Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie
(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.)
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af
23. januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom
med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,
stk. 1, fastsættes regler om oplysningsskema og lægeattest i
§ 10 a.«
2. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter §
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægges opfølgningen
således, at kommunen i disse sager hverken skal indhente
1) et oplysningsskema efter § 11, hvis den enkelte sag er
tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens visitation
og opfølgning, eller
2) en lægeattest efter § 11 a med lægens vurdering af den
sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle
skånebehov, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst,
eller hvis der alene er behov for lægelige oplysninger
om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvorlig
sygdom.«
3. I § 13 b, stk. 4, indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på
vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,
3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4
uger,«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
4. I § 24 a, stk. 1, indsættes efter »lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats«: », jf. dog stk. 6«.
5. I § 24 a indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. I perioden fra den 1. juli 2015 til og med den 31.
december 2016 kan en person, der er omfattet af stk. 1, i ste-
det for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læ-
ge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig syg-
dom.
Stk. 7. Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræder for
lønmodtagere efter reglerne i § 33. For selvstændige er-
hvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge fra første
fraværsdag.«
6. Efter § 24 a indsættes:
Ȥ 24 b. I perioden fra den 1. juli 2015 til og med den 31.
december 2016 kan en person, der er i jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at modtage sy-
gedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at perso-
nen har en livstruende, alvorlig sygdom og personen opfyl-
der beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32,
34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejds-
dygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig syg-
dom.
Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra kommunen efter stk. 1
indtræder den dag, hvor en læge vurderer, at personen har en
livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at
personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den
lægelige vurdering. Indgives anmodningen senere, indtræder
retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen ind-
gives.
§ 24 c. Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbeta-
ling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1,
når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en
Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002764
BE006263
livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fort-
sat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livs-
truende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Det samme gælder for personer, der ef-
ter den 31. december 2016 fortsat er uarbejdsdygtige på
grund af sygdom.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regningen af sygedagpenge for personer, der har ret til syge-
dagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.«
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2014 og senest
ved § 2 i lov nr. 275 af 23. marts 2015, foretages følgende
ændringer:
1. § 2, nr. 11, affattes således:
»11) personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel
12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a
i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ik-
ke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressour-
ceforløb på grund af fradrag for indtægter,«.
2. I § 2, nr. 14, indsættes efter »lov om aktiv socialpolitik«:
»herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsy-
delsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for ind-
tægter«.
3. I § 68 a, stk. 9, indsættes som 3. pkt.:
»Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tids-
punkt, hvor personen når folkepensionsalderen.«
4. I § 68 d, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom, men hvor retten til sygedagpenge ophører ef-
ter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, fordi personen ik-
ke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, har ret til at
få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Li-
geledes har en person, som fortsat er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, men hvor retten til sygedagpenge op-
hører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, ret til at få
et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene.«
5. I § 68 d, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Stk. 2 finder ikke
anvendelse,«: »når fuld raskmelding forventes inden 8 uger
regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb,
eller«.
6. I § 68 d, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Et jobafklaringsforløb ophører på det tidspunkt, hvor
personen når folkepensionsalderen.«
7. I § 68 d indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Et jobafklaringsforløb ophører, når en person
overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i
lov om sygedagpenge.«
8. I § 68 f indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet
fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der
ikke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i syge-
dagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurde-
ring beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet ind-
sats med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapi-
tel 10 eller virksomhedspraktik efter kapitel 11.«
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foretages
følgende ændring:
1. I § 9, stk. 2, indsættes efter »sager om jobafklaringsfor-
løb,«: »når borgeren forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger
regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb,
og«.
§ 4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
1193 af 13. november 2014, som ændret bl.a. ved lov nr.
1367 af 16. december 2014, § 3 i lov nr. 1486 af 23.
december 2014, lov nr. 1521 af 27. december 2014, § 1 i lov
nr. 1522 af 27. december 2014 og senest ved § 27 i lov nr.
174 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »§ 69, stk. 4 og 5,«: »§ 69 k,
stk. 4,«.
2. I § 68 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før
modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et res-
sourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydel-
sen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en
periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressource-
forløb.«
3. I § 69 j, stk. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før
modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobaf-
klaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsy-
delsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en
periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafkla-
ringsforløb.«
§ 5
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar
2013, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 790 af 28. juni 2013,
lov nr. 1368 af 16. december 2014 og senest ved § 29 i lov
nr. 174 af 24. februar 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 34 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kontantydelse,«:
»ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp,«.
2
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. maj 2016.
§ 7
§ 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som affattet ved §
1, nr. 6, finder anvendelse for en person i et jobafklarings-
forløb, som før 1. juli 2015 af en læge har fået konstateret en
livstruende, alvorlig sygdom, hvis personen på ikrafttrædel-
sestidspunktet opfylder beskæftigelseskravet for ret til syge-
dagpenge fra kommunen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om sy-
gedagpenge, og af en læge vurderes fortsat at have en livs-
truende, alvorlig sygdom. Personen skal anmode om syge-
dagpenge senest den 1. september 2015 for at overgå til at
modtage sygedagpenge med virkning fra den 1. juli 2015.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende regler i lov om sygedagpenge
2.1.1. Beskæftigelseskrav
2.1.2. Tidspunkt for ret til sygedagpenge
2.1.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygefravær
2.1.4. Opfølgning m.v.
2.2. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbe-
grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge og som har en livstruende, alvorlig sygdom
2.2.1. Gældende regler
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation
2.2.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge
2.2.2.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygdom
2.2.2.4. Opfølgning m.v.
2.3. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel-
se, og som får en livstruende, alvorlig sygdom
2.3.1. Gældende regler
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.3.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation
2.3.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge
2.3.2.3. Beregning af sygedagpenge
2.3.2.4. Opfølgning m.v.
2.4. Personer, som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet fra overgang til jobafklaringsforløb, skal ikke i
rehabiliteringsteamet
2.4.1. Gældende regler
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt når borgeren forventes enten at være fuldt
raskmeldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på barsel inden for 4 uger .
2.5.1. Gældende regler
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb
2.6.1. Gældende regler
2.6.2 Den foreslåede ordning
2.7. Ændringer og præciseringer i reglerne om ressourceforløb og jobafklaringsforløb, herunder regler om
ressourceforløbsydelse
2.7.1. Gældende regler
2.7.2. Den foreslåede ordning
2.8. Forholdet til frikommuneforsøgene
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
4
1. Indledning
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke-
parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ind-
gik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedag-
pengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt
en tidligere og bedre indsats.
Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni
2014, blev den gældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr.
5, i lov om sygedagpenge ændret, idet forlængelsesmulighe-
den ikke kun skulle være begrænset til personer med en livs-
truende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer,
der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdoms-
faser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed over,
hvilket forløb sygdommen vil få.
Aftalepartierne bag sygedagpengereformen har efterfølgen-
de gennemført en ændring i lov om sygedagpenge ved § 4,
nr. 1 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæf-
tigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, ud-
dannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksom-
hedsrettede tilbud m.v.). Ved ændringen blev § 24 a indsat i
lov om sygedagpenge. § 24 a sikrer, at personer, der bliver
syge igen efter en kortere periode som raskmeldte, og som
har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forud-
gående kalendermåneder, og som opfylder beskæftigelses-
kravet overfor kommunen, får ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse.
Som opfølgning på reformen har aftalepartierne den 10.
marts 2015 besluttet at udvide muligheden for, at personer
med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedag-
penge.
Med dette lovforslag foreslås det derfor at ændre reglerne
for personer, som får en livstruende, alvorlig sygdom, såle-
des at:
– en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og
som opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen,
får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om per-
sonen på første fraværsdag har modtaget sygedagpenge i
en periode på mere end 22 uger inden for de 9 forudgå-
ende kalendermåneder.
– en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, og som under jobafklaringsfor-
løbet får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfyl-
der beskæftigelseskravet overfor kommunen, får ret til
sygedagpenge fra kommunen.
Som det fremgår, er det i begge tilfælde en betingelse, at
personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedag-
penge fra kommunen. Det er endvidere en betingelse, at en
læge har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig
sygdom.
Det foreslås, at reglerne indføres som en midlertidig ord-
ning, der løber fra den 1. juli 2015 til og med den 31. de-
cember 2016. Det gør det muligt i sommeren 2016 at kvali-
ficere et skøn over målgruppens størrelse, som vil kunne
danne grundlag for en drøftelse af, om ordningen skal gøres
permanent.
Lovforslaget indeholder herudover forslag til enkelte tilfø-
jelser til og ændringer og præciseringer af bestemmelser i
lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v., lov om en aktiv socialpolitik og lov om
ferie. Det foreslås her, at:
– det tilføjes, at kommunen ud fra en konkret vurdering
skal fastlægge, om der skal gives en beskæftigelsesrettet
indsats for personer, som har fået et jobafklaringsforløb,
som forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra
overgangen til jobafklaringsforløbet, og for hvem der ik-
ke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i et
sygedagpengeforløb.
– det tilføjes, at kommunens opfølgning skal kunne ske te-
lefonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte for-
ventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i
arbejde eller at gå på barsel inden for 4 uger.
– det tilføjes, at antallet af dage med ressourceforløbsydel-
se og uddannelseshjælp skal trækkes fra antallet af dage
med evt. uhævede feriepenge ved en udbetaling af ferie-
penge efter ferieårets udløb.
– det præciseres, at hverken ressourceforløb eller jobafkla-
ringsforløb kan gives ud over det tidspunkt, hvor en per-
son har nået folkepensionsalderen.
– reglerne ændres, så der alene skal ske fradrag i ressour-
ceforløbsydelsen for indtægter, der vedrører perioder,
hvor personen er overgået til et ressourceforløb eller job-
afklaringsforløb.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende regler i lov om sygedagpenge
Der er i lov om sygedagpenge en række regler om betingel-
serne for at kunne få sygedagpenge, tidspunktet for beretti-
gelsen til sygedagpenge, beregning og anmeldelse af syge-
dagpenge m.v., som har betydning for de foreslåede nye reg-
ler om ret til sygedagpenge for personer med en livstruende,
alvorlig sygdom.
2.1.1. Beskæftigelseskrav
5
For at have ret til sygedagpenge skal et af beskæftigelses-
kravene i lov om sygedagpenge kapitel 11 for så vidt angår
lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige
erhvervsdrivende være opfyldt.
Beskæftigelseskravet for en lønmodtager kan efter § 32 i lov
om sygedagpenge opfyldes ved at personen:
1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst
240 timer, inden for de seneste 6 afsluttede kalender-
måneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af
disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i
hver måned (løntimer, timer med ferie med løn/ferie-
godtgørelse, timer med syge- og barselsdagpenge og ti-
mer med arbejdsløshedsdagpenge/midlertidig arbejds-
markedsydelse tæller med ved opgørelsen af de 240 ti-
mer),
2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have
været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse,
3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervs-
mæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret
ved eller i henhold til lov, eller
5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende
kan efter § 42 i lov om sygedagpenge opfyldes ved, at per-
sonen inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed i mindst 6 måneder, heraf den sene-
ste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være
udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomst-
mæssige ugentlige arbejdstid. Hvis virksomheden har været
udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med
forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til beva-
relse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde be-
skæftigelseskravet i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge for
at have ret til sygedagpenge.
Endelig vil beskæftigelseskravet være opfyldt i de tilfælde,
hvor en person pådrager sig en arbejdsskade omfattet af ar-
bejdsskadesikringslovgivningen, jf. § 34 i lov om sygedag-
penge.
2.1.2. Tidspunkt for ret til sygedagpenge
En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under syg-
dom, har som udgangspunkt ret til sygedagpenge fra ar-
bejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Løn-
modtageren skal have været ansat uafbrudt i de seneste 8
uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i den-
ne periode være beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74
timer, jf. § 30 i lov om sygedagpenge.
Efter § 33 i lov om sygedagpenge har en lønmodtager ret til
sygedagpenge fra kommunen:
1) fra lønmodtagerens første fraværsdag,
2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller
udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,
3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra ar-
bejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. §
62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er op-
hørt, eller
4) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets
begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er
nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge.
En selvstændig har ret til sygedagpenge fra kommunen fra
første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sy-
gedagpengeforsikring, har den selvstændige erhvervsdriven-
de ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf.
§ 41 i lov om sygedagpenge.
En person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbe-
grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, hvorefter
udbetalingen af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgåen-
de kalendermåneder, er ikke berettiget til sygedagpenge fra
kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens be-
skæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgi-
verperioden, uanset at den sygemeldte ikke er fri af tidsbe-
grænsningen på 22 uger i de 9 forudgående kalendermåne-
der. Denne ret forudsætter, at beskæftigelseskravet i forhold
til arbejdsgiveren samt lovens øvrige betingelser er opfyldt.
2.1.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygefra-
vær
Efter beregningsreglerne i kapitel 17-18 i lov om sygedag-
penge og kapitel 5-8 i bekendtgørelse om opgørelse af be-
skæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. skal
beregningen for lønmodtagere (herunder fleksjob efter § 70
c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), som udgangs-
punkt ske på grundlag af det ugentlige timetal under syge-
fraværet og af timefortjenesten i de seneste 3 afsluttede ka-
lendermåneder. For en person, der er ansat i fleksjob inden
den 1. januar 2013, beregnes sygedagpengene på grundlag
af det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kom-
munens tilskud til arbejdsgiveren.
For lønmodtagere, der har været ansat i mindre end 8 uger
hos den aktuelle arbejdsgiver, oplyser arbejdsgiver den af-
talte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjene-
ste, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.
6
For ledige udgør sygedagpengene efter § 51 i lov om syge-
dagpenge som udgangspunkt samme beløb, som personen
kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse, hvis personen ikke havde været
syg.
For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til sygedagpen-
ge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden,
som udgangspunkt ud fra årsopgørelsen for det seneste regn-
skabsår. Selvstændige erhvervsdrivende er som udgangs-
punkt berettiget til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom. Den
selvstændige erhvervsdrivende kan efter sygedagpengeloven
tegne en forsikring, der giver ret til sygedagpenge under de
første 14 dages sygefravær. Den selvstændige erhvervsdri-
vende kan også vælge at være forsikret fra 3. fraværsdag.
Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har tegnet en for-
sikring, udbetales sygedagpengene med mindst 2/3 af syge-
dagpengenes højeste beløb (minimumsydelsen).
For en person, der opfylder det særlige beskæftigelseskrav i
§ 34 i lov om sygedagpenge (om at have pådraget sig en ar-
bejdsskade) - men hvor personen ikke er fuldt ud beskæfti-
get ved erhvervsmæssigt arbejde, eller normalt er uden er-
hvervsmæssig beskæftigelse, bliver den indtægt, sygedag-
pengene beregnes efter fastsat efter et skøn, jf. § 48 i lov om
sygedagpenge.
Sygefravær skal anmeldes til kommunen inden for visse fri-
ster, jf. kapitel 12 i lov om sygedagpenge. Anmeldelse sker
til kommunen via den digitale indberetningsløsning Nemre-
fusion. Arbejdsløshedskassen anmelder et ledigt medlems
sygefravær, og arbejdsgiver anmelder ansattes fravær. Selv-
stændige anmelder eget sygefravær.
2.1.4. Opfølgning m.v.
Efter de gældende regler i § 8, stk. 1, i lov om sygedagpen-
ge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor
kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge
og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb
under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes be-
hov og forudsætninger. Kommunen skal indhente oplys-
ningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet
vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den rele-
vante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til ar-
bejde, jf. § 8, stk. 3, i lov om sygedagpenge.
Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning om
en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis
den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt in-
den for 8 uger regnet fra første fraværsdag, jf. § 11 a, stk. 1,
i lov om sygedagpenge. Lægeattesten skal indeholde lægens
vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde samt
eventuelle behov for skånehensyn.
Kommunens opfølgning kan ske uden kontakt til den syge-
meldte, jf. § 13 b, stk. 5, i lov om sygedagpenge. Denne ord-
ning kaldes standby-ordningen. Ordningen er beregnet til si-
tuationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den syge-
meldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den
sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af om en syg-
dom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livs-
truende.
Sygemeldte med en alvorlig, livstruende sygdom fra neden-
stående diagnoseliste har ret til at vælge, om de vil deltage i
kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ord-
ningen. Sygemeldte med en diagnose, der fremgår af diag-
noselisten, kan meddele kommunen, at de ønsker at blive
omfattet af standby-ordningen. Kommunen sætter herefter
sagen på standby.
Opfølgningen sker uden samtale og kontakt i øvrigt til den
sygemeldte, og der gives heller ikke beskæftigelsesrettede
tilbud. Opfølgningen sker på baggrund af sagens oplysnin-
ger, og kommunen indhenter de lægelige oplysninger i form
af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation.
Ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom,
hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller
mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Føl-
gende sygdomme er omfattet af diagnoselisten:
– Kræft - eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft
– Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunkti-
on
– Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
– Sværere hjertesvigt
– Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, f.eks.
hjerteindgreb
– Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
– Amyotrofisk lateralsklerose
– AIDS i udbrud
– Større organtransplantationer
– Svære psykoser
– Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræ-
ning.
Diagnoselisten er ikke udtømmende. Det er kommunen, som
tager stilling hertil, og det er den sygemeldtes samlede situa-
tion, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om op-
følgningen skal sættes på standby. Den sygemeldtes psyki-
ske tilstand skal således også indgå i vurderingen.
2.2. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som
på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i
§ 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruen-
de, alvorlig sygdom
2.2.1. Gældende regler
7
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpen-
ge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sy-
gedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalender-
måneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det bety-
der, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af
denne tidsbegrænsning, ikke er berettiget til sygedagpenge
fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens
beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Ved § 4, nr. 1 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 blev § 24
a indsat i lov om sygedagpenge. Derved er det sikret, at per-
soner, der på første fraværsdag ville have haft ret til syge-
dagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbe-
grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, får ret til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapi-
tel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 66 i lov
om aktiv socialpolitik.
Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal
have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats
med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger, be-
hov og helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er,
at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe
personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafkla-
ringsforløbet kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalifi-
cering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og
mentor efter kapitel 9 b - 12 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, samt indsats efter anden lovgivning, herunder ef-
ter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et an-
sættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med
fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med ind-
dragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbageven-
den til jobbet.
Den tværfaglige indsats gives på baggrund af en indstilling
fra rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabiliteringsteamets
behandling af sagen udarbejder den koordinerende sagsbe-
handler og personen rehabiliteringsplanens forberedende del
med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens ressour-
cer, udfordringer og de lægelige oplysninger. Personen og
den koordinerende sagsbehandler deltager i rehabiliterings-
teamets møde om personens sag. Efterfølgende udarbejder
den koordinerende sagsbehandler og personen rehabilite-
ringsplanens indsatsdel, som indeholder personens beskæfti-
gelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser
fra de forskellige forvaltninger, der skal iværksættes for at
bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på ar-
bejdsmarkedet.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Forligspartierne ønsker, at personer, der har en livstruende,
alvorlig sygdom, og som ville have haft ret til sygedagpenge
fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen
i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kunne få syge-
dagpenge.
Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den
1. juli 2015 til og med den 31. december 2016 - at personer,
der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge
fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen
i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livs-
truende, alvorlig sygdom, får ret til at vælge at modtage sy-
gedagpenge fra kommunen i stedet for et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse.
Forslaget omfatter således udelukkende personer, der er om-
fattet af § 24 i lov om sygedagpenge. Det betyder, at perso-
ner omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge - herunder per-
soner, der har nået folkepensionsalderen og personer, der
modtager førtidspension - ikke er omfattet af forslaget, lige-
som de ikke var omfattet af sygedagpengereformens be-
stemmelse om ret til et jobafklaringsforløb.
For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kom-
munen, skal de grundlæggende regler i lov om sygedagpen-
ge være opfyldt. Det betyder, at beskæftigelseskravet i §§
32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge, jf. ovenfor under
2.1.1., skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vur-
derer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Ud
over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være op-
fyldt, er det et helt grundlæggende krav, at personen er uar-
bejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om syge-
dagpenge.
2.2.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumenta-
tion
Det er et krav, at en læge har vurderet, at sygemeldte har en
livstruende, alvorlig sygdom.
Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om
sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr. 720 af 27. juni 2014,
som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende for-
længelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af
perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den syge-
meldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige be-
handlingsmuligheder ansås for udtømte. Bestemmelsen blev
udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den
sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen
med ændringen er, at forlængelsesmuligheden ikke kun –
som tidligere – skal være begrænset til personer med en livs-
truende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer,
der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdoms-
faser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har
klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.
Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. ju-
ni 2014 skal kommunens afgørelse om forlængelse af syge-
dagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig syg-
dom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-
dering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom.
8
Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende
læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat læ-
gekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksem-
pel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som syg-
domme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes
sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose
(ALS) og sværere psykoser.
2.2.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge
Det foreslås, at de almindelige regler i § 33 i lov om syge-
dagpenge om, hvornår en lønmodtager har ret til sygedag-
penge fra kommunen, ligeledes skal finde anvendelse for
personer med livstruende, alvorlig sygdom, jf. ovenfor un-
der 2.1.2.
Det foreslås endvidere, at for selvstændige erhvervsdrivende
skal der være ret til sygedagpenge fra kommunen fra første
fraværsdag. Det svarer til, at selvstændige erhvervsdrivende
efter de gældende regler om ret til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse for personer, der på første fraværs-
dag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, har ret til et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse fra første fraværsdag. Hvis der ikke bliver
ret til sygedagpenge fra første fraværsdag for selvstændige
erhvervsdrivende – uanset om disse er forsikrede eller ej –
vil det betyde, at ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdri-
vende, og selvstændige erhvervsdrivende, der først er forsik-
ret fra deres tredje fraværsdag, først får ret til 2 uger hen-
holdsvis 2 dage med jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse, inden de får ret til sygedagpenge på grund af en
livstruende, alvorlig sygdom.
Formålet med den midlertidige ordning er at sikre ret til sy-
gedagpenge for personer, som får en livstruende, alvorlig
sygdom. Det foreslås, at når en læge har vurderet, at perso-
nen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, skal
kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene.
Hvis personen ved kommunens afgørelse om ophør af udbe-
taling af sygedagpenge fortsat er uarbejdsdygtig på grund af
sygdom, vil der være ret til et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat
uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag,
som en person, der ikke havde en livstruende, alvorlig syg-
dom på sin første nye sygedag.
Da § 24 a ikke omfatter personkredsen i lovens § 25 – her-
under personer, der har nået folkepensionsalderen og perso-
ner, der modtager førtidspension – betyder det, at disse per-
soner ikke har ret til sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1. Hvis
en person, der er berettiget til sygedagpenge efter § 24 b,
stk. 1, bliver førtidspensionist eller når folkepensionsalde-
ren, vil personen være omfattet af reglerne i § 25 i lov om
sygedagpenge og således ikke længere være berettiget til sy-
gedagpenge.
Idet der med forslaget er tale om en midlertidig periode for
ret til sygedagpenge, som udløber den 31. december 2016,
foreslås det, at sygemeldte, der efter forslaget får ret til at
modtage sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb, den 1. januar 2017 overgår til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved sik-
res, at formålet med den midlertidige ordning imødekom-
mes, og at personen stilles ydelsesmæssigt som før den fore-
slåede midlertidige ordning.
2.2.2.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af syg-
dom
Det foreslås, at beregningen af sygedagpenge i det nye syge-
forløb sker efter de gældende beregningsregler i kapitel
17-18 i lov om sygedagpenge og kapitel 5-8 i bekendtgørel-
se om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af syge-
dagpenge m.v., jf. ovenfor under 2.1.3.
Lønmodtagere, der har været raskmeldt og i arbejde (herun-
der fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats), vil dog ikke altid have nået at få løn i 3 afsluttede ka-
lendermåneder inden den nye sygemelding, eller være nyan-
satte hos en ny arbejdsgiver.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel
til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge for
personer, der får ret til at vælge at modtage sygedagpenge i
stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte reg-
ler om, at for lønmodtagere, der er nyansatte, eller som ikke
har nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den
nye sygemelding, beregnes sygedagpengene ud fra oplys-
ninger fra arbejdsgiver om timefortjenesten.
Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en syge-
dagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst
2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes syge-
dagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af
sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb,
hvis indtægten berettiger til det.
Forslaget ændrer ikke på, at anmeldelsen af det nye sygefra-
vær skal ske efter de gældende anmeldelsesregler i kapitel
12 i lov om sygedagpenge.
2.2.2.4. Opfølgning m.v.
Kommunen skal også i sager om sygemeldte med en livs-
truende, alvorlig sygdom, som på første sygefraværsdag er
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om syge-
dagpenge, og som har en livstruende, alvorlig sygdom efter
§ 24 a, stk. 6, i lovforslagets § 1, nr. 5, tilrettelægge og gen-
9
nemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb med
visitation og samtaler.
Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende,
alvorlig sygdom og med et længerevarende forudgående for-
løb med sygedagpengeopfølgning foreslås det, at kommu-
nen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente oplysnings-
skema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag er tilstræk-
keligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås endvi-
dere, at kommunen kan vælge ikke at indhente lægeattesten
til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstrækkeligt
lægeligt belyst, eller hvis der alene er behov for lægelige op-
lysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvor-
lig sygdom.
Opfølgningen skal således tilrettelægges under hensyntagen
til den enkelte sygemeldtes forudsætninger, behov og hel-
bredsforhold. Det vil derfor også bero på en konkret vurde-
ring i den enkelte sag, om der skal iværksættes en beskæfti-
gelsesrettet eller tværfaglig indsats. Det forudsættes, at ho-
vedparten af de sygemeldte af helbredsmæssige grunde ikke
vil kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Der skal
dog være fokus på at støtte de sygemeldte, der på trods af
livstruende, alvorlig sygdom fastholder en tilknytning til de-
res arbejde evt. med ganske få timers arbejde.
Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diagnoseli-
sten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af
standby-ordningen, så kommunens opfølgning kan ske uden
kontakt til den sygemeldte, jf. ovenfor under 2.1.4.
2.3. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som er
i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som
får en livstruende, alvorlig sygdom
2.3.1. Gældende regler
Sygemeldte, som deltager i jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse, har efter de gældende regler ikke ret til at
overgå til sygedagpenge.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Forligspartierne ønsker, at personer, der er i et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får en livs-
truende, alvorlig sygdom, skal kunne få sygedagpenge, hvis
de opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra
kommunen.
Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den
1. juli 2015 til og med den 31. december 2016 - at en per-
son, som er i et jobafklaringsforløb, og som får en livstruen-
de, alvorlig sygdom, får ret til at vælge at overgå til at mod-
tage sygedagpenge, såfremt personen opfylder beskæftigel-
seskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen.
For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kom-
munen, foreslås det, at de grundlæggende regler i lov om sy-
gedagpenge skal være opfyldt. Det betyder, at beskæftigel-
seskravet i §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge skal
være opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at per-
sonen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. ovenfor under
2.1.1.
Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, er det et helt grundlæggende krav, at personen er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sy-
gedagpenge.
2.3.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumenta-
tion
Det er et krav, at der foreligger lægelig dokumentation for,
at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om
sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr. 720 af 25. juni 2014,
som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende for-
længelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af
perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den syge-
meldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige be-
handlingsmuligheder ansås for udtømt. Bestemmelsen blev
udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den
sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen
med ændringen er, at forlængelsesmuligheden ikke kun –
som tidligere – skal være begrænset til personer med en livs-
truende sygdom i terminalfasen, men også skal omfatte per-
soner, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere
sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ik-
ke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.
Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. ju-
ni 2014 skal kommunens afgørelse om forlængelse af syge-
dagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig syg-
dom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-
dering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom.
Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende
læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat læ-
gekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksem-
pel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som syg-
domme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes
sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose
(ALS) og sværere psykoser.
2.3.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge
Det foreslås, at der er ret til sygedagpenge fra kommunen
fra det tidspunkt, hvor personen af en praktiserende eller an-
den behandlende læge vurderes at have en livstruende, al-
vorlig sygdom. Dette gælder såvel for lønmodtagere som for
selvstændige erhvervsdrivende. Det er en betingelse, at per-
10
sonen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter lægen
har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig syg-
dom. Hvis personen indgiver anmodningen senere, bliver
der først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor personen
indgiver sin anmodning.
Formålet med den midlertidige ordning er at sikre, at perso-
ner, som - mens de er i et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse - får en livstruende, alvorlig sygdom, får ret
til sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse. Det
foreslås, at når en læge har vurderet, at personen ikke længe-
re har en livstruende, alvorlig sygdom, skal kommunen træf-
fe afgørelse om ophør af sygedagpengene. Hvis personen
ved kommunens afgørelse om ophør af udbetaling af syge-
dagpenge fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil
der være ret til igen at få et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat uar-
bejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag, som
hvis personen ikke var overgået fra jobafklaringsforløb til
sygedagpenge på grund af livstruende, alvorlig sygdom.
Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til sy-
gedagpenge, som udløber den 31. december 2016, foreslås
det endvidere, at sygemeldte, der er overgået til at modtage
sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under job-
afklaringsforløb, den 1. januar 2017 overgår til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved sikres, at
formålet med den midlertidige ordning imødekommes, og
personen stilles ydelsesmæssigt som før den midlertidige
ordning.
2.3.2.3. Beregning af sygedagpenge
Det foreslås, at for personer, der får ret til at komme tilbage
til sygedagpenge fra et jobafklaringsforløb, skal beregnin-
gen af sygedagpenge i det nye sygeforløb som udgangs-
punkt ske efter de gældende beregningsregler i lovens kapi-
tel 17-18 og bekendtgørelsens kapitel 5-8, jf. ovenfor under
2.1.3.
Lønmodtagere, der får ret til at komme tilbage til sygedag-
penge fra jobafklaringsforløb, vil i nogle tilfælde have få/
færre løntimer end de havde tidligere. Hvis det nuværende
timetal lægges til grund for beregningen af sygedagpenge i
det nye sygedagpengeforløb, kan de dermed få udbetalt sy-
gedagpenge ud fra et lavt/lavere timetal end under deres sid-
ste sygedagpengeforløb. Hvis en person f.eks. har genopta-
get arbejdet delvist med 10 timer pr. uge, og derudover er i
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil perso-
nen opfylde beskæftigelseskravet, men vil kun have ret til
sygedagpenge for 10 timer pr. uge.
En person, der fortsat er ansat i sit fleksjob, men som er i
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og ikke
modtager løn eller sygedagpenge fra sin arbejdsgiver, vil
opfylde beskæftigelseskravet (fordi vedkommende er ansat i
fleksjob), men vil ikke have et aktuelt beregningsgrundlag i
forhold til sygedagpenge.
Selvstændige erhvervsdrivende, der er eller har været i job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil som ud-
gangspunkt have haft en lavere indkomst i perioder med res-
sourceforløbsydelse. Hvis sygedagpengene beregnes ud fra
deres seneste indkomstgrundlag, kan de derfor få udbetalt
sygedagpenge ud fra et lavt/lavere indkomstgrundlag end i
deres sidste sygedagpengeforløb.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel
til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge for
personer, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge
fra jobafklaringsforløb.
Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte reg-
ler om, at for lønmodtagere, hvor det ugentlige timetal er la-
vere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommu-
nen, lægges timetallet under det sygeforløb, hvor personen
sidst fik udbetalt sygedagpenge fra kommunen, til grund for
beregningen af sygedagpenge. Det gælder også for lønmod-
tagere i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
For lønmodtagere ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013,
beregnes sygedagpenge på grundlag af det timetal, der er
lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til ar-
bejdsgiveren.
For personer i fleksjob, som ikke har en aktuel indkomst fra
arbejdsgiveren, vil hjemlen desuden kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at sygedagpengene beregnes ud fra det
samme beregningsgrundlag som i sidste sygeforløb med sy-
gedagpenge fra kommunen.
Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at for selvstændige erhvervsdrivende, hvor indkomst-
grundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedag-
penge fra kommunen, lægges i stedet indkomstgrundlaget
fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedag-
penge fra kommunen, til grund for beregningen i det nye sy-
gedagpengeforløb. Det gælder uanset, om den selvstændige
erhvervsdrivende får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i
egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Hjemlen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en syge-
dagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst
2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes syge-
dagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af
sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb,
hvis indtægten berettiger til det.
11
2.3.2.4. Opfølgning m.v.
Kommunen skal også i sager om sygemeldte med livstruen-
de, alvorlig sygdom, som vælger at modtage sygedagpenge i
stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
efter § 24 b, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 6, tilrettelægge og
gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb
med visitation og samtaler.
Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende,
alvorlig sygdom og med et længerevarende forudgående for-
løb med sygedagpenge og jobafklaringsforløb foreslås det,
at kommunen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente op-
lysningsskema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag er
tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås
endvidere, at kommunen kan vælge ikke at indhente lægeat-
testen til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstræk-
keligt lægeligt belyst, eller hvis der alene er behov for læge-
lige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende,
alvorlig sygdom.
Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diagnoseli-
sten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af
standby-ordningen, så kommunens opfølgning kan ske uden
kontakt til den sygemeldte, jf. ovenfor under 2.1.4.
2.4. Personer, som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet
fra overgang til jobafklaringsforløb, skal ikke i rehabilite-
ringsteamet
2.4.1. Gældende regler
Efter gældende regler skal en person senest 4 uger efter
overgang fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb have
sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, medmindre perso-
nen har fået en tværfaglig indsats som led i sygedagpenge-
forløbet, og overgangen fra sygedagpenge til jobafklarings-
forløb sker ved revurderingstidspunktet. Ved overgangen til
jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats ef-
ter reglerne i kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
2.4.2. Den foreslåede ordning
For en person, der har fået et jobafklaringsforløb, og hvor
fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra overgang
til jobafklaringsforløb, og der ikke allerede er iværksat en
tværfaglig indsats som led i et sygedagpengeforløb, foreslås
det, at kommunen ud fra en konkret vurdering fastlægger,
om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud
om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller virk-
somhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Forslaget indebærer, at en person med et for-
ventet kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal have sin sag
behandlet i rehabiliteringsteamet. Forslaget skal bidrage til
en hensigtsmæssig anvendelse af rehabiliteringsteamet.
Kommunen kan altid vælge at anmode rehabiliteringsteamet
om at give indstilling i en sag.
2.5. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller
skriftligt, når borgeren forventes enten at være fuldt rask-
meldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på barsel inden
for 4 uger
2.5.1. Gældende regler
Efter gældende regler i § 13 b, stk. 4, i lov om sygedagpen-
ge kan kommunens opfølgning ske telefonisk, digitalt eller
skriftligt, når
1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller
3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunens opfølgning også kan ske tele-
fonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes
enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde in-
den for 4 uger, eller den sygemeldte forventes at gå på bar-
sel inden for 4 uger. Forslaget indebærer en bedre ressour-
ceanvendelse for både kommunen og den enkelte sygemeld-
te.
2.6. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb
2.6.1. Gældende regler
En lønmodtager kan efter ferieårets udløb få udbetalt uhæ-
vede feriepenge, uden at ferien er holdt, hvis feriepengene
enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer
fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets ud-
løb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om ferie. Udbetaling sker på
baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til
den, der skal udbetale feriepengene. Har lønmodtageren i fe-
rieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannel-
sesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse,
efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse eller kontanthjælp
skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra an-
tallet af dage med uhævede feriepenge, jf. § 34 b, stk. 3, i
loven. Har lønmodtageren i ferieåret eksempelvis fået kon-
tanthjælp i 20 dage og har uhævede feriepenge for 25 dage,
kan lønmodtageren få udbetalt uhævede feriepenge for 5
dage. Lønmodtageren skal søge om udbetaling af de uhæve-
de feriepenge senest den 30. september efter ferieårets ud-
løb, jf. § 34 b, stk. 4, i lov om ferie.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ydelserne i § 34 b, stk. 3, i lov om ferie også
omfatter ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp efter
lov om aktiv socialpolitik.
12
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb blev indført
ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpoli-
tik, lov om social pension og forskellige andre love, og res-
sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb blev indført
ved lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om syge-
dagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre
love.
Ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love, blev
kontanthjælpssystemet ændret, således at unge under 30 år,
som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kon-
tanthjælp.
Det foreslås, at ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp
efter lov om aktiv socialpolitik også skal medføre fradrag i
uhævede feriepenge efter § 34 b, stk. 3, i lov om ferie, på
samme måde som der i dag foretages fradrag i uhævede fe-
riepenge for de ydelser, der er nævnt i bestemmelsen. For-
målet med forslaget er at undgå, at en lønmodtager, der har
optjent feriepenge til brug for afholdelse af ferie i ferieåret,
skal kunne undlade at holde sin optjente ferie for i stedet at
modtage offentlig forsørgelse i ferieåret og efter ferieårets
udløb få udbetalt de uhævede feriepenge (sikring mod dob-
beltforsørgelse).
Det antal dage, som lønmodtageren i ferieåret har modtaget
ressourceforløbsydelse eller uddannelseshjælp eller en af de
i bestemmelsen øvrige nævnte ydelser (arbejdsløshedsdag-
penge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledigheds-
ydelse og kontanthjælp), skal trækkes fra det antal dage, de
uhævede feriepenge svarer til, før der kan ske udbetaling af
feriepenge for eventuelle resterende feriedage efter ferie-
årets udløb.
2.7. Ændringer og præciseringer i reglerne om ressource-
forløb og jobafklaringsforløb, herunder regler om ressour-
ceforløbsydelse
2.7.1. Gældende regler
I de gældende regler er det for det første ikke præciseret, at
ordningen med ressourceforløb og jobafklaringsforløb
længst kan have en varighed frem til det tidspunkt, hvor per-
sonen når folkepensionsalderen.
For det andet fremgår det af de gældende regler, at indtægter
medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen. Det fremgår
imidlertid ikke af reglerne, om indtægter, som er udbetalt
for en periode forud for overgangen til ressource- eller job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, skal medføre
fradrag i ressourceforløbsydelse.
Efter de gældende regler om jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse har personen ret til ferie med ressource-
forløbsydelse, når den pågældende har været i et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse i sammenhængende
12 måneder. Personen kan herefter holde 5 ugers ferie med
ressourceforløbsydelse inden for de næste 12 måneder.
Det fremgår ikke direkte af reglerne i lov om aktiv socialpo-
litik, at personen i jobafklaringsforløbet kan holde ferie med
ressourceforløbsydelse i udlandet. Dette fremgår alene for
personer, der modtager ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløb.
Efter Ankestyrelsens praksis kan en person få udbetalt ledig-
hedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr.
ferieår. Begrundelsen er, at personer, der modtager ledig-
hedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under
ferie. Modtageren skal ikke stå til rådighed for fleksjob i fe-
rieperioder. Det samme vil formodentlig gøre sig gældende
for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under fe-
rie, hvorfor personen kan opholde sig i udlandet under fe-
rien. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse
A-17-05.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres, at et ressourceforløb ikke kan
gives ud over det tidspunkt, hvor personen har nået folke-
pensionsalderen, og at varigheden af et jobafklaringsforløb
ikke kan gå ud over det tidspunkt, hvor personen når folke-
pensionsalderen.
Det foreslås endvidere, at der indføres regler om, at der ikke
skal foretages fradrag for indtægter, som hidrører fra en pe-
riode forud for, at personen er påbegyndt et ressourceforløb
eller et jobafklaringsforløb. Baggrunden for forslaget er, at
en del kommuner har foretaget fradrag for f.eks. sygedag-
penge, som den pågældende har været berettiget til fra den
1. til den 10. i en måned, hvor den pågældende overgår til et
ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse fra den 11. i måneden. Samtidig har Ankesty-
relsen i sager, hvor der er klaget over kommunens afgørelse,
jf. ovenstående, truffet afgørelse om, at der skal foretages
fradrag i ressourceforløbsydelsen i denne situation.
Der skal således fremover alene ske fradrag for indtægter,
der vedrører perioder, hvor personen er overgået til et res-
sourceforløb eller et jobafklaringsforløb. Der foreslås endvi-
dere indført regler om, at der ikke skal ske fradrag for ind-
tægter i ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb el-
ler et jobafklaringsforløb, hvis indtægten hidrører fra en pe-
13
riode efter at den pågældende f.eks. den 15. i en måned
overgår til sygedagpenge på grund af livstruende, alvorlig
sygdom. De udbetalte sygedagpenge medfører således ikke
fradrag i ressourceforløbsydelsen i denne situation.
Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå direkte af
lov om aktiv socialpolitik, at en person i et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse, kan opholde sig i udlandet
under ferien i lighed med, hvad der gælder for personer i
ressourceforløb med ressourceforløbsydelse.
2.8. Forholdet til frikommuneforsøgene
Med hjemmel i § 80 i lov om sygedagpenge har beskæftigel-
sesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på be-
skæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse
til forsøg med visitation og opfølgning på sygedagpengeom-
rådet i Vesthimmerland, Viborg, Odense, Vejle, Fredens-
borg, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Forsøgsperioden lø-
ber til den 31. december 2015.
Der vil blive iværksat en proces, der skal sikre, at frikom-
muneforsøgene kan videreføres i forhold til de personer, der
med dette lovforslag foreslås at få ret til sygedagpenge.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget indebærer, at personer med en livstruende, alvor-
lig sygdom ved en ny sygemelding, får ret til sygedagpenge
i stedet for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Endvidere indebærer forslaget, at personer, som er på jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får en
livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at overgå til syge-
dagpenge. Det skønnes, at ca. 400 berørte personer årligt vil
blive omfattet af forslaget.
Forslaget indebærer øgede offentlige udgifter til sygedag-
penge, men samtidig mindskede udgifter til ressourcefor-
løbsydelse. Forslaget indebærer yderligere merudgifter til
drift, herunder udgifter til indhentning af lægeerklæringer.
I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske
konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018. Da reglerne er
foreslået som en midlertidig ordning, der løber frem til den
1. januar 2017, er udgifterne i 2017 og 2018 sat til 0.
Den skitserede løsning skønnes at indebære merudgifter på
ca. 4,7 mio. kr. i 2015 og 9,3 mio. kr. i 2016, jf. tabel 1. Det
skønnes, at merudgiften til staten udgør hhv. 1,4 mio. kr. i
2015 (er afrundet fra 1,36 mio. kr.) og 2,7 mio. kr. i 2016,
mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 3,3
mio. kr. (heri indgår udgifter til drift) i 2015 og 6,6 mio. kr.
(heri indgår udgifter til drift) i 2016. Der skønnes ingen ud-
gifter til regionerne.
De samlede nettoudgifter er sammensat af merudgifter til
sygedagpenge samt administration i forbindelse med revur-
dering og lægeerklæringer, hvilket delvist modsvares af
mindreudgifter til ydelse under jobafklaringsforløb.
Tabel 1. Offentlige udgifter i forbindelse med lovforslaget før skat og tilbageløb opgjort på henholdsvis statslige og
kommunale udgifter
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
I alt 4,7 9,3 0 0
Heraf
-Stat 1,4 2,7 . .
-Kommuner 3,3 6,6 . .
Tabel 2 giver en oversigt over de samlede udgifter til lovfor-
slaget, når der er taget højde for skatter og tilbageløb. Det
skitserede forslag forventes at medføre merudgifter på 2,2
mio. kr. i 2015, heraf forventede udgifter på 0,2 mio. kr. (er
afrundet fra 0,15 mio. kr.) til drift, i form af merudgifter til
administration i forbindelse med revurdering og indhentning
af lægeerklæringer. Merudgiften skønnes at udgøre 4,5 mio.
kr. i 2016, heraf 0,3 mio. kr. til drift.
Tabel 2. Offentlige udgifter ifm. lovforslaget efter skat og tilbageløb
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
I alt 2,2 4,5 0 0
14
Merudgifter til ydelse efter skat og tilbageløb via afgiftssy-
stemet 2,1 4,2 . .
Merudgifter til drift 0,2 0,3 . .
Som udgangspunkt skal de lempelser, aftalepartierne ønsker
at gennemføre, finansieres inden for sygedagpengeområdet.
Der lægges derfor op til at finansiere merudgifterne på 2,2
mio. kr. i 2015 og 4,5 mio. kr. i 2016 ved en omprioritering
fra puljen til vidensudvikling i indsatsen for sygemeldte,
som blev afsat som led i sygedagpengereformen.
Forslaget indebærer en udvidelse af loftet for indkomstover-
førsler. Dette modsvares gennem den foreslåede finansiering
af en tilsvarende reduktion af driftsloftet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, som følge af, at arbejdsgivere, der udbeta-
ler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra jobaf-
klaringsforløb til sygedagpenge, vil modtage refusion sva-
rende til sygedagpenge i stedet for den mindre ydelse på
jobafklaringsforløb.
Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser
til finansiering af ATP for private arbejdsgivere.
Der vil være meget begrænsede administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om, at kommunens opfølgning kan skulle ske tele-
fonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes
enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller at
gå på barsel inden for 4 uger, medfører en lettelse for ydel-
sesmodtageren, idet det ikke længere er nødvendigt at møde
op i et rehabiliteringsteam.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. marts 2015
til den 13. april 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløs-
hedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Fe-
riefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommu-
nernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Han-
dicapråd, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Fredens-
borg kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Gladsaxe
kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes
Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Over-
enskomstansatte, Kommunernes Revision, Kristelig Fagbe-
vægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsforenin-
gen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for førtids-
pensionister, Lægeforeningen, Odense kommune, Odsherred
kommune, Pension Danmark, Producentforeningen, Rigsre-
visionen, Sundhedskartellet, Vejle kommune, Vesthimmer-
land kommune, Viborg kommune og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Staten:
2015: -4,4 mio. kr.
2016: -8,7 mio. kr.
Regionerne: Ingen
Kommunerne:
2015: -10,2 mio. kr.
2016: -20,3 mio. kr.
Staten:
2015: 5,7 mio. kr.
2016: 11,4 mio. kr.
Regionerne: Ingen
Kommunerne:
2015: 13,3 mio. kr.
2016: 26,6 mio. kr.
15
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Staten: Ingen
Regionerne: Ingen
Kommunerne:
2015: 0,2 mio. kr.
2016: 0,3 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Der vil være meget begrænsede økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet,
som følge af, at arbejdsgivere, der udbe-
taler løn under sygdom til en sygemeldt,
der overgår fra jobafklaringsforløb til
sygedagpenge, vil modtage refusion
svarende til sygedagpenge i stedet for
den mindre ydelse på jobafklaringsfor-
løb.
Der vil være meget begrænsede økono-
miske konsekvenser til finansiering af
ATP for private arbejdsgivere.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Der vil være meget begrænsede admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Forslaget om, at kommunens opfølg-
ning kan skulle ske telefonisk, digitalt
eller skriftligt, når den sygemeldte for-
ventes enten at være fuldt raskmeldt og
på vej tilbage i job eller at gå på barsel
inden for 4 uger, medfører en lettelse
for ydelsesmodtageren, idet det ikke
længere er nødvendigt at møde op i et
rehabiliteringsteam.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 8, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor
kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge
og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb
under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes be-
hov og forudsætninger. Kommunen skal indhente oplys-
ningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet
vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den rele-
vante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til ar-
bejde, jf. § 8, stk. 3, i lov om sygedagpenge.
For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom og med
et længerevarende forudgående forløb med sygedagpenge
og jobafklaringsforløb, jf. § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1, i
lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, er der behov for, at der tilrette-
lægges en fleksibel opfølgning under hensyn til sagernes
særlige karakter med livstruende, alvorlig sygdom.
Det foreslås derfor, at der i lovforslagets § 8, stk. 4, fast-
sættes undtagelser til den gældende § 8, stk. 1, hvor der i en
ny bestemmelse i § 10 a, fastsættes yderligere regler om op-
lysningsskema og lægeattest for sygemeldte med livstruen-
de, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a,
stk. 6, eller § 24 b, stk. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.2.4. og pkt. 2.3.2.4.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 11 og § 11 a i lov om syge-
dagpenge, skal kommunen som led i opfølgningen i syge-
dagpengesager indhente oplysningsskema og lægeattest.
Der er behov for, at sygemeldte med livstruende, alvorlig
sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller §
24 b, stk. 1, får tilrettelagt en fleksibel opfølgning.
Det foreslås derfor i § 10 a, at opfølgningen tilrettelægges
således, at kommunen i disse sager ikke nødvendigvis skal
indhente oplysningsskema eller indhente lægeattest til brug
for den første opfølgning. Det er den enkelte kommune, der
ud fra den enkelte sag vælger, om der skal indhentes oplys-
ningsskema eller lægeattest. I vurderingen indgår behovet
for belysning af sagen.
Kommunen skal i øvrigt følge op i sygedagpengesagen ef-
ter de gældende regler i kapitel 6 i lov om sygedagpenge.
Det indebærer bl.a., at kommunen skal holde samtale,
fremme gradvis tilbagevenden til arbejde og ud fra den kon-
krete sag iværksætte en indsats, som kan understøtte, at den
16
sygemeldte fastholdes på arbejdsmarkedet og hurtigst muligt
vender tilbage i arbejde.
Opfølgningen skal således også i disse sager tilrettelægges
under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes forudsætnin-
ger, behov og helbredsforhold samt under hensyntagen til,
om den sygemeldte omfattes af ordningen med opfølgning
uden kontakt (standby) efter § 13 b, stk. 5, i lov om syge-
dagpenge.
Den første samtale finder i overensstemmelse med de gæl-
dende regler i § 13 a og § 13 b sted inden udgangen af 8.
fraværsuge regnet fra første fraværsdag i det nye sygedag-
pengeforløb efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.2.4. og pkt. 2.3.2.4.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 13 b, stk. 1, nr. 4, i lov om
sygedagpenge kan kommunens opfølgning ske telefonisk,
digitalt eller skriftligt, når
1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller
3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.
Det foreslås, at kommunens opfølgning også kan ske tele-
fonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes
enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde in-
den for 4 uger, eller den sygemeldte forventes at gå på bar-
sel inden for 4 uger.
Ændringen skal ses i lyset af den tidligere gældende § 13
a i lov om sygedagpenge, som er ophævet pr. 5. januar 2015
med reform af sygedagpengesystemet. Bestemmelsen gav
mulighed for, at sygemeldte, der inden for 6 uger forvente-
des fuldt raskmeldte og på vej tilbage i arbejde eller forven-
tedes at gå på barsel, ikke skulle møde personligt til samtale.
Opfølgningen kunne ske telefonisk, digitalt eller skriftligt.
Formålet med bestemmelsen var, at kommunen skulle have
mulighed for at tilrettelægge en fleksibel opfølgning i de til-
fælde, hvor den sygemeldte var på vej i arbejde eller på vej
på barsel. Denne mulighed for at tilrettelægge en fleksibel
opfølgning blev ved en fejl ikke medtaget i lovforslaget til
udmøntning af reform om sygedagpengesystemet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til nr. 4
I forslagets § 1, nr. 5, er der indsat en bestemmelse om, at
en person, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, i lov om sygedag-
penge og som dermed har ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, i stedet kan vælge at modtage sy-
gedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at perso-
nen har en livstruende, alvorlig sygdom. Bestemmelsen ind-
sættes efter forslaget i § 24 a, stk. 6. Det er derfor nødven-
digt med en tilføjelse i den nuværende § 24 a, stk. 1, om ret
til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, der
henviser til undtagelsen i stk. 6 om ret til sygedagpenge.
Til nr. 5
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedag-
penge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalen-
dermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri
af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge,
har efter § 24 a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.
§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på
første sygefraværsdag opfylder betingelserne i lov om syge-
dagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder
et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt
angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstæn-
dige erhvervsdrivende.
Det foreslås i § 24 a, stk. 6, at i perioden fra den 1. juli
2015 til og med den 31. december 2016 kan en person, der
er omfattet af § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge i stedet
for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge
at modtage sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at perso-
nen har en livstruende, alvorlig sygdom.
Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse til-
fælde forudsætter, at der er en konkret, individuel lægelig
dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende, alvor-
lig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den
praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kom-
munalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurde-
ring. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.2.1.
Personen får ret til at vælge mellem at modtage sygedag-
penge fra kommunen eller et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse. For en person, der er på deltid og der-
med f.eks. kun ville have ret til sygedagpenge for 25 timer
pr. uge, kan det være en fordel at vælge et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse, idet denne ikke beregnes i
forhold til den tidligere ansættelse.
I § 24 a, stk. 7, foreslås, at for de personer, der på første
sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk.
1, bliver der ret til sygedagpenge for en lønmodtager fra det
tidspunkt, der følger af den gældende regel i § 33 i lov om
sygedagpenge. Efter § 33 indtræder retten:
– fra lønmodtagerens første fraværsdag,
– fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller
udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,
– fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra ar-
bejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. §
17
62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er op-
hørt, eller
– fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets
begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er
nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det foreslås i § 24 a, stk. 7, at selvstændige erhvervsdri-
vendes ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, indtræder fra
første sygefraværsdag. Denne bestemmelse afviger fra be-
stemmelsen i § 41 i lov om sygedagpenge om, at selvstændi-
ge erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen
fra første fraværsdag efter to ugers sygdom, medmindre sær-
lige omstændigheder gør sig gældende, såsom at der f.eks.
er tegnet en sygedagpengeforsikring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.2.2.
Til nr. 6
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedag-
penge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalen-
dermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri
af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge,
har efter § 24 a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.
§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på
første sygefraværsdag opfylder betingelserne i lov om syge-
dagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder
et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt
angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstæn-
dige erhvervsdrivende.
I § 24 b, stk. 1, foreslås det, at i perioden fra den 1. juli
2015 til og med den 31. december 2016 skal personer, som
er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og
som får en livstruende, alvorlig sygdom, have ret til at vælge
at overgå til sygedagpenge.
Retten til sygedagpenge fra kommunen forudsætter, at de
grundlæggende betingelser i lov om sygedagpenge er op-
fyldt. Det betyder blandt andet, at personen skal være uar-
bejdsdygtig, og at beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42
skal være opfyldt. Der henvises til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.1.1.
Det er en betingelse, at beskæftigelseskravet er opfyldt på
det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at uarbejdsdygtigheden
skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse til-
fælde forudsætter desuden, at der er en konkret, individuel
lægelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende,
alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra
den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En
kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne
vurdering. Der henvises til de almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.1.
Det er alene personer, som er i et jobafklaringsforløb efter
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er
omfattet af bestemmelsen. En person, som er i et jobafkla-
ringsforløb, men som ikke får udbetalt ressourceforløbsydel-
se på grund af fradragsreglerne i § 69 j i lov om aktiv social-
politik, er således også omfattet af bestemmelsen.
Personer, som har frasagt sig at deltage i et jobafklarings-
forløb med ressourceforløbsydelse, vil ikke være omfattet af
bestemmelsen. Det kan f.eks. være personer, som ønsker at
søge familiesammenføring, der som udgangspunkt er betin-
get af, at den herboende person i tre år forud for afgørelsen
om opholdstilladelsen ikke har modtaget ydelser efter blandt
andet lov om aktiv socialpolitik. En person, som bor i et an-
det land, og ikke er i et ansættelsesforhold i Danmark, og
som derfor ikke er berettiget til et jobafklaringsforløb, vil
heller ikke være omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen indebærer, at personer, der opfylder betin-
gelserne i § 24 b, stk. 1, kan vælge, om de vil fortsætte med
at få udbetalt ressourceforløbsydelse under jobafklaring, el-
ler overgå til sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen vil i
få tilfælde kunne være højere end sygedagpengene. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvis en person før den sygemelding,
der gik forud for jobafklaringsforløbet med ressourcefor-
løbsydelse, var beskæftiget på nedsat tid. En sådan person
vil ved overgang til jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse være berettiget til fuld ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Det foreslås i § 24 b, stk. 2, at for personer, der får ret til
at komme tilbage til sygedagpenge fra jobafklaringsforløb
efter stk. 1, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag,
hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvor-
lig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen anmoder
om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurde-
ring. Hvis anmodningen bliver indgivet senere, indtræder
retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen ind-
gives.
I § 24 c, stk. 1, foreslås det, at når personen efter en læge-
lig vurdering ikke længere er livstruende, alvorligt syg, skal
kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene.
Som ved andre afgørelser efter lov om sygedagpenge, skal
reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område og forvaltningsloven om f.eks. tilstrækkelig
oplysning af sagen, om partshøring, eller om en helhedsvur-
dering ved ophør af en erhvervsrettet foranstaltning, iagtta-
ges. Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke forlænges efter
forlængelsesreglerne i § 27 i lov om sygedagpenge, men
hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom
– som ikke er livstruende, alvorlig – har personen ret til at få
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Personen
er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det
18
samme forsørgelsesgrundlag, som en person, der ikke blev
livstruende, alvorligt syg under sit jobafklaringsforløb.
Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til
sygedagpenge, som udløber den 31. december 2016, foreslås
det endvidere, at sygemeldte, der som følge af § 24 b, stk. 1,
i lov om sygedagpenge modtager sygedagpenge i stedet for
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, fra den 1.
januar 2017 overgår til et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse. Derved stilles disse personer ydelsesmæs-
sigt, som før den midlertidige ordning.
Personer omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge – herun-
der personer, der har nået folkepensionsalderen og personer,
der modtager førtidspension – er ikke omfattet af person-
kredsen. Det skyldes, at personer omfattet af § 25 i lov om
sygedagpenge, ikke ved sygedagpengereformen fik mulig-
hed for at overgå til et jobafklaringsforløb.
I § 24 c, stk. 2, foreslås indført en hjemmel for beskæfti-
gelsesministeren til at fastsætte regler om beregningen af sy-
gedagpenge for personer, der efter § 24 a, stk. 6, eller § 24
b, stk. 1, får ret til at modtage sygedagpenge.
Hjemlen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at
for lønmodtagere, der er nyansatte, eller som ikke har nået at
få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den nye syge-
melding, beregnes sygedagpengene ud fra oplysninger fra
arbejdsgiver om timefortjenesten.
Hjemlen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte reg-
ler om timetallet for lønmodtagere, der er i et jobafklarings-
forløb med ressourceforløbsydelse og som har genoptaget et
arbejde eller er påbegyndt et arbejde med få timer. Deres
ugentlige timetal kan være lavere end i sidste sygeforløb
med sygedagpenge fra kommunen, og efter de almindelige
beregningsregler vil det medføre, at de får udbetalt sygedag-
penge ud fra et lavere timetal i det nye forløb, hvis der ikke
fastsættes andre regler om deres timetal. Det gælder også for
lønmodtagere i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte reg-
ler om, at sygedagpengene for personer i fleksjob, som sta-
dig er i ansættelse, men som ikke har aktuel indkomst fra ar-
bejdsgiveren, beregnes ud fra det samme beregningsgrund-
lag som i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommu-
nen.
Hjemlen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at for selvstændige erhvervsdrivende, hvor indkomst-
grundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedag-
penge fra kommunen, lægges i stedet indkomstgrundlaget
fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedag-
penge fra kommunen, til grund for beregningen i det nye sy-
gedagpengeforløb. Det gælder uanset, om den selvstændige
erhvervsdrivende får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i
egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Hjemlen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en syge-
dagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst
2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes syge-
dagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af
sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb,
hvis indtægten berettiger til det.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 2, nr. 11, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, er personer, der modtager ressourcefor-
løb efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik omfattet af
målgrupper efter afsnit III-VII i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
§ 2, nr. 11 foreslås nyaffattet, således at det klart fremgår,
at en person, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapi-
tel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som
modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om
aktiv socialpolitik er en del af målgruppen i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Samtidig foreslås det præciseret, at reglerne om ressource-
forløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også gælder
for personer, der som følge af fradragsbestemmelser i § 68 a
i lov om aktiv socialpolitik får foretaget fuldt fradrag i res-
sourceforløbsydelsen under ressourceforløb, således at per-
sonen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse.
En person, der således er berettiget til ressourceforløbs-
ydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt
får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være om-
fattet af de øvrige regler om samtaler og tilbud i lovens ka-
pitler 7 og 8-12, vedrørende personer, der modtager ressour-
ceforløbsydelse under ressourceforløb.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 2, nr. 14, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, er personer, der som led i jobafklarings-
forløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse ef-
ter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, omfattet af mål-
grupper efter afsnit III-VII i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Det foreslås præciseret, at reglerne om jobafklaringsforløb
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også gælder for per-
soner, der som følge af fradragsbestemmelser i § 69 j i lov
om aktiv socialpolitik får foretaget fuldt fradrag i ressource-
forløbsydelsen under jobafklaringsforløb, således at perso-
nen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse.
En person, der således er berettiget til ressourceforløbs-
ydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt
får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være om-
fattet af de øvrige regler om samtaler og tilbud i lovens ka-
pitler 7 og 8-12 vedrørende personer, der modtager ressour-
ceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
19
Til nr. 3
For personer over 40 år er der fastsat gældende regler om
ressourceforløb i § 68 a, stk. 9, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, herunder fremgår det, at et ressourceforløb
skal være på mindst 1 år og højst 5 år.
Det foreslås præciseret, at en person, der er visiteret til
ressourceforløb alene er omfattet af forløbet frem til det
tidspunkt, hvor den pågældende når folkepensionsalderen.
Der kan udbetales ressourceforløbsydelse efter § 68 i lov om
aktiv socialpolitik frem til det tidspunkt, hvor den pågælden-
de ville kunne modtage folkepension, hvis den pågældende
havde søgt om dette. Det vil sige til udgangen af den måned,
hvor personen opnår folkepensionsalderen.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i
lov om sygedagpenge har en person, der ikke kan få forlæn-
get sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtig på
grund af sygdom, ret til et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse.
Som følge af nærværende lovforslags § 1, nr. 4, foreslås
det i § 68 d, stk. 1, at en person, som fortsat er uarbejdsdyg-
tig på grund af egen sygdom, men hvor retten til sygedag-
penge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge,
fordi personen ikke længere har en livstruende, alvorlig syg-
dom, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse ved ophør af sygedagpengene, jf. § 12 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås endvidere, at en person, som fortsat er uar-
bejdsdygtig på grund af egen sygdom, har ret til at få et job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 12 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, når retten til sygedagpen-
ge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som
følge af, at den midlertidige ordning med sygedagpenge ved
livstruende, alvorlig sygdom, som foreslås indført ved dette
lovforslags § 1, nr. 5 og 6, ophører fra den 1. januar 2017.
Til nr. 5
Efter gældende regler i § 68 d, stk. 2 og 3, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, skal en person senest 4 uger efter
overgang fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb have
sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, medmindre perso-
nen har fået en tværfaglig indsats som led i sygedagpenge-
forløbet, og overgangen fra sygedagpenge til jobafklarings-
forløbet sker ved revurderingstidspunktet. Hvis personen
ved overgangen til jobafklaringsforløbet får en tværfaglig
indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet, videreføres
den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.
For en person, der har fået et jobafklaringsforløb, og hvor
fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra første
fraværsdag i jobafklaringsforløbet, og der ikke allerede er
iværksat en tværfaglig indsats som led i et sygedagpengefor-
løb, foreslås det, at kommunen ud fra en konkret vurdering
fastlægger, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats
med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10
eller virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Forslaget indebærer, at en person
med et forventet kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal ha-
ve sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Forslaget skal
bidrage til en hensigtsmæssig anvendelse af rehabiliterings-
teamet.
Til nr. 6
Efter gældende regler i § 68 d, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er det fastsat, at et jobafklaringsforløb
højst kan have en varighed på 2 år, når personen er uarbejds-
dygtig på grund af egen sygdom.
Det foreslås præciseret, at en person, der er overgået til
jobafklaringsforløb alene er omfattet af forløbet frem til det
tidspunkt, hvor den pågældende når folkepensionsalderen.
Der kan udbetales ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov
om aktiv socialpolitik frem til det tidspunkt, hvor den på-
gældende ville kunne modtage folkepension, hvis den på-
gældende havde søgt om dette. Det vil sige til udgangen af
den måned, hvor personen opnår folkepensionsalderen.
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 68 d, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er det fastsat, at et jobafklaringsforløb
højst kan have en varighed på 2 år, når personen er uarbejds-
dygtig på grund af egen sygdom.
Som følge af nærværende lovforslags § 1, nr. 6, hvorefter
en person med livstruende, alvorlig sygdom kan vælge at
overgå til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov
om sygedagpenge, foreslås det udtrykkeligt fastslået, at et
jobafklaringsforløb ophører, når den sygemeldte overgår til
sygedagpenge.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 68 d, stk. 2 og 3, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, skal alle sager om jobafklarings-
forløb behandles i rehabiliteringsteamet inden for 4 uger ef-
ter overgangen fra sygedagpenge.
I sammenhæng med nærværende lovforslags § 2, nr. 5,
som indebærer, at en person med et forventet kortvarigt job-
afklaringsforløb ikke skal have sin sag behandlet i rehabili-
teringsteamet, foreslås det, at kommunen i de sager, hvor
fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra første
fraværsdag i jobafklaringsforløbet, og hvor der ikke allerede
er iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengefor-
løbet, ud fra en konkret vurdering kan beslutte, om der skal
gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejled-
ning og opkvalificering efter kapitel 10 eller virksomheds-
praktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Forslaget skal bidrage til, at kommunen fleksibelt kan
tilrettelægge indsatsen ud fra den enkelte persons behov.
Til § 3
20
Til nr. 1
Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet ikke afgi-
ve indstilling i sager om jobafklaringsforløb, hvor personen
har fået en tværfaglig indsats efter § 13 d i lov om sygedag-
penge, og hvor personen overgår fra sygedagpenge til jobaf-
klaringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk.
1, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet ikke skal afgive ind-
stilling i sager om jobafklaringsforløb, når fuld raskmelding
forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til
jobafklaringsforløbet. Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslaget til § 2, nr. 5 og 8.
Til § 4
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik, om jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse har personen ret til ferie med ressourceforløbsydelse,
når den pågældende har været i et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse i sammenhængende 12 måneder.
Personen kan herefter holde 5 ugers ferie med ressourcefor-
løbsydelse inden for de følgende 12 måneder.
Det fremgår ikke direkte af reglerne i lov om aktiv social-
politik, at personen i jobafklaringsforløbet kan holde ferie
med ressourceforløbsydelse i udlandet. Dette fremgår alene
for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb, jf. § 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter Ankestyrelsens praksis kan en person få udbetalt le-
dighedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr.
ferieår. Begrundelsen er, at personer, der modtager ledig-
hedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under
ferie. Modtageren skal ikke stå til rådighed for fleksjob i fe-
rieperioder. Det samme vil formodentlig gøre sig gældende
for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under fe-
rie, hvorfor personen kan opholde sig i udlandet under fe-
rien. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse
A-17-05.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 5, stk. 4, i
lov om aktiv socialpolitik, at en person i et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse, kan opholde sig i udlandet
under ferien, jf. § 69 k, stk. 4, i lighed med, hvad der gælder
for personer i ressourceforløb.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, er udgangspunktet, at indtægter medfører fradrag
i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det fremgår
dog ikke klart af de gældende regler, om indtægter, der ve-
drører perioder forud for overgangen til ressourceforløb el-
ler jobafklaringsforløb medfører fradrag i ressourceforløbsy-
delsen.
Hvis en person er overgået til ressourceforløb med res-
sourceforløbsydelse og f.eks. først har fået sygedagpenge
udbetalt den 15. i en måned, dvs. efter at personen er be-
gyndt at modtage ressourceforløbsydelse, har nogle kommu-
ner foretaget fradrag for de udbetalte sygedagpenge i res-
sourceforløbsydelsen. Ankestyrelsen har endvidere i sager,
hvor der er klaget over kommunens afgørelse, jf. ovenståen-
de, givet kommunerne ret i denne fortolkning.
Da det i lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås, at indtægter ikke
skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaringsforløb, hvis indtægterne hidrører fra en periode for-
ud for overgangen til jobafklaringsforløbet, foreslås det, at
dette også skal gælde for ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløb. Derfor foreslås det indsat i § 68 a, stk. 1, at
indtægter, der er optjent i en periode forud for overgangen
til et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse ikke skal
medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen, selv om udbeta-
lingen af indtægten først sker, mens den pågældende modta-
ger ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Det kan f.eks. være, at den pågældende overgår til et res-
sourceforløb den 11. i en måned. Den pågældende er heref-
ter berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra denne
dato. Hvis der i en måned er 30 kalenderdage, vil den på-
gældende være berettiget til at modtage ressourceforløbs-
ydelse i 20 af de 30 dage. Personen har i de første 10 dage
været berettiget til at modtage sygedagpenge.
Med den foreslåede ændring kommer det herefter til at
fremgå direkte af § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik,
at der ikke skal ske fradrag for indtægter, der er optjent for-
ud for overgangen til ressourceforløb.
Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå af § 68
a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at indtægter, der er op-
tjent efter, at den pågældende er ophørt i et ressourceforløb,
ikke skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Dette
gælder f.eks., hvis den pågældende er berettiget til ressour-
ceforløbsydelse i de første 10 dage af en måned og derefter
overgår til førtidspension, eller f.eks. er blevet visiteret til et
fleksjob og modtager løn og fleksløntilskud fra den 11. i
måneden. Det udbetalte fleksløntilskud og løn eller den ud-
betalte førtidspension skal ikke medføre fradrag i ressource-
forløbsydelsen, når disse ydelser udbetales sidst på måne-
den.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv so-
cialpolitik, er udgangspunktet, at indtægter medfører fradrag
i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det
fremgår dog ikke klart af de gældende regler, om indtægter,
der vedrører perioder forud for overgangen til ressourcefor-
løb eller jobafklaringsforløb medfører fradrag i ressource-
forløbsydelsen.
Hvis en person er overgået til jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse og f.eks. først fået sygedagpengene ud-
betalt den 15. i en måned, dvs. efter at personen er begyndt
at modtage ressourceforløbsydelse, har nogle kommuner
21
foretaget fradrag for de udbetalte sygedagpenge i ressource-
forløbsydelsen. Ankestyrelsen har endvidere i sager, hvor
der er klaget over kommunens afgørelse, jf. ovenstående,
truffet afgørelse om, at der skulle foretages fradrag i res-
sourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb for indtæg-
ter, f.eks. sygedagpenge, der vedrører en periode forud for
overgangen til et jobafklaringsforløb.
Med indførelsen af jobafklaringsforløb med ret til ressour-
ceforløbsydelse for personer, der ikke længere er berettiget
til sygedagpenge, herunder efter forlængelsesreglerne, jf.
lov om sygedagpenge, er der indført en ny ydelse for denne
målgruppe, således at de ved overgangen til jobafklarings-
forløbet er sikret forsørgelse, så længe de er uarbejdsdygtige
på grund af egen sygdom. Disse personer har ret til at mod-
tage ressourceforløbsydelse fra det tidspunkt, hvor de over-
går til jobafklaringsforløbet. Ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb er i modsætning til uddannelses- eller
kontanthjælp ikke det underste økonomiske sikkerhedsnet,
idet ydelsen er uafhængig af modtagerens egen og en even-
tuel ægtefælle/samlevers formue og en ægtefælles/samlevers
indtægter. Det har derfor ikke været hensigten, at der skulle
foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafkla-
ringsforløb for indtægter, der er optjent i en periode før
overgangen til jobafklaringsforløb, selv om udbetalingen
først sker efterfølgende. Da det imidlertid ikke fremgår klart
af reglerne og vejledning nr. 9456 af 30. juni 2014 om job-
afklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ringsforløb, har Ankestyrelsen, som nævnt ovenfor, truffet
afgørelse om, at der skal ske fradrag i ressourceforløbsydel-
sen for indtægter, der vedrører perioder forud for overgan-
gen til jobafklaringsforløbet. Ankestyrelsen har dermed fast-
lagt praksis på området.
Det foreslås på denne baggrund, at det kommer til at frem-
gå direkte af § 69 j, stk. 5, at indtægter, der er optjent i en
periode forud for overgangen til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse ikke skal medføre fradrag i ressour-
ceforløbsydelsen, selv om udbetalingen af indtægten først
sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydel-
se. Det kan f.eks. være, at den pågældende overgår til et job-
afklaringsforløb den 11. i en måned. Den pågældende er
herefter berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra
denne dato. Hvis der i en måned er 30 kalenderdage, vil den
pågældende være berettiget til at modtage ressourceforløbs-
ydelse i 20 af de 30 dage. Personen har i de første 10 dage
været berettiget til at modtage sygedagpenge.
Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå af § 69
j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at indtægter, der er op-
tjent efter, at den pågældende er ophørt i et jobafklaringsfor-
løb, ikke skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Dette gælder f.eks., hvis den pågældende er berettiget til res-
sourceforløbsydelse i de først 10 dage af en måned og deref-
ter overgår til sygedagpenge, eller f.eks. er blevet visiteret til
et fleksjob og modtager ledighedsydelse fra den 11. i måne-
den. Den udbetalte ledighedsydelse eller de udbetalte syge-
dagpenge skal ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydel-
sen, når disse ydelser udbetales sidst på måneden.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende regler kan en lønmodtager efter ferieårets
udløb få udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er af-
holdt, hvis feriepengene enten vedrører den 5. ferieuge, eller
feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er op-
hørt inden ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om
ferie. Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som
lønmodtageren sender til den, der skal udbetale feriepenge-
ne.
Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløsheds-
dagpenge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejds-
markedsydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kon-
tanthjælp eller kontantydelse, skal antallet af dage med de
nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage med uhævede fe-
riepenge, jf. gældende § 34 b, stk. 3, i lov om ferie.
Det foreslås, at § 34 b, stk. 3, i lov om ferie også omfatter
ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp, således at an-
tallet af dage med disse ydelser også skal trækkes fra i dag-
ene med de uhævede feriepenge.
Formålet med ændringen er at udvide de offentlige ydel-
ser, der medfører fradrag, for at sikre mod dobbeltforsørgel-
se.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2015.
Sager, som efter § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, skal behandles i rehabiliteringsteam inden 4
uger efter overgang til jobafklaringsforløb, og som den 1.
juli 2015 endnu ikke har været behandlet i teamet, er omfat-
tet af lovforslagets § 2, nr. 5.
I stk. 2 foreslås, at lovens § 5 træder i kraft den 1. maj
2016. Derved finder bestemmelsen anvendelse ved ansøg-
ning om udbetaling af uhævede feriepenge efter § 34 b i lov
om ferie fra den 1. maj 2016. Forslaget indebærer, at der ik-
ke foretages fradrag efter ferielovens § 34 b, stk. 3, i uhæve-
de feriepenge for ressourceforløbsydelse og uddannelses-
hjælp, der er udbetalt i ferieåret 2014/2015 (fra den 1. maj
2014 til den 30. april 2015), og hvor der kan søges om udbe-
taling efter ferieårets udløb i perioden fra den 1. maj til den
30. september 2015 efter § 34 b, stk. 1 og 2, jf. stk. 4, i lov
om ferie.
Forslaget er begrundet i, at denne lovs ikrafttrædelsestids-
punkt den 1. juli 2015 er midt i den periode, hvor der kan
søges om udbetaling af uhævede feriepenge efter ferieårets
udløb, jf. § 34 b, stk. 4, i lov om ferie. For at undgå vilkår-
lighed for borgerne i forhold til, hvornår der ansøges om ud-
betaling af uhævede feriepenge i den fastsatte ansøgningspe-
22
riode, foreslås, at ændringen i ferielovens § 34 b, stk. 3, træ-
der i kraft den 1. maj 2016 og dermed finder anvendelse fra
ansøgningsperiodens start den 1. maj 2016 for udbetaling af
uhævede feriepenge for ferieåret 2015/2016.
Til § 7
Det foreslås, at en person som er i et jobafklaringsforløb,
og som før den 1. juli 2015 af en læge har fået konstateret en
livstruende, alvorlig sygdom, er omfattet af § 24 b, stk. 1,
som affattet ved § 1, nr. 6. Personen kan således overgå til
sygedagpenge, hvis beskæftigelseskravet for ret til sygedag-
penge fra kommunen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om syge-
dagpenge, er opfyldt den 1. juli 2015. Det er således ikke i
disse tilfælde en betingelse, at beskæftigelseskravet skal væ-
re opfyldt på det tidspunkt, hvor det konstateres, at personen
har en livstruende, alvorlig sygdom. Personen skal anmode
om sygedagpenge senest den 1. september 2015 for at over-
gå med virkning fra 1. juli 2015.
23
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
43 af 23. januar 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 8....
Stk. 2. …
Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgningsfor-
løbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis
sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere,
holde samtale og foretage en samlet vurdering af
behov for indsats m.v. og iværksætte den relevan-
te indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden
til arbejde, jf. §§ 11-17.
1. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For sygemeldte med livstruende, alvorlig
sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk.
6, eller § 24 b, stk. 1, fastsættes regler om oplys-
ningsskema og lægeattest i § 10 a.«
2. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a. For sygemeldte med ret til sygedagpenge
efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelæg-
ges opfølgningen således, at kommunen i disse
sager hverken skal indhente
1) et oplysningsskema efter § 11, hvis den en-
kelte sag er tilstrækkeligt belyst i forhold til
kommunens visitation og opfølgning, eller
2) en lægeattest efter § 11 a med lægens vur-
dering af den sygemeldtes muligheder for at
arbejde og eventuelle skånebehov, hvis sag-
en er tilstrækkeligt lægeligt belyst, eller
hvis der alene er behov for lægelige oplys-
ninger om, hvorvidt der er tale om en livs-
truende, alvorlig sygdom.«
§ 13 b. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digi-
talt eller skriftligt, når
3. I § 13 b, stk. 4, indsættes efter nr. 1 som nye
numre:
1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet del-
vis,
»2) den sygemeldte forventes at være fuldt
2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller
raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden
for 4 uger,
3) sygdommen er til hinder for en individuel
samtale.
3) den sygemeldte forventes at gå på barsel in-
den for 4 uger,«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
24
Stk. 5. …
§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville ha-
ve haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men
er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har
ret til at få et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. …
4. I § 24 a, stk. 1, indsættes efter »lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«: », jf. dog stk. 6«.
5. I § 24 a indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. I perioden fra den 1. juli 2015 til og med
den 31. december 2016 kan en person, der er om-
fattet af stk. 1, i stedet for et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse vælge at modtage sy-
gedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurde-
rer, at personen har en livstruende, alvorlig syg-
dom.
Stk. 7. Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræ-
der for lønmodtagere efter reglerne i § 33. For
selvstændige erhvervsdrivende indtræder retten til
sygedagpenge fra første fraværsdag.«
6. Efter § 24 a indsættes:
Ȥ 24 b. I perioden fra den 1. juli 2015 til og med
den 31. december 2016 kan en person, der er i
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, vælge at overgå til at modtage sygedag-
penge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at
personen har en livstruende, alvorlig sygdom og
personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til
sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tids-
punkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden,
jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra kommunen ef-
ter stk. 1 indtræder den dag, hvor en læge vurde-
rer, at personen har en livstruende, alvorlig syg-
dom. Det er dog en betingelse, at personen anmo-
der om sygedagpenge senest 8 uger efter den læ-
gelige vurdering. Indgives anmodningen senere,
indtræder retten til sygedagpenge fra den dag,
hvor anmodningen indgives.
25
§ 24 c. Kommunen træffer afgørelse om ophør af
udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, el-
ler § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at per-
sonen ikke længere har en livstruende, alvorlig
sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejds-
dygtighed på grund af sygdom, der ikke er livs-
truende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme
gælder for personer, der efter den 31. december
2016 fortsat er uarbejdsdygtige på grund af syg-
dom.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om beregningen af sygedagpenge for personer,
der får ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og
§ 24 b, stk. 1.«
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2014,
og senest ved § 2 i lov nr. 275 af 23. marts 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:
1) – 10)… 1. § 2, nr. 11, affattes således:
11) personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse efter kapitel 6 a i lov om
aktiv socialpolitik, bortset fra perso-
ner, der er omfattet af nr. 14,
»11) personer, der som led i et ressourceforløb ef-
ter kapitel 12 a modtager ressourceforløbsydelse
efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, her-
under personer, der ikke får udbetalt ressourcefor-
løbsydelsen under ressourceforløb på grund af fra-
drag for indtægter,«.
12) personer, der modtager uddannelses-
hjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik, og som er uddannelsesparate,
2. I § 2, nr. 14 indsættes efter »lov om aktiv so-
cialpolitik«: »herunder personer, der ikke får ud-
betalt ressourceforløbsydelsen under jobafkla-
ringsforløb på grund af fradrag for indtægter«.
13) personer, der modtager uddannelses-
hjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik, og som er aktivitetsparate, og
14) personer, der som led i et jobafkla-
ringsforløb efter kapitel 12 b modta-
ger ressourceforløbsydelse efter ka-
pitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
§ 68 a. …
Stk. 2-8. …
3. I § 68 a, stk. 9, indsættes som 3. pkt.:
»Der kan alene gives ressourceforløb frem til det
tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalde-
ren.«
26
Stk. 9. For personer over 40 år gælder stk. 1-7 til-
svarende. Hvis personen ønsker det, kan kommu-
nen tilbyde mere end ét ressourceforløb.
§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uar-
bejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov
om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget
sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpen-
ge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør
af sygedagpengene. Tilsvarende gælder for en per-
son, der på første fraværsdag ville have haft ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke
var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i
lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedag-
penge. Under jobafklaringsforløbet skal personen
have en individuelt tilpasset, tværfaglig og hel-
hedsorienteret indsats med udgangspunkt i perso-
nens forudsætninger og behov, herunder helbreds-
tilstand, jf. § 68 f.
Stk. 2. Senest 4 uger efter overgang til et jobafkla-
ringsforløb skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i
rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i
lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når personen
har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats
efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen
overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb
ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov
om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafkla-
ringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats
som et jobafklaringsforløb.
Stk. 4. …
Stk. 5. Et jobafklaringsforløb kan højst have en va-
righed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom.
4. I § 68 d, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, men hvor retten til syge-
dagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sy-
gedagpenge, fordi personen ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom, har ret til at få et
jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene.
Tilsvarende har en person, som fortsat er uar-
bejdsdygtig på grund af egen sygdom, men hvor
retten til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk.
1, i lov om sygedagpenge, ret til at få et jobafkla-
ringsforløb ved ophør af sygedagpengene.«
5. I § 68 d, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Stk. 2
finder ikke anvendelse,«: »når fuld raskmelding
forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for
overgang til jobafklaringsforløb, og«.
6. I § 68 d, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Et jobafklaringsforløb ophører på det tidspunkt,
hvor personen når folkepensionsalderen.«
27
7. I § 68 d indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Et jobafklaringsforløb ophører, når en
person med livstruende, alvorlig sygdom overgår
til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i
lov om sygedagpenge.«
§ 68 f. Et jobafklaringsforløb skal give personen
en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsori-
enteret indsats, med henblik på at personen brin-
ges tilbage i beskæftigelse eller i gang med en ud-
dannelse.
Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud ef-
ter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden lovgiv-
ning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i
indsatser, der kan stabilisere og forbedre perso-
nens fysiske, psykiske og sociale tilstand med
henblik på at understøtte, at personen kan deltage i
tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejds-
evnen og fremme tilknytningen til og fastholdel-
sen på arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Hvis personen er i et ansættelsesforhold,
tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på
hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med
inddragelse af arbejdsgiveren.
8. I § 68 f indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Forventes fuld raskmelding inden 8 uger
regnet fra tidspunktet for overgang til jobafkla-
ringsforløb, og er der ikke allerede iværksat en
tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforlø-
bet, kan kommunen ud fra en konkret vurdering
beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet
indsats med tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring efter kapitel 10 eller virksomhedspraktik efter
kapitel 11.«
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. foretages følgende ændring:
§ 9. …
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om
jobafklaringsforløb, når borgeren har fået en tvær-
faglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i
1. I § 9, stk. 2, indsættes efter »sager om jobafkla-
ringsforløb,«: »når borgeren forventes fuldt rask-
meldt inden 8 uger regnet fra tidspunktet for over-
gang til jobafklaringsforløb, og«.
28
lov om sygedagpenge og borgeren overgår fra sy-
gedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af
sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov om syge-
dagpenge.
Stk. 3. …
§ 4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1193 af 13. november 2014, som ændret bl.a.
ved lov nr. 1367 af 16. december 2014, § 3 i lov
nr. 1486 af 23. december 2014, lov nr. 1521 af 27.
december 2014, § 1 i lov nr. 1522 af 27. december
2014, og senest ved § 27 i lov nr. 174 af 24. fe-
bruar 2015, foretages følgende ændringer:
§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ik-
ke få hjælp efter denne lov.
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Modtageren kan dog opholde sig i udlan-
det, mens pågældende har ret til ferie efter § 13,
stk. 11 og 12, § 54 a, § 69, stk. 4 og 5, § 74, stk. 1,
nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.
1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »§ 69, stk. 4 og 5,«:
»§ 69 k, stk. 4,«.
§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydel-
sen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2-5. …
2. I § 68 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Indtægter, der udbetales for en periode, der lig-
ger før modtageren af ressourceforløbsydelse er
begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fra-
drag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gæl-
der for udbetaling af indtægter for en periode, der
ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourcefor-
løb.«
§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsfor-
løb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.
Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hen-
syn til egen formue og en eventuel ægtefælles el-
ler samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, indtægts- og for-
mueforhold.
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen
indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk.
7-12.
Stk. 6. …
3. I § 69 j, stk. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Indtægter, der udbetales for en periode, der lig-
ger før modtageren af ressourceforløbsydelse er
begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke
fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende
gælder for udbetaling af indtægter for en periode,
der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafkla-
ringsforløb.«
§ 5
29
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22.
februar 2013, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.
790 af 28. juni 2013, lov nr. 1368 af 16. december
2014 og senest ved § 29 i lov nr. 174 af 24. fe-
bruar 2015, foretages følgende ændring:
§ 34 b....
Stk. 2. …
Stk. 3. Har lønmodtageren modtaget arbejdsløs-
hedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse, midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn,
fleksydelse, ledighedsydelse eller kontanthjælp i
ferieåret, kan udbetaling af feriepenge efter stk. 1
og 2 kun ske efter direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings forudgående god-
kendelse. Antallet af dage med de nævnte ydelser
skal trækkes fra det antal dage, de uhævede ferie-
penge svarer til. Hvis der resterer et antal ferieda-
ge, meddeler direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering arbejdsgiveren, FerieKon-
to eller den, der i medfør af § 31 administrerer fe-
riegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan ud-
betales til lønmodtageren.
Stk. 4....
1. I § 34 b, stk. 3,1. pkt., indsættes efter »kontant-
ydelse,«: »ressourceforløbsydelse, uddannelses-
hjælp,«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. maj 2016.
§ 7
§ 24 b, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 6, finder
ligeledes anvendelse for en person i et jobafkla-
ringsforløb, som forud for lovens ikrafttræden af
en læge har fået konstateret en livstruende, alvor-
lig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen
på ikrafttrædelsestidspunktet opfylder beskæfti-
gelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommu-
nen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge,
og af en læge vurderes fortsat at have en livstruen-
de, alvorlig sygdom. Personen skal anmode om
sygedagpenge senest den 1. september 2015 for at
overgå til at modtage sygedagpenge med virkning
fra den 1. juli 2015.
30