Fremsat den 29. april 2015 af Finn Sørensen (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Frank Aaen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17469

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B168/20141_B168_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 29. april 2015 af Finn Sørensen (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og
    Frank Aaen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at ophæve tvangen over for kommuner til at inddrage private leverandører i
    levering af hjemmehjælp
    Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og senest
    med udgangen af 2015 at fremsætte lovforslag, som ophæ-
    ver tvangen over for kommuner til at inddrage private leve-
    randører i løsningen af kommunale opgaver i forbindelse
    med praktisk hjælp og personlig pleje, og i stedet gøre det
    muligt for kommunerne selv at vælge, om de ønsker private
    virksomheder i opgaveløsningen.
    Beslutningsforslag nr. B 168 Folketinget 2014-15
    AX017469
    Bemærkninger til forslaget
    I 2003 indførte den daværende borgerlige regering under
    ledelse af Anders Fogh Rasmussen den såkaldte fritvalgs-
    ordning, som pålagde kommunerne, at hjemmehjælpsmodta-
    gere skulle have mulighed for at vælge mellem flere leve-
    randører af hjemmehjælp. Loven trådte i kraft den 1. januar
    2003. Det skete med støtte fra Socialdemokratiet og Kriste-
    ligt Folkeparti. Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
    og Enhedslisten stemte imod lovforslaget.
    Igennem den senere tid har kommunerne oplevet, at en del
    af disse private udbydere af hjemmehjælp er gået konkurs.
    Her kan bl.a. nævnes, at kapitalfonden Maj Invest Equity i
    marts 2015 besluttede, at lade Kærkommen, Danmarks stør-
    ste private hjemmeplejeselskab, gå konkurs. Det berørte ca.
    400 medarbejdere og ca. 4.000 borgere i flere kommuner
    (http://www.business.dk/detailhandel/kapitalfond-lader-
    dansk-hjemmeplejefirma-gaa-konkurs). I slutningen af
    marts 2015 gik hjemmeplejefirmaet IdéRent konkurs. Det
    berørte ca. 350 borgere i Odense (http://www.dr.dk/p4fyn/
    nyheder/2015/03/31/123253.htm). Men det er kun toppen af
    isbjerget. Den 10. juli 2014 offentliggjorde Netavisen Pio en
    liste over 14 konkurser i private hjemmeplejefirmaer, som
    tilsammen berørte mindst 1.449 borgere (http://piopio.dk/se-
    listen-her-er-privat-hjemmepleje-gaet-galt/). Pio anfører
    selv, at man langt fra har fået alle konkurser med inden for
    de seneste år.
    I alle tilfælde har det skabt utryghed for udsatte og svage
    borgere, der ikke har fået den hjælp, som de har krav på. Det
    har samtidig udsat de pågældende kommuner for et hårdt
    pres for at sikre hjemmehjælp til de pågældende ældre, lige-
    som det også har påført kommunerne urimelige ekstra om-
    kostninger.
    I anledning af Kære Plejes konkurs i foråret 2014 stillede
    Enhedslisten spørgsmål til socialministeren om, hvilke eks-
    traomkostninger det havde påført Kolding Kommune. Kom-
    munen oplyste, at det samlede tab for kommunen udgjorde
    14,3 mio. kr., jf. KOU alm. del – svar på spm. 77 (folke-
    tingsåret 2013-14).
    Der findes ingen opgørelse over, hvad de samlede merom-
    kostninger for landets kommuner har været ved de hidtidige
    konkurser. Men eksemplet fra Kolding, der vedrørte knap
    500 borgere, viser, at der er tale om meget store millionbe-
    løb. Enhedslisten har stillet spørgsmål til ministeren for at få
    opklaret, hvad kommunernes omkostninger har været, jf.
    SOU alm. del – spm. 292.
    Oprindelig var ordningen udformet som en pligt for kom-
    munerne til at skrive kontrakt med et antal leverandører,
    som opfyldte kravene til at udføre opgaven (den såkaldte
    godkendelsesordning), for derefter at overlade til borgeren
    at vælge mellem disse.
    I 2013 gennemførtes, med Enhedslistens stemmer, en lov-
    ændring, der gør det muligt for kommunerne at begrænse
    valgmulighederne til to leverandører, hvoraf den ene kan
    være kommunen selv, også selv om kommunens egen afde-
    ling ikke har deltaget i udbuddet. Ændringen forbedrede
    kommunens mulighed for at beholde opgaven på egne hæn-
    der. Men det ændrede desværre ikke ved det grundlæggende
    problem, nemlig at kommunen er tvunget til at inddrage de
    private leverandører i løsningen af opgaven, ligesom kom-
    munerne stadig har mulighed for at bruge godkendelsesord-
    ningen.
    Ifølge KL’s ældreafdeling har loven betydet, at kommu-
    nerne bliver tvunget til at betale en merpris på op til 40-45
    kr., i forhold til hvad det ville koste kommunerne at udføre
    opgaven selv. Merprisen skyldes ikke mindst det administra-
    tionsbidrag, der skal indregnes i prisen, plus omkostninger-
    ne ved at forberede udbud, føre kontrol osv. (http://
    www.information.dk/207147).
    Der findes ingen dokumentation for, at det er bedre og bil-
    ligere at overlade velfærdsopgaver til private firmaer, jf.
    bl.a. AKF’s rapport fra 2012: »Effekter af konkurrence om
    offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og dag-
    institutionsområdet«, hvoraf det fremgår, at der ikke er do-
    kumentation for, at konkurrenceudsættelse har haft signifi-
    kante økonomiske effekter (side 7). Det har også logikken
    imod sig, da den private virksomhed ud over dækningsbi-
    drag for at løse opgaverne også skal have en profit, som
    skatteyderne kommer til at betale.
    Hertil kommer, at kommunerne skal bruge ressourcer på
    at udarbejde udbudsmateriale og efterfølgende føre kontrol
    med, om aftalerne bliver overholdt, de såkaldte transaktions-
    omkostninger.
    Som de mange konkurser viser, er udliciteringen også en
    trussel mod borgernes tryghed for at opgaven altid bliver
    løst.
    Af de ovenfor nævnte grunde mener Enhedslisten, at vel-
    færdsopgaver ikke skal overlades til private virksomheder.
    Det synspunkt står Enhedslisten alene med i Folketinget.
    Ikke desto mindre er det siden valget i 2011 lykkedes at
    rulle noget af den udliciterings- og privatiseringstvang tilba-
    ge, som blev indført af VKO-flertallet, f.eks. kravet om, at
    kommunerne skal udlicitere en bestemt andel af opgaverne.
    Desværre er regeringen gået i stå på dette område. Der be-
    står stadig en lang række levn fra VKO-tiden, som er øde-
    læggende for kommunernes mulighed for at levere velfærds-
    opgaver af høj kvalitet.
    Enhedslisten foreslår derfor at gå endnu et skridt videre i
    retning af at ophæve VKO-flertallets tvang om privatisering.
    Enhedslisten foreslår at ophæve tvangen over for kommu-
    nerne til at udlicitere hjemmehjælpsopgaver, således at det
    overlades til kommunalbestyrelsen i hver enkelt kommune
    at vurdere, om det er umagen værd at bruge ressourcer på
    dette.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Finn Sørensen (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve tvangen
    over for kommuner til at inddrage private leverandører i
    levering af hjemmehjælp.
    (Beslutningsforslag nr. B 168)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3