertegnede var formand for den styregruppe, der udarbejdede reglerne. Heri er om helbomanlæg, pkt. 3.1.6 anført: ”2×2-halvbomme, som i sænket stilling spærrer for alle vognbaner og eventuelle stier på begge sider af jernbaneoverkørslen” Det er situationen i ovk. 129 i Tønder. Efterfølgende meddeler Banedanmark, at udflytning af bomdrev ikke er i overensstemmelse med reglerne, men at der skal etableres stibomme. Dette er ikke korrekt og medfører en forringet sikring af de svage trafikanter. Resultatet af dette er, ved fratrækning af de 370.000 kr. fra ca. 1,75 mio. kr., at Banedanmark påfører staten en helt unødvendigt udgift på 1,38 mio. kr. Dette viser, hvordan man med et forholdsvis mindre beløb kan sikre stianlæg i begge sider af vejen i forhold til et langt større beløb kommunen investerer i stianlægget. Transportudvalget 2014-15 L 162 Bilag 9 Offentligt Notat 29.04.2015 2 | S i d e Banedanmarks fejlvurdering af reglerne er i god overensstemmelse med, hvad Banedanmark anfører i et brev af 26.04.2010, som er bilag til undertegnedes høringssvar af 20.01.2015: ”Banedanmark har på nuværende tidspunkt, hverken den faglige kompetence eller økonomisk og personalemæssige ressourcer til at overtage et så omfattende forvaltningsområde” Konklusionen er således, at Tøndersagen ikke er et estimat for de økonomiske konsekvenser af kommende projekter i relation til de ca. 1,75 mio. kr. De 370.000 kr. er mere et estimat for, hvor billigt nye stianlæg i begge sider af vejen kan sikres. 3. Det anførte i relation til udrulning af signalprojektet. Bemærkning: Det må forudsættes ved et seriøst udbud, at Banedanmark sammen med den lokale vejmyndighed har gennemgået de enkelte overkørsler, for hvilke ændringer der bør/skal foretages i den enkelte overkørsler, herunder planlagte ændringer af vejprofilet i forbindelse med signalprojektet. Med dette som udbudsgrundlag skulle der ikke som udgangspunkt i princippet kunne komme ekstrakrav fra entreprenøren. 4. ”Et overslag på baggrund af ovenstående antagelser, og ud fra scenariet ved ovk. 129 i Tønder tilsiger en samlet omkostning for staten på ca. 175-260 mio. kr. over en 10-årig periode” Bemærkning: I overslaget er inddraget scenariet ved ovk. 129 på ca. 1,75 mio. kr. Kammeradvokaten har fastslået, at Banedanmark ikke har et krav på 1,75 mio. kr. Tøndersagen kan således ikke være et grundlag i overslag. I undertegnedes høringssvar, dateret 20.01.2015 er der på siderne 49-52 opgjort i alt ved Banedanmark 15 stiprojekter og 4 projekter, hvori der indgår nye stier samt ved privatbanerne 37 overkørsler, dvs. i alt 56 projekter. Heraf har Banedanmark i 6 projekter ikke overholdt vejlovscirkulæret nr. 132, 06.12.1985, dvs. i 10 procent af projekterne ved alle baner. Med kammeradvokatens afgørelse ville alle projekter med hensyn til ændring af sikkerhedsforanstaltningerne i princippet været afholdt af staten. Signalprojektet er et anlægsprojekt, hvor jernbaneinfrastrukturforvalteren afholder udgifterne til ændring i fornødent omfang af sikkerhedsforanstaltninger samt, med hensyntagen til Banedanmarks SODB-anlægsbestemmelser for overkørslerne. Notat 29.04.2015 3 | S i d e Om dette indgår i overslaget på ca. 175-260 mio. kr. fremgår ikke af beskrivelsen. Sammenfattende er overslaget på 175-260 mio. kr. særdeles vildledende. Set i forhold til CIR nr. 132 af 06.12.1985 og som er indeholdt i KL’s ændringsforslag til ad § 62, stk. 2 der ikke principielt medfører medudgifter for jernbaneinfrastrukturforvalteren, mens det foreslåede § 62, stk. 2 vil medføre merudgifter for vejmyndighederne og konflikterne mellem bane og vej ikke bliver løst.
Transportudvalget_efterfølgende_bemærkninger_del4.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L162/bilag/9/1524539.pdf
Folketinget Transportudvalget 29.04.2015 I fortsættelse af henvendelsen til udvalget d. 28.04.2015 er modtaget fra ministeriet vedhæftet notat ”Konsekvensvurdering vedrørende håndhævelse af princippet om statslig betaling for sikring af svage trafikanter i sikrede overkørsler”, dateret 22.02.2015. Dette har jeg kommenteret i vedhæftet notat af 29.04.2015. Konklusionen er, at i Banedanmarks notat er der en del alvorlige fejl angående tekniske regler og økonomi, som medfører et misvisende billede af økonomiske konsekvenser for sikring af svage trafikanter. Sammenholdes CIR nr. 132, 06.12.1985 med KL’s ændringsforslag til § 62, stk. 2 er der principielt status quo i den økonomiske fordeling mellem bane og vej, hvorimod lovforslagets § 62, stk. 2 medfører merudgifter for vejmyndighederne og løser ikke de konflikter, der er mellem bane og vej. Problemstillingen kan til dels sammenlignes med et vejkryds mellem hovedlandevej og kommunevej. Det er staten, der afholder udgifterne til sikkerhedsforanstaltninger, som kan være et trelyssignal, helle, afmærkning på kørebanen, skilte – tavlerne ”Fuld stop”, ”Vigepligt”, orienteringstavle etc. samt sort-plet udbedring sikkerhedsmæssigt. Nærværende er et bidrag til en forenklet administration af vej/bane i jernbaneoverkørsler. Med venlig hilsen Carl Dixen Pedersen Konsulent Transportudvalget 2014-15 L 162 Bilag 9 Offentligt
Fra Banedanmark Notat vedr. overkøsler - konsekvensvurdering, sagnr. 2010-4523.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L162/bilag/9/1524541.pdf
Brevdato 27-02-2015 Afsender Banedanmark (Tania Gaia Giron (TGGI): TGGI@BANE.dk) Modtagere TRM Louise Thomsen (Sagsbehandler, Banekontoret) Akttitel Fra Banedanmark: Notat vedr. overkøsler - konsekvensvurdering Identifikationsnummer 535799 Versionsnummer 1 Ansvarlig TRM Louise Thomsen Vedlagte dokumenter Notat vedr. overkøsler - konsekvensvurdering 150227 Overkørselsnotat konsekvensvurdering Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 20-04-2015 Transportudvalget 2014-15 L 162 Bilag 9 Offentligt Kære Louise, Hermed det lovede overkørselsnotat ifm. Tøndersagen. Med venlig hilsen Tania Giron Banedanmark Direktionssekretariatet Amerika Plads 15 2100 København Ø T: +45 82346734 M: +45 26250589 tggi@bane.dk www.banedanmark.dk Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail? Til: TRM Louise Thomsen (lot@TRM.dk) Cc: khkb@bane.dk (khkb@bane.dk) Fra: Banedanmark (banedanmark@bane.dk) Titel: Notat vedr. overkøsler - konsekvensvurdering Sendt: 27-02-2015 14:37:52 Bilag: 150227 Overkørselsnotat konsekvensvurdering.docx; -- AKT 535799 -- BILAG 1 -- [ Notat vedr. overkøsler - konsekvensvurdering ] -- Teknisk Drift Telefon Mobil Journalnr. Team Arealer 8234 0000 2523 5407 15-xxxxx Vasbygade 10 Direkte ruro@bane.dk Notat 2450 København SV 8234 9554 www.banedanmark.dk Side 1(3) Notat 27.02.15 Konsekvensvurdering vedrørende håndhævelsen af princippet om statslig betaling for sikring af svage trafikanter i sikrede overkørsler Banedanmark er pt. part i en retssag med Tønder Kommune vedrørende fortolkningen af lovgivningen (daværende Vejlov § 86 samt dennes forarbejder) om betalingen for sikring af svage trafikanter i sikrede overkørsler. Konkret handler sagen om betaling af Banedanmarks afledte omkostninger forårsaget af kommunens ønske om at føre en dobbeltrettet cykelsti igennem ovk 129. Banedanmarks praksis har tidligere været, at skadesvolder betalte for ændringerne i de pågældende sikringsanlæg. Sagen har i forbindelse med retssagen været drøftet med Kammeradvokaten, som vurderer, at Vejloven indebærer, at Banedanmark skal betale for alle ændringer i sikringsanlægget, hvis et vejprojekt indeholder sikring af svage trafikanter. Dette bygger bl.a. på, at der er fundet eksempler på, at Banedanmarks anvendelse af skadevolder princippet ikke er blevet anerkendt af bl.a. Transportministeriet og der derfor ikke er en entydig fast praksis på området. Dette notat belyser de økonomiske konsekvenser i forhold til denne vurdering. Banedanmarks foreløbige skøn er, at det i værste fald kan betyde merudgifter i størrelsesordnen 175-260 mio. kr. over en 10-årig periode. Dette er med forbehold for den eventuelle fordyrelse, der løbende kan ske i forbindelse med Signalprogrammets udrulning. Antagelser og forudsætninger Pr. 23.12.14 var der i alt 431 sikrede overkørsler på Banedanmarks net, samt 324 overkørsler på regionsbanernes net, som Banedanmark overtog ejerskab og infrastrukturforvalteransvar for i 2011. Det skønnes at omkring halvdelen af de 431 overkørsler ligger indenfor bymæssig beboelse og dermed vil kunne være i den primære målgruppe for foranstaltninger til sikring af svage trafikanter. Kommende projekter defineres naturligvis af vejmyndighederne, og det er derfor vanskeligt at estimere projekternes omfang/scope i de kommende år. Der kan blive tale om supplering med stibomme, opgradering fra halvbomanlæg til helbomanlæg, flytning af et eller flere bomdrev, samt omplacering af de vejvendte signaler. I estimatet af de økonomiske konsekvenser af kommende projekter, tages der udgangspunkt i tilfældet, som er gældende i den aktuelle tvist med Tønder Kommune, hvor Banedanmark har gjort krav om betaling af ca. kr. 1.750.000. Beløbet dækker over to stibomsuppleringer, flytning af bomdrev, flytning af sikringshytte, samt gennemførelse af 8-punktsprogrammet, som dækker over generel forbedring af sikkerheden i overkørsler. Der ses i nærværende notat bort fra den landsdækkende screening fra 2011 og de heraf afdækkede behov, da screeningen alene har taget udgangspunkt i de eksisterende forhold. Fremtidige anlægsprojekter fra vejmyndighedernes side og de deraf nødvendige sikringstiltag har ikke været inddraget i dette arbejde. -- AKT 535799 -- BILAG 2 -- [ 150227 Overkørselsnotat konsekvensvurdering ] -- Side 2(3) Der ses bort fra udgifter til indhentning af ibrugtagningstilladelse ved Trafikstyrelsen og NOBO på Ten-T nettet, da der er erfaring for, at de fleste tiltag til sikring af svage trafikanter bedømmes ikke-signifikante. I anlægsomkostningen for ovk 129 er indeholdt udgifter til CSM myndighedsbehandling mhp. indhentning af ibrugtagningstilkendegivelse. Scenarier Ved fremtidige projekter skal staten bekoste de sikringsmæssige tiltag, mens vejmyndigheden har anlægsudgiften for etablering af cykelsti og fortov før og efter overkørslen. Udgiften til sikringstiltagene har tidligere været en ikke uvæsentlig del af et samlet anlægsoverslag for vejmyndigheden. Det antages, at en lang række af vejmyndighedernes cykelstiprojekter nu vil vise sig at være økonomisk gennemførlige for kommunerne. Det kan tænkes, at der nu fra vejmyndighedernes side vil være fokus på at indarbejde cykelsti og/eller fortov i projekter, der ikke ellers ville have været en del af projektet. Dette vil medføre, at Banedanmark skal betale den samlede udgift til ombygningen af sikringsanlægget, som vejprojektet medfører. Der er i de seneste år i stigende grad bevilget statslige midler til såkaldte supercykelstier. Evt. kommende supercykelstiprojekter kan tænkes at ramme overkørsler rundt om i landet. I forbindelse med Signalprogrammets udrulning bliver en lang række overkørsler frem til 2021 suppleret med stibomme. Fortovs- og cykelstiprojekter initieret af vejmyndighederne i perioden frem til 2021, på strækninger som allerede er detailplanlagt af Signalprogrammets entreprenør vil såfremt de accepteres, kunne medføre replanlægning og ekstraomkostninger for Signalprogrammet. Det forudsættes, at Banedanmark har mandat til at afvise sådanne projekter til efter Signalprogrammets udrulning. Forslag som modtages inden denne detailplanlægning vil kunne indarbejdes i Signalprogrammet og gennemføres samtidig med dettes implementering. Indenfor den seneste 5-årige periode er Banedanmark bekendt med ca. 15 sager omhandlende en vejmyndigheds ønske om at ombygge Banedanmarks sikrede overkørsler. De fleste af projekterne har, som ét af flere elementer, omhandlet sikring af svage trafikanter. Kun ganske få af projekterne, er blevet udført, hvilket vurderes bl.a. at være forårsaget af at skadevolderprincippet generelt har været håndhævet i denne periode. Ud fra det nuværende vidensniveau er der derfor kun tale om ganske få tilfælde, hvor en vejmyndighed vil kunne gøre krav på tilbagebetaling af afholdte omkostninger. Hertil kan der kommer sager, hvor Banedanmark har indgået overenskomst med en kommune om fremtidige ændringer med en fordelingsnøgle, som indebærer kommunal finansiering, som forventelig også vil skulle ændres. Omkostningsoverslag Konsekvenserne af denne ændring af praksis er, at Vejmyndighedernes omkostninger i forbindelse med vejprojekter, der leder op til en overkørsel, vil blive væsentligt reduceret. Hertil kommer, at KL’s biintervention, i den aktuelle retssag, vil skærpe kommunernes fokus på området. Hvilket allerede har vist sig i forbindelse med et mindre antal igangværende sager. Side 3(3) På den baggrund skønnes det, at der over den næste 10-årige periode vil være flere vejprojekter i denne kategori end tidligere. Helt overordnet vurderes det, i videst omfang, at være i størrelsesordenen op til 10-15 sager årligt, omhandlende sikring af svage trafikanter i overkørsler. Estimatet er alene baseret på de allerede kendte sager, samt udsigten til en mere aktiv planlægning fra vejmyndighedernes side ved disse sager. Et overslag på baggrund af ovenstående antagelser, og ud fra scenariet ved ovk 129 i Tønder, tilsiger en samlet omkostning for staten på ca. 175-260 mio. kr. over en 10-årig periode. Dette overslag beror på en tæt koordinering med Signalprogrammet og Signalprogrammets leverandør, samt at der ikke er tale om en færdigprojekteret strækning. Såfremt man accepterer muligheden for nyanlæggelse eller ombygning af sikringsanlæg på strækninger, som allerede er færdigprojekterede, skønnes det at der skal beregnes en ekstraomkostning i størrelsesordenen 5-10 mio.kr alene for reprojektering og betaling for ændringer i infrastrukturen på den enkelte strækning. Hertil vurderes det at eventuelle forsinkelser vil påføre Signalprogrammet en omkostning på 10-15 mio.kr. om måneden for at opretholde egen såvel som leverandørens projektorganisation. Heri er ikke indregnet eventuelle krav om kompensation fra Signalprogrammets leverandører. Efter Signalprogrammets udrulning vil ombygninger af eksisterende sikringsanlæg eller nyanlæggelser skulle ordres på gængs vis. Prisen vil således være afhængig af den konkrete overkørsel, men beregnes til at ligge på omkring det samme prisniveau som hidtil, hvis man tager udgangspunkt i scenariet ved overkørsel 129.
Svar på TRU L 162, spm. 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L162/bilag/9/1524863.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 30. april 2015 2015-2195 Transportudvalget har i brev af 29. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 162 – Forslag til jernbanelov, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 10: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29/4-15 fra Carl Dixen Peder- sen, Greve, jf. L 162 – bilag 9, såfremt denne giver anledning til yderligere kommentarer end de af ministeren allerede fremsendte bemærkninger til ud- valget, jf. L 162 – svar på spørgsmål 2 og 7-9. Svar: Henvendelsen giver ikke anledning til yderligere kommentarer end de, der er fremsendt som svar på spørgsmål 2 og 7-9. Med venlig hilsen Magnus Heunicke Transportudvalget 2014-15 L 162 Bilag 9 Offentligt